Bøger om Herregård

Knud er nu flyttet hjemmefra, og er han nu havnet på en stor herregård ved Strandby nær Frederikshavn, hvor hans bedstefar er fodermester. Inderst inde ved Knud godt, at han ikke har en fremtid som landmand, men vil noget helt andet. Men der er ikke så ligetil at slippe ud af det gamle mønster om, at arbejderbørn skulle ud at tjene som karle på en gård lige efter endt skoletid. Især ikke når vejen væk fra landbruget er overstrøet med mange forhindringer. Vi følger Knud i hans mange bestræbelser for at overvinde disse forhindringer, de mange svære valg han måtte træffe, den første forelskelse, den altopædende fortvivlende, hans følsomme og trodsige sind og de mange selvbebrejdelser, der fulgte ham som en skygge. En forkert beslutning var nær ved at bringe ham på randen af et totalt kollaps. Vi følger Knuds svære periode som teenager, som han egentlig ikke vidste hvad var eller havde hørt om. Mange smertelige dagligting måtte han bitterligt bide i sig, endskønt det var ham så inderligt imod. Men Knuds vilje forblev intakt, og det var et solidt fundament. Uddrag af bogen Præcis på aftaletidspunktet stod Knud og ventede. Ventetiden blev kort; han så Mariane komme cyklende. Hun havde fået cykellygten repareret. Nu havde de ikke aftalt, hvad de skulle foretage sig. Men de kunne da starte med at gå en lille tur. De fandt hurtigt en lille cirkelrund rute lidt væk fra hovedgaden, hvor de gik rundt et par gange. Tredje gang de startede på ruten, tog de hinanden i hånden. Fjerde gang, de passerede et mørkt sted, omfavnede de hinanden. Ottende gang kyssede de hinanden blidt på munden – men kun blidt. Efter tiende runde skulle pigen hjem. Knud spurgte, om de skulle mødes igen. Det havde pigen ikke noget imod. Hun ville skrive til ham. I aften kunne hun godt selv køre hjem. Knud skulle ellers lige til at tilbyde hende … Ville hun skrive til Knud? Om forfatteren Knud Erik Larsen er født i Tårs i 1950 og opvokset i en arbejderfamilie ude på landet på Østervråkanten. Han er uddannet tømrer og debuterede som forfatter i 2018 med selvbiografien Fredenslund, hvori han beskriver sin komplicerede barndom i et hjem med mange børn og elendige sociale forhold. Den svære ungdom er en fortsættelse af Fredenslund.

Fanny Price er vokset op hos sin rige onkel og tante på det storslåede, idylliske gods Mansfield Park sammen med sine to kusiner og to fætre. Hun mindes gang på gang om sin underordnede rang i familien, og hendes eneste allierede er fætteren Edmund, der altid tager hende i forsvar over for de mange urimeligheder, hun udsættes for af den øvrige familie. Mens Fannys onkel er på forretningsrejse i Antigua, ankommer de to charmerende søskende Mary og Henry Crawford til egnen, og der opstår hurtigt en forbindelse mellem dem og de unge mennesker på Mansfield Park. Dette nye bekendtskab vender op og ned på livet på godset, der kommer til at danne kulisse for et dristigt teaterstykke, ublu flirten, forelskelse, jalousi og splid. Edmund drages af den livlige Mary, og Fanny må håndtere følelser, hun aldrig har oplevet før."… en yderst fængslende og underholdende roman, der er mere kompleks og mere ambitiøs end nogen af de tre foregående. Dens fremragende hovedpassager – besøget på Sotherton, hele teaterepisoden og kapitlerne, der foregår i Portsmouth – viser en beherskelse af interaktionerne mellem et stort persongalleri og en kompleks række af begivenheder, som kun få forfattere har kunnet matche." – Claire Tomalin, Jane Austen: A Life"Det er uden tvivl hendes mest sexede. … Lidenskab, erotik, fare og forbudt kærlighed lurer under overfladen i Mansfield Park." – Paula Byrne, The Telegraph"Fuld af dissonante energier – søskendestrid, grådighed, ambition, forbudt seksuel lidenskab og forfængelighed." – Margaret Drabble

