Bøger om Indre liv

Anmelderrost, humoristisk og knivskarp debut fra Japans nye litterære stjerneskud.Som den eneste kvinde på sin arbejdsplads falder det tilbage på Shibata at lave alle de kedeligste opgaver. En dag bekendtgør hun, at hun ikke kan vaske sine kollegers beskidte kaffekopper op, fordi hun er gravid, og lugten gør hende dårlig. Men ... Shibata er ikke gravid, og nu har hun en ni måneder lang løgn, hun skal opretholde.""Dagbog fra et tomrum" er en af de stærkeste skildringer af kvindelig subjektivitet, kreativitet og indre liv, jeg nogensinde har læst." - The New Yorker"Ganske få samfundskritiske romaner holder, hvad de lover ... Yagi skildrer med lethed den endeløse ironi ved sit præmis med masser af humor, men også en erkendelse af, at graviditet og moderskab er en fremmedgørende oplevelse, der på ingen måde er en løsning på den undertrykkende arbejdskultur, som inspirerede Shibatas eksperiment." - The New York TimesUdnævnt til en af årets bedste bøger i The New Yorker. Vinder af den prestigefulde Dazai Osamu-debutantpris i Japan

Den franske filosof Sarah Kofmans selvbiografiske fortælling om sin barndom i Paris foregår under den tyske besættelse af Frankrig. I et direkte og nøgternt sprog, uden patos, beskriver Kofman, hvordan hendes far, rabbiner i den lokale synagoge, bliver deporteret fra deres hjem i Rue Ordener. Efter utallige forsøg på at skjule sig søger hun med sin mor tilflugt hos en kristen kvinde i Rue Labat, hvor de bliver indtil befrielsen. Kvinden, som blot kaldes mémé, bliver en slags adoptivmor for Kofman, og deres tætte forhold får uoverskuelige konsekvenser: ikke blot for forholdet til hendes biologiske mor, men også hendes jødiske identitet og religion. For Kofman bliver splittelsen – mellem to mødre, to religioner, to identiteter, to gader – et eksistentielt grundvilkår.

”Hun hed Marie og var fattighuslem.For nogle år siden, da der endnu var en smule stads ved hende, havde hun været glædespige. Hun havde engang været meget attrået, men efterhånden som hun blev ældre og tabte sig, gled hun ned ad i glædesgadernes rangforordning, og da til sidst selv den tarveligst vante mand rynkede på næsen af hende, blev hun smidt på fattiggården.”Marie ser tilbage på de få lyse øjeblikke, hun har oplevet i sit sørgelige liv – dengang det alligevel ikke var så skidt, som det sidenhen er endt. Mellem det hårde og det rå glimter der små juveler af poesi og ømhed, mens Marie tager os med på rejse i sin erindring.”Drømme” udkom første gang i 1910.Rud Lange (1884-1918) var en dansk journalist og forfatter, der udgav en lang række romaner i løbet af sit korte liv. Han opnåede ikke stor popularitet i sin samtid, hvor folk mente, at hans romaner var alt for optagede af det sygelige sind og af afvigende karakterer. Rud Lange begik selvmord i 1918, fire år efter hans sidste roman var udkommet.

Det lange svar er en roman om relationer mellem kvinder, om graviditet, fertilitet, håb og sorg. Historien fortælles af Anna, som er gravid, men som får at vide, at hendes barn har en alvorlig genetisk betinget hjertefejl, som det vil dø af. Derfor må Anna abortere, og det bliver begyndelsen på en lang og alvorlig sorgproces. Gennem denne møder Anna en række kvinder, som hver har deres historier, der på fornem vis flettes ind i hinanden og sammen tegner et fascinerende billede af kvinders liv og vilkår i vor tid. Om forfatteren: Anna Hogeland er privatpraktiserende psykoterapeut med en master i socialt arbejde fra Smith College School. Det lange svar er Anna Hogeland´s debutroman og udkommer i 7 lande. Hun bor i Vermont, USA, sammen med sin familie.

