Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. Emilie Pine er en af de irske forfattere, der puster nyt liv liv i essay-genren. I denne prisbelønnede debut skriver Emilie Pine om de oplevelser, der har formet hendes liv. Hun skriver med radikal ærlighed om liv og død, om sorgen ved barnløshed, om at passe sin syge, alkoholiserede far, om kvindekroppens tabuer, om barndom, skilsmisse, misbrug og overgreb. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays – rå, modige, bevægende og forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation. En indsigtsfuld og vedkommende bog, som alle kvinder vil genkende sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem. Emilie Pine (f. 1977) er kritiker og lektor i moderne drama på University College i Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom oprindeligt på det lille indie-forlag Tramp Press i 2018, men blev på få uger en ægte word of mouth-succes. Den blev siden en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog. Pressen skrev: ”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” - Anne Enright “Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” - Financial Times “En bog du har lyst til at forære til alle.” - Irish Times
Jeg vil gerne dele min historie om at være donorbarn. Jeg er sygeplejerske og under studiet gik det op for mig, at min og min families erfaringer måske kan komme andre til gode.I dag har mine forældre tre børn, der alle er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger. Ligesom mange andre danske par havde de svært ved at få børn. Op mod hvert 10. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger.Jeg har inviteret førende danske læger og psykologer til at sætte min personlige historie i perspektiv med deres viden om fertilitetsbehandling, valg af donor, parforhold og familieliv.Læs bogen som et indspark i debatten om brug af donorer, og hvad det kan betyde for de børn, der kommer ud af fertilitetsbehandlinger med donor.
»Må jeg spørge dig om noget?« Sådan indledes en samtale ofte med donorforældre, og det kender bogens forfatter, Louise Juelsgaard, alt til. For det kan være svært at indlede en samtale om emnet. Det at modtage æg eller sæd fra en donor for at få de børn, man ønsker, kan føles privat og tabubelagt, men der er brug for åbenhed og erfaringsudveksling, både blandt donorer og par såvel som enkeltpersoner i fertilitetsbehandling. Noget som i sidste ende vil komme donorbørnene til gavn.Denne bog giver svar på det, man gerne vil vide, når man overvejer at få et donorbarn. Juelsgaard tager udgangspunkt i sine egne erfaringer og oplevelser som donorforælder, når hun udlægger de mange overvejelser, man skal igennem. Er det en god ide at vælge en lukket eller åben donor? Og hvordan tager man snakken med sine børn om, at de er donorbørn?Igennem bogen kommer flere andre donorforældre til orde og fortæller om deres tanker, overvejelser og bekymringer – og om den berigelse, det har været at få et donorbarn, men bogen præsenterer også en række faldgruber, der kan opstå hos fagpersoner i mødet med donorforældre på tværs af forskellige familiekonstellationer.Må jeg spørge dig om noget? henvender sig til alle nuværende og kommende donorforældre og ikke mindst alle dem, som har kontakt med donorforældrene i deres hverdag, f.eks. familie, venner, kollegaer, sundhedspersonale, pædagoger eller lærere.Louise Juelsgaard er uddannet sygeplejerske og har i 23 år arbejdet på Neonatalafdelingen i Randers. Hun er mor til to donorbørn på 15 og 13 år og har både privat og gennem sit arbejde været i kontakt med mange andre donorforældre.
Har du også prøvet at blive overvældet af jalousi, når du ser en gravid mave? Eller få kvalme, når en veninde sender dig et scanningsbillede med hjerter og glade smileys?Bare rolig. Det er helt normalt, når man er i fertilitetsbehandling. Men det kan godt føles overvældende, når alle de ellers så forbudte følelser begynder at dukke op. Især hvis det er i kombination med hormoner, ventetid og masser af usikkerhed.I denne bog guider fertilitetsterapeut Tina Sandager dig gennem de følelser og tanker, der buldrer derudad, når man er ufrivilligt barnløs.Du lærer bl.a.at tackle forbudte følelser som skam og misundelseat respektere din egen sorg over at være barnløs – uden at lade den styre digat holde hverdagen ud, selvom du er i behandlingat passe på parforholdet midt i alt det svære.Tina Sandager er psykoterapeut med speciale i fertilitetsbehandling og tidligere fertilitetssygeplejerske. Hun har hjulpet flere hundrede kvinder og mænd med at finde ro i alt det følelsesmæssige undervejs i deres behandling. Nu er det din tur.Denne bog er en gennemredigeret og opdateret udgave af bogen Hvornår bliver det vores tur? der udkom i 2017.
Et moderne eventyr om Den lille høne, som så brændende ønsker sig at få en lille kylling. Hendes egne æg dur dog ikke, og ingen hjemme i hønsegården kan hjælpe hende, så Den lille høne drager ud i verden for at finde lykken ... Bogen er skrevet af Dorte Rudi Andersen, og fortællingen tager udgangspunkt i Dortes egen historie og erfaringer som ufrivillig barnløs.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.