Bøger om Inuit

GREENLAND unseen … er en visuel hyldest til natur og mennesker i Grønland! Bogen handler om de grønlandske dyr og deres utrolige tilpasninger til det arktiske miljø, og lokalbefolkningens evne til at navigere i et storladent og billedskønt, men også barsk og vildt, landskab. Denne bog handler om samspillet mellem mennesker og dyr, og om den tilknytning og afhængighed befolkningen i Grønland har til den omgivende natur. Udgivelsen er et resultat af Carsten Egevangs mangeårige virke i Grønland som fotograf og forsker med enestående sort-hvid fotos fra periode 2004 til 2021. Tekst og billeder er en nøgtern dokumentation af livsbetingelserne for både dyr og mennesker i en verden præget af is og sne. Den er samtidigt et fotografisk nedslag i den traditionelle fangstkultur, som den tager sig ud i dagens Grønland, men som sender dybe kulturelle rødder tilbage til fortiden.

"Der var engang for længe, længe siden en tid, hvor alle menneskene levede oppe i himlen og var udødelige. Men så styrtede en mand ned og avlede en datter med jorden. Deres afkom var meget frugtbart og overfyldte snart jorden. Da kom der et mægtigt jordskælv, som spaltede landene i store revner, hvori mange mennesker styrtede ned; fra dem stammer de underjordiske man kalder ingnerssuit: De store ildboer. Deres land er gådefuldt og vidunderligt, og kun mennesker, der forstår sig på skjulte ting, kan komme derind." Første del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

”Hjerteskærende” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Et nødblus fra en, der har tabt sit hjerte til inuitterne ved verdens ende” Jyllands-Posten”På alle måder en vild, smuk og smertelig bog” Kulturkapellet.dkEn ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er også et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.

"Han kørte med stærk fart langvejs ud over havet og fik en stor ø i sigte. Herude opdagede han nogle store spor og genkendte dem straks; det var den enbenede kæmpes. Han slog ind på disse spor og kørte nu i stærkere fart. Han kørte og kørte, kom frem til huset, bandt sine trækdyr ved isfoden og gik op. Han gik ind i huset og traf sin søster siddende alene derinde. Han kendte hende, så snart han så hende. Manden var taget på sælfangst. Først sad han en stund tavs inde i huset, så sagde han til sin søster: "Må jeg have lov til at slå din mand ihjel?." Tredje del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

"De rejste langt og længe, indtil de fik falkeungerne i sigte højt oppe på en vældig klippe; de var lige så store som bjørneunger. Faderen gemte sig i en stendysse, medens drengen gik frem mod reden. Da kom en jættefalk til syne ude fra havet; så stor var den, at den havde en hel bjørn i næbbet. Men så snart den så drengen, slap den bjørnen og kastede sig ned over ham; menneskekød smagte bedre..." Anden del i serien af myter og sagn, som polarforsker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).

Med Grundloven af 1953 blev Grønlands kolonistatus ophævet, landet blev integreret i Danmark, og grønlænderne blev ligestillede borgere i det danske rige. Bogen viser, hvordan beslutningen om at ændre Grønlands status, både var betinget af ydre og indre forhold. I FN-sammenhæng følte danskerne det i stigende grad som en belastning at være en kolonimagt, da de frygtede, at FN ville blande sig i forholdene i Grønland. Også de amerikanske militære aktiviteter på Grønland prægede beslutningen om landets integration.Grønlænderne selv havde længe ønsket sig en modernisering af deres samfund, og fra omkring 1950 var der et voksende grønlandsk krav om ligestilling med danskerne og større indflydelse på egne forhold. Under udfærdigelsen af Grundloven tog man i 1952 stilling til to modeller for Grønlands integration i Danmark, hvoraf den ene omfattede en rendyrket integration, mens den anden sigtede mod at skabe en hjemmestyreordning for Grønland, som den der gjaldt for Færøerne. Det endte med en rendyrket integration, da der bl.a. var en række følelsesmæssige og statslige hensyn, der vanskeliggjorde det at kappe båndene til Grønland. Erik Beukel, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.Frede P. Jensen (1940-2008), seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Jens Elo Rytter, lektor på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet.

