Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Horsens

Her finder du spændende bøger om Horsens. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Katrine Engberg
    180,95 - 247,95 kr.

    Det er forår. Men solen skinner ikke på privatdetektiv Liv Jensen. Opgaverne i hendes nyslåede detektivbureau er trivielle, og hun kan knap nok skrabe penge sammen til huslejen. Drømmen om et fast job som efterforsker hos politiet føles utopisk. Lige indtil hendes gamle ven og mentor, Petter Bohm fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet i København, får en kompliceret drabssag og beder Liv om hjælp.En mand har været på fisketur med sine to børn på en ø i Horsens Fjord. Han er fundet med halsen skåret over, og børnene er forsvundet. Til en begyndelse skal Liv blot hjælpe Petter med at afkode en gådefuld video på offerets telefon og måske vende nogle spor med ham. Det betaler ikke huslejen, til gengæld smager det af rigtigt politiarbejde.Men sagen om familiefaren fra Albertslund viser sig at være et mysterie, Liv ikke kan lade være at forfølge. Hendes egen efterforskning fører hende fra Vesterbro, nord og syd for København, over Tvingstrup og til den fredede ø Vorsø, som gemmer på en hemmelighed. En hemmelighed, som tvinger nutidens ofre til at bøde for fortidens synder.DE HVIDE NÆTTER er en fortælling om flugt og forsoning. Og den anden historie om Liv Jensen.

  • af Ole Skouboe
    217,95 kr.

    I Et liv med fodbold og journalistik fortæller Ole Skouboe om sit fascinerende liv i fodbold, hvor han har været på banen i en række lande i mange forskellige sammenhænge. Fra sin barne- og ungdomstid i Aarhus over sin tid i Horsens og til Hvidovre, hvor han med klubben Hvidovre IF blev dansk mester og i samme periode også fik landsholdsdebut. En halvprofessionel karriere i Sverige var forløber for en periode, hvor Ole som den første skandinaviske spiller blev professionel i Grækenland. I storklubben Aris Thessaloniki havde han stor succes i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, inden han atter søgte nye udfordringer. Det blev bl.a. som træner med job i Danmark, Færøerne, Norge og Grækenland. Bogen omhandler også hans erhvervsmæssige karriere, hvor han efter en tid som regnskabskyndig og bogholder skiftede spor og fandt sin rette hylde: journalistikken. Først hos Hvidovre Avis og senere i en lang periode hos NORDJYSKE Medier i Aalborg. Kærligheden fylder meget i Oles liv – og i denne bog. Fra 25 års samliv med Susanne, der resulterede i tre dejlige døtre, til mødet med hans nuværende samlever, Jette, som han har været sammen med siden 1995.Uddrag af bogenNogle få dage senere satte jeg mig i flyveren for at rejse til den nordgræske metropol og millionby Thessaloniki. Jeg skulle se på forholdene i klubben, registreres som Aris-spiller inden 1. juli og sætte min underskrift på den toårige kontrakt, vi i store træk, men dog foreløbig kun mundtligt, havde forhandlet os frem til i København. Det var en surrealistisk oplevelse for mig at lande i den nordgræske hovedstad. Jeg blev modtaget i lufthavnen ikke alene af repræsentanter for Aris Thessaloniki, men også af i hundredvis af begejstrede tilhængere, klædt i klubbens gule og sorte farver, viftende med bannere og tørklæder, mens de skreg deres glæde og velkomsthilsen ud i lufthavnen. Øvrige rejsende og turister, der befandt sig i området, kiggede undrende på det særegne scenarie. Jeg glædede mig naturligvis over den fantastiske modtagelse, men tanken om, jeg overhovedet var i stand til at leve op til de forventninger, man så tydeligvis havde til mig i fodboldmæssig henseende, strejfede mig.Om forfatterenOle Skouboe (f. 1949) har haft en lang karriere som både fodboldspiller og træner i ind- og udland. Sideløbende med fodbolden har han også haft en lang karriere i mediebranchen. Han er siden 1993 bosiddende i Aalborg.

  • - En gren af Milo slægten, slægtsbog
    af Hans Kurt Nielsen
    57,95 - 147,95 kr.

    Denne slægtsbog er en beskrivelse af Milo slægten, som kom til Danmark i 1748. Fra Odense bredte slægten sig til hele landet.Bogen er ikke en komplet slægtsbog for alle Milo efterkommere. Jeg har primært valgt at koncentrere mig om slægtens forgrening fra Odense til Horsens. Der er tale om en efterslægthistorie (datid til nutid), som tager udgangspunkt i stamfaderen og følger hans efterkommere gennem 300 år frem til og med 2020.Stamfaderen hed Johan Friderich Milo, og han var uddannet bogbinder fra Østpreussen. I Odense fik han lagt grunden til det Miloske Bogtrykkeri. Det skulle vise sig gennem årene at blive en vigtig magtfaktor indenfor bogtrykkeri i Danmark. Fem generationer af Milo slægten har styret bogvirksomheden fra 1748 og helt frem til 1922. Den næsten 175 årige succesrige virksomheds historie berøres selvfølgelig også. I den gren af Milo slægten, som vi følger i denne bog, var det kun stamfaderen og hans søn, der var bogbindere. Fra og med hans barnebarn har erhvervene været snedkere, skomagere, skræddere og gartnere. I 1958 var der i Horsens faktisk ikke mindre end fire efterkommere, som alle var gartnere.Sidste del af bogen er en anebeskrivelse (nutid til datid), hvor forfædrene til Miloernes ægtefæller bliver beskrevet.Geografisk møder vi slægtninge i blandt andet Holstebro, Horsens, Kalundborg, København, Langeland, Odense og Ringsted.