Kristine er det naturlige samlingspunkt for sin familie, bonusfamilie, venner og bekendte. Unge, gamle og midt i livet – alle bliver invitereret til hendes 80-års fødselsdag. 33 gæster – 33 dage Anette skal opereres for brystkræft, Lasse kæmper for sine børn i familieretten, Olivers kæreste vil have børn, Elizabeth gennemlever en krise i sit ægteskab, Anni er ved at miste sin mand til Alzheimer, Trine er Jesper utro og forlader ham, Charlie frier til sit livs kærlighed, Ingeborg savner sin afdøde mand, Maja-Marie sørger over tabet af sin datter, og Gustav er nyforelsket. Kristines gæster er en mosaik-roman om det moderne parforhold, hvor gæsterne er indbyrdes forbundne, men hver især spiller hovedrollen i deres egen fortælling på en helt almindelig dag i et helt almindeligt liv.

Det er her han begynder. Igen. Men nu må det også være sidste gang. Med lidt held og statistikken på sin side så kan der ikke være mere end ti, måske tyve år tilbage. På et tidspunkt kræver alderen sin ret og på en dag som ligner denne, hvor himlen er dækket af skyer og uden antydning af at der findes et før eller efter, så ophører tiden med at eksisterer og han har gjort sit.En udbrændt om desillusioneret mand flytter fra det ene sted i verden til det andet i håb om at få lov at være i fred for kærligheden, for selskabelighed, for andres gode hensigter og for deres forventninger. I et forfaldent, rotteinficeret hus i den finske ødemark håber han, at han har fundet sit sidste hjem. Her er så dødt og fremtidsløst, at ingen flytter hertil for at skabe sig en bedre tilværelse. Vil man have sådan en, flytter man herfra.Bogen følger eneboeren og hans forsøg på at afskærme sig fra verden og at finde sig til rette i den skæbne, han har valgt sig. Langsomt begynder vi at forstå, hvad der har drevet ham ud i ensomheden, og hvad det er, han flygter fra.Torbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen "Godnat Gunnel" og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat til fremmedsprog.

En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander på en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget består af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest gådefulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.

"Ofelia sad med sin taske i skødet og fulgte hækkene og husene. Alle vegne var det tåget. Hun følte sig søvnig og lukkede øjnene mod vindueskarmen. Da hun åbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grå.Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i søvne og kyssede hinanden vådt og blidt, Ofelia så på dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved næste station gentog det sig.Ofelia forestillede sig rotter og slanger på bunden af kloakker, hun så dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun øjnene i og blev siddende sådan længe."Igennem 44 korte prosastykker følger vi en række mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De længes alle efter nærhed, men ingen af dem formår for alvor at række langt nok ud til at nå hinanden."Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et væld af anmelderroste bøger.(...) Selvom Christina Englunds "fortællinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

De tre søskende Martin, Sara og David, som vi mødte i "Guldsmeden" og "Hermelinen" er blevet ældre, og voksenlivets virkelighed er sværere og sværere at holde på afstand. I "Knæleren" afsløres det lige så stille, hvad det er, der skaber den uhyggelige og forvirrende stemning, der lurer lige under overfladen i børnenes liv og tanker. Vi følger deres mors uhyggelige kamp for at holde sammen på sit spaltede selv, mens de uendelige indlæggelser på sindssygehospitalet holder hende adskilt fra hendes mand og børn, som hun efterlod ude i den virkelige verden."Knæleren" er sidste bind i Jørgen Christian Hansens trilogi om børnene Martin, Sara og David og deres liv i 1950’ernes og 1960’ernes Danmark. Gennem hele trilogien følger vi udviklingen i børnenes følelsesliv og de tanker, de gør sig, i takt med, at livets realiteter trænger sig mere og mere på og truer barndommens mystik.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJørgen Christian Hansen (1956-1989) var en dansk forfatter, der er særligt kendt for romantrilogien "Guldsmeden", "Hermelinen" og "Knæleren" fra starten af 1980’erne. Han var oprindeligt uddannet cand.mag. i dansk og engelsk og modtog en lang række legater fra blandt andet Statens Kunstfond.

Over en tre kilometer lang strækning mellem to landsbyer står en dag VICKI skrevet med mintgrønt kridt for hver tiende meter. Samtidig pågår et andet sted i landet eftersøgningen efter Emilie Meng, hvilket får pigen Mias mor til at flippe helt ud. Men Mia ved godt, hvem der har skrevet klassekammeraten Vickis navn. En roman om at opdage, at selv dem, der ser perfekte ud på afstand, har deres at slås med."Assels har en imponerende sans for de tanker, følelser og handlemønstre, der præger tidens teenagere og deres forældre, og hun formår at skildre dem i et set up, der på én gang er troværdigt, uforudsigeligt og sprogligt raffineret" Trine May