Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Spørgsmålet om barnets dannelse til frit og selvstændigt menneske eller til ansvarlig og forpligtet samfundsborger er uomgængeligt i enhver pædagogisk praksis.Det viser Leo Komischke-Konnerup i Menneske eller borger, hvor han præsenterer det pædagogiske grundspørgsmål via tre centrale pædagogiske tænkere - Jean-Jacques Rousseau, Wilhelm von Humboldt og Dietrich Benner. Han trækker tråde mellem dem og viser, hvordan den politiske dannelse kan rumme begge aspekter, men at det ikke sker gennem den målrationelle og lineære ekspertise, teknik og synlighed, som i disse år efterspørges fra politisk side.Bogens didaktiske appendiks støtter med studie- og praksisrelaterede spørgsmål den studerende i læsningen og diskussionen af de tre tænkere og det pædagogiske grundproblem. Appendikset er udarbejdet af lektor ved læreruddannelsen Nicki Leding Olesen.Menneske eller borger er henvendt til læreruddannelsens fagområde 'Almen dannelse', men er i øvrigt oplagt på alle pædagogiske studier med fokus på dannelse, uddannelse og demokrati.
I Logi på et landsted udforsker W.G. Sebald det moderne menneskes eksistentielle hjemløshed og muligheden for at finde et midlertidigt tilflugtssted i naturen og kunsten. Med sin unikke blanding af essayistisk prosa og biografiske skitser portrætterer Sebald seks forfatteres liv og værker, der har påvirket ham dybt, heriblandt Jean-Jacques Rousseau og Robert Walser. Essayene tager udgangspunkt i de steder og landskaber, der har formet forfatterne og fortsat genlyder i deres værker. Med skarpsindig analyse og poetisk observation undersøger Sebald disse litterære skikkelsers aftryk på verden og på ham selv som læser og forfatter. W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.
I efteråret 1765 tilbringer Jean-Jacques Rousseau 45 døgn på Île Saint-Pierre, en ø i republikken Bern. Værker som Julie, eller Den nye Héloïse og Émile har på bare få år gjort filosoffen til en af Europas mest omtalte personer. Ikke mindst vækker de oplyste ræsonnementer om religion i Émile anstød, og han jages, først fra Frankrig, siden fra Schweiz, anklaget for at være frafalden.
En fortælling om kongernes kamp mod adelsvældet og borgernes kamp for demokratiet. Om filosofferne Jean-Jacques Rousseaus og John Lockes tanker om politisk frihed og Adam Smiths tanker om økonomisk frihed. Om kampen om bondestandens ligestilling med borgere, adel og gejstlighed. Om kampen om en demokratisk forfatning. Om arbejdernes kamp om løn og arbejdsvilkår og om kvindernes kamp om ligestilling. Det er noget af fortællingen, men fortællingen fortæller også om de folkevalgtes kamp fra grundloven af 1849 til påskekrisen i 1920. Her fik vi endelig det demokrati, som vi med rette kan være stolte af i dag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.