Bøger om Historieskrivning

Den seneste danske lærebog i historisk kildekritik var Kr. Erslevs klassiske Historisk Teknik (1926), og den kan i 2001 fejre 75-året for sin udgivelse. I takt med den faglige udvikling og den voksende tværfaglige interesse er manglen på en ajourført introduktion til denne side af historiefaget blevet stadig mere følelig. Det er denne udfordring, som Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik tager op. Bogen gennemgår den klassiske kildekritik i ajourført udgave, bl.a. med inspiration fra videnskabelige strømninger som hermeneutik og den sproglige vending. Bogen bygger på det såkaldt funktionelle kildesyn, hvor historikerens spørgsmål danner udgangspunkt for arbejdet med kilderne. Fremstillingen er holdt i et tilgængeligt sprog med mange konkrete eksempler. Kildekritik hører til historiefagets grundlæggende færdigheder og udgør en vigtig del af den faglige identitet. Ingen vil mene, at man som historiker kan klare sig med kildekritik alene - men uden går det i hvert fald slet ikke! Bogen er skrevet til studerende på grunduddannelsen, men henvender sig til alle, der i tværfaglig eller almen interesse stiller spørgsmålet: hvad er kildekritik? Sebastian Olden-Jørgensen (1964) er ph.d. i historie, forsker i danskhistorie 1500-1750 og underviser bl.a. i metode ved Institut for Historie på Københavns Universitet. Udgav i 1999 biografien Kun navnet er tilbage om Peter Griffenfeld.

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.  Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

I anden halvdel af det tyvende århundrede spillede Holocaust en enorm rolle i den kollektive bevidsthed, særligt efter de overlevende begyndte at fortælle deres historier. I slutningen af århundredet skete der imidlertid en uhyggelig modreaktion. Nogle mennesker begyndte at benægte, at jødeforfølgelsen overhovedet havde fundet sted, og i takt med at vidnerne – både ofre og bødler – døde, blev det nemmere og nemmere at bortforklare eller helt benægte uhyrlighederne."Løgnens veje" fra 2001 afslører, hvordan holocaustbenægtelsen er taget til i løbet af 1980’erne og 1990’erne, og afdækker motiverne for at benægte dette grusomme kapitel i den europæiske historie. Jacques Blum og Eva Bøggild fortæller, hvem hovedaktørerne bag benægtelsen er, og hvilke metoder de anvender for at få folk til at tro dem.Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Jacques Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

Kære dagbog! “Det er juleaften…Vi har sunget nogle salmer oghar fået vores pakker, og jeg tror, jeg vil skrive op,hvad vi fik hver især. Du vil nok synes, det er lidtmærkeligt, men det kunne være meget sjovt om20 år at se, hvad vi fik i julegave”.Sådan skrev Anita i sin dagbog tilbage i 1959,og hun fik ret. Det er sjovt her, ikke 20, men hele57 år senere at læse, at julegaverne til den 14-årigepige bl.a. talte en marcipangris, 10 kroner ogseks lommetørklæder.I efteråret 2015 deltog Stadsbiblioteket i Lyngby iden tilbagevendende københavnske kulturfestivalGolden Days. Årets tema var kulturarv. Biblioteketville gerne være med til at skabe lokal kulturarv tilfremtidige generationer og opfordrede derfor borgernetil at indsende deres dagbøger.Anitas dagbog er en af de udvalgte dagbogsbeskrivelser,der er samlet her.Nogle af dagbøgerne går tilbage i tiden, mens andrebeskriver nutidige begivenheder. De rummersorg og glæde og begivenheder som en storm,en barnedåb, en fredagsbar og en fødsel. Fællesfor dem alle er, at begivenhederne foregår i ellerhar relation til Lyngby.Bogen, og dermed de 15 dagbøger, vil blive opbevaretpå Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv. Tankener, at bogen i fremtiden vil blive et stykke lokalkulturarv med personlige beretninger om livet iLyngby-Taarbæk Kommune gennem tiden.