Norden 1413Dyk ned i tredje og sidste roman om nordbopigen Sigridur.En verden af intriger, kærlighed og forræderi venter.Unge Sigridur står over for den ultimative prøve. Arresteret og smidt i Ribe arrest anklaget for mord, må hun kæmpe for sit liv, sin frihed og sin lykke, hvis hun skal genforenes med Thorstein og vende hjem.Hun betaler den ultimative pris for at finde ham, for hun har efterladt sin datter hos Samus klan på en inuitboplads nær indlandsisen.Et farligt opgør med ærkefjenden Hjartur truer med at styrte lykken i grus, da hun vender tilbage til nordboernes koloni i landet af is.Begiv dig ud på en episk rejse, hvor gamle konflikter møder nye og afføder tvivl, desperation og afmagt, men også håb.Jagten på retfærdighed og kærlighed er sat ind.Hjemkomst er en højspændt og dramatisk fortælling, der tager læseren med på Sigridurs sidste rejse gennem Norden i middelalderen.Lad dig rive med af en spændende afslutning på bøgerne om Sigridur og de sidste nordboere, der ender et uventet sted til en ny begyndelse.

Jakob er en ung mand i det moderne Grønland i en yderdistriktsby, som ser mere, end han siger. Han begynder at se ting og lægger to og to sammen. Inden han ved af det, er han midt i et virvar af virkelighed og sagn, der smelter sammen til noget, som ingen andre rigtigt forstår.I denne kærlighedsroman følger man hverdagen i et yder­distrikt, set gennem en lokal mands øjne.

The Norse Colony, Medieval 1408. The settlement is haunted by famine, and the Norse vikings are waiting for a salvation from the Norwegian king.Young Sigridur is getting married to Hjartur, but she despises him.One day in the spring, visitors arrive in the settlement, and Sigridur falls head over heels in love. When the supply ship finally arrives, her life takes an unexpected turn.A struggle of life and death begins. Nothing is as it was in the Norse community at the edge of the world's end in a land of perpetual snow and ice.His wet mouth and tongue were all over her neck and face. "Let me go," she shouted. He did not let her go, and Sigridur knew he would take her by force. She reached out and grabbed the pewter jug on the table, then swung as hard as she could. Red wine and a sweet scent of grapes splashed out on the floor. A hollow thump sounded, and his mouth immediately released her throat. He took a step back and she saw his eyes roll back in his head. The wine ran down his face and looked like diluted blood. He staggered for a moment, then sank to the floor. He was bleeding from an open wound, and she knew she had killed him.

Indlandsisen, isbjørnejagt, de grønlandske pigers dans. Peter elskede det alt sammen. Og mest af alt elskede han eventyret. Den store danske opdagelsesrejsende Peter Freuchen kastede sig ud i alt som var sjovt, livsfarligt og lærerigt. Der var en pris at betale. Men der var mere at vinde.Den danske polarforsker Peter Freuchens eventyrlige liv på Grønland.

Vestgrønlandsk grammatik er en systematisk opbygget beskrivelse af det officielle sprog i Grønland. Heri kan man finde oplysning om de vigtigste grammatiske fænomener i nutidigt grønlandsk og en tilhængsliste der er væsentligt mere omfattende end andre trykte lister. Desuden er der fyldige beskrivelser af historiske skrivemåder og bøjningsformer. Bogen supplerer eksisterende sprogbeskrivelser med nyt stof og henvender sig til dansktalende som efterspørger udførlige gennemgange af hovedproblemerne i grønlandsk grammatik, for eksempel i forbindelse med læsning af grønlandsk litteratur, eller i forbindelse med et sprogkursus.

Zwischen den Felsen verbirgt sich viel. Viele Geheimnisse...Ich erzähle hier vom Beginn meiner Reisen.An der Küste von Ostgrönland habe ich von einem Felsen mit Petroglyphen erfahren, den ich hierher gekommen bin, um zu untersuchen, und ich finde mehr, als ich mir erträumen könnte.Der Felsen erzählt von einer vergessenen Walkultur, die vor Jahrtausenden entlang der arktischen Küsten lebte und alles auf ihren Walfang basierte. Eine Kultur, die ganz auf das Meer und was es zu bieten hat entwickelt wurde.Eine Entdeckung folgt der anderen, während ich dem Felsen seine Geheimnisse entreiße und eine vergessene uralte Kultur sich mir offenbart und mich in ihre Geheimnisse hineinzieht.Dies ist der Beginn meiner Reisen und Grundlage meiner weiteren Spurensuche der vergessenen Walkultur.Übersetzung aus dem spanischen Original.

