Bøger om International politik

Under valgkampen i 2016 lovede Donald Trump, at ”uforudsigelighed” ville være et grundlæggende træk for hans udenrigspolitik, hvis han vandt valget. Efterfølgende er præsidenten kommet med mange forskellige udmeldinger om udenrigs- og sikkerhedspolitik. I denne bog udleder og forklarer Philip Chr. Ulrich nogle grundlæggende karakteristika ved Donald Trumps udenrigspolitik, og viser hvordan disse bryder med amerikansk udenrigspolitik siden 1945.Bogen giver empirisk og teoretisk materiale til diskussioner om den udenrigspolitik vi ser fra præsident Donald Trump.Philip Chr. Ulrich er udenrigsredaktør ved netmediet Kongressen.com. Han har skrevet e-bøgerne ”I Supermagtens Tjeneste – Amerikanske Veteraner i Krig og Fred” og ”Obama Doktrinen”. Derudover har han bidraget til en række bøger - herunder ”JFK100”.

Thorvald Stauning (1873-1942) er både den længst siddende parlamentarisk valgte statsminister i Danmark og den længst siddende minister for Grønland. Staunings dybe overbevisning var, at Danmark skulle beskytte en sårbar befolkning og kultur. Grønlænderne skulle for enhver pris skærmes mod storkapitalens udbytning og den vestlige verdens ulykker i form af fattigdom, druk og overførte sygdomme. Og grønlænderne skulle med tiden lære at bestemme mere i deres eget land. Stauning og Grønland er beretningen om Danmark og Grønlands skæbnefællesskab. Historien bliver i høj grad fortalt gennem de personer, som deltog i kampen på Thorvald Staunings side. Ikke mindst Knud Rasmussen og de andre, som hjalp ham med at vinde retssagen mod Norge ved Den Internationale Domstol i Haag. Den opsigtsvækkende sag løb over to år efter at Norge havde okkuperet en stor del af Østgrønland i 1931. Bogen beskriver de personer og begivenheder, som tegnede den danske politik i Grønland mellem de to verdenskrige. I en tid hvor både USA og Norge for alvor begyndte at sværme omkring Grønland. Ikke tidligere publiceret arkivmateriale fra blandt andet Staunings personlige arkiv er med til at belyse, hvordan verdens største ø også i tiden op til Anden Verdenskrig var en kampplads for strategiske, økonomiske og nationale interesser – ofte hen over hovedet på grønlænderne selv.

I de første årtier af det 21. århundrede har Latinamerika set både demokratiske, sociale og økonomiske fremskridt – men det er alt sammen i opbrud. Coronapandemien har ramt kontinentet hårdt med store menneskelige omkostninger – og har forværret de demokratiske og økonomiske kriser på kontinentet. LATINAMERIKA NU viser omfanget og kompleksiteten af disse omvæltninger – i en del af verden, der alt for ofte bliver overset i den danske nyhedsstrøm.Indhold:BRASILIEN: MARIE KOLLINGVENEZUELA: PEDER ØSTEBØARGENTINA: ÓSCAR GARCÍA AGUSTÍNCOLOMBIA: LINE J. JAKOBSEN, JULIE WETTERSLEV OG NINA LENDAL ECUADOR: STINE KRØIJERNICARAGUA: HELLE MUNK RAVNBORG OG RIKKE BRANDT BROEGAARDEL SALVADOR: VLADIMIR DOUGLAS PACHECO CUEVABOLIVIA: MARIA ELENA ANSOTEGUI MARTINEZPERU: KARSTEN PÆRREGAARDCUBA: JAN GUSTAFSSONMEXICO: HELENE BALSLEV CLAUSENCHILE: HELENE RISØR

Som løsning på konflikten om Palæstina vedtog FN i 1947 en tostatsordning, der førte til, at staten Israel blev oprettet i 1948 – som også blev året for den første israelsk-arabiske krig. Danmarks rolle i forhold til oprettelsen af den nye stat udspillede sig på to planer: officielt i form af statens udenrigspolitik, uofficielt i form af folkelige reaktioner. Politik, diplomati og den hjælpende hånd viser, hvordan den statslige interesse og den folkelige sympati ikke udfoldede sig på samme plan.Efter Anden Verdenskrig lå Danmark i sin udenrigspolitik på linje med Storbritannien, hvis ønske om gode relationer til de arabiske stater fik stor betydning for den danske stats officielle politik. Men samtidig var det danske folk positivt indstillet over for den jødiske sag, og selvom dette forhold ikke direkte kom til udtryk i den officielle danske politik, gjorde det sig indirekte også gældende på et politisk plan. I denne bog viser forfatterne bl.a., hvordan statsminister Hans Hedtoft og ledende efterretningsfolk i afgørende situationer rakte det jødiske folk en hjælpende hånd.Arthur Arnheim, cand.mag. i historie, bosat i Jerusalem.Dov Levitan, dr., lektor ved Bar-Ilan-universitetet, Ramat Gan, Israel.

Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet

"NY BANEBRYDENDE BOG OM GEOPOLITIK I DANMARK Geopolitikken har ikke været nogen særligt værdsat videnskab i Danmark. Rudolf Kjellén synes ikke at have haft nogen indflydelse på danske geografer og politologer... Kampen om kloden. Global geopolitik før og nu... af Fritz Wolder er derfor en velkommen nyhed. Bogen er rigt illustreret med kort og fotos, samt har et udmærket design. Der findes en række betydningsfulde geopolitiske skoler, som hver for sig behandles af Wolder. Det drejer sig først om den engelske geopolitik, hvor Sir Halford Mackinder er hovedemnet... Over for britisk geopolitik stod ifølge Wolder kontinental geopolitik med navne som Friedrich Ratzel og Karl Haushofer... Men der fandtes ikke kun tysk geopolitik. Italien får sit eget kapitel i bogen, og der fandtes også en fransk geopolitik. Både i Italien og Frankrig spiller geopolitisk tankemåde i dag en betydningsfuld rolle i den politiske diskussion, noget indtil nu helt umuligt i Danmark og Sverige. Også moderne russisk geopolitik behandles i den nye bog i et særskilt kapitel. Med De Forenede Staters stilling som hegemon efter Sovjetunionens kollaps er amerikansk geopolitisk tænkning kommet i fokus. I kapitlet redegøres der for baggrund og den centrale tænker professor Nicholas Spykman, af nederlandsk herkomst... Den store trussel mod USA var ifølge Spykman, at "verdens-øen" ville blive domineret af én eneste fjendtlig magt, sådan som det truede med at ske under anden verdenskrig. Det er blevet sagt, at hvis George Kennan var containment-politikkens fader, så var Spykman dens gudfader. Men Wolder glemmer ikke den store amerikanske geograf Saul B. Cohen eller journalisten Walter Lippman, og også Zbigniew Brzezinski er taget med. På rosværdig vis har Wolder gjort opmærksom på kontinuiteten i den geopolitiske videnskab. Astropolitiken, dvs. geopolitik i det ydre rum, behandles i et særskilt og vigtigt kapitel. Her er den store pionér den amerikanske professor Everett Dolman, hvis bog Astropolitik. Klassisk geopolitik i rumalderen (2002) var et gennembrud for denne nye udvikling inden for geopolitikken. Wolders værk bør findes på biblioteker i hele Skandinavien. Det er et standardværk om geopolitikkens rolle før, i dag og i fremtiden". Bertil Häggman, direktør for Center for Research on Geopolitics (CRG), Sverige, februar 2012. ”Begrebet geopolitik blev skabt i 1899 af den svenske politolog R. Kjellén. Der findes mange definitioner af begrebet, som handler om stater, politik og geografi, og formålet med bogen er at vise, at der eksisterer en veletableret geopolitisk tradition og praksis med forskellige metoder til analyse af internationale relationer, et begrebsapparat og en særlig terminologi… Forfatteren er cand.mag. i historie og samfundsfag, og bogen er på et højt fagligt niveau og indeholder bl.a. en del henvisninger til yderligere litteratur og web-sider… Der findes ikke tilsvarende litteratur på dansk om begrebet geopolitik”. Lektørudtalelse af Bent Birk KristensenNysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Kampen om kloden Helikon

I 16 år stod Angela Merkel i spidsen for den tyske regering, førte landet gennem talrige kriser og prægede med sine handlinger og holdninger politik og samfundsforhold, både i Tyskland og internationalt. Men Angela Merkels historie begyndte naturligvis længe før, hun blev kansler. I sine erindringer, skrevet sammen med sin mangeårige politiske rådgiver Beate Baumann, ser hun tilbage på sit liv i to tyske stater – 35 år i DDR, 35 år i det genforenede Tyskland. Så personligt som aldrig før fortæller hun om sin barndom og ungdom, om sine studier i DDR og det dramatiske år 1989, hvor Muren faldt, og hendes politiske liv begyndte.Hun lukker os ind i møder og samtaler med de mest magtfulde mennesker i verden og belyser anskueligt og præcist, hvordan beslutninger blev truffet i afgørende nationale, europæiske og internationale øjeblikke, som kom til at forme vores tid. Hendes bog giver et enestående indblik i magtens indre - og er en resolut forsvarsskrift for frihed.Om forfatteren:Angela Merkel, kansler i Forbundsrepublikken Tyskland fra 2005 til 2021, er den første kvinde nogensinde, der har bestridt landets mest magtfulde embede. Hun er født i Hamborg i 1954, men voksede op i DDR, hvor hun læste fysik og fik en doktorgrad. I 1990 blev hun valgt ind i den tyske forbundsdag. Fra 1991 til 1994 var hun minister for kvinder og ungdom, fra 1994 til 1998 minister for miljø, naturbeskyttelse og nuklear sikkerhed, og fra 2000 til 2018 leder af CDU, den kristendemokratiske union i Tyskland. Hun afsluttede sin aktive politiske karriere i 2021.

