Bøger om Islamisk Stat

Det kurdiske spørgsmål er igen aktuelt: I syrisk og irakisk Kurdistan har kurderne tiltrukket sig opmærksomhed i kampen mod Islamisk Stat. Irakisk Kurdistan afholdt i september 2017 en folkeafstemning om at løsrive sig fra centralregeringen i Bagdad. Det mundede ud i et ’ja’ på næsten 93 % af stemmerne. I iransk og tyrkisk Kurdistan kæmper kurderne for mere kulturelt selvstyre. Regeringen i Teheran diskriminerer kurderne af to grunde; både fordi de er kurdere, og fordi de er primært sunnimuslimer i det ellers primært shiamuslimske land. Konflikten har også berørt os i Danmark, især på grund af sagen om den kurdiske tv-station ROJ TV og ti kurdiske mænd, der var anklaget for at samle penge ind til Kurdistans Arbejderparti (PKK). Derudover er PKK i Danmark blevet beskyldt for at have likvideret kurdiske kritikere og været indblandet i økonomisk afpresning. Kurdistan – En historisk fremstilling giver en grundig indføring i det kurdiske folks historie inden for de fire store kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Bogen berører desuden det kurdiske spørgsmål i Danmark. Uddrag af bogen Nu er tiden inde til en bog om kurderne, fordi dette folk spiller en vigtig rolle i konflikten om IS. De fleste ved vel, at vi som Danmark i 2014 vendte tilbage til Irak for at bombe IS. Men det er er mit indtryk, at de fleste ikke ved, hvorfor vi er der. IS’ handlinger i Shingal var i sin tid det, der fik Vesten til at vende tilbage til krig i Irak. Den 8. august 2014 erklærede USA’s daværende præsident, Barack Obama, at supermagten ville gå målrettet efter IS med begrænsede luftangreb for at ”forhindre et potentielt folkemord” på ezidikurderne. Derudover er kurderne også interessante for et dansk publikum, fordi i den hjemlige værdidebat har EU’s eventuelle udvidelse med det muslimske ansøgerland Tyrkiet længe givet anledning til megen debat. Imidlertid synes en stor barriere for dette lands medlemskab at være problemer med menneskerettigheder, navnlig i forhold til den store minoritet kurderne. Om forfatteren Deniz B. Serinci er journalist, forfatter og foredragsholder. Han har skrevet bøgerne Terrorens kalifat – et indblik i Islamisk Stat (IS) (2015), Tyrkiet 1923-2012 – fra Atatürk til Erdogan (2013) og Slave i Islamisk Stat (2017). Han er desuden redaktør på netavisen JIYAN.DK – Danmarks Kurdiske Avis.

I seks år sidder Ahmed Samsam fængslet med en dom som terrorist for Islamisk Stat. I virkeligheden har han været agent for de danske efterretningstjenester, der vil forebygge terrorangreb i Danmark. Anholdelsen af ham bliver begyndelsen på en af de største efterretningsskandaler i nyere tid. Ahmed Samsam fortæller for første gang den samlede historie om sit voldsomme liv og de opsigtsvækkende begivenheder til en af de journalister, der har fået sagen frem i offentligheden. Som bandekriminel finder Ahmed Samsam sit kald som kriger i Den Syriske Borgerkrig. Han tager til forældrenes hjemland for at bekæmpe en brutal diktator. En dag bliver han opsøgt af to mænd fra PET, og han indleder et samarbejde, som kommer til at koste ham dyrt.Samsam-sagen bliver en del af et spind af opsigtsvækkende sager, der blandt andet tæller fængslingen af den tidligere FE-chef Lars Findsen og sigtelserne mod en række efterretningsfolk og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

“Mellemøsten Nu” samler landets mest indsigtsfulde Mellemøsteksperter, der i 16 analyser giver læseren et komplet overblik over de vigtigste udviklinger, konflikter og dilemmaer i regionen. Indholdsfortegnelse: – Rolf Holmboe: Det ulykkelige Arabien – Lars Erslev Andersen: I fremtidens Mellemøsten vil millioner leve i permanente undtagelseszoner – Tore Refslund Hamming: Trods næsten 20 års kamp står den jihadistiske bevægelse stærkere end nogensinde før – Troels Burchall Henningsen: Irak: Kan kalifatet genopstå? – Sune Haugbølle: Kommer retfærdigheden til Syrien? – Deniz Serinci: Kurderne i Syrien: Hellere leve med Assad end kæmpe mod Erdogan – David Vestenskov: Afganistan: Freden er farlig – Maria-Louise Clausen: Yemen: Hvordan kan vi forstå verdens største humanitære katastrofe? – Rasmus Christian Elling: Irans verden – Lars Erslev Andersen og Fannie Agershou Madsen: Derfor bryder Vesten ikke med Saudi-Arabien – Rasmus Boserup: Egypten: Frygter Sisi folket? – Hans Henrik Fafner: Et andet Israel – Torben Toftgaard Engen: Frankrigs krig i Sahel ligner en succes – Morten Valbjørn: Svar på sekterisme – Mikkel Vedby Rasmussen: Magtpolitikken slår igen – Helle Malmvig: Det nye magtspil i Mellemøsten

