Bøger om Identitet

Sofia deltager i et afbrændingsritual med sin kusine og hendes smarte vennegruppe fra København. Da kusinen, som hele sommeren har virket fjern, brænder deres gamle Vi Unge-blade på bålet, bliver Sofia mere og mere desperat efter at genvinde kusinens opmærksomhed. Alt imens synes vennegruppens handlinger at stemme mindre og mindre overens med deres postulerede værdier, og skoven begynder at opføre sig underligt.’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ skildrer en gruppe unge mennesker i deres søgen efter identitet og tilhørsforhold. Den handler om privilegieblindhed, æstetisering af det prollede og fællesskaber, der viser sig ikke at være det. ”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren: Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) er en dansk-svensk forfatter bosat i København. Hun debuterede i 2022 med den anmelderroste og prisnominerede roman ’’Tænk ikke på mig’’, der handler om at være ung med en uhelbredeligt kræftsyg mor. ’’Første gang jeg brænder mennesker op’’ er hendes anden udgivelse.

Samy er på vej igennem Indre By. Hans kæreste er blevet forfremmet, og hendes chef har inviteret på parmiddag. For hver klub de passerer, genlever Samy alle de afvisninger, han mødte på en bytur for 10 år siden, en aften, der endte så fatalt, at han ikke har været på klub siden. Men nu vil de andre videre i byen, og om et øjeblik vil Samy igen stå ansigt til ansigt med en dørmand.’’Første gang jeg bliver afvist’’ skildrer en ung mands oplevelser med diskrimination i nattelivet, og den afmagt, ydmygelse og skyld, den vækker.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner ’’Fredløs’’ og ’’Generationen’’.

Årets bedste ungdomsroman i LitauenLina er pa vej hjem fra et misbrugscenter, hvor hendes arkitekt-far er hemmeligt indlagt til afvænning. Ved et gammelt lager støder hun pa en jævnaldrende pige, der har stiftet en underlig klub, som Lina modvilligt begynder at komme i, selv om hun tvivler stærkt på den livsfilosofi, hendes nye venner følger.Ilona Ežerinytė (f. 1964) er en af Litauens mest værdsatte forfattere til børne- og ungdomsbøger og Grædeklubben blev kåret til årets bedste ungdomsroman i Litauen, 2018. Det er hendes første bog oversat til dansk.

Pludselig ser man sig tilbage, i stedet for at se sig omkring, og man ser forskellen. Had er en anden størrelse, når man har hadet. Kærligheden et andet væsen, når man har været klar til at dø for den. Vi samler i disse digte to parallelle, men meget forskellige liv, og fører dig igennem en intersektionel og queer fortælling om det at kæmpe, og først at opdage det flere år senere.Bogen behandler emner som queer identitet, opfattelse af selvet og intersektionalitet, i et moderne/nutidigt og uformelt sprog. • Bogen henvender sig bl.a. til ungdommen og unge voksne, og behandler nogle af de problemer man kan møde i sit begyndende voksenliv. • Digtene peger på mange individuelle udfordringer, som læseren kan spejle sig i. • Især får læseren et indblik i forfatternes søgen efter bekræftelse og et sted at føle sig hjemme, men på vejen bevæger de sig igennem skam, skyld og eskapisme.

Efter mødet med et voldsomt uvejr, mister Chafik sin tillid til verden, og beslutter sig for at blive i sin seng resten af livet. I et forsøg på at hjælpe, bygger hans far sengen om til et magisk skib, og tager Chafik med på smukke og udfordrende eventyr. Bølgerne i Himlen er en fantastisk fortælling om hvordan angst kan påvirke et ungt, uvidende væsen, og hvordan en forælder kan håndtere dette gennem fantasiens kraft. En unik fortælling, der udfolder koncepter, der ikke kan findes andre steder – heriblandt hjertets fysiske og visuelt synlige funktion i mødet med angst. • Børn skal have et sundt forhold til naturen, både med respekt og kærlighed til den. Et emne der bliver stadig vigtigere i takt med at klimadebatten udvikler sig.• Bogen er en stærk formidler om vigtigheden af en faderfigur i et barns liv – med dette værk håber vi at få flere fædre til at læse højt for deres børn.

