Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvad er Tyskland i dag? Hvordan udvikler landet sig økonomisk og politisk? Og hvad mener den menige tysker? Med denne bog kommer du grundigt i dybden med Danmarks vigtigste nabo.Bogen fokuserer på Tysklands politiske udvikling og gennemgår kapitel for kapitel hver valgperiode fra Murens fald til i dag:Hvem sad på magten?Hvilke løfter blev de valgt på?Hvilke blev opfyldt?Og hvilke andre temaer – nationalt og internationalt – fik indflydelse på tysk politik og tyskernes hverdag? Hertil kommer kapitler om udenrigspolitik, økonomi og de politiske partier. Hvert kapitel afsluttes med en række arbejdsspørgsmål samt forslag til perspektivering af stoffet. Ydermere er bogen spækket med temabokse om bl.a. tysk litteratur efter Murens fald, den tyske energirevolution, tysk patriotisme og fodbold, nynazisme og befolkningsudviklingen.Bogen er skrevet til brug på ungdomsuddannelserne og især til fagene historie, samfundsfag og tysk. Men udvalgte dele af bogen kan også bruges tværfagligt, f.eks. med idræt og geografi. Ligesom den er oplagt som baggrundslæsning inden studieture til Tyskland.Bogens kildetekster er gratis og kan læses på his2rie.dk.Denne bog er en del af serien his2rie, som er undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet, på hf og på hhx. Som supplement til bøgerne i serien findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links m.m. På hjemmesiden findes også sider om bl.a. historisk metode, kildekritik og formidling af historien.Torben Kitaj er journalist og tidligere udlandsredaktør på bl.a. Information og TV Avisen.
Bogen er målrettet de første seks måneders undervisning i dansk på grundforløbene i de gymnasiale uddannelser, men kan også anvendes til 10. klasse, på de gymnasieforberedende efterskoler samt som undervisningsmateriale på de fagdidaktiske pædagogikumkurser.Bogen er en lærervejledning og hører sammen med bogen 'Dansk i grundforløbet – tekster og faglige begreber', som kan tilkøbes og gives til eleverne.Lærervejledningen er inddelt efter lektioner med teoretisk baggrundsinformation, teksteksempler og litterære analyser samt arbejdsopgaver til eleverne. Arbejdsopgaverne er bygget op omkring Cooperative Learning, hvor eleverne udfordres med udgangspunkt i en række forskellige arbejdsmetoder. Målet med dette er at skabe mere elevaktivitet og et mere fokuseret teamarbejde.Bogen til eleverne består af en tekstantologi til elevernes forarbejde samt en oversigt over faglige begreber inden for litterær analyse. Her er tekster af bl.a. Herman Bang, Naja Marie Aidt, Morten Sabroe og Per Vers.Torben Jakobsen og Jens Jørgensen underviser begge i dansk ved Ringkjøbing Gymnasium.
Bogen analyserer forløbet op til, under og efter 1. Verdenskrig. Den beskriver grundigt de sociale og politiske baggrunde fra midten af 1800-tallet og frem til 1914 og slutter af med et kapitel om verdenskrigens gravpladser og erindringssteder.Forfatteren gennemgår krigens udvikling, de strategiske og politiske beslutninger samt de mange slag. Hun kommer også ind på livet i skyttegravene, de sociale forskelle og rangordenen blandt soldaterne, livet på hjemmefronten, koloni-soldaterne samt våbentyper, kemisk krigsførelse, livet for de hjemvendte soldater efter krigen og meget andet.Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen i gymnasiet: stx, hf og hhx. Hjemmesiden www.his2rie.dk supplerer bøgerne i serien. Hver bog har sin egen del af hjemmesiden, hvor der findes kildetekster, arbejdsspørgsmål, opgaver, links m.m. På www.his2rie.dk findes også sider om historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling, historie som fiktion og meget mere. Birgitte Thomassen er cand.mag i psykologi, historie og idræt og underviser på Ishøj Gymnasium, CPH West.
