Bøger om Hjemløse

No Access - Social Exclusion in Urban Spaces, edited by Pia Justesen, illuminates and provides insight into the exclusionary factors and mechanisms of the modern city, describes concrete typologies, explanations and experiences of exclusionary design, addresses professional ethical considerations around exclusionary design and explains legal prohibitions on sleeping rough and begging.The book also contains seven interviews with people experiencing in homelessness who talk about their personal experiences of living and moving around in the exclusionary and ostracizing city.

Ekskluderende design er byrumsdesign, der ekskluderer mennesker fra at bruge bestemte steder i byen. Det kan f.eks. være bænke med armlæn midt på, høj musik og skarpt lys, som forhindrer hjemløse borgere i at tage ophold. Sammen med aflåste parkeringskældre og baggårde er det en del af en udvikling, som de senere år har gjort byrummene mindre tilgængelige for mennesker i hjemløshed. Forbud mod "utryghedsskabende” lejre og tiggeri har siden 2017 medført bøder og fængselsstraf til mennesker, der sover og tigger på gaden. I kombination med kommunale soveforbudsskilte har lovændringerne ført til en de facto kriminalisering af hjemløse borgeres livsopretholdende adfærd og strategier. Udviklingen er udtryk for, at design og jura har forenet sig om at skubbe mennesker i hjemløshed ud af offentlige byrum og ud af syne. Selvom de forskellige tiltag typisk retter sig mod bestemte former for ophold og adfærd i byerne, oplever mennesker i hjemløshed den konkrete eksklusion som tilbagevendende møder med skilte, der siger: Ingen Adgang. Denne bog sætter fokus på udstødende faktorer i byrummet.

Dette opus er en hyldest til gadens skæve eksistenser. Nutidens spedalske. Narkomanerne, misbrugerne, og de hjemløse. De, som af livet, er henvist til skammekrogen (bænken) i et stadig mere koldt præstations-samfund.forlader scenenuforløstlille og bangeormemylderet har fået selskabtankemylder hedder hanhan er stor og tyk

Mens København sveder under rekordtemperaturer, dukker et lig uden hoved op i havnens grumsede vand. Et andet sted i byen forsvinder den syriske flygtning Aziz Almasi, chauffør for parlamentsmedlem Esben Nørregaard, sporløst. Af frygt for en lyssky kontakt fra sin fortid appellerer Esben til Jensen om at undersøge Aziz’ forsvinden. Kan liget i havnen være Aziz? Jensen og Henrik får endnu engang brug for hinanden for at afsløre sandheden - en, der er farligere, end de kunne have forestillet sig. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. I dag er hun kommunikationsansvarlig i en større bank. I 2023 modtog hun Det Danske Krimiakademis pris for bedste debut med "Mit navn er Jensen".

Den 90-årige Irene Valborg bliver fundet myrdet i en velhavende forstad til København, og hendes dyrebare diamanthalskæde er forsvundet. Det ligner et indbrud, der er gået galt. Da yderligere to ældre mennesker bliver ofre for brutale overfald, sættes kriminalkommissær Henrik Jungersen på sagen. På alle gerningsstederne finder han et fotografi af den samme pige. Men hvem er pigen på billedet? Irene Valborgs datter er utålmodig efter at få den arv, hun har så hårdt brug for, og hyrer Jensen, den tidligere reporter på Dagbladet, og hendes teenage-sidekick, Gustav, til at finde den forsvundne diamanthalskæde. Endnu en gang bliver Henrik i sin søgen efter sandheden konfronteret med Jensen – dén kvinde i København, som han i et desperat forsøg på at redde sit ægteskab vil gøre alt for at undgå ...Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ”Skæbnefortællinger” på dansk tv i 1970’erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskets mørke sider. Hun og Jensen har erobret mange krimilæseres hjerter med ”Mit navn er Jensen”, bind 1 i denne serie.