"Den svundne tid er ej forbi" er historien om en følsom dreng og hans opvækst på en stor herregård. Historien låner elementer fra forfatterens egen barndom og opvækst på Svanholm Gods. Et litterært tidsbillede af en svunden tid.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAage Dons (1903-1993) blev født på Svanholm Gods i Hornsherred, men følte sig aldrig hjemme i sit miljø, hvilket ses i hans forfatterskab, hvor han interesserer sig for ’outsideren’.Efter at have forsøgt sig både som sanger og skuespiller debuterede Dons i 1935 med den delvist selvbiografiske roman "Koncerten". Allerede her viste han sine talenter for komposition og en kosmopolitisk orientering, skabt af Dons’ mange rejseerfaringer. Dons modtog i 1951 De Gyldne Laurbær og i 1973 Kritikerprisen.

To familiemedlemmer på en herregård, en ung mand og hans bedstefar, befinder sig på en auktion. De vil købe en gammel petroleumslampe tilbage. Den er blandt de mange værdifulde ting, som de har indleveret til auktionshuset for at undgå en senere konkurssituation. Lampen har efter den unge mands oplevelser vist nogle egenskaber. Når den tændes, sætter den noget andet i gang, så hans afdøde forældre pludselig kan dukke op. Forskellige former for mystik kommer ind i billedet, så den nærliggende by pludselig føler, at spøgelserne fra herregården er flyttet ind til byen. Kaos opstår, og mange involveres i det overnaturlige. På et tidspunkt er byen et summende spøgelsessted, hvor politi og clairvoyantstøtte bliver nødvendigt. En kvindelig rapporter kommer ind i billedet og bliver forelsket i den unge mand. Fænomenet giver ide til hoteludnyttelse med spøgerier som en del af overnatningen på gården.

Claras gæstebudNy kogebog om livet på Glorup Gods Mad er en kilde til glæde og nærvær og ikke mindst historiefortællinger. Sådan beskriver Clara Rosenkrantz essensen af sin nye kogebog med titlen Claras gæstebud. En kulinarisk rejse Clara Rosenkrantz er født i Brasilien, vokset op på Christiania med fristadens værdier og fællesspisninger, og som voksen har hun arbejdet i mange år med gastronomi på flere Michelin- restauranter, hvor mad blev til kunst. “Min opvækst på Christiania har betydet, at jeg fra ganske lille har deltaget i fællesspisning ved langborde, hvor middagen ofte var inspireret af folks rejser. De anderledes smage og farver gjorde mig opmærksom på, at man med mad kan rejse i tid og sted via et måltid,” siger Clara.Claras sans for mode er lige så imponerende som hendes kulinariske evner. Hendes garderobe består af fantastiske print, glamourøse vintagefund, detaljerige tasker med masser af humor og sko, der ligner små kunstværker. Denne unikke stil afspejles også i hendes madlavning, hvor hver ret er en visuel og gastronomisk oplevelse.Livet på Glorup GodsClara har giftet sig ind i den historiske familie på et af Fyns ældste godser. På Glorup Gods er hun kreativ direktør og har fået en dyb forståelse for Danmarks rige madkultur, som hun nu deler i sin nye kogebog. “Efter jeg er flyttet ind på Glorup gods, er jeg mere opmærksom på årstiderne. Jeg elsker at følge årets skiften og gøre noget særligt ud af de traditioner, som følger med årstiderne. Det reflekterer min bog også,” fortæller Clara Rosenkrantz.En skatkiste af opskrifter Kogebogen er ikke blot en samling opskrifter, men en rejse gennem tid og tradition, hvor gamle danske retter bliver genoplivet og opdateret med moderne tvist. Da Clara fandt de gamle kogebøger og optegnelser over hvad, der blev serveret på Glorup Gods, var det som at finde en lille skat. Hun dykkede straks ned i de gamle bøger, og meget hurtigt opstod et ønske om at skabe en ny kogebog ud fra de gamle opskrifter. Resultatet blev en samling opskrifter, der både hylder fortiden og ser fremad. Én ret, som Clara har et særligt forhold til, er den suppe, hun fik kreeret til sit bryllup med ærter, flødeskum og champagne. “Det var meget særligt at finde en opskrift i gemmerne, som mindede så meget om det, jeg synes passer til en bryllupsmiddag på Glorup Gods. For så at finde ud af, at den suppe ofte blev serveret til fine selskaber og bryllupper. Det at jeg gentog historien uden at vide det, føltes magisk,” fortæller Clara.Historier og anekdoter fra Glorup GodsI bogen finder man alt fra enkle hverdagsretter til overdådige festmåltider, alle baseret på gode råvarer, kærlighed til madlavningens håndværk og det at gøre sig umage. Historierne bag retterne, fyldt med anekdoter fra Glorup Gods’ fortid, gør læsningen til en oplevelse i sig selv. De gamle kogebøger og oversigter over, hvad der er blevet serveret på Glorup Gods de sidste 150 år, vidner om mange fornemme besøg, hvor der er blevet serveret alt fra festmåltider til kejserinden af Frankrig til havresuppe for den hyppige gæst H.C. Andersen.Forandring og tradition Efter ti år på Glorup Gods er det blevet klart for Clara, at forandring er nødvendig for at bevare traditioner. “Jeg tror, man skal forandre for at kunne bevare. Det er så utrolig vigtigt at holde fast i kultur og tradition, men endnu vigtigere at skabe sine egne traditioner med inspiration fra de gamle,” siger Clara. Hun har derfor sat sit eget præg på de klassiske opskrifter og skabt en kogebog med opskrifter, historier og anekdoter, der inspirerer til eventyrlige middage og kulinariske rejser. Kogebogen er en hyldest til dansk madkultur og en invitation til læserne om at samles om spisebordet og skabe nye minder med familie og venner. Kogebogen Claras gæstebud er udgivet af Koustrup & Co og er i handlen d. 10.10