Logistik i virksomheden er opbygget efter Porters værdikæde. Virksomhedens funktioner gennemgås med henblik på at analysere sig frem til en mere effektiv logistik og dermed en mere konkurrencedygtig værdikæde. Bogens fokus er også at placere og effektivisere virksomheden i forhold til den samlede forsyningskæde.Bogen indeholder cases og opgaver og er derfor yderst velegnet til undervisning på kvu, akademiuddannelser, hh og htx m.m Endvidere kan den bruges internt i virksomheden som inspiration til fornyelse og evt. som kursusmateriale.
Bogen dækker relevant pensum på samtlige ungdomsuddannelser, ligesom den er første matematikbog på markedet som er baseret på QR-koder, som brugeren kan scanne for at se videoer om forskellige matematiske emner. De forskellige videoer er med til at stimulere brugeren auditivt, mentalt og visuelt. Derudover følger bogen GeoGebra. Både elever og lærere vil have glæde over denne nye lærebog i matematik udarbejdet og forfattet af Dennis Pipenbring, som er set 1,4 millioner gange på YouTube.
Trojkas undervisningsmateriale til Afsætning B er i overensstemmelse med den gældende fagplan og lærervejledning (2017) til stofområdet afsætning niveau B på de merkantile gymnasieuddannelser, HHX og EUX.
Innovationsgrundbogen C-B er en udgivelse til faget innovation på gymnasialt C- og B-niveau. Alle kernestofområder fra læreplanerne i innovation dækkes.Den udvalgte teori er didaktiseret og underbygges med virkelighedsnære eksempler og opgaver. Der er desuden omfattende inspiration til eksamen på både C- og B-niveau.Opbygningen følger fagets naturlige opbygning, men den kan også anvendes ikke-kronologisk, så udvalgte kapitler anvendes i forskellige undervisningsforløb. Det er ligeledes en mulighed, at kapitlerne anvendes delvist i stedet for i sin helhed.Teorien er gengivet kort og præcist i fem dele, suppleret med en række gennemgående forløb og mange spændende opgaver. Der er taget højde for, at eleverne arbejder med processer fra idé til værdiskabende handling.
Hvorfor bruge undervisningstid på fjollede og ofte absurde konspirationsteorier? Fordi det er vigtigt, at eleverne kan genkende og afvise en konspirationsteori! Skal man bekæmpe konspirationsteorierne, må man først forstå dem. Hvem stod bag? giver eleven indsigt i konspirationsteoriers opståen, konstruktion og funktion. I det moderne informationssamfund er der nærmest ubegrænsede muligheder for at fremsætte og udbrede al slags viden. Det har gjort konspirationsteorierne til hvermandseje. Og det er et problem. For når en amerikansk præsident eksempelvis anklages for at stå bag et terrorangreb på sit eget land, eller når et åbenlyst forfalsket dokument om en verdensomspændende jødekonspiration stadig cirkulerer, betyder det, at fortiden fortolkes på et falsk grundlag. Bogen indleder med en grundig gennemgang af, hvad en konspirationsteori er. Her fokuserer forfatterne bl.a. på konspirationsteorien som et historisk, psykologisk, samfundsmæssigt og religiøst fænomen. Herefter følger 21 teoritekster samt 20 cases fordelt på fire hovedemner: Jødekonspirationen, Eurabia, 11. september og hemmelige selskaber. Bogens del fire viser, hvordan man kan arbejde med emnet både tværfagligt og i de enkelte fag. Eleven lærer at forholde sig kritisk til konspirationsteoriernes form såvel som indhold. For ser vi konspirationer overalt, mister vi troen på den enkelte borgers mulighed for at gøre en forskel, og vi taber verdens reelle årsagssammenhænge af syne. Bogen er tilrettelagt til ungdomsuddannelserne, hvor den kan bruges i blandt andet historie, psykologi, samfundsfag og religion samt i tværfaglige sammenhænge. Christian Vollmond er cand.mag. i historie og religion og lektor ved Københavns VUC. Mads Aamand Hansen er cand.mag. i religion og psykologi og lektor ved Københavns VUC.