Der er meget som skjuler sig blandt klipperne. Mange hemmeligheder.Jeg fortæller her om begyndelsen på mine rejser.På Østgrønlands kyst har jeg lært om en klippe med helleristninger, som jeg er kommet her for at undersøge og jeg finder mere, end jeg kunne drømme om.Klippen fortæller om en glemt hvalkultur, der for årtusinder siden levede langs de arktiske kyster og baserede alt på deres jagt på hvaler. En kultur, der helt var udviklet i retning mod havet og hvad det kunne give.Den ene opdagelse følger den anden, mens jeg fravrister klippen dens hemmeligheder og en glemt urgammel kultur åbenbarer sig for mig og trækker mig ind i dens hemmeligheder.Dette er begyndelsen på mine rejser og grundlaget for min videre søgen efter spor fra den glemte hvalkultur.

Det er 300 år siden missionæren Hans Egede rejste til Grønland og for alvor knyttede landet tæt til Danmark.Men vidste du, at der har boet mennesker i Grønland 15 gange så lang tid, som Grønland og Danmark har været knyttet sammen?Vidste du, at den grønlandske historie handler om gentagne indvandringer? Mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for så at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Vidste du, at de arktiske jægerkulturer nok var stenalderfolk, men at deres redskaber til jagt på sæl, hvalros, moskus og rensdyr var højt specialiserede? Og at deres evner til at sy skindtøj, så de kunne overleve i sneen og kulden, var uovertruffen?Vidste du, at grønlænderne midt i 1800-tallet var det mest alfabetiserede folk i verden, og at de var de første til at udgive aviser med farvebilleder. Det var 100 år før vi gjorde det i Danmark?Vidste du, at det vi kalder krigen om vejret under Anden Verdenskrig udspandt sig i Nordøstgrønland med brug af både hundeslæde og amerikanske bombefly?Vidste du, at mange i Grønland i dag ønsker at forlade Rigsfællesskabet med Danmark og Færøerne for at blive et selvstændigt land?Det er disse og mange andre spørgsmål Grønlands Historie og dette opgavehæfte har fokus på. Forhåbentlig kan de hjælpe dig til at blive klogere på hvem grønlænderne var og er, og hvor de er på vej hen.

Grønlands Historie er ikke Sandheden om Grønlands historie. Derimod er det et forsøg på at skabe sammenhænge i og overblik over mere end 4500 års historie. Et spænd i tid, der er ca. 15 gange større end den tid grønlændere og danskere har haft sammen siden Hans Egede grundlagde missionen og den første koloni blandt grønlænderne.Grundfortællingen i den grønlandske historie er den gentagne indvandring, hvor mennesker, med rødder enten langt mod vest eller langt mod øst, er kommet vandrende eller sejlende til Grønland, har bosat sig i landet for en tid for siden at forsvinde igen. Efter nogle hundrede år gentager det sig. Igen og igen. Lige indtil i dag.Grønland står på tærsklen til uafhængighed fra Danmark. Den politiske elites ord og handlinger peger utvetydigt den vej. Hvordan den fremtidige relation til Danmark og Rigsfællesskabet bliver, er fortsat uvist. Gentager historien sig, så danskerne kan blive det næste folk, der må forlade Grønland? En forståelse for fortiden og de hændelser, der har været med til at forme nutiden, er det bedste afsæt for også at sige og mene noget om fremtiden. Derfor inddrager denne bog om Grønlands Historie også landets fremtid, for fremtiden begynder nu. Det er mit håb, at læseren vil sidde tilbage med en indsigt og forståelse, der sætter kommende storpolitiske hændelser, folkelige krav og både grønlandsk og dansk selvforståelse lidt i relief!

