Bøger om Hermes

DEN HERMETISKE FILOSOFI fra det gamle Egypten og Grækenland.Et af de ældste og bedst hemmeligholdte visdomssystemer, som vores kultur kender navnet på, stammer fra den store indviede, Hermes Trismegistos, der levede og underviste i Egypten for flere tidsaldre siden. Læren måtte kun videregives mundtligt til mennesker, der ville være i stand til at forstå den. Op gennem tiderne har der altid været nogle få, der kendte og bevarede den hermetiske visdom og videregav den til de få, der var egnede til at modtage den.De “Tre Indviede” præsenterer i KYBALION en elementær indføring i den hermetiske visdom med udgangspunktet i de såkaldte 7 hermetiske principper, der er grundpiller i den hermetiske filosofi.De 7 principper er:Princippet om mentalismePrincippet om korrespondensPrincippet om vibrationPrincippet om polaritetPrincippet om rytmePrincippet om årsag og virkningPrincippet om køn

Bogens hovedtese er, at alle de store religioner og spirituelle retninger i deres inderste kerne rummer de samme sandheder, der dog har fået forskellig form efter stifternes karakter og den kultur, de er en del af. Uddrag fra bogens nye forord af Lars Muhl:"De Store Indviede er et af de første værker i nyere tid, der beskæftiger sig med de store religiøse arketyper Rama, Krishna, Hermes, Moses, Orpheus, Pythagoras, Platon og Jesus på et åndsvidenskabeligt og esoterisk plan. Selv skriver Schuré i sit forord til bogen, at tidens store udfordring er sammensmeltningen af fysik og metafysik som en nødvendig forudsætning, hvis menneskeheden skal tage et virkeligt kvantespring frem mod dets højere bestemmelse. Både Rudolf Steiner, Carl Gustav Jung og en lang række andre natur- og åndsvidenskabsmænd og -kvinder er blevet inspireret af Schurés mesterværk. Værket fører læseren gennem en indvielsesproces, en indvielsesrække, der gennem de i bogen behandlede arketyper fungerer som milepæle i historien og indvielsestrin til inspiration for ethvert søgende menneske. Med De Store Indviede betrådte Édouard Schuré nyt land. Han er således den første, der indgående beskriver Jesus’ forhold til Essæerne og giver læseren en levende forestilling om, hvem Essæerne var. Og det er Schurés værk, der løber som en rød tråd gennem det meste af den litteratur, der i århundredet efter blev skrevet og udgivet om dette emne."

I løbet af vor tidsregnings første århundreder skrev ukendte forfattere i Ægypten en række traktater, tænkt som støtte for et indre, åndeligt liv. Disse skrifter kom til at gå under den ægyptiske visdomsgud Thoths navn, og da den græske standardoversættelse af Thoth var Hermes, kaldes de endnu i dag de hermetiske skrifter.De blev til som led i en bred strømning i senantikkens religionshistorie, hvor menneskets sind mere og mere blev religionens arena.I Vesteuropa blev Hermesskrifterne først kendt i renæssancen, men navnlig deres syn på naturen som guddommelig har været til stor inspiration også for senere tider.

Bogen favner otte værker af Praxiteles omkring 350 f.Kr. De findes i kopier i mange eksemplarer på Vestens kunstmuseer, i parker og andre steder. Det er Apollon Firbendræber, Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos og andre. Det bliver et greb ind i den antikke verden. Senklassikkens mennesker træder frem, teenagere, mænd og kvinder. De er skrøbelige og har svært ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blødt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kærligt menneskene. De kan ikke være fyldt med strålende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De må finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og står derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik. Hvad er der på spil? Er der muligheder for dem?Uddrag af bogenHermes med Dionysosbarnet. Der er her ”grundskader i den mytiske horisont, som alle kendte dengang. Hermes forbinder ikke Dionysosbarnet med de redskaber, vindruerne, han skal bruge i sin mission … både Hermes’ forbindende og Dionysos’ sanselige kræfter er væk som selvfølgeligheder. Skulpturen kredser om et grundproblem i tiden: den manglende forbindelse mellem følelse og fornuft. Man kender godt betydningen af de homeriske dyder og den kraft, mennesket kan blive til, hvis det mestrer at finde en balance. Man ved det godt. … Men man kan ikke finde balancen. Man kender ikke sig selv fuldt ud, lever ikke op til Apollons bud: kend dig selv… Man skal i beskuelsen kunne mærke tabet af en indre loddestang… Men skulpturen giver også et drilsk modspil. Dette menneske er smukt trods sine svagheder”.Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst, Dali… 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021; Malermester Giotto. 2022.