Udgivelsen giver et nødvendigt og basalt videnskabsteoretisk begrebsapparat, der sætter eleverne i stand til selvstændig, tværfaglig refleksion over den viden, der opnås i de konkrete, flerfaglige samspil og den afsluttende SRP. Udgivelsen indledes af to korte kapitler. Det første præsenterer bogen og giver en første, bred indkredsning af, hvad viden, fag og videnskab er. Dernæst følger et kapitel om de tre hovedområder: Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I udgivelsens hoveddel præsenteres det tværfaglige begrebsapparat. Det udgøres grundlæggende af følgende modsætningspar: Teoretisk – praktisk, diakron – synkron, empirisk – formel, kvantitativ – kvalitativ, eksperimentel – observationel, kausal – intentionel – funktionel, idiografisk – nomotetisk og faktuel – normativ. Bogen indeholder også kapitler om, hvordan eleven konkret griber metodisk og videnskabsteoretisk refleksion an, innovation i flerfaglige projekter samt endelig kapitler, der beskriver videnskabens fællestræk: Normer, begrundelsesformer og teorier. Disse kapitler behandler nogle af videnskabens og videnskabsteoriens mest elementære byggesten. Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gennemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet og repetere på egen hånd. Denne bog henvender sig til elever på alle årgange.
Udgivelsen tager fat i emner som:Hvordan formede europæerne USA, og hvordan har USA formet verden?Er den amerikanske drøm udfordret?Kan man sige, at USA er en supermagt, eller er landet blot en stormagt?Hvilken rolle spiller religion i samfundsdebatten og i de etiske diskussioner?Udgivelsen giver først tre særfaglige introduktioner til landet:HistoriskSamfundsfagligtReligiøst.Herefter følger to tværfaglige temakapitler, der fokuserer på:Afrikanske amerikanereAbort, homoseksualitet og moralske værdier.Udgivelsen indeholder spændende billeder, kilder og modeller, der gør fremstillingen levende og vedkommende.2. udgaven er opdateret i forhold til præsidentvalget i 2016. Desuden er tabeller og statistikker blevet opdateret. Førsteudgavens selvstændige kapitel om civilreligion indgår i den reviderede udgave i kapitlet Religion i Amerika.
Få viden om og forståelse af det moderne Tyrkiet - historisk, samfundsmæssigt og religiøst.Udgivelsen tager fat i aktuelle emner som:Hvorfor den osmanniske periode er populær i nutidens TyrkietTyrkiets eventuelle optagelse i Islams rolle i det moderne TyrkietTyrkisk nationalisme både historisk og aktueltKvindernes status og muligheder i det moderne Tyrkiet.Udgivelsen giver først tre særfaglige introduktioner til landet:HistoriskSamfundsfagligtReligiøst.Herefter følger tre tværfaglige temakapitler, der fokuserer på:Den samfundsmæssige udvikling fra kalifat til demokratiMinoriteternes status i Tyrkiet både historisk og aktueltTyrkiet og EU.Udgivelsen indeholder spændende billeder, kilder og tabeller, der gør fremstillingen levende.Velegnet til alle former for fagligt samarbejde, der involverer historie, samfundsfag og religion, fx i kultur- og samfundsfaggruppen.
Kinas nyeste historie såvel indenrigs- som udenrigspolitisk
Bysociologi retter sig primært mod samfundsfag, hvor fagets kernestof bliver undersøgt med byen og dens indbyggere som den overordnede ramme. Hvordan foregår identitetsdannelsen i den senmoderne by?Hvordan kan magtformerne ses i det urbane landskab?Hvem bestemmer hvor byen skal hen, og hvem er de politiske aktører i byenHvordan kan velfærdsstatens lighedsidealer læses i forstadens arkitektur?Hvordan påvirker globaliseringen byernes udvikling? Udgivelsen introducerer cases og temaer som cyklisme, ghettoer og overvågning i byen, som relateres til samfundsfaglige grundbegreber som senmodernitet, velfærdsstaten, identitet, social mobilitet, international politik m.fl. Bysociologi tilbyder endvidere en række spændende muligheder for tværfagligt samarbejde med historie, dansk, idræt, naturgeografi og engelsk, men kan også indgå som fagligt forlæg for AT-forløb og indeholder bl.a. et kapitel fyldt med ideer til den faglige studietur.
