Bøger om Herregårde

På herregården Brushaneholm bor Far Genfærd med sin søn, Den lille Klæbeånd. Den lille Klæbeånd får hjemmeundervisning og træner hårdt i gys og gru, for hver nat, når klokken slår tolv, ligger General Brushane i sin store knirkende mahogniseng og venter på et ordentligt gys. 'General Brushane' blev oprindeligt lavet i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne som en del af skoletilbuddet 'Lydbanko' for 1.-2. klasse, med støtte fra Statens Kunstfond.

Denne bog sætter særlig fokus på: - Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa. - Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder. - Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur. - Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje. - Fjendeindfald på Djursland. - Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning. - Oprør og borgerkrige. - Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider. - Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde. - Præsternes styring af folkets tanker og handlinger. - Biskopperne - Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland.

Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. "Felttoget" er fjerde og sidste bind i serien og begynder i starten af 1800-tallets Sverige. Krig og spændinger lurer og truer med at bryde freden for de mange mennesker, der mere eller mindre frivilligt inddrages i urolighederne.Lars Widdings firedelte historiske romanserie omhandler Sverige i løbet af 1700- og 1800-tallet. Handlingen foregår i årene 1791-1815 i blandt andet Sorunda by og Stockholm. Serien består af følgende titler: \"På ritmesterens tid\", \"Majorens afsked\", \"Svanesang 1812\" og \"Felttoget\".Lars Widding (1924-1994) var en af de mest læste svenske forfattere i det 20. århundrede. Widding var særligt kendt for at dramatisere historiske begivenheder og arbejdede blandt andet inden for film, radio, fjernsyn og journalistik. Inden for journalistikken gjorde han sig særligt bemærket for sine 36 år for Expressen. Widding fik sin litterære debut med romanen "Inga stormar än" i 1950.