Undervisningsmaterialet i forbindelse med Grønlands Historie er skabt for at højne danske skoleelevers viden om og forståelse for Grønland. Det er skabt for at få Grønland sat på skoleskemaet. En rapport fra Undervisningsministeriet fra 2019 viser således at:1) Størst grundlæggende viden blandt danske skoleelever om Grønland, finder man inden for spørgsmål om demografi, natur og klima. Viden om Grønlands historie, Rigsfællesskabet og det moderne Grønland er noget mere mangelfuldt.2) Der er en sammenhæng mellem dem, der har det højeste vidensniveau, og den gruppe, der er uenige i, at Grønland bør blive selvstændigt.3) Der er en klar sammenhæng mellem følelsen af samhørighed med Grønland og vidensniveauet om Grønland.Samtidig udtrykkes det ofte i den grønlandske debat, at vidensniveauet i Danmark om Grønland og grønlandske problemstillinger er uønsket lavt. Så længe Grønland er en del af Rigsfællesskabet, og sikkert også længe efter det eventuelt ikke længere er tilfældet, så længe der er mange personlige bånd mellem Grønland og Danmark, og så længe omkring en fjerdedel af den grønlandske befolkning er bosat i Danmark, burde undervisning i og viden om Grønland prioriteres i det danske skolevæsen.Det er det, opgavehæftet i relation til Grønlands Historie skal hjælpe med til.Udgangspunktet er netop historiefaget, idet den naturfaglige tilgang synes bedre dækket ind. Helt naturligt lægger faget sig op ad andre humanistiske tilgange: kristendomsfaget ift. myter og sagn, samfundsfaget ift. styreformernes, økonomiens og erhvervslivets udvikling samt litteraturdelen af danskfaget.

"Polardigte" er et poetisk aftryk af Grønland og eskimo-folket. Det er en hyldest til et folk, der gennem årtusinder med usædvanlig tilpasningsevne har kunnet overleve i en arktisk barsk og ubeboelig natur. Digtene forsøger at indfange eskimo-samfundets levevis og udfordringer, men er også en skildring af det moderne Grønland, hvor forhastede reformer sammen med samfundets fordanskning har medført store sociale problemer.

Micranthes foliolosa (R. Br.) Gornall sensu lato is exciting in ­Sisimiut area, West Greenland. The genotype of ­Micranthes ­foliolosa develops six phenotypes, all dependent on the substrate temperature. Thus, Micranthes foliolosa can be used as a climate indicator. It has been found that cold phenotypes without flowers very rarely occurs together with warm phenotypes with many flowers. Cold phenotypes reproduce them exclusively by bulbils (asexual reproduction) while warm phenotypes have both asexual and sexual reproduction with insect pollination. The insects do not search for nectar glands but only for the red tip of the anthers, which the insect rips off. The insects tend to seek out specimens with triple capsules for a fourteen-day period around August 1st. Around September 1st, the capsules open and throw seeds. ­Micranthes foliolosa growth indicate a possible control of the plant by red staining (anthocyanin pigmentation). In this study Micranthes redofskyi may prove to be a ­Beringian variant of Micranthes foliolosa s.l., as Micranthes ­foliolosa var. sisimiutii is an Atlantic variant of the species.

"Tænker sørgmodigt tilbageog mindesgamle Rejserslarmende opbrud.Minderne samler sig helstom dristig Kajak-Farttilsøs. [...]Genoplever min Ungdomstidligt vaagnende Foraar.Var det virkelig mig?Gammel Mand henter Styrkei Yndlinge-DagenesTøbrud."Polarforsker Knud Rasmussen indsamlede i en stor mængde sange på sine ekspeditioner i Grønland. Bogen er et spændende vidnesbyrd om den ældre grønlandske sangtradition og kultur.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKnud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

"Asalooq lod sin fætter stille sig bag ved ham, idet han dækkede ham med sin krop, thi han havde en ganske særegen amulet. Han var født med sejrsskjorte, og den havde hans moder givet ham til amulet, fordi den gjorde ham usårlig. Forgæves skød eqqilik’erne nu alle deres pile, de prellede blot af mod hans pels og gjorde ham intet. En gang stak Kumallaasi uforsigtigt hovedet frem, men blev straks såret i kinden, og Asalooq skældte ham ordentligt. Men Asalooq selv lod roligt eqqilik’erne udskyde alle deres pile, og da de ikke havde flere, hav han sig til at beskyde dem og dræbte dem alle. Derpå vendte de tilbage til teltlejeren igen og myrdede alle kvinder og børn, og det var gjort roede de glade hjem." Fjerde og sidste del i serien af myter og sagn, som polarfosker Knud Rasmussen i sin tid indsamlede fra alle dele af Grønland. Med forord og efterskrift af forfatter og grønlandskender Jørn Riel (f.1931).