Heureka! præsenterer en række grundlæggende teorier og værktøjer til udvikling af idéer, produkter og virksomheder.Vi har alle prøvet det – at man tænker: ”Dét kunne være rigtig smart” eller ”Sådan kunne man løse problemet”. Men det er de færreste af os, der i praksis forfølger idéen, og sætter den i værk. Somme tider er ideen så besnærende simpel, andre gange er det så vanskeligt, og man prøver forgæves i månedsvis eller længere endnu, før det begynder at lykkes. At finde og virkeliggøre de gode ideer, og at udvikle forbedringer til det, der allerede findes, er hvad innovation handler om.
"Mens du læser dette, er der med stor sandsynlighed en person et eller andet sted i verden, der bliver dræbt. Måske er det en kniv, der gennemskærer en legemspulsåre, et projektil, der gennembryder en kranieknogle, eller en hånd, der strammes om en hals? Måske foregår det på den anden side af Jorden, et sted i Europa, eller i Danmark, tæt på dig? Måske står drabsmanden lige bag dig? Det er uhyggeligt at tænke på, men det er ikke noget nyt. Sådan har det været siden tidernes morgen. At et menneske dræber et andet menneske. Den værst tænkelige forbrydelse."Sådan lyder indledningen i Viden om drab, Aarhus Universitetsforlags nye bog i Viden om-serien til landets gymnasier og AT-undervisningen: En lettilgængelig og tværfaglig bog med fokus på, hvordan drab behandles inden for de retsmedicinske, kulturelle og samfundsvidenskabelige områder.
Det hellige rum handler om religion og helligsteder i den græsk-romerske tid i Nærorienten, og det vil sige en periode fra det 4. årh. f.Kr. til det 7. årh. e.Kr. Nærorienten var i århundrederne omkring Jesu fødsel en region, hvor flere kulturer stødte på hinanden med alt, hvad det måtte indebære. På den ene side stod den græsk-romerske kultur, som havde domineret Middelhavsområdet i århundreder. På den anden side stod mangfoldige nærorientalske regioner præget af store regionale forskelle. I denne smeltedigel opstod kristendommen og islam som de bedst kendte af en række nye religioner fra denne periode.
Greb om forfatterne fra Thomas Kingo til Vita Andersen samler de vigtigste oplysninger og teksteksempler om ældre og nutidige forfattere og deres værker til brug for litteraturarbejdet i dansk. Greb om ... er en serie af opslagsbøger til folkeskolens ældste klasser, ungdomsuddannelserne og andre studerende. Greb om ... er den hurtige vej til viden om og redskaber til litteraturarbejdet med populære forfattere og deres tekster.
Greb om fagteksterne gør eleverne bedre tilat læse, forstå og selv skrive fagtekster.Med redskaber og metoder til at gribe og begribe en række teksttyper kan bogen an-vendes i alle skolens fag og ved udarbejdelse af projekter og til opgaveskrivning. Greb om fagteksterne giver læseren • kendskab til fagbogens opbygning • en forståelse af læseformål og læsemåde • kendetegnene ved forskellige teksttyper • strategier til læseforståelse, at huske og anvende indholdet • viden om de enkelte fags tekster. Stikord gør det nemt at finde lige det,man vil vide noget om. Til elever i grundskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. En lettilgængelig og handy opslagsbog til brug i danskundervisningen i grundskolens ældste klasser og i overbygningens andre fag. Med stikord, der gør det nemt at finde lige det, man gerne vil vide noget om.
