Bøger om Heidi Laura

Alle kender Bjørn Wiinblad – men vi kender ham slet ikke.Biografien En bid af paradis ser ham for første gang på baggrund af hans tid og spørger nysgerrigt til, hvorfor netop Wiinblads eventyrlige dekorationer fik så stort et publikum i efterkrigstiden. Og ikke bare i Danmark; bogen følger Wiinblad ud i verden til New York, Centraleuropa, Japan og Texas, hvor han havde sin største gennemslagskraft.Bredden i Wiinblads værk vil være en overraskelse for de fleste, og endnu mere hans stærke kontakter til datidens designmiljø. Han var slet ikke den ener, som han ofte er blevet udråbt til. Tværtimod var hans moderne, følsomme stil en del af en større bølge i tidens internationale design.Tro mod sin socialdemokratiske baggrund leverede Wiinblad masseproduceret hverdagsskønhed til folket, imens hjemmet selv forandrede sig med den nye velstand i 1950’erne. Hvorfor valgte så mange at leve med Wiinblad dekorationer? Hvad betyder hjemmets genstande egentlig for os? Og er der en særlig trang til at drømme om en mere harmonisk verden i krisetider og omgive sig med billeder af idyl og glæde? Det er en helt ny Wiinblad, som kommer til syne i svarene.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på? Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed. Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem. Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling. Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

ARKEN Museum for Moderne Kunst fylder 25 år i 2021. Ishøj og Vestegnen – ja hele verden – fik et nyt museum i 1996. Nye museer åbner kun sjældent – og ofte udspringer de af en eksisterende samling, der mangler et hus at være i. ARKEN udsprang i stedet af et stærkt og dybtfølt behov for et kunstmuseum på Vestegnen. Der manglede kulturinstitutioner og i særdeleshed et museum for moderne kunst. Borgerne på Vestegnen fik begge dele, og ARKEN er skabt i tæt symbiose med sine gæster og med en stærk lokal forankring. Fra begyndelsen indtog ARKEN ikke bare jomfruelig jord i Ishøj Strandpark, men også et nyt territorium for kunsten. ARKEN formulerede som et af de første museer i Danmark en stærk vision og mission, der som en ledestjerne kunne sætte kursen for museets aktiviteter. Visionen lyder, at et besøg på ARKEN skal sætte et nyt perspektiv på den besøgendes tilværelse og gøre den enkelte klogere på sig selv og dermed på livet. Denne bog fortæller museets 25-årige historie; fra den første dramatiske tid til et bredt publikums møde med Frida Kahlo, Pablo Picasso og Vincent van Gogh. Fra installationen af de store Damien Hirst-værker til indvielsen af Kunstens Ø, coronatidens nedlukninger og nytænkningen af museets formidling. Bogens hovedforfatter er Heidi Laura. Hun suppleres af Jane Bendix, Marie- Louise Dunker, Christian Gether, Gry Hedin, Michael Ishøi, Naja Rasmussen, Dorthe Juul Ruggaard og Nanna Stjernholm.