Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Københavns byudvikling gennem de seneste 160 år er rammen om Rosenvængets særlige villaarkitektur. Bogen ROSENVÆNGET fortæller om livet i husene, formet af tidens borgerlige værdier, hvor borgerskabet får indflydelse efter Danmarks første grundlov i 1849.Historien om familiebånd og finansielle forbindelser, der knytter de første beboere sammen, er fundamentet for udviklingen af Rosenvængets historie. De mange højtprofilerede kunstnere, som boede og virkede i kvarteret i dets opstart og de arkitekter, der boltrede sig i udformningen af den ny villaarkitektur får særlig opmærksomhed i fortællingen om Rosenvænget.Gennem nedslag i kvarterets historie udfoldes en collage af stemmer, der repræsenterer de dagsordener, som har præget beboernes liv og arbejdet i kvarterets Grundejerkomité gennem tiden. En collage skabt af byplanudkast, lokalplaner, servitutter og de højesteretsdomme, der op til i dag har formet kvarteret. Kilder fra pressen og skønlitteraturen bidrager med at visualiserestemningen i kvarteret.Områdets transformation kan ses som et spejl af Københavns byudvikling og skiftende bevaringsstrategier. Nedslagene i kvarterets historie er foretaget med den prioritering, at Rosenvængekvarteret, Danmarks ældste villakvarter, stadig har en herlighedsværdi, som taler til alle om en tid, hvor omhyggelig bevaring af kulturhistoriske værdier var og stadig er en del af hverdagen for beboerne i kvarteret og for borgeres ret til grønne, fredelige omgivelser.Gitte Ladegaard er kunsthistoriker og billedkunstner. Mangeårig ansat som lektor på Københavns Professionshøjskole. Bor i Rosenvænget og formidler Rosenvængets historie på omvisninger i kvarteret.
Den danske guldalder var ikke blot en produktiv tid inden for malerkunsten. Også litteraturen blomstrede. Denne lille bog giver eksempler på litteraturens persongalleri fra Oehlenschläger til H.C. Andersen med hovedvægten lagt på Oehlenschläger, Hauch, Poul Martin Møller, Blicher, Aarestrup, Ludvig Bødtcher, Johan Ludvig Heiberg, og H.C. Andersen.
Maleren og billedhuggeren Kasper Heiberg (1928-1984) udgav i 1975 bogen Den europæiske palet, som i mange år ikke har været til at opdrive. Har man læst den, forstår man efterspørgslen.Den europæiske palet er nemlig ikke nogen almindelig bog om farver eller klassisk farvelære; ikke en videnskabelig redegørelse for farvernes forskellige pigmenter og kemiske sammensætninger eller for lysets spaltning; den er heller ikke en rendyrket systematisk, psykologisk, etymologisk eller kunsthistorisk gennemgang af farvebrug gennem tiden.Den er derimod lidt af det hele – skrevet med en kærlighed til farvens sprog og verden, en fascination, som er baseret på undersøgelser af både historiske kilder og Heibergs egen samtids omgivelser.Med bogen i hånden forstår man desuden bedre, hvad Kasper Heiberg forsøgte at gøre i de omfattende udsmykningsopgaver, som han enten gav forslag til eller gennemførte i årene både før og efter bogens udgivelse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.