FysikABbogen – Elektriske og magnetiske felter giver en grundig indføring i elektriske og magnetiske felter, elektrisk og magnetisk kraft, ladede partiklers bevægelse i homogene felter samt magnetisk flux og induktion.Desuden er som supplerende stof medtaget en behandling af elektrisk potentiel energi i feltet fra en punktladning og en behandling af anvendelsen af elektriske og magnetiske felter i hastighedsfilteret, massespektroskopi og partikelacceleratorer.Maxwells ligninger og elektromagnetiske bølger, superledning, Jordens magnetfelt, polarlys og solvind behandles kort. Bogen er skrevet i den velkendte stil fra lærebogssystemet FysikABbogen 1 og 2, og dækker sammen med disse både det nye kernestof og det supplerende stof til både B- og A-niveau
Denne afsluttende lærebog i Systimes system i kinesisk for begyndere forudsætter et basalt kinesisk ordforråd.Kinesisk 3 henvender sig til alle, der besidder et basalt ordforråd på kinesisk. Med denne afsluttende lærebog i Systimes system i kinesisk for begyndere, vil du lære at læse og forstå lettere kinesiske originaltekster og derudfra øge evnen til at kunne kommunikere på kinesisk.Kinesisk 3 giver dig en indføring i moderne standardkinesisk (mandarin) med hovedvægten lagt på praktisk sprogbeherskelse og læsefærdighed. Bogen er baseret på indlæring ved hjælp af kinesiske skrifttegn, men indeholder tillige transskriptionssystemet Hanyu pinyin til alle tekster og gloser.Kinesisk 3 er opdelt i otte lektioner, hver bestående af en længere kinesisk originaltekst og to relevante dialoger. Originalteksterne er skrevet af kinesiske studerende fra Beijing og teksterne introducerer temaer som miljø, kunst og kultur, filosofi og religion, kinesiske mærkedage og forandringerne i det moderne Kina.Tilknyttet hver lektion er relevant kulturstof, som belyser og perspektiverer teksternes tematik, samt gloser, grammatik, sproglige og skriftlige øvelser mv.Kinesisk 3 er en selvstændig del af Systimes prisvindende begyndersystem i kinesisk sprog. Kinesisk 3 er skrevet af ph.d. Lene Sønderby Bech og cand.mag. Christian Nielsen, som begge i en lang årrække har forsket og undervist i kinesisk sprog og kultur. Kinesisk 3 udgives med støtte fra Laurits Andersens Fond og S.C. Van Fonden.
Perioden rummede ikke blot ét, men derimod en lang række moderne gennembrud. De moderne gennembrud 1870-1914, gennemgår perioden og de epokegørende udtryk der blev udviklet:Det naturvidenskabelige og teknologiske gennembrudDet religionskritiske gennembrudDet politiske og sociale gennembrudDet urbane gennembrudDet kønspolitiske gennembrudAlle disse gennembrud bliver beskrevet og sat i forbindelse med de litterære gennembrud, der kom til at kendetegne perioden i dansk og europæisk litteratur. Disse litterære gennembrud er det moderne gennembrud, det sjælelige gennembrud og det folkelige gennembrud.Tekstmaterialet består af både danske og udenlandske litterære tekster, historiske kildetekster og et omfattende billedmateriale fra såvel dansk som udenlandsk billedkunst. Tekster og billeder ”taler” til hinanden og er alle eksempler på og illustrationer af det tema, der bliver behandlet i bogens enkelte dele. Bogen kan benyttes som periodelæsning i faget dansk inden for alle de gymnasiale uddannelser.
EUropa på vej retter sig mod samfundsfagsundervisning i EU på de gymnasiale uddannelser.Bogens indhold understøttes af begrebsafklaringer, historiske neddyk, supplerende cases, og opfølgende spørgsmål.Bogen er tematisk opbygget, hvilket betyder, at den kan sammensættes på mange måder og dermed anvendes på både A, B og C niveau og inden for forskellige gymnasiale uddannelser.EUropa på vej indeholder blandt andet kapitler om EU’s historie, EU’s institutioner, Danmarks medlemskab af EU, Demokrati i EU samt økonomi og politik i EU.