Udstyret med en æske selvmordspiller og en fotokopi af en sikkerheds-garanti fra Den islamiske Stat rejste den tyske journalist Jürgen Todenhöfer til IS-byer som Raqqa i Syrien og Mosul i Irak – og slap ud med hovedet og dermed livet i behold.Todenhöfers bog er en dramatisk øjenvidne-beretning fra en totalitær “stat.” Og hans samtaler med europæiske og arabiske IS-krigere og deres ”omvendelse” til en morderisk ideologi er chokerende læsning.

“Verden på flugt” samler på 360 sider en række dagsordensættende analyser, kommentarer og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON, bragt fra maj 2015 til og med april 2016. Om globale emner – som flygtningene, terrorismen, krigen i Syrien, EU, Rusland, USA, Kina og klimaet. Og om danske emner – herunder politik efter folketingsvalget, højre og venstre, magt og ideologi, folket og eliten.Med artikler af bl.a. Stine Bosse, Søren Espersen, Martin Lemberg-Pedersen, Peter Wivel, Mikkel Vedby Rasmussen, Vibeke Schou Tjalve, Naser Khader, Peter Viggo Jakobsen, Vera Rosenbeck, Ole Sohn, Dennis Kristensen, Troels Mylenberg, Henrik Dahl og Christian Nissen samt interviews med Uffe Ellemann-Jensen, Jan Øberg, Anders Krab-Johansen, Bjarne Corydon, Connie Hedegaard og Jørgen Ørstrøm Møller

Læs bogen om Syrien og få et overblik over Syriens historie fra oldtiden til Bashar al-Assad, oplev Bashar al-Assads undertrykkende styre og rædslerne under borgerkrigen gennem øjenvidner.Hvem er hvem i borgerkrigens hvepserede af kombattanter?Følg Islamisk Stats egne argumenter for bl.a. levende brænding og halshugning af fanger, slaveri og sex med slavepiger samt vold mod verdensarven.Hvordan skal "krigsversene" i Koranen tolkes?Følg stormagtsspillet om og stedfortræderkrigen i Syrien ogdeltag i debatten om flygtningekrisen og den danske indvandringspolitik

"Irak. Historie-Religion-Samfund" belyser i fremstilling og kildetekster Iraks omtumlede historie og kultur fra oldtid til nutid. Læs om: Babelstårn og syndflod, hængende haver og "skriften på væggen". Overvær undertrykkelse og flugt under Saddam Hussein. Følg begivenhederne under de to Golfkrige og Danmarks engagement i Irak. Tag stilling i den brændende aktuelle debat om vold, demokrati og islam i lyset af Islamisk Stats hærgen.

Terrorgruppen Islamisk Stat (IS) forfulgte yazidi-mindretallet i Irak i 2014. Det er en forfølgelse, som FN, Tyskland, Holland og andre har kaldt for et folkemord. Danmarks mest eftersøgte terrorist, Basil Hassan, har frihedsberøvet to yazidi-kvinder dernede.Forfatter Deniz Serinci har fået helt unik adgang til femten yazidi-kvinder, der har været sexslaver hos IS. Han har også fået unik adgang til danske Syrienskrigere i fængsler i Syrien, der fortæller om andre danskeres involvering i sexslaveri og forfølgelserne af yazidierne.Emnet er vigtigt, fordi det var IS’ forfølgelse af yazidierne, der fik Vesten – inklusive Danmark – til at gribe ind og bombe terrorgruppen.

Den 57-årige kvinde, der ligger død på asfalten en uge. De 34 civile, der bliver dræbt af et tyrkisk luftangreb. Olivenbyen Afrin, der stort set ikke eksisterer mere. Den otteårige pige, der er blevet voldtaget af Islamisk Stat (IS). Mødre, der på 25. år leder efter deres børns knogler. Byen Halabja, der blev giftgasset af Saddam Hussein. Lærerinden Zara, der skal fem år i fængsel, fordi hun underviste i kurdisk. Jina Amini, der blev tævet ihjel, fordi hendes slør ikke sad korrekt. Byerne Sivas og Çorum, hvor folk blev slagtet, fordi de var alevier. Denne digtsamling omhandler de ting, journalist og forfatter Deniz Serinci så, hørte og følte under sine mange rejser i de kurdiske områder.Uddrag af bogenEn dag kedede en indsat i Erdoğans fængsel sig.Så gik han ned og spurgte fængselsbibliotekaren:”Har I den og den journalist og forfatters nye bog?””Nej,” svarede bibliotekaren.”Men vi har journalisten og forfatteren.”Velkommen til Erdoğans Tyrkiet.Om forfatterenDeniz Berxwedan Serinci (f. 1985) er dansk-kurdisk journalist, forfatter og foredragsholder. Han er redaktør på den dansk-kurdiske netavis Jiyan.dk og har skrevet en række bøger om kurdiske, tyrkiske og mellemøstlige forhold. Han er jævnligt blevet anvendt som ekspertkilde i de danske medier om Mellemøsten og islamrelaterede emner.

