Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den seneste danske lærebog i historisk kildekritik var Kr. Erslevs klassiske Historisk Teknik (1926), og den kan i 2001 fejre 75-året for sin udgivelse. I takt med den faglige udvikling og den voksende tværfaglige interesse er manglen på en ajourført introduktion til denne side af historiefaget blevet stadig mere følelig. Det er denne udfordring, som Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik tager op. Bogen gennemgår den klassiske kildekritik i ajourført udgave, bl.a. med inspiration fra videnskabelige strømninger som hermeneutik og den sproglige vending. Bogen bygger på det såkaldt funktionelle kildesyn, hvor historikerens spørgsmål danner udgangspunkt for arbejdet med kilderne. Fremstillingen er holdt i et tilgængeligt sprog med mange konkrete eksempler. Kildekritik hører til historiefagets grundlæggende færdigheder og udgør en vigtig del af den faglige identitet. Ingen vil mene, at man som historiker kan klare sig med kildekritik alene - men uden går det i hvert fald slet ikke! Bogen er skrevet til studerende på grunduddannelsen, men henvender sig til alle, der i tværfaglig eller almen interesse stiller spørgsmålet: hvad er kildekritik? Sebastian Olden-Jørgensen (1964) er ph.d. i historie, forsker i danskhistorie 1500-1750 og underviser bl.a. i metode ved Institut for Historie på Københavns Universitet. Udgav i 1999 biografien Kun navnet er tilbage om Peter Griffenfeld.
“Kvindeskikkelser og kvindeliv i Danmarks middelalder” fra 1986 omhandler danske kvinders historie i perioden 800-1600. Kvinder har ifølge forfatter Grethe Jacobsen altid været bestemt af deres køn, men de har ikke blot været passive tilskuere til mænds liv og virke, mens de passede bålet, gryderne og børnene. Kvinders biologiske rolle har ligget fast, men deres sociale rolle har forandret sig gennem tiderne alt efter samfundslag og ægteskabelig stilling. Gennem eksempler på kvinder - såvel kendte som ukendte - kaster forfatteren lys over den danske kvindes historie fra den tidlige middelalder og frem til reformationen cirka 800 år senere og berører blandt andet forskellige faser af kvindelivet og kvindens retlige stilling.Grethe Jacobsen (f. 1945) er dr. phil. i historie og uddannet bibliotekar, senest ansat som seniorkonsulent ved Det Kongelige Bibliotek. Som universitetsstuderende i USA deltog Jacobsen i de første Berkshire-konferencer om kvindehistorie i 1970’erne, og her gik det op for hende, at der i historien har eksisteret en kønsblindhed, og at der i historieforskningen var en stor mangel på kvindelige perspektiver og erfaringer. Siden har hun udgivet en lang række afhandlinger og artikler om kvindehistorie og kvindelige perspektiver af rets- og socialhistorie. Med afhandlingen “Kvinder, køn og købstadslovgivning 1400-1600” fra 1995 blev hun dr. phil.
I fire essays stiller Palle Lauring spørgsmålstegn ved, om vi kan bruge historien til noget – ja, vi kan! lyder svaret selvfølgelig fra den store historiker og historiefortæller, og i løbet af bogen gør han det klart, hvor vigtig en rolle historien spiller overalt i vores hverdag.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlPalle Lauring (1909-1996) var en dansk forfatter og historieformidler, der skrev dusinvis af bøger om dansk og europæisk historie. Palle Lauring er blevet tildelt adskillige legater og hædret med prestigiøse priser. I 1960 modtog han De Gyldne Laurbær for Historiske portrætter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.