Jul med H.C. Andersen er en julebog uden nisser, men med masser af flotte papirklip, som Andersen lavede på sine rejser og besøg på herregårde.Multikunstneren H.C. Andersen kunne meget mere end at skrive eventyr. Hans liv var på mange måder et kunstværk eller eventyr. Han kunne digte sit eget liv. Derfor følger vi ham på spændende juleoplevelser, hvor han iscenesætter sig selv.Vi introducerer også ordet juleri, der er en samlebetegnelse for alle magiske og eventyrlige aktiviteter, som familier kan lave i juletiden. Vi pointerer endog, at julen er en vigtig mulighed for som barn at blive et helt menneske i en accelerationstid, hvor stadig mere kontrolleres og styres.Julen er et sansemættet frirum – en oase – i en tid med ”to do-lister” og sociale medier, der driver rundt med os.Men H.C. Andersens juleeventyr hører også med. De tolkes ind i den tid vi lever i.

Bogen giver bud på betydninger af familiesammenhold og ældre menneskers erfaringer. Scenen er det gamle Humlebæk med herregården Krogerup ved skoven og otte fiskerhuse ved Øresund. Svenskekrigen raser i årene 1658-60. Krogerups foged, den realistiske Hans Rostrup, sender, med hjælp af fiskerne, fødevarer til København. Desuden besked om svenskernes planlagte angreb mod hovedstaden. I fiskerlejet bor en opdigtet familie, Jens og Margrete og parrets tvillinger Tove og Torben. Desuden bedstefar Rolf, som deler tilværelsen mellem Krogerup som staldmester, og familiens hjem ved Sundet. Bedstefar fortæller børnebørnene erindringer og danmarkshistorie. Takket være sønnen Regnar, der sejler rundt med sin skude, kan han også fortælle om modstanden ude i landet. Herunder omtale af markante hovedmænd som Svend Gønge og Hørsholms Lorents Tuxen.Bogen har et særligt kapitel om modstanden på Bornholm, hvor modstandsfolkene, med udgangspunkt i byen Hasle, kæmpede sig løs fra Sverige. Bedstefar følger med Hans Rostrup til Helsingør, hvor modstandsfolk vil generobre Kronborg. Torben sniger sig med på turen, og mens han og bedstefar venter ved havnen, får han fortalt Helsingørs historie i store træk. Angrebet mislykkes, bedstefar hjælper Rostgaard med at komme i skjul, og fiskerfamilien følger krigens videre udvikling.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige, og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923) Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra den begyndende industrialisering over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948) Første ægteskab, der blandt andet tager læseren til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem Vinterkrigen og Fortsættelseskrigen, med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig. ”En plads i solen” (1948-1981) Efterkrigstiden, der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, der var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læser, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenBåde inde og udenfor kupeerne var der en råben og larm uden sidestykke. Børn med blot en navneseddel omkring halsen som eneste identifikation blev hjulpet ombord, mens ulykkelige forældre og andre familiemedlemmer stod hjælpeløst tilbage som fortvivlede tilskuere. De frivillige lotter var helt enestående i denne sammenhæng, og kvinderne tog sig både kærligt og venligt af de stakkels børn, som skulle ud på deres måske livs største og mest omvæltende rejse. Med utallige stop undervejs foregik turen som fortalt nordpå til Torneå. Derfra skulle børnene gå over broen til fods og fortsætte ind i det frie, neutrale Sverige – nøjagtig som vi selv havde gjort under vinterkrigen. En del af disse børn skulle aldrig vende tilbage og andre skulle ikke gense sine familier. Marita Wallgren (Jvf. del 1 side 161-163) var en af de mange lotter som fulgte børnene til Sverige, og hun kunne senere fortælle hvor frygteligt og sørgeligt det hele havde været. Men det var ikke desto mindre en bydende nødvendighed for at redde de arme småbørn og sikre deres overlevelse.Om forfatterenCarl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og har sidenhen medvirket i et utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

