Bøger om Hvid

Kroppen fortæller om det liv, vi har levet. Kroppen fortæller om de uudnyttede muligheder, vi har, og dermed om mulighederne for at gøre livet bedre. Kroppen husker vores historie, og derfor kan man ved at lytte til dens fortællinger nå oplevelser, der fandt sted, før sproget kom til. Tove Hvid forstår sammenhængen mellem krop og psyke helt konkret. Ud fra den forståelse fortæller hun om, hvordan vi i barndommen udviklede og formede vore kroppe på forskellig vis, afhængigt af om vi blev mødt med kærlighed eller ligegyldighed, om der blev stille for store eller for små krav til os, om vi blev gjort godt for eller fortræd imod.

I august 2002 fik Tove Hvid konstateret kræft i knoglemarven. En kræftdiagnose giver mange tanker om døden, men for Tove Hvid har den også givet livet en ny dimension. Den bestandige bevidsthed om døden giver livet større fylde, samtidig med at den giver større ensomhed. Tove Hvid fortæller om sin kamp, som ikke så meget er en kamp for at forlænge livet, men mere en kamp for at bevare livskvalitet og værdighed, indtil døden siger, at nu skal det være nu. Hun kritiserer de hårde nitter inden for lægeverdenen, som ikke altid er hjælpsomme i det projekt, og hun er taknemmelig over, at der også er mange læger og sygeplejersker, der tager hånd om sjælen, samtidig med at de ved noget om krop og kræft. Livet mod døden vil uden tvivl vække genklang og inspiration. Hos andre patienter. Hos deres pårørende og forhåbentlig også hos behandlerne. Omslag ved Mogens Hoff

At være bipolar har for mig altid været ensbetydende med, at verdens farver kun kan bære sort-hvid. Dette er et udpluk af min verden. Jeg har altid brugt metaforer for at belyse min verden, for at andre kan forstå mine meget voldsomme sving fra glæde til dyb ulykkelighed. Metaforer, der får tegnet et billede af, hvem jeg er i mængdens øjne. For at kunne læse skal du lukke øjnene op. I denne samling af digte får du en øjenåbner for den mørke side. Jeg har kæmpet en lang kamp for at kunne nå hertil, så du vil kunne se glimt af lys, i takt med at du læser.Uddrag af bogenLivets vej, fyldt med hullerMedicin kan du på recept fåSom asfaltarbejder fylder psykiatri medicin i disseEn lindrende gift forgifter frontallapperGør, mødet med disse huller dulmes Søger trøst i medicinens skær,Men glemmer dens efterladen af resterEn påvirkning der gør livet ej fungerer udenNår en dosis tages, vil en ny skulle erstatteSom et tog drevet af kul tankes der til den næste station at nå hen tilHul til hul, station til station, piller skal slugesOm forfatteren Wilfred Hojby er en ung mand med en kompleks personlighed. Han skjuler sin indre kamp bag et smil. Wilfred elsker at skrive. Han bruger sine evner til at udtrykke sig gennem sine digte. Han håber, at de en dag vil kunne hjælpe andre. Han håber at kunne give håb i mørket.

Den Bedste Bog er en roman om 600-tallets Arabien, hvor datidens største religioner ufrivilligt bringes sammen. Det er en fortælling om klassekamp, racisme og religiøs dårskab, som disse velkendte fænomener udspillede sig i ørkenbyerne Mekka og Medina for længe, længe siden. Og måske lidt i dag og globalt. Købmænd, digtere, slaver og profeter prøver alle at få en mening ud af tilværelsen, og deres veje og klinger krydses, og enklere bliver det ikke af, at mangfoldigheden af sekter alle besidder den bedste bog. Eftersom det ikke er den samme. I begyndelsen hyldes Mekkas digtere og historiefortællere for deres morsomme satire og krasse kritik, men efterhånden får religiøse fundamentalister mere og mere magt. Nu bliver det ikke helt så skægt at være digter i Mekka, for stemningen i befolkningen skifter: Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at drive satire med religion, hvorfor ikke udvise lidt hensynsfuldhed, og man behøver jo ikke bruge digtekunsten, bare fordi man har ret til det. Der er lagt op til krig, Sandheden strides med frækheden og tvivlen, og det hele spidser til og peger frem mod et endeligt opgør: skal Sandheden sejre, eller Løgnen?