Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
BJARNE RIIS blev nationalhelt, da han vandt Tour de France. Tiljublet af tusinder på en køretur i åben vogn gennem hovedstaden og hyldet i Tivoli af landets statsminister. Siden fulgte faldet fra tinderne. Skilsmisse, sportslig nedtur og beskyldninger om dopingmisbrug.RIIS er Bjarne Riis' selvbiografi og fortælling om vejen fra en rodet barndom i Herning over kampen for at overleve i professionel cykling til at stå øverst på podiet i Paris som vinder af verdens hårdeste cykelløb.For første gang fortæller Bjarne Riis om sit liv som en af Danmarks mest populære sportsfolk nogensinde, om sit dopingmisbrug, sin kaotiske opvækst og det barske professionelle cykelmiljø.RIIS giver et følelsesladet indblik i mennesket bag den sky og generte rytter, familiefaderen og den succesfulde forretningsmand. Vi er med til de store sejre, nedturene, i dagene omkring dopingindrømmelsen og til det dramatiske Tour de France i 2010, hvor Riis' hold er i opløsning, men alligevel kører med om sejren.Dette er historien om enspænderen, der udfordrede grænserne og nåede til tops. Om manden, der er bedst i modvind, og som altid er klar med en plan B. "Et sjældent indblik i en sportsmands følelsesliv..." **** (4 stjerner) - Berlingske Tidende "..man skal lede længe efter en så velfortalt og ærlig biografi, hvis hovedperson ofrer sig nådesløst, når det drejer sig om både utroskab over for sin kone og over for den sport og de fans, han bedrog med sin doping." **** (4 hjerter) - Politiken
Dette er Anna-Ruths fantastiske beretning om sit liv og levned.Hun er født 3. marts 1931 af gamle forældre; mor var 48 år og far 37 år.Hun beretter om livet som enebarn og en opvækst på et travlt missionshotel i Herning under krigen, hvor tyskerne beslaglagde 2 værelser.Denne bog giver et fint indblik i livet fra 1940 og frem.
I romanens første historie møder vi ægteparret Pia og Dan Munch. Han er kriminalassistent, og hun er sygeplejerske. De er trængt i deres ægteskab, og fortiden spiller ind. Samtidig har en morder placeret en stribe kraftige bomber rundtomkring i København. Det presser Dan til det yderste, også på hjemmefronten.Sagen tager også udgangspunkt i hjemvendte soldater og det, de må slås med, for eksempel PTSD. Flere sager spiller ind, og spændingen stiger kraftigt. I romanens anden historie er lokationen rykket til Herning. Spændingen er stadig høj, og Pia og Dan bliver udfordret i hverdagen. Historien tager denne gang udgangspunkt i psykiatrien. Nogle har det svært og bliver afvist. Hvad gør det ved dem? Samtidig har Herning fået en ny gangsterkonge, der ikke spiller efter reglerne.I romanens tredje historie bliver en ny sag sammenlignet med en gammel, og spørgsmålet er, bliver plejebørn altid behandlet med respekt? Fortiden, den har en konsekvens. Uddrag af bogenDan gik ind gennem en stor dobbelt glasdør og mødte Adam lige indenfor. Dan bemærkede Adams ansigtsudtryk, der mindede om gråvejr på en varm sommerdag, hvor der ikke burde være skyer på himlen. – Jeg kan sgu ikke rigtig lide det, Dan, sagde Adam. – Hvad mener du? – Det er en bombe. En rigtig kraftig en. Der er brugt C4-plastiksprængstof, kunne vi se, og detonatoren er ikke lavet af en amatør. Det ser sgu professionelt ud, men jeg kan bedre vise dig det nede i mit laboratorium. Dan gned sine øjne og rystede på hovedet. – For helvede også, hviskede han. Dan fulgte efter Adam hen ad en lang gang og ned ad en bred trappe. Han sukkede på vej derned og tænkte, så det knagede højere end larmende. Hvem i alverden gør den slags? Hvorfor et forholdsvis lille hotel på Vesterbro? Hvad er begrundelsen, eller var der overhovedet nogen grund? Var det bare, fordi nogen kunne? Var det banderelateret? Om forfatteren KIM MICHAEL LADEGAARD SCHREWELIUS (f. 1963) er opvokset i Brøndby Strand. Han har, siden han var barn, haft en stor lyst til at fortælle historier. Det er blevet til en stribe bøger siden debuten i 1995. Senest har han udgivet krimien Når hyænerne griner.
Man kunne fristes til at tro, at dette er en almindelig bog. Det ligner en almindelig bog. Det føles som en almindelig bog. Og det lugter endda som en almindelig bog. Men det man ikke ser ved første øje-kast er, at denne bog er et vigtigt vidnesbyrd. Et vidnesbyrd om fællesskab på tværs af alder, interes-ser og geografi. Et vidnesbyrd om en evne til at samarbejde og løfte hinanden mod nye højder.Denne bog er en antologi skrevet af 14 medlemmer af Skrivecafeen på Biblioteket i Herning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.