  • af Trap Danmark
    247,95 kr.

    Få omfattende viden om Horsens Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 138 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog om det væsentligste fra Grædstrup til Søvind og fra Salten Langsø til Sejet.Læs om FÆNGSLET, »Skagenodde« på Endelave og om Yding Skovhøj, der længe mentes at være landets højeste punkt. Tag med til fjernsynsproduktion hos Arena, og se kuplen i Horsens Ny Teater. Læs om bysbørnene Vitus Bering og Michael Kvium, og bliv klogere på krimimessen, klostrene og kunstmuseet. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Horsens Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 13: Horsens, Odder, Samsø, Hedensted og er suppleret med et kort over Horsens Kommune i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Peter Sørensen.Opdag Danmark – med Trap.

  • - Bind 2 – Fuld fart frem og bremsen i
    af Per Allan Jensen
    267,95 kr.

    I starten af 1984 vender Per Allan Jensen tilbage fra den rejse, der skulle få afgørende indflydelse på hans liv, og som er beskrevet i Vendepunktet, som er første bind af trilogien Fra Horsens til Himalaya. Fuld kraft frem og bremsen i handler om årene efter forfatterens hjemkomst fra den skelsættende rejse. Fokus er i høj grad på de mange lange rejser, men vi får også indblik i forfatterens liv i kollektiv samt et afgørende jobskifte. Tilværelsen former sig på mange måder perfekt, og Per Allan har intet ønske om, at den skal ændres nævneværdigt. Men så viser det sig, at skæbnen har endnu et vendepunkt i ærmet. Per Allan er medlem af De Berejstes Klub og holder gerne foredrag om de mange rejser, der fulgte i kølvandet på den første lange rejse i 1983-84. Sammenlagt er det foreløbig blevet til næsten ni års rejser med oplevelser i 133 lande på syv kontinenter. Om bind 1 skrev lektør Louise Urban Andersen: Fin rejsebeskrivelse, der egentlig også bliver en levnedsbeskrivelse, fordi den rummer mange aspekter af forfatterens liv. Sproget er godt, og forfatteren formår at skifte mellem beskrivelser af rejsen og af sit øvrige liv, uden at det bliver kunstigt.Uddrag af bogen ”Do you have cigarets?” lyder det på halvdårligt engelsk fra den største af de to smålurvede teenagedrenge, der pludselig står foran mig. Jeg har været optaget af at kigge på det lille gnidrede kort i min guidebog og har ikke anet uråd, før de pludselig står der. Det med cigaretterne må jeg naturligvis på det kraftigste benægte og skal lige til at forklare ham, at han også burde holde sig fra den slags, men så bliver situationen mere dramatisk, da hans hånd begiver sig ned i min ene bukselomme. Meget godt klaret faktisk, da den er sikret med en tryklås. ”Gimme money, gimme money, I got a gun!” råber han nu med dramatisk stemme på endnu dårligere engelsk, mens han peger på mig med et eller andet, som han gemmer inde under sin lasede skjorte. (…) Jeg kobler al tankevirksomhed fra og svinger min højrehånd i retning af hans grimme fjæs, og kun hans ungdommelige hurtighed redder ham fra at få brug for en meget dygtig tandlæge. Han er nu heller ikke særlig kampdygtig med den ene hånd i min lomme og den anden under skjorten, og hans yngre medhjælper står bare og glor dumt, tydeligvis overrasket over udviklingen. Overraskelsen rammer os alle tre, og sekundet efter stikker de to lømler af. Jeg gør det samme, bare i den modsatte retning, for tænk hvis de kommer tilbage med forstærkninger. Om forfatteren Per Allan Jensen er født i 1951 og vokset op i Horsens. Efter sin studentereksamen fik han et første kendskab til den gryende IT-branche, hvilket førte ham til København og en uddannelse som civilingeniør. Resten af sin erhvervsaktive karriere var han beskæftiget som IT-konsulent, indtil han i 2015 valgte at lade sig pensionere. I 1996 blev han medlem af – og senere formand for – De Berejstes Klub, hvor inspiration fra nye venskaber forstærkede rejselysten. Han har gennem alle årene yndet at skrive og holde billedforedrag om sine rejser, ikke mindst i rejseklubbens Café Globen. Pensionisttilværelsen udfylder han i høj grad med rejser, især i vinterhalvåret, mens en god del af sommeren tilbringes med kæresten i kolonihaven. På den niende Nepalrejse i 2019 fostredes idéen om at skrive en bog om rejserne – og livet i øvrigt.

  • - DRAMA PÅ KRIMIMESSEN
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 277,95 kr.

    Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor.Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt.I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck.Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af sit forhold til de mindreårige piger, eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien.Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.

  • af Johan Ulrik Liberoth
    117,95 - 137,95 kr.

    Dette er historien om boghandler Julie Them, hendes kamp for at videreføre boghandlen efter sin mand Carls tragiske død kun 49 år gammel. Det er fortællingen om hendes roller som succesrig forretningskvinde, mor, svigermor, mormor og velgører.

  • - Møder med mennesker i Vær og Nebel sogne ved Horsens. Kirkebladsportrætter, Sogn og kirke, 1994-2017
    af Gudmund Rask Pedersen
    57,95 - 87,95 kr.

    Mødet med mennesker hører for mig at se til som det allerførste og største og væsentligste her i livet. Fra barndommens land og hele vejen op gennem historien: At have nogle at mødes med og ses med og dele liv med. Måske blot en aftenstund. Eller en søndag formiddag i kirken.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.