Carin Idman er en autentisk, spændende og underholdende biografi. Bogens personer med sted- og tidsangivelser såvel som handlingen i Finland, Danmark og Sverige er således virkelige og som de fremtræder gennem en 125-års tidsperiode skildret af min farmor, ”Fimi”. Slægtskrøniken er opdelt i tre dele:”Skyggebilleder” (1856-1923)Historien tager sin begyndelse med zar Alexander den II’s besøg i Tammerfors. Familien Idmans nære venskab med zaren, herregårdslivet, hungersnøden, svensk-finske relationer, tiden fra de første industrielle tiltag over Første Verdenskrig og den finske Frihedskrig frem til promotionsfestlighederne i Helsingfors 1923.”Lysglimt” (1923-1948)Første ægteskab, som blandt andet fører os til Italien og Danmark. Dansk–finske relationer og Fimis andet ægteskab gennem vinterkrigen og fortsættelseskrigen med evakueringen til Sverige under Anden Verdenskrig.”En plads i solen” (1948-1981)Efterkrigstiden der igen knytter forbindelse til Danmark og Sverige, og Fimis tredje og fjerde ægteskab. Venskabet med forfatterinde Brigitta Gadolin og deres rejser til blandt andet Ibiza. Sidst den tiltagende alderdom, hvor fortid og nutidens historier forenes.Carin Idman var en finlandssvensk personlighed. Hun havde et lyst sind og en ufattelig god hukommelse. Hendes livshistorie, som hun selv fortæller den, er under de mest dramatiske begivenheder beskrevet med en lethed og underfundig humor, som var så kendetegnende for hendes person. Fimis væremåde og optimisme skinner igennem som en lille sol, netop fordi hun bestræbte sig på at gøre sin livshistorie så spændende, levende og frem for alt så underholdende som muligt. Formen er som en samtale mellem fortæller og læseren, og bogen findes oversat til svensk og finsk.Uddrag af bogenTammerfors kunne ikke have set bedre ud i det strålende, sommerklædte landskab, da damperen sent omsider, og stærkt forsinket, endelig viste sig bag pynten. Synet må unægtelig have været temmelig dramatisk, for sort røg væltede ud fra den meterlange skorsten, og vand piskede op på hver side af skroget, så hjuldamperen på afstand mest af alt må have lignet en ildsprudende drage. Da skibet nærmede sig anløbsbroen, stirrede folk med rædsel på det tilsodede dæk, og på de lige så sorte passagerer og besætningsmedlemmer. Og da kaptajnen trak i snoren til dampfløjten så der lød et gennemtrængende hyl, blev effekten en ganske anden end forventet. Folk fik nærmest et chok og flygtede i vild panik. Med det resultat at hestene stejlede, og det ellers fint opstillede musikkorps så befippet, at det med fuld kraft stemte i med noget som skulle have lignet ”Bjørneborgernes march”, alt imens det sværtede og prustende uhyre lagde til kaj med de tilsodede væsner.Om forfatteren Carl-Bernhard von Christierson er født i Finland 1954 og har siden barndommen været tilknyttet forskellige teatre i Danmark og England som skuespiller, scenograf og instruktør. Oprindelig elev ved kgl. skuespiller Erik Mørk og Olaf Ussing og sidenhen medvirket i er utal af skuespil og musicals. Han arbejder fortsat som dramaturg, tekstforfatter og librettist. Som rejsekonsulent med national- og marineparker som speciale har opgaverne inkluderet bl.a. Ægypten, Kenya, Sydafrika, Brasilien og Venezuelas regnskove, USA’s og Canadas vestlige nationalparker, Grønland, Mongoliet, Fjernøsten, Kina, Australien og New Zealand. Arbejder i dag udelukkende som freelanceskribent med rekognoscering af destinationer for sportsdykkere i Stillehavsområdet.