“Superb” – The New York Times Books Review”Et mesterværk af en debutroman” – The Guardian”Med sin litterære debut giver Mahir Guven os henved 300 højtflyvende sider” – Le FigaroStorebror kører Uber, et liv med elleve timer dagligt bag rattet og resten med venner, sin ateistisk-kommunistiske far og tilfældige kærester. Lillebror er en idealistisk sygeplejerske, der som udsendt for en muslimsk humanitær ngo bliver involveret i et islamistisk netværk i Syrien. Uventet vender han tilbage til Paris og flytter ind hos sin storebror, der ikke aner, hvem lillebroren nu arbejder med – eller imod. Han vil helst tro det bedste, men …Storebror er en aktuel og vedkommende roman iblandet legende humor og elementær spænding, en roman om forsøget på at overleve i et samfund hjemsøgt af fordommenes, uberiseringen og terrorismens dæmoner.Mahir Guven blev født som statsløs i 1986 i Nantes, Frankrig, hans far er kurdisk flygtning fra Irak, moderen fra Tyrkiet, og han er vokset op hos sin bedstemor mellem byen og vinmarkerne. Storebror er Guvens debutroman, nu solgt til udgivelse i 14 lande. Nomineret til Prix Médicis Vinder af Prix Goncourt du Premier Roman Vinder af Prix Première 2018 Vinder Prix Régine-Deforges

Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns dobbelte udfordring i identitetsdannelse. Adopterede har en baggrund med rødder i både adoptiv- og biologisk familie. Adoptivbarnets biologiske baggrund er en eksistentiel og ukendt faktor i den adopteredes bevidsthed. Spørgsmålet er, hvordan man får de to sider til at smelte sammen i barnets bevidsthed, så barnet får redskaber, der hjælper det med at få svar på tvivl i forhold til eksistens? Hvordan kan adoptivbørn håndtere udfordringer med dannelse af identitet og eksistens? Hvor er ’de blinde pletter’? Og hvordan kan adoption påvirke adfærd og reaktioner på en bevidst og ubevidst måde? Hvordan har barnesynet forandret sig over tid?Bogen er skrevet af adoptivbørn for adoptivbørn. Den adopterede skal ikke føle sig alene. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. Som grundlag for at forstå og give et muligt bud på en bedre forståelse af baggrund og eksistentielle udfordringer taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og steder i livet.

“Man venter altid på noget. Døden eller livet. Om lidt kommer toget. Vi er i Berlin.”En teaterassistent, en ejendomsmægler, en anorektiker, en pusher, en aftenskolelærer, en anbragt, en pædagog ... Alle fortæller vi de historier om os selv, vi kan leve med. Indtil vi heller ikke kan dét mere. Under en mørk himmel mødes syv mennesker på en perron, de stiger ind i samme togvogn, drevet af smerte, hidkaldt af Q.Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner.

I 1987 møder Sam og Sadie hinanden på et hospital. Sadie er der for at besøge sin kræftsyge søster, Sam er indlagt efter en bilulykke. Det bliver starten på et venskab, hvor de mødes flere gange om ugen og spiller computerspil sammen. Der er dog en lille ting, Sadie har glemt at fortælle, og da det går op for Sam, får venskabet en brat ende.Otte år senere får Sam øje på Sadie i menneskemængden på en travl togstation. Han kalder på hende. Et øjeblik lader hun, som om hun ikke har hørt ham, men så vender hun sig alligevel om, og spillet mellem dem begynder igen. Det bliver starten på et kreativt samarbejde, der vil gøre dem til superstjerner.Dette er historien om de perfekte verdener, Sadie og Sam bygger, og den uperfekte verden, de lever i  og om alt det, der følger efter succesen: Penge. Berømmelse. Bedrag. Tragedie.Gabrielle Zevin har med i I MORGEN OG I MORGEN OG I MORGEN skabt en række uforglemmelige karakterer og skrevet en stor roman om identitet, kreativitet og menneskets behov for at være forbundet. En kærlighedshistorie, som du aldrig har fået den fortalt før …