Verdenssamfundets forsøg på at forhindre Nordkorea i at udvikle langtrækkende atomvåben er ved at slå fejl. Ved et tilfælde falder to journalister på Dagbladet Information over oplysninger, som tyder på, at en mand i Næstved igennem en årrække har været en nøglespiller i Nordkoreas omgåelse af de internationale sanktioner. De hvirvles ind i en sag, der skal ende med at tage dem flere år."Forbudt farvand" er den utrolige og hidtil ufortalte historie om, hvordan en mystisk forretningsmand slog sig ned i Danmark og byggede en verdensomspændende forretning på varm luft og en vilje til at se stort på internationale sanktioner. Og hvordan han medvirkede til oprustningen af nogle af verdens værste diktaturer.

'Due Process of Inquiry, says Waltz' is a book about theory on political plate tectonics launched by Kenneth N. Waltz (1924 - 2013) in his very well-known book 'Theory of International Politic;' a book that establishes his work as neo-realism.Waltz’s core theory depicts in a tentative axiomatic system his chief postulate of the two co-existing political systems namely the complementarity of hierarchy and anarchy; complementary as defined by Bohr.It is empirical theory that measures power in the political anarchy in polarity; judged on the standards of Sir Karl Popper. It is also theory that can serve as framework for logics of situation as they spring from the distributional structural dynamics.To capture the fundamental logic of pole's behaviour Waltz imported the principle of survival motive and the notion of 'selection' from Darwinian theory. Natural selection is the empirical principle that bridges Darwinian theory with Popperian falsificationism and Waltzian structural political theory. Natural selection simply resembles falsification.From the point of view of humanism, it is to be remembered that the Darwinian principle of survival and the mechanism of selection are no choices on the part of Darwin, Popper, Waltz, behaviourist scientists, or anybody else. It is no political preference. It is an empirical principle. It merely so happens in life.

Er USA og Europa ved at glide fra hinanden? I bogen vurderer landets førende forskere, politikere og kommentatorer det fremtidige forhold mellem USA og Europa - og konsekvenserne for såvel verdenssamfundet som for Danmark. Det er den første samling af helt aktuelt materiale fra det storpolitiske magasin RÆSONs website - med artikler af Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Erslev Andersen, Morten Valbjørn, Bjørn Møller, Sten Rynning, Hans Branner, Ulla Holm, Mogens Lykketoft og Peter Kurrild-Klitgaard - og interviews med Hans Engell, Bertel Haarder, Mimi Jakobsen, Hans Mouritzen, Jann Sjursen, Lykke Friis, Tonny Brems Knudsen, Tøger Seidenfaden, Jørgen Ørstrøm Møller, Poul Villaume, Niels Helveg Petersen, Ole Wæver, Jørgen Dragsdahl, Poul Nyrup Rasmussen, Søren Pind, Mona Sheikh, Christopher Caldwell og Stanley Hoffmann.De færreste tør påstå, at de ikke blev overraskede over hvor dramatisk uenigheden udviklede sig i opløbet til krigen mod Saddam Husseins Irak. Nogle garanterer, at konflikten var overfladisk: at begivenhederne var en mærkelig undtagelse og at Den Vestlige Verden snart vil ligne sig selv igen. Mens andre insisterer på, at forløbet kun har udløst konflikter, som har været længe undervejs: at Den Kolde Krigs alliance mellem de to kontinenter var midlertidig og er dømt til at smuldre væk i de kommende år. Fordi forskellene - indenrigs- som udenrigspolitisk - trækker europæere og amerikanere i hver deres retning.

Tiden fra 2000-2005 har været historisk - præget af voldsomme begivenheder, der vil blive bragt op og endevendt de næste mange år. Så meget desto vigtigere at forstå netop denne periode i amerikansk politik - at opdage, hvor USA har forandret sig, og hvor det fortsat er sig selv.