Hvordan ender tre søskende, der er født i Danmark med kurdisk-tyrkisk baggrund, med at blive så fanatiske tilhængere af den mest fundamentalistiske udgave af islam, at de vier deres liv til Islamisk Stat? Det fortæller ”Radikaliseret” om ved at give et unikt indblik i det ekstreme, islamistiske miljø i Danmark. De to unge kvinder rejser til Raqqa, hovedstaden i Kalifatet – det muslimske tusindårsrige, Islamisk Stat udråbte. Storebroren køber for mange hundrede tusinde kroner droner og dronedele, som sendes ned til Islamisk Stat. Det giver ham senere en straf på 10 års fængsel, mens de to søstre i dag lever i en by i Tyrkiet, uden mulighed for at vende tilbage til Danmark.Den dansk-kurdiske journalist Deniz Serinci beskriver i denne fascinerende, informative og skræmmende bog, hvordan radikaliseringen forløber, og han portrætterer en række af de mennesker, der færdes i miljøet, og som har medvirket til radikaliseringen. Det gælder bl.a. Basil Hassan, der forsøgte at dræbe islamkritikeren Lars Hedegaard.Han har i sin research talt med snesevis af familiemedlemmer og venner af de tre søskende, læst domsudskrifter og selv rejst i området.Deniz Serinci har i mange år rejst i Mellemøsten, herunder i de områder, Islamisk Stat udråbte til Kalifat. I forbindelse med bogen har han interviewet snesevis af kilder, der har kendt familien eller som har bevæget sig i de radikaliserede miljøer, læst et hav af domsudskrifter og andre kilder – og i det hele taget trukket på sin store viden om både Mellemøsten og det danske indvandrermiljø.

Digtsamlingen I mit hjerte begyndte at tage form, kort efter Ezize Gerdenzeri begyndte med at læse dansk på sprogskolen. Hans første redaktør og rådgiver var således hans skolelærer. I 2005 blev han medlem af Dansk Forfatterforening. Siden 2005 har han sammen med kollegerne deltaget i flere poesilæsninger rundtomkring i Danmark. I 2014, da den militante islamistiske terrorgruppe Islamisk Stat udførte folkedrab på ezidierne i Shengal-provinsen i det nordlige Irak, genoptog Ezize Gerdenzeri arbejdet med digtsamlingen. Over 10.000 ezidier blev dræbt, 6.500 ezidikvinder blev bortført og solgt som sexslaver, over 500.000 ezidier blev drevet på flugt fra deres forfædres land. Ezize Gerdenzeri skriver på dette tidspunt, at ”Shengal er et bjerg og bjerget går aldrig i døden”. Men desværre ligger Shengal endnu i ruiner, og ezidier fra Shengal bor i flygtningelejre.I I mit hjerte får læseren et unikt indblik i den sorg, smerte og længsel, der bor i enhver fordreven sjæl.

Henry James gennemførte i 1882 en række rejser rundt i Frankrig ud fra mottoet: "Frankrig er måske Paris, men Paris er ikke Frankrig." James' guidebog er en sprænglærd og fascinerende blanding af kultur- og arkitekturkritik, tips og ideer til rejsen og ikke mindst betragtninger om stort og småt med referencer til den klassiske litteratur. En tur rundt på den ”gamle” verdens præmisser. Ventetid, støv, dårlig mad, ubekvemme hotelværelser og ikke mindst et rigidt og langsommeligt transportsystem.I 1906 tager Edith Wharton hul på en rundrejse i Frankrig. I automobil og på bagsædet sidder ingen ringere end Henry James. Whartons tekst indvarsler den moderne tid og den moderne turisme, hvor den rejsende ikke er afhængig af jernbanespor, hestevognes planlagte ruter, men også et opslidende, tidskrævende og ineffektivt europæisk vejnet.Whartons tekst er en dybt original, tankevækkende og indsigtsfuld tur med afstikkere, omveje og indskydelser rundt i et Frankrig, der ikke findes længere.

