Bøger om Imigrant

"Hvor mange mennesker lever i dag i et sprog, der ikke er deres eget? Hvor mange kender ikke engang deres sprog længere, eller kender det endnu ikke, og kender kun dårligt det større sprog, som de er tvunget til at benytte sig af. Det er indvandrernes og specielt deres børns problem, et minoritetsproblem. En mindre litteraturs problem, men også et problem for os alle: Hvordan kan man fravriste sit eget sprog en mindre litteratur, en litteratur der er i stand til at grave i sproget og få det til at fare ud ad en nøgtern revolutionær linje? Hvordan kan man blive sit eget sprogs nomade og indvandrer og sigøjner? Kafka skriver: ved at stjæle barnet fra vuggen, ved at placere sig i en prekær situation." – Gilles Deleuze & Félix Guattari"I Deleuze og Guattaris egen skrift er der tale om en litterær maskine, der tænker hurtigt og virtuost og sjovt, også Deleuze og Guattari skriver afsindigt godt. Ud over at bogen er fuld af begreber som rhizom, kollektiv sammenpasning, territorialisering, deterritorialisering og deterritorialieringskoefficient, bliven-dyr – alene kapiteltitlerne: Indhold og udtryk; En alt for stor Ødipus; Hvad er en mindre litteratur; Udtrykkets komponenter; Immanens og begær; Seriens prolifereringer; Konnektorerne; Blokke, serier, intensiteter; Hvad er en sammenpasning – så bliver man i det hele taget i bogen fra første sætning bevidst om, hvor vigtig stilen er. Guattaris stil er blevet beskrevet som fuld af konceptuel overraskelse og selvtillid, Deleuzes som en kiks uden smør, tør men god. Vigtigt er det vel, at det er deres stil, vi her læser. At også den er en kollektiv sammenpasning." – Anders AbildgaardKafka for en mindre litteratur er et af de tidlige værker i den franske filosof Gilles Deleuze og psykiateren Félix Guattaris kollektive forfatterskab. Bogen udkom i 1975 og har tidligere været udgivet i dansk oversættelse ved Boj Bro & Antonio Mendes Lopes (Sjakalen, 1982). Bogen er gennemrevideret, sprogligt såvel som bibliografisk, af redaktør Mathias Ruthner og suppleret med et efterord af digteren Anders ABildgaard.