Charlotte Hagen var en nyuddannet lærer der spiste middag med en bekendt, da et højt bang signalerer enden på livet som hun kendte det og begyndelsen på en kamp fra coma gennem rehabilitering til at genvinde kontrol over en nu lammet krop.Charlotte oplevede desperation og usikkerhed men fik gennem sin stædighed genvundet kontrol over sit liv og genskabt en identitet.På trods af en frustreret tid med en ændret krop mødte hun på hospitalet sit livs kærlighedDrømmemilen er en øjnåbnende fortælling.

Fem stjerner i Berlingske: "En opfindsom og underholdende roman med en umiskendelig undertone af alvor, mytologi og undersøgelsen af fremmedhed." Jørgen Johansen, Berlingske♥ ♥ ♥ ♥ Politiken: "Forlaget Jensen & Dalgaard har endnu engang åbnet et vindue mod verden." Bjørn Bredal, Politiken”Det ene skrig følger det andet, hver gang med kortere pauser imellem, og nu blandet med eder og skældsord på jiddisch, som får min far til at krympe sig – det er ham, min mor forbander.”På sin 38-års fødselsdag ser Guedali Tartakovsky tilbage på sit liv som kentaur. Vi læser hans fascinerende livshistorie, mens han flirter med en ung kvinde, som i samtale med Guedalis hustru får hendes historie om samlivet med Guedali.Kentauren i haven er en universel fortælling om længsel efter at være som andre – og savnet af originalitet, når man bliver det. En forunderlig historie fortalt med en særegen lethed.Moacyr Scliar (1937-2011) var brasiliansk læge og forfatter; hans værk omfatter mere end hundrede titler og fortællinger inden for alle genrer og han er oversat til mere end et dusin sprog, ligesom en del af hans titler er adapteret til film, teater og tv. Forfatterskabets hovedtema er jødisk identitet i diasporaen. Kentauren i haven regnes af mange for Scliars hovedværk, mens den internationalt mest kendte roman er Max e os Felinos, der menes at have inspireret Yann Martel til romanen Pi’s liv; indtil nu har kun Los leopardos de Kafka (Kafkas leoparder) været oversat til dansk.

Hannibal er 3 år og nysgerrig på sit køn.Han kan lide batman og biler, men han kan også lide glimmer og kjoler.Hannibals mor er gravid, og Hannibal vil også være mor.Bogen handler om børns opfindsomhed og fantasi. Om hvordan man klarer udfordringer, når legen er hemmelig.

‘Hanegal og Svanesang’ er en roman om venskab og kærlighed, valg og fravalg, eksistens og identitet samt etik og moral.Det nære venskab mellem Janne, David og Sara, der alle er i trediverne, er fundamentet for historien, og igennem seks år følger vi såvel deres indbyrdes som forskellige andre relationer, kærlighedsforhold og livsvalg. Fortællingens omdrejningspunkt er Jannes problematiske forhold til de to meget forskelligartede mænd, Patrick og Sebastian, som hun på forskellig vis elsker og bedrager, og vis reaktioner og handlinger i høj grad påvirker både hinandens og hendes liv.Patrick forlader Janne efter otte års ægteskab, da hun med vilje bliver gravid med en anden mand, Sebastian. Patrick havde ladet sig sterilisere et par år forinden uden først at drøfte det med Janne. Han vil ikke have børn. Det vil hun. Jannes plan om i stedet at blive gravid med Sebastian - vel at mærke uden dennes viden - for derefter at droppe ham, udføres i et desperat håb om, at Patrick trods alt vil blive og opfostre barnet sammen med hende. Janne har ikke til hensigt at fortælle Sebastian om graviditeten, for hun forestiller sig ikke, at han skal involveres efter undfangelsen. Sebastian finder imidlertid ud af, at Janne venter hans barn, og han insisterer på sin rolle som far.Meningsudvekslinger er centrale i romanen, både som dialoger mellem hovedpersonerne og i den større vennekreds. Historien perspektiverer fiktive personlige oplevelser og tildragelser mod faktiske samfundsbegivenheder i perioden 2011-2016.Bogen er illustreret af forfatteren og indeholder 29 malerier af historiens centrale personer.