Paul Veyne rejser med sin bog en fascinerende og enestående gravsten over en næsten forsvunden by og tegner en modvægt til IS og deres destruktive terrorisme, der tilbage i 2015 ødelagde store dele af den unikke ruinby.Bogen er rigt illustreret."I mit professionelle virke inden for studiet af den græsk-romerske antikke verden er jeg hele tiden stødt på Palmyra. Efter Islamisk Stats ødelæggelse af Palmyra er en hel side af vores kultur og genstanden for mine studier brutalt blevet sprængt i stumper og stykker.Hvorfor hærge nogle uskadelige mindesmærker fra en længst forsvunden tid (eller sætte dele af dem til salg)? Hvorfor skulle de ødelægge dette Palmyra, som var optaget på UNESCOs verdensarvsliste? Og hvorfor alle disse massakrer, heriblandt afstraffelsen, torturen og hals-hugningen i 2015 af Palmyra-arkæologen Khaled al-Assaad, som denne bog er tilegnet?Trods min høje alder var det min pligt som tidligere professor og som almindeligt menneske at udtrykke min bestyrtelse over denne uforståelige ødelæggelse og tegne et billede af Palmyras forgangne pragt, som man kun kan stifte bekendtskab med i bøgerne nu".PAUL VEYNE

Historien om Islamisk Stat (IS) er historien om en terrorbevægelse, der for alvor blev kendt i 2014, da IS indtog Mosul i det nordlige Irak, og som i maj 2015 kontrolleredeet område på størrelse med Storbritannien. Det er historien om, hvordan den islamiske revolution i Iran i 1979, USAs invasion af Irak i 2003 og udbruddet af den syriske borgerkrig i 2011 alle spillede en afgørende rolle for Islamisk Stats tilblivelse. Men det er også historien om, hvordan Mellemøsten i stigende grad er blevet mere og mere splittet mellem sunni-muslimer og shia-muslimer. Alt det - og meget mere - kan du blive klogere på i denne bog.

Det er naturligvis svært at forudsige, hvordan Islamisk Stats fremtid bliver, nu hvor den er presset fra alle sider. Men dens militære nederlag vil ikke være en løsning på noget som helst, medmindre man forholder sig til, hvorfor den fik så stor succes i starten. De tidligere mandatmagter har meget svært ved at påtage sig ansvaret for deres koloniale fortid. Mange af de idealer, koloni- og især mandatmagterne påberåbte sig i Oplysningstidens navn, har stået i modsætning til den reelle undertrykkelse, der blev udøvet i disse samfund.Men en lang historisk periode er nået til ende: Vi vil aldrig genfinde det Mellemøsten, vi har kendt i det seneste århundrede. Når man starter en krig uden at have noget politisk projekt, har man så ikke tabt den på forhånd? Det er den fælde, Islamisk Stat har lagt ud for de vestlige demokratier, for hvilke den udgør en reel dødstrussel. Vi må lære af historien og også bruge denne viden til at bekæmpe den.

Et terrorangreb i Kerteminde? Umuligt, tænker politikommissær Karl Georg Bentzen. Kerteminde er vel det sidste sted man ville vælge. Men signalerne var ikke til at overse, signaler opsnappet af Interpol og videresendt til dansk politi. Hvad han ikke vidste, dengang, var at en lokal bande ved tilfældets (u)gunst havde fået kontakt med ISIS-bagmænd, der ville bruge Kerteminde som indgangsport til det danske marked – markedet for heroin. Flygtningestrømmene op gennem Europa og de vanskeligheder de har medført med grænselukninger og øget grænsekontrol har vanskeliggjort den illegale transport af heroin, de forbudte stoffer der især kommer fra Afghanistan, verdens største heroinproducent, men en ny og potent spiller dukker op på markedet, Islamisk Stat, og man tilbyder at sikre de illegale varers transport, men under forudsætning af at der på modtagerstedet organiseres markante begivenheder, der kunne demonstrere organisationens tilstedeværelse og magt. Skulle fiskerihavnen i Kerteminde, funderer Bentzen, virkelig være udset som det sted, som banderne vil benytte i den illegale trafik, og tilsvarende være offer for horrible angreb? Politikommissær Karl Georg Bentzen og hans folk står nu overfor en voldsom udfordring, ikke kun at standse den illegale transport af stoffer, men i høj grad også at forhindre de planlagte voldsomme begivenheder i fredelige Kerteminde ...

Hvad er baggrunden for konflikterne i Mellemøsten? Bogen samler artikler og interviews fra nyhedsmagasinet RÆSON af og med bl.a. udenrigsminister Martin Lidegaard (R), Søren Pind (V), Lars Erslev Andersen, Mogens Lykketoft (S), Per Stig Møller (K), Naser Khader, Herbert Pundik, Helle Malmvig, Jan Øberg, Jens Nauntofte m.fl.