Bøger om Hospice

DET ER I DØDEN SOM I LIVET: DET HANDLER OM KÆRLIGHED.FOR VI DØR, SOM VI LEVER. HENTET AF LYSET handler om de umiddelbart uforklarlige oplevelser ved dødslejer. Og om at forberede og forlige sig med døden, både som døende og som pårørende. Da Laura Engstrøm sidder ved sin fars dødsleje, oplever hun noget besynderligt: Ud for hans ansigt glimter et lys, og kort efter ses omridset af hans afdøde bror. Er han kommet for at hente hendes far? Forundret over oplevelsen går hun på jagt efter et svar. Hun interviewer verdens førende forskere i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser og konkluderer, at dødslejefænomener er almindelige.Over 80 procent af døende får fortrøstningsfulde drømme og syn. Det er vigtig viden. For det fortæller os, hvad der sker med sindet, lige før døden indtræffer. LAURA ENGSTRØM (født 1971) har i over 25 år arbejdet som journalist og redaktør for en lang række medier. Hentet af lyset er hendes anden bog. Om hendes første bog, Stemmer af Sølv, skrev pressen: ”Fungerer som en spændingsroman.”

Redigeret af Regner BirkelundDøden er et fænomen, de færreste beskæftiger sig med frivilligt. Men når man rammes af livstruende sygdom, eller man arbejder med mennesker, som er døende, er man nødt til at forholde sig til livets afslutning.Mødet med døden medfører ofte angst og lidelse, men er overraskende nok også ofte forbundet med livsglæde, afklarethed og en ny opmærksomhed på meningsgivende forhold i livet. Muligheden for at erfare positive aspekter af mødet med døden afhænger af det enkelte menneskes situation og ressourcer, men det afhænger i høj grad også af de personer, som tager vare på det døende menneske, samt de rammer, samfundet tilbyder døende og deres pårørende.Det er disse etiske perspektiver i palliativ pleje, omsorg og behandling, der er bogens hovedanliggende. Men også skønhedens, troens og håbets betydning som forløser af livsglæde, livsmod og mening i en tilsyneladende meningsløs situation hører med.Ved livets afslutning henvender sig til sygeplejersker, læger, præster, psykologer og andre faggrupper, der har med palliativ pleje at gøre. Men da døden er et grundvilkår i den menneskelige tilværelse, er bogen skrevet, så den kan læses af alle.

Hvert år rammes flere tusinde børn og unge af tab og sorg, og de har alle brug for, at omgivelserne er opmærksomme på dem.Forfatteren voksede selv op i skyggen af sorg, og dengang savnede hun voksne, som turde spørge ind til hende. Gennem sit voksenliv har hun erfaret, at død og sorg stadig er tabubelagt, og at vi generelt savner et sprog for og viden nok om børns sorgprocesser.Bogen er ikke en fagbog, men tilbyder viden, perspektiver og konkrete råd til alle med interesse i emnet.I bogen er der samtaler med en børnepsykolog, en sorgforsker, en præst, en bedemand, en bededame, en hospicepræst og to sorggruppeledere, som alle har børn og sorg tæt inde på livet via deres arbejde. Dertil kommer en ægtemand og far, der fortæller personligt om at miste. Alle deler de ud af deres vigtigste viden og erfaringer, så vi kan finde modet til at støtte og hjælpe børn, som lever i skyggen af sygdom, eller som har mistet.Om forfatterTina Hofman Wolff er uddannet lærer og har gennem 16 år arbejdet som både lærer og leder i grundskolen. Gennem sit arbejde har hun været tæt på mange børn og familier, som har mistet familiemedlemmer, og som har haft sorgen som livsvilkår. Tina har gennem sit arbejdsliv siddet i sorgudvalg og har udarbejdet sorghandleplaner for børn og unge i sorg. Til daglig er Tina desuden frivillig sorggruppeleder i København.E-bogen er lavet i fixed format

