Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Jarl

Her finder du spændende bøger om Jarl. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Margery Allingham
    288,95 kr.

    Vi er i Sydfrankrig, hvor et farligt spil finder sted. Et lille vindue i Hotel Beauregards solbeskinnede gule mur bliver langsomt åbnet, en hånd kommer til syne, og en lille brun håndkuffert bliver stillet ud på vindueskarmen. Senere kravler også en mand ud gennem et vindue, og han anbringer noget, der tydeligt ligner en revolver, i sin baglomme. Scenen er sat. Efterhånden som det farlige spil udspiller sig, føres læseren fra den franske Riviera til det idylliske Suffolk i det sydøstlige England. Albert Campion må her gennem et hav af ubehageligheder for at hjælpe sin gode ven Hal, der er jarl af Pontisbright.Margery Allingham (1904-1966), engelsk kriminalforfatter og en del af "De Store Damer" fra krimigenrens Golden Age. Sammen med bl.a. Dorothy L. Sayers, Agatha Christie, Ronald Knox og G.K. Chesterton var hun medlem af den i samtiden kendte sammenslutning af britiske krimiforfattere: The Detection Club. Allingham huskes bedst for sin serie med gentlemandetektiven Albert Campion.

  • af Angela Johnson
    188,95 kr.

    Phillip Watson, jarl af Arundel, elsker litteratur og musik. Enhver, der betragter hans familie udefra, vil tro, at han lever et privilegeret liv. Men med privilegier følger forventninger, og Phillip er blevet forlovet med en kvinde, som han aldrig selv ville have valgt. Phillip accepterer forbindelsen af pligtfølelse, indtil han er nærved at omkomme i en frygtelig ulykke, der resulterer i, at han mister hukommelsen. Phillip, der nu befinder sig i ukendte omgivelser uden kendskab til pligt eller arv, falder for den bedårende miss Emma Parker. Hendes dybe begejstring for og viden om Shakespeare tillige med en stor læseglæde gør hende til den perfekte kvinde for Phillip. Men da Phillip opdager, at han er forlovet med en anden, og at det skyldes et tåbeligt væddemål, forstår han, at konsekvenserne ved at hæve forlovelsen vil være værre end et tilintetgjort omdømme. I takt med at Phillips hukommelse vender tilbage, bliver han klar over, at et kærlighedsløst ægteskab vil være værre end døden. Kan han finde en måde at hæve forlovelsen på, uden han taber det væddemål, hans far har indgået? Eller vil han leve op til sin stands forventninger og gifte sig af pligt? Uddrag af bogen”Kan vi ikke finde en løsning, så vi kan afslutte denne forlovelse?” spurgte Phillip, i håb om at hendes opvisning ville overbevise deres forældre. ”Jeg er mere end villig til at løse Olivia fra aftalen, Norland. Jeg har ikke noget ønske om at have mit hjem forstyrret af din datter,” sagde Ashby. ”Vel er du så, Ashby. Og du vil tage samtlige mine værdier sammen med din taknemmelighed. Jeg vil tale med min datter om hendes pligter, ” sagde han, mens han rejste sig. ”Send mig regningen for hendes opførsel. ” Han så på Phillip, før han forlod bordet. ”Du vil have dine hænder fulde. Nyd det, indtil det bliver officielt.” Før Phillip forlod spisestuen, vendte han sig mod sin far.”Jeg forstår det ikke. Du har allerede alt, hvad du behøver. Vi lider ingen nød. Du er en af de rigeste hertuger i hele England. Hvorfor har du brug for hans penge?” ”Du behøver ikke forstå det. Du skal blot gøre din pligt overfor dit navn og din familie.” Om forfatteren Angela Johnson er engelsk forfatter med forkærlighed for kærlighedsromaner, der foregår i begyndelsen af 1800-tallet. Jarlen af Arundel er hendes debut.

  • af Kate Rothwell
    148,95 - 188,95 kr.

    Da en næsten nøgen kvinde styrter i hans arme, ved Paul, som netop har fået titlen jarl af Latterly, at hans munkeagtige tilværelse er fortid. Paul er blevet opdraget af sin kvindehadende far langt fra feminin påvirkning, så han ved dårligt, hvordan han skal konversere den bedårende pige, der kom strygende ud fra festsalen. Et enkelt natligt møde er dog nok, til at de kan genfinde den lidenskab, han så længe har undertrykt. Men til hans ærgrelse finder han ud af, at Emma er adopteret søster til netop den mand, han leder efter: Pauls uduelige fætter, der er den sande arving til jarledømmet. Selvom hun har forsøgt at undslippe sin mors rygte som en fri dyrker af kærligheden, går Emma med til en enkelt nats kødelig lyst – for en pris. Men da hun falder for den fremmede mand, giver hun afkald på sin betaling og flygter ud i natten, blot for at møde Paul, der leder efter sin bror. Han tilbyder en arv, der vil forandre familiens liv for bestandig. Hendes slyngel af en bror har brug for øvelse for at kunne begå sig på de bonede gulve, så Paul får brug for Emmas hjælp. I angst for at ende som sin excentriske far bliver Paul nervøs, og Emmas outrerede familie holder gryden i kog. Men da Paul opfylder sit løfte om at afsløre den sande arving, må han og Emma skabe en ny vej til deres kærligheds mål. Indtil deres fortid berøver dem den sande lykke. Uddrag af bogen Paul steg ind ved siden af hende og smækkede døren, imens han overvejede, hvad pokker han skulle stille op med denne kvinde. Han lænede sig tilbage i sædet. Det bedste svar ville være at køre hende, hvorhen hun ville, og derefter tage hjem. Han ville fortsætte sin søgen den næste dag. Der ville vel næppe løbe nøgne kvinder ud fra klubben i dagtimerne. Hun var et lille væsen, men kareten føltes alligevel fuld af hendes tilstedeværelse. Hendes øjne stirrede på ham igennem mørket, og hun studerede ham lige så nøje, som han observerede hende. Han vidste ikke, hvilken af de to impulser, han skulle lytte til: at glide over sædet og sætte sig tæt på hende eller flygte og sætte sig hos kusken. Han mindede sig selv om, at han ikke havde tid til pjank. Han rømmede sig. ”Hvor skal vi køre Dem hen?” Om forfatteren Kate Rothwell er prisvindende forfatter, der også udgiver under navnet Summer Devon. Hun skriver flere forskellige typer kærlighedsromaner, herunder historiske. På dansk er bl.a. udkommet Den vidunderlige og Hendes gale baron.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.