Formålet med bogen er at beskrive, hvordan religionens form og funktion ændrer sig i takt med samfundsudviklingen. Bogen indledes med en introduktion, der gennemgår religionens rolle og synet på religion i henholdsvis traditionssamfundet, det moderne og det senmoderne samfund. Der er fokus på den mangfoldighed af religionsudtryk, der ses i det nutidige, senmoderne samfund og dermed også på de institutionaliserede religioners ændrede rolle. Introduktionen følges bl.a. op af tekster inddelt i fem forskellige temaer såsom hjerneforskning og religion, sundhed og sygdom og debatten om intelligent design. Bogen er anvendelig i religionsundervisningen på stx og hf, både på C- og B-niveau. Desuden er bogen brugbar til undervisning i almen studieforberedelse i samarbejde med f.eks. biologi, fysik, samfundsfag og psykologi.
Sprog i brug undersøger de sproglige samspils grundvilkår og belyser det levende, aktive sprog, som vi møder det i hverdagen.Eleverne får redskaber til at skelne imellem og at finde både åbenlyse og skjulte betydninger i ytringer fra forskellige kommunikationssituationer.Sprog i brug behandler de fleste af de sproglige dimensioner i læreplanerne for dansk i alle de gymnasiale uddannelser.
Indledningsvis gennemgår bogen udvalgte dele af kryptologiens historie, der ender med en mere grundig gennemgang af den tyske kodemaskine Enigma, herunder hvorfor dens koder var så svære at bryde, og omtale af opdagelser der alligevel gjorde det muligt.Briterne vidste, at hvis de kunne bryde den, ville de komme i et dilemma, nemlig at de, for at skjule at den var brudt, måtte lade allierede dø. De brød den, men hvor mange var (og er) man klar til at ofre, for at bevare en sådan hemmelighed? Der omtales episoder fra 2. Verdenskrig, hvor dilemmaet var aktuelt, og eleverne skal derefter agere beslutningstagere og gøre rede for, hvordan de ville have valgt – og begrunde valget.Når man skal træffe sådanne valg, er der imidlertid hjælp at hente i etikken. Derfor omtales filosofferne I. Kant og J. Bentham og deres filosofiske retninger – hvorefter eleverne skal tage stilling til briternes dilemmaer.Bogen lægger op til AT-forløb med matematik og filosofi (evt. religion), men det vil være helt naturligt at inddrage andre fag, mest oplagt er historie og engelsk. Der kræves ingen specielle faglige forudsætninger for at læse bogen.
Hvordan kunne det ske? Det er ofte spørgsmålet, når emnet er Holocaust – nazisternes folkemord på 6 mio. jøder. Det er et spørgsmål med mange svar. Jacob Halvas Bjerre gennemgår og analyserer dem alle i bogen Holocaust.Bogen sætter fokus på nazismens raceideologi og race- og antijødiske lovgivning, det tyske nazistpartis udvikling, SS, de nazistiske topfolk og andre gerningsmænd samt den menige tysker og europæers kendskab til Holocaust for at skabe klarhed over, hvordan det kunne ende i massemord.Emner som jødeghettoernes tilblivelse og udvikling, deportationer, arbejds- og dødslejre, ligesom nazisternes eutanasimord og første massemordsforsøg på handicappede gennemgås. Også forfølgelsen af roma, sinti, homoseksuelle og andre minoriteter har plads i bogen.De danske jøders skæbne behandles i et kapitel for sig, og bogen slutter af med et kapitel om Holocaustbenægtere.Holocaust er en solid, men letlæst bog, der fortæller om forløberne til og selve Holocaust i perioden 1933-1945. Bogen henvender sig til alle, der interesser sig for 2. Verdenskrig og nazisternes uhyrligheder, og som ønsker en dybdegående introduktion til emnet.Bogen er også velegnet til brug i historieundervisningen på ungdomsuddannelserne, og på www.his2rie.dk findes yderligere materiale til bogen, bl.a. kildetekster og links. Her kan man også læse et uddrag af bogen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.