”Det er en hård dag i dag! Kan jeg virkelig være den eneste pårørende til en kræftramt, der i perioder bliver fyldt med afmagt, træthed og en stor følelse af ensomhed? Sygdommen har taget kontrollen over vores fælles liv."Pårørende til kræftpatienter er en overset gruppe i sundhedsvæsnet og på arbejdsmarkedet. Gennem en spørgeundersøgelse og otte interviews dokumenterer forfatter Anita Justesen, hvor vigtige de pårørende er for den kræftsyge, og hvor stor en byrde, der bæres af denne gruppe.I bogen fortælles om tabubelagte følelser, om et sundhedsvæsen, der har spillet fallit, om arbejdspladsers manglende forståelse og om venner og familie, der trækker sig.Endelig samles trådene i bogen til en række anbefalinger, der kan støtte op om de pårørende.Om forfatterenAnita Justesen (f. 1959), cand.mag. i historie og erhvervsøkonomi, stoppede med at arbejde, da hendes mand blev ramt af kræft. Denne bog er hendes personlige og kærlige opråb til omverdenen om, at man som pårørende har behov for at blive hørt, set og anerkendt for den indsats, man gør.

"I 2016 var der i Danmark 15.800, der døde af kræft". Sådan starter Søren M. Thomsen sin meget personlige fortælling om sygdom, død og tab. Når der nu er så mange kræftdødsfald, er det jo egentligt et ganske banalt udgangspunkt for en historie. Sagen er jo bare den, at for den nærmeste familie til de afdøde, er der absolut intet banalt ved det, hverken i sygdomsforløbet, døden, eller det savn, det efterlader.

Hvordan klarer vi at leve, når vi også skal dø? Hvordan klarer vi at dø, når vi også skal leve?Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for fortællingen om en ældre kvindes insisteren på at leve og dø med sin kræft uden at modtage behandling. Hun fravælger muligheden for et længere liv, fordi det indbefatter risikoen for et liv på halv kraft.Fortællingen er vinklet om datterens perspektiv som morens bisidder fra start til slut. Den udfolder, hvilke årsager der ligger bag morens valg, og datterens vanskeligheder med at forlige sig med valget.Kunsten at overleve døden handler både om døden og kunsten at overleve døden, når den kommer helt tæt på.Derfor handler den mest af alt om kunsten at leve, fordi vi skal dø.Om forfatterenTheresa Schilhab (f. 1967) er dr.pæd., ph.d., cand.scient., MA og lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.Hun har skrevet både fagbøger og forskningsformidling. Kunsten at overleve døden er hendes debut som skønlitterær forfatter.

En humoristisk og vemodig fortælling om et usædvanligt forhold mellem mor og søn, om livet og døden, ensomhed og kærlighed. Hermann Willyson – en 37 år gammel, fraskilt og arbejdsløs ejendomsmægler – er flyttet hjem til sin mor. Da Mor får konstateret uhelbredelig kræft, og hendes tarotkort ikke bringer nogen varsler om helbredelse, men derimod om eventyr, sker der en omvæltning i deres liv. Sammen rejser de til Amsterdam for at få hjælp og for at nyde deres sidste tid sammen. Med Mors forkærlighed for de våde varer går det ikke stille af, og de møder en lang række farverige eksistenser, der vender op og ned på deres forestillinger om tilværelsen. Men under festlighederne lurer bevidstheden om, at Mor skal dø. “… en betagende fortælling om død, druk og moderbinding med sprogligt overskud og tragikomisk kant (…) et voldsomt, barskt, morsomt og aldeles betagende bekendtskab, der sprudler, berører og sparker fra sig fra start til slut.” – Litteratursiden.dk “Et sprogligt kunststykke der formår at omfatte såvel morens aggressive tilgang til livet og Hermanns mere stilfærdige kommentarer og fortolkninger.” – Bogvægten.dk “Mor og Hermanns sidste sommer sammen fortælles muntert, humoristisk og ironisk, men med en hjertegribende ømhed overfor de glæder, tilværelsen rummer, når døden bliver en meget, meget virkelig tilstand.” – Nordjyske Stiftstidende “Min mors sidste dage rummer en flerhed af poetiske stemninger, fine refleksioner over vanskelige spørgsmål og en grotesk humor” – Kristeligt Dagblad