Min hånd ryster, da jeg rækker ind i montren og tager nogle mønter mellem tommel- og pegefinger. De er meget glatte og lidt varme, og i et svimlende øjeblik tænker jeg på, at de er tusind år gamle. Planen er at proppe dem i lommen, gerne en håndfuld eller mere, og allerhelst også nogle af smykkerne. Men ungen bliver jo ved med at stirre! Hvis det virkelig er nødvendigt, må man så stjæle? Det mener Ida, i hvert fald når det handler om at redde morfar! Han har ikke betalt husleje og skal måske flytte. Ida laver en liste med seks måder at skaffe penge på hurtigt. For det skal gå stærkt! Heldigt, at hun har vennen Ufuk til at hjælpe sig. Og hunden Børge! MÅSKE ET MIRAKEL er en fritstående fortsættelse til EN SOM MIG

My er midterste barn, My er hjælpsom, My er dygtig i skolen, My er en god veninde. My er tom indeni.My bliver sendt til psykolog og skammer sig, for der må være andre, der har større problemer end hende.En My for meget er en roman om at være sød og glad udenpå og tom indeni. Om uden for sig selv at møde et magisk menneske – han hedder virkelig Magic – og inde i sig selv … en drage.En ekstremt fint og troværdigt fortalt roman om og for de stilfærdige piger. Og en fortælling, der i sig bærer troen på, at hvis vi er opmærksomme på hinanden og er der for hinanden, kan vi nå at tage nogle af de svære ting i opløbet.Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og går på Manuskriptskolen for Børnefiktion. Hun debuterede som forfatter i 2020 med romanen Som sne i havet.

Fordi verden er analog og mennesket er smukt!Analogiseringsstyrelsen blev etableret i 2018 som en satirisk, men også dybt seriøst ment ’modinstitution’ til Digitaliseringsstyrelsen (Finansministeriets apparat til at gøre Danmark digitalt). I denne bog kan du læse deres arbejdsdokumenter, der helt sikkert vil motionere dine smilebånd, men også aktivere de små grå – pointen er, at digitaliseringen ikke er en naturkraft; den er noget, vores politikere har valgt. Og du vælger dem. Ligesom du også selv vælger, hvornår og hvor meget du har behov for at offline dit liv.”En kompromisløs beskrivelse af digitaliseringens tilstand set fra et borgerperspektiv,” skriver professor Brit Ross Winthereik i sit forord.

Mila ankommer i en alder af tre år til Lissabon fra Luanda, hovedstaden i Angola. Hendes far er portugiser, hendes mor angolaner. Alt, hvad hun ved om sin oprindelse, stammer fra hendes bedsteforældre og nogle falmede fotografier. Fra første dag føler hun sig som en fremmed. Det mest tydelige tegn på hendes forskellighed er hendes krøllede hår, som stort set er uregerligt og vil følge hende hele livet. Mila bruger sine minder som en falsk biografi, hvori hun fortæller om familiebegivenheder gennem fire generationer. Hun indleder en søgen efter sin identitet, en søgen, der skal vise sig at blive kompleks og smertefuld, og som krydser tre lande og to kontinenters historie. Gennem hendes utæmmelige krøllede hårs originale linse ser vi hendes forandring og følger hende gennem kvartererne i et Lissabon, der endnu ikke tilhører middelklassen, gennem Luandas gader og blandt billederne i et familiealbum, der giver os et fragmentarisk og vildledende indblik. Ved at blande erindringer og postkolonial roman, virkelighed og fiktion reflekterer Djaimilia Pereira de Almeida over racisme, feminisme, identitet, hukommelsens mekanismer og skriveprocessen og tvinger os til at reflektere over et spørgsmål, der bekymrer flere og flere mennesker i dag: Hvad vil det sige slet ikke at høre til nogen steder og hele tiden leve i spændet mellem forskellige kulturer? ”Mit hår er en aktuel og vigtig bog om familie, som henvender sig til mange nutidige læsere, der kæmper med en blandet identitet, og til enhver, der forsøger at finde meningen med en hårtype, hudfarve og familiebaggrund, der ikke passer ind i det traditionelle mønster.” The New York Times