Skyldig. Ét enkelt ord på en tiggers papskilt. Og nu er han død, stukket ihjel på gaden i det vinterlige København. Det er den anden hjemløse fundet knivdræbt inden for kort tid. Dagbladets reporter Jensen snubler nærmest over liget indhyllet i sne på vej til redaktionen en tidlig morgen. Hjemvendt efter femten år i London har hun ikke længere et stort netværk, og hun ringer til kriminalkommissær Henrik Jungersen, som hun engang har haft en intens affære med. Gamle følelser genoplives, og det samme gør gamle fortrydelser. Det viser sig dog kun at være begyndelsen på Jensens problemer. Hendes chef, den legendariske chefredaktør Margrethe Skov, er stærkt utilfreds med, at Jensen ikke har brugt sit førstehåndskendskab til sagen til at sikre Dagbladet forsidehistorien. Men Jensen vil hellere til bunds i, hvad der er sket med den unge mand. Da et tredje lig dukker op, virker det indlysende, at en seriemorder står bag. ’’Mit navn er Jensen’’ er første bind i Heidi Amsincks krimiserie, som foregår i hjertet af København med den kvindelige journalist Jensen i hovedrollen. Om forfatteren:Heidi Amsinck (f. 1967 i København) er uddannet journalist og har siden 1992 boet og arbejdet i London, bl.a. som korrespondent for Børsen og Jyllands-Posten. Som barn var hun besat af Brødrene Grimms eventyr, men det var Roald Dahls sorthumoristiske ’’Skæbnefortællinger’’ på dansk tv i 1970erne, der for alvor grundlagde en livslang fascination af uhygge og menneskers mørke sider. Hun skriver i dag på engelsk og er fortælleren bag en stribe dunkle skæbnenoveller, bl.a. produceret for BBC Radio 4. Med ’’Mit navn er Jensen’’ debuterer hun som krimiforfatter.

"Fra tid til anden dukker en forfatter op, som ikke bare registrerer ting, men optegner en helt ny virkelig, der kan kaste lys over vores mørkeste følelser. Franz Kafka gjorde det. Bruno Schultz gjorde det. Og nu også Andrés Barba." Edmund White ”Når man spørger til de 32 børn, der mistede livet i San Cristóbal, afhænger mit svar af, hvem der spørger. Hvis det er en på min egen alder, svarer jeg, at det at forstå noget blot vil sige at rekonstruere det, man kun har set fragmentarisk, og hvis det er en yngre person, spørger jeg, om vedkommende tror på onde varsler eller ej. Det bliver næsten altid besvaret med et nej, som om det at tro på varsler betød, at man ikke satte pris på friheden. Jeg stiller ikke flere spørgsmål, men giver dem min version af begivenhederne, for det er det eneste, jeg har, og det ville være umuligt at overbevise dem om, at det ikke så meget drejer sig om at sætte pris på friheden, men mere om ikke at tro så naivt på retfærdigheden. Hvis jeg var lidt mere energisk eller lidt mindre fej, ville jeg altid begynde min historie med samme sætning: Næsten alle får som fortjent, og onde varsler er en realitet. For det er de …” Andrés Barba fik i 2017 tildelt den store spanske romanpris Premio Herralde for Lysende republik, som på rekordtid er blevet solgt til udgivelse i en lang række lande.

Svend Aage Sandahl er født i 1938 på Fyn, journalist og gademusikant. Han har skrevet flere bøger som bygger på egne erindringer som farende svend i 60'erne i de skandinaviske storbyer. Fra forfatters pen kom realistiske beskrivelser om et spændende og interessant emne, som netop nu er aktuelt - mere end nogensinde.Uddrag fra bogen:"Der er bidende kold, vinden stryger gennem gaden og omkring mig, hvor jeg sidder sammenkrympet i en port, kan ikke komme ud af flækken, mine ben er stive og nægter at lystre. Desuden er jeg halvt bevidstløs, vågner en gang imellem, når der kastes mønter i cigarkassen, eller når nogen siger, det er synd for hunden."

Sibylla, Savnets hovedperson, eksisterer sådan set ikke. I de sidste femten år har hun levet fuldstændig udenfor det etablerede samfund. Anonymt og upåagtet. Som en af Stockholms mange hjemløse overlever hun fra dag til dag, med alt hvad hun ejer og har i sin rygsæk. At skaffe sig til dagen og vejen kræver hendes energi i alle døgnets timer. Det hjælper hende til at holde tankerne væk fra det fortængte - fra den fortid der har forårsaget at hendes liv er blevet som det er. Så sker det som ikke må ske.En nat kommer hun til at befinde sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. En mand myrdes brutalt, og alt for mange spor tyder på, at det er Sibylla, der er den skyldige. Få dage senere findes endnu en mand myrdet på samme bestialske måde. I femten år har ingen bekymret sig om hende, men nu er hun pludselig Sveriges mest eftersøgte person."Savnet er en på alle måder fortræffelig krimi. Forståeligt nok fik Karin Alvtegen Nordens fornemste krimipris, Glasnøglen, sidste år for denne spændende og blændende thriller. Politiken