Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Carl er sur på mor og gider ikke med i Tivoli. Michael Laudrup er sur på landstræneren og gider ikke med til EM. Mor synes, det er synd for både Carl og Michael Laudrup, at de går glip af alt det sjove. Mon Fodbold-frelseren kan hjælpe, så Michael Laudrup alligevel kommer med til EM, og Carl alligevel kommer med i Tivoli...? Inde i omklædningsrummet satte Fodbold-frelseren sig på bænken ved siden af Michael. Brian sad over for dem.- Vi skal lige snakke om noget, Michael, sagde Fodbold-frelseren.- Hvad? spurgte Michael Laudrup. Han lyttede uden at afbryde, mens Fodbold-frelseren forklarede planen. Da Fodbold-frelseren tav, rystede han på hovedet.- Det gider jeg ikke, sagde han.- Det er altså mest fair, sagde Fodbold-frelseren, men Michael rystede bare på hovedet igen. Carl gnubbede fregnerne på næsen. Den her var svær.
Carls fodboldhold, FC Tigers, skal spille den vigtigste kamp nogensinde. Carl vil vinde! Hvis FC Tigers vinder pokalen, har Carls far nemlig lovet at klappe så højt oppe i himmelen, at man kan høre det helt nede på jorden! Problemet er bare, Carl går så meget op i at vinde, at han glemmer, hvordan man er en god holdkammerat. Kan Fodbold-frelseren hjælpe Carl med, hvordan man er en god ven, selvom det ikke altid går, som man ønsker sig ...? Bolden endte, præcis hvor den skulle: en meter foran Villads og to meter foran målmanden. Da målmanden i det samme skvattede i mudderet foran målet, vidste Carl, at pokalen var hjemme. Selv Villads kunne ikke undgå at score. Han skulle bare sætte foden på. Carl holdt vejret, da Villads svingede benet, og han så med, da benet ramte luften, og bolden fortsatte forbi målet.- NEEEJJJ!!!! skreg Carl.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.