Jeg vil ikke længere være et egern. Aldrig mere! For øvrigt er der ingen, der drømmer om at være et egern. Hvis jeg var blevet spurgt om min mening, ville jeg have valgt noget helt andet. "Jeg ville ønske" er en veloplagte og morsom billedbog om et egern, der drømmer om at være alt andet, end det er i forvejen. Tidligere i serien er udkommet "Det er MIT træ" og "Bare lige én mere", hvor egernet gerne vil have alt for sig selv. For de 3-8-årige. Tegnet og fortalt af Olivier Tallec.

Rosa er lige begyndt i 1.g. Hun føler sig usikker og udenfor, og hun glemmer tit lektierne, fordi hun fortaber sig i sine dagdrømme. Når hun er sammen med veninden Esther, går det hele meget bedre. Men indimellem dukker fire skikkelser op, og når hun ser dem, er de altid våde – også selvom det ikke regner ..."I ’Rosa’ er man aldrig helt sikker. Den er skarp i sin autentiske skildring af alderens svingninger i følelser, venskaber og holdninger. Næsten mere usagt end sagt. Det er godt og sikkert skrevet." – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende"På den ene side er Christina Englunds bog en slentrende, sladrende pige-roman. Tøserne lægger masken og cruiser ned ad Købmagergade. (...) På den anden side er den et frit fald ind i tomhed og mangel på selvværd. (...) Det er Rosas sjæl mere end hendes skæbne, der trækker læsset og skærper interessen. (...) Med historien om Rosa viser Christina Englund, hvor dybt man kan huske. Det her er noget så sjældent som ungdomslitteratur." – Steffen Larsen, Aktueltidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Der er nok at tænke på i Toves liv! Der er Kuk på 16 og Kioko fra Fyn.Der er seje onkel Don i London og stride Elvira, som styrer klassen.Der er Lulu fra Aarhus, som har ændret sig alt for meget, og hvad med sære fætter Frank? Heldigvis er der også Gudrun, og så er der selvfølgelig atletik og musik og vanvittige kager og måske bliver Tove vegetar?I en periode på over et år inviteres du med ind i Toves liv med skole og familie, og på ture til Sverige, London og Aarhus (men ikke Madagaskar!).Tove tænker – en lang historie er en fortløbende roman med omskrevne historier fra Mette Vedsøs populære tween-romaner om den tænksomme pige plus nogle helt nyskrevne kig ind i Toves liv. Med illustrationer af Stine Illum.

Forvirring, sorg, accept – og familiekærlighed ... uanset kønDu findes er en bog om transkønnethed, henvendt til unge og voksne, især til de nære relationer, som må finde vej i en ny virkelighed og justere deres forestillinger om identitet.Billedkunstner Hanne Matthiesen har skabt illustrationerne med udgangspunkt i egne forælder-erfaringer, og forfatter Marianne Iben Hansen skriver i et poetisk-søgende sprog om den erkendelsesproces, der kort kan opsummeres i titlen, Du findes. Mens man læser tekst og billeder, toner det egentlige "du" langsomt frem – for sig selv, for sine forældre og for læseren.