Det var ikke søgræs, han fik viklet om benene. Det var hår, og årsagen var et mord. Et mord som skulle opklares meget diskret for ikke at forstyrre Fuglsangs berømte gæster.Lendorph & la Cour bliver inviteret fra København for at opklare mordet, uden nogen opdager, der har været et. Det fører dem fra Nysted til Nakskov til Nykøbing F i jagten på mistænkte.Det bliver et par hektiske dage med musik, zululiv og detektivarbejde.

Herregården – Josefine er en fortælling omhandlende tre meget forskellige søskende, der bliver kaldt hjem til moderens herregård, da hun føler, at det er tid til hendes sidste rejse. Gennem tiden på gården får vi et tilbageblik i medgang og modgang og ikke mindst de intriger, som kommer af, at moderen ikke kan finde en løsning på, hvordan hun bedst kan sætte det sidste vigtige punktum i sit testamente. Bogen er en fortælling om personligheder, prioritering, selvværd og ikke mindst deres individuelle fremtidsplaner. Alt sammen skrevet ud fra et humoristisk, men dog alvorligt synspunkt, med uoverensstemmelser og fordomme over for hinandens måde at leve livet på. Uddrag af bogen »Hvad er din plan egentlig, at fremstå som den voksne søster, mens Tobias og jeg gemmer os i baggrunden? De bagtanker kan du godt skyde en hvid pil efter.« »Bagtanker! Hvad snakker du om?« »Ja, hvad tror du? Af en eller anden grund så tror du altid, at du har førsteret. At du er bedre end os andre,« svarede Melanie vredt. »Hvad snakker du om? Hvis du var interesseret i mors ve og vel, hvorfor har du så aldrig besøgt hende uden en invitation? Ja, jeg spørger bare?« udbrød Eleonora. »Og det skulle komme fra dig, som bor her i byen, og som altid har travlt med, hvad andre folk tænker om din familiehistorie,« gav Melanie vredt igen. Om forfatteren Dette er Mona Hennys sjette letlæselige bog. At skrive og skabe en spændende handling har altid været hendes passion, og det at skabe en fortælling, hvor alle ender mødes til sidst, er målet i alle hendes bøger. Mona er opvokset i Fredericia og har boet der hele livet, kun afbrudt af fire år i Brøndby Strand.

Livet på Herregårdene er en skildring af hverdagen på herregårdene i 40'erne og 50'erne. Forfatteren beskriver arbejdet og kammeratskabet mellem folkene på gårdene. De små fortællinger afspejler hierarkiet på gårdene fra godsejer og forpagter over forvalter til husmænd og elever. Beskrivelserne af det daglige arbejde bærer præg af den hastige udvikling af landbruget i efterkrigstiden fra hestedrevet til maskiniseret drift. Bogen giver karakteristikker og fortæller anekdoter om udvalgte personer, som forfatteren har arbejdet sammen med. Bogen indeholder desuden en øjenvidneberetning fra befrielsesaftenen den 4. maj 1945 og fejringen i dagene derefter.

Glimringe er navnet på et glasværk, der er knyttet til en gammel herregård ved den svenske sø Åsunden. Her holder slægten Rutenswärd til, og det har de gjort igennem hundrede år. Fortællingen om folk og fæ ved Glimringe er en både humoristisk og dramatisk fortælling om alle slags folk i alle slags situationer - bølgerne går tit højt, blodet både bruser og flyder, kvinder bliver fanget i romantikkens net og mændene lader sjældent en dyst gå forbi."Glimringe" er første bind i krøniken "Glimringe", der består af fire værker.Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år, og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.