Huda er lige fyldt 25 og er helt sikker på, at hun kommer til at dø alene på sit fremtidige kattehotel. Hun har opgivet nogensinde at finde en mand, for hvad skal hun gøre, når der findes klare regler for, hvad hun må og ikke må som muslim? Listen er nemlig lang: ikke kramme, røre, stirre, joke, grine ellervære alene med en mand – og da slet ikke på en date! Heldigvis står Hudas mor, far, veninder, søskende og en enkelt sheikh klar til at hjælpe i jagten på den eneste ene.’’Det kan arrangeres’’ er en moderne og humoristisk kærlighedshistorie — for hey, minder arrangerede ægteskaber ikke i høj grad om noget fra en Jane Austen-roman?Om forfatteren:Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Huda og hendes familie er lige flyttet. I sin gamle by vidste Huda præcis, hvem hun var: Hun var hende med hijabben. Men her bærer alle de andre også hijab, og Huda står pludselig midt i en kæmpe identitetskrise, for hvem er hun egentlig, når hijabben ikke længere adskiller hende fra flokken?Huda må i hvert fald konstatere, at hun hverken interesserer sig for mode eller sport – og hun er heller ikke den, der ved alt om religion, eller den, som alle drengene kan lide. Så hvem er Huda F egentlig?’’Huda F er du?’’ er en humoristisk coming-of-age-fortælling om identitet, selvværd og om at finde sig selv i et hav af hijabber.Om forfatteren:Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Sociologien har i årtier hovedsageligt beskæftiget sig med livet på arbejdspladser, skoler, institutioner og andre typer for organiseret fællesskab. Henning Bechs bog "Fritids verden" fra 1999 undersøger i stedet ’alt det andet’ – fritiden og alt det, den har at byde på. Særligt beskæftiger han sig som i flere af sine tidligere bøger med homoseksualitet blandt mænd i den moderne og senmoderne verden, samt hvordan man ser på begrebet maskulinitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHenning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Hjalti lider af kærestesorg. Og af angst. Og af tvangstanker. Efter kæresten Anna forlod ham, er han røget ned i et sort hul, som han har svært ved at komme op af. Han har ikke sovet ordentligt i ugevis. Da han går op for at klage over overboens støj, bliver han inviteret til en healende ceremoni i en såkaldt Kakaoklub. Selvom Hjalti synes, det lyder tosset, er han så desperat efter at få det bedre, at han vælger at deltage. Den intense rene kakao fra Guatemala har en overraskende positiv effekt på Hjalti, og før han ved af det, er han på vej sammen med resten af Kakaoklubben til Islands mest isolerede område på en healingtur. I den overjordisk smukke nationalpark blandt gletsjere og sandsletter viser det sig hurtigt, at kakaoklubbens dominerende leder ikke mener, at parkens regler gælder for dem, og gruppen kommer hurtigt på kant med stedets personale – og hinanden. Turen bliver helt anderledes, end Hjalti havde forventet. I Kakaokulten sætter Gudrún Brjánsdóttir sin egen generation under lup med både sort humor, ømhed, indsigt og tåkrummende nøjagtighed. Romanens hovedperson, Hjalti, er selvoptaget, klimatynget, sandhedsfornægtende, angst, OCD-ramt, passiv og konfliktsky – alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, for Hjalti er god nok, inderst inde. Lige som mange andre søger han efter den flimrende, lunefulde lykke.

Linda, en ung, rodløs kvinder, kæmper for at finde sin plads i tilværelsen. Da hun – tilsyneladende – kommer til at slå sin elskede ihjel, gemmer hun sig i en kælder. Her går hendes fornemmelse for tid og sted langsomt i opløsning, og efterhånden bliver man tvunget til at sætte spørgsmålstegn ved hendes virkelighedssans."’Itu’ er som en ond drøm, der har sneget sig ind på én; fuld af billeder, man ikke vil vågne fra, fordi de betyder noget; man ved bare ikke hvad. Linda kommer én i møde som et mørkt punkt, med fysisk ubehag, kløe og kvalme, med grandiose forestillinger om at elske for meget og med en drøm om, at nogen passer på hende. Og mens man mærker suget fra kælderen og havet, er sproget ene om at opretholde orden. Det gør det til gengæld med stor konsekvens, til alt held for Linda, som uden at vide det valgte den rigtige forfatter til sin roman." – Susanne Bjertrup, Weekendavisen"Bragende, stærk og realistisk, sprogligt suveræn roman, der fuldt ud bekræfter forventningerne efter forrige udspil. (...) En bog, der ryster sin læser ud over det sædvanlige." – Holger Ruppert, B.T.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlChristina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Prisvindende coffee table bog om at sortere og klassificere ting. Det store format og illustrationernes enorme detaljeringsgrad inviterer til mange timers opdagelse og fordybelse.Dyr, maskiner, musikinstrumenter, kunst, arkitektur, skyerne på himlen … alt kan sorteres og kategoriseres! Denne bog er fuld af alle mulige og umulige kategorier, der bliver indrammet af en fin historie om en far og hans søn. Læseren følger drengen Arvo, der vandrer gennem bogen for at udforske de mange forskellige fine og fascinerende måder, vi kategoriserer verden omkring os på. Bogen er spækket med helt fantastiske, detaljerede og farverige illustrationer, og bagerst gemmer der sig en kort forklaring af hver af de kategorier, der præsenteres igennem fortællingen.Bogen vandt den eftertragtede Bologna Ragazzi Award for bedste Non Fiction. Neil Packer er uddannet ved Colchester School og Art og har arbejdet som grafisk designer i mange år for både forlag og reklamebureauer. Han har illustreret en række utroligt smukke og særprægede billedbøger og står blandt andet bag en imponerende, illustreret særudgave af Homers Illiaden og Odysseen. Del af det hele er den første bog, Neil Packer både har skrevet og illustreret.

Manto lever et stille liv i en havneby i landet Assuldúr. Det forventes, at han en dag skal være smed, men Manto plages af mærkelige drømme, og det begynder at gå op for ham, at hans formål med livet måske ikke skal findes i smedjen …Da en af byens fiskere en dag får en uventet fangst i nettet, vikles Manto ind i et livsfarligt magtspil med tråde tilbage til et urgammelt sagn om Assuldúrs oprindelse. Et sagn, som involverer drager og mystiske sten – og som kan betyde hele landets undergang. Manto må lære at stole på sig selv i en verden, hvor intet er, som det ser ud. ”Jeg er Manto” er anden bog i serien om Assuldúr. Læs også ”Jeg er Saga”.Om forfatteren:Silja Okking (f. 1983) er bedst kendt som Ramasjang-vært og sanger. Fritiden går ofte med at spille Dungeons and Dragons, hvilket kan følges i podcasten, Stemmernes Tårn. Silja er ambassadør for @danskfantasy og deler åbenhjertigt egne læse- og skriveoplevelser på Instagram: @silja_ok_king. Med temaer som forventningspres og søgen efter identitet behandler Silja emner, der ligger hendes eget hjerte meget nært.

Løb. Tæl kalorier. Gentag. Sofie er teenager og kæmper med at få styr på sin krop. Familielægen foreslår nye omgivelser, at Sofie kommer væk. Væk er en grafisk roman om at turde blive voksen og forbinde sig til andre mennesker. Den handler om naturen og det sansede som en udvidende, helende kraft. Og den handler om at mødes på tværs af generationer.

"Det begyndte med en underlig følelse ... Lige pludselige ville Franca ikke længere male, klippe collager eller endda læse ..." Således indledes de tre søstre Franca, Carmela og Tomasinas eventyr. Det går ud i haven for at finde ud af, hvor den underlige følelse stammer fra. De klemmer sig gennem gitret omkring haven og kæmper sig frem gennem underlige landskaber og når en mystisk grotte.Dronningen i grotten er et nutidseventyr, der emmer af kærlighed til Brdr. Grimm og Alice i Undreland, om en opdagelsesrejse, hvor pigerne finder dragende og skræmmende steder både udenfor deres hjem og inde i dem selv. En gennemillustreret allegori over puberteten; om at vove sig ud af barndommen og ind i noget helt nyt. Først for Francas vedkommende, men mon ikke Carmela følger efter. Og en dag også Tomasina.Bogen er skrevet og illustreret af Júlia Sardà, en ung Barcelona-baseret illustrator, som tidligere har arbejdet for flere store tegnefilmsstudier, mens hun nu koncentrerer sig om billedbogsillustration, hvor hun får opgaver fra hele verden.