Bøger om Jylland

I et forsøg på at sænke farten flytter Stine med sin mand og to børn fra Frederiksberg til Thy. Hun drømmer om at vandre alene i skove og på heder og fordybe sig i naturens ro, imens børnene får plads og frisk luft. Familien realiserer i en periode idéen om lilleskole, svampejagt og et landsbyfællesskab ved havet. Men den skov, hun drømte om at fare vild i, er vildere, end hun troede. Mens Stine tvivler, savner og søger, forsvinder hun ind i et labyrintisk mørke og møder en rå og ukendt ensomhed. En hjemme-ude-hjem-fortælling om en livskrise og den evige jagt efter mening.Om forfatteren:Stine Ellerbæk (f. 1977) er journalist og har bl.a. arbejdet med ungdomsstof, kultur og historie. Hun har tidligere udgivet reportagebogen "De uvelkomne – Danmark set fra en teltlejr" og den prisbelønnede P1-serie "Kiggerpigen". "En skov at fare vild i" er hendes skønlitterære debut.

Modstræbende er den tidligere jægersoldat Niels Oxen begyndt i behandling for den PTSD, der har martret ham i mange år. En kvindelig militærpsykolog vækker hans tillid – og måske andre næsten glemte følelser i ham. Oxen indvilliger, da hun foreslår ham at være leder og mentor for en gruppe PTSD-ramte veteraner på en overlevelsestur til en afsidesliggende shelterplads.En gammel kending venter på Oxen, da han kommer hjem: Mossman fra PET. Han er modvilligt gået på pension, men er sendt i byen for at bede Oxen hjælpe PET i en sprængfarlig sag: Et antal krigsveteraner er blevet likvideret flere steder i landet, og der er brug for Oxens kompetencer som erfaren soldat og som skarpsindig efterforsker.Da Oxen går ind i den mystiske sag, genforenes han med sin gamle makker og ven Margrethe Franck fra PET, og de to forsøger sammen at forbinde ofrene og rede den omfattende sags mange tråde ud.Midt i efterforskningen mister Margrethe Franck pludselig forbindelsen til Oxen. Han er tilsyneladende forsvundet fra jordens overflade, og hun indleder en desperat eftersøgning af Oxen, mens han for sin del kæmper en kamp på liv og død blandt tilsyneladende ukendte fjender, der ikke regner menneskeliv for noget.Gladiator er en nervepirrende krimi om ufattelig grusomhed og om fortidens synder – og gode gerninger.

Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.

Århus i 60’erne fortalt i billederDe danske byer forandrer sig i disse år med hastige skridt. Måske især i Aarhus, hvor gammelt rives ned og der bygges nyt som aldrig før. I en tid med store forandringer kan det være godt at kigge tilbage i tiden - på en svunden by, der så meget anderledes ud end det moderne Aarhus.I ”Aarhus i årtier” inviterer TURBINE, Den Gamle by og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus I 60’erne er andet bind i en planlagt storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 60’ernes Århus. Et årti med voldsomme forandringer i bybilledet. Store gadegennembrud blev planlagt, men gudskelov forhindret af bl.a. den fremsynede borgmester Bernhardt Jensen. Nye store boligområder opstod rundt om byen.Det er de billeder, denne bog præsenterer – her i blandt hidtil usete og unikke fotografier, der stammer fra billedsamlingerne i Den Gamle By og Aarhus.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.”Aarhus i Årtier” vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.“Dengang byen selv lavede øl og solen altid skinnede om sommeren. Vidunderlig bog om Aarhus i 1950' erne - fortalt i billeder”. Anmeldelse af bind 1 af serien i Aarhus Stiftstidende.

Litteraturanmelder, forfatter og gymnasielærer Finn Stein Larsen forlader efter 29 års ægteskab sin kone til fordel for en elev. I hjemmet på Rampen i Risskov står reolerne gabende tomme, og den unge Jesper Stein er ladt alene tilbage med en fortvivlet, bitter og bedøvet mor, der kræver hans uforbeholdne loyalitet. Han kommer i klemme mellem forældrene og lever et dobbeltliv udadtil som den festende pigeglade dødspilot og indadtil som sjælesørger for sin mor i en relation, der er grænseoverskridende tæt.Skilsmissen forandrer alles liv radikalt og sætter sit præg på dem i årtier efter – for forældrenes vedkommende helt frem til deres død. Hovedparten af romanen foregår i årene 1981-83 i Risskov, men den fører også læseren tilbage til forældrenes opvækst i Esbjerg i slutningen af 1920’erne og frem tilderes endeligt i Aarhus i 2010’erne.Rampen er fortalt og sat i scene af den voksne forfatter, der gennem livet har gjort sig sine egne erfaringer med at svigte, blive skilt og drikke sig væk fra det smertefulde i livet. Den kan læses som et forsøg på at forstå og forlige sig med fortidens svigt og finde fred medforældrene og med sig selv.

Nytårsaften 1997 er fire voksne søskende sammen i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.

Lemvig 1953. Cheminova flytter sin fabrik fra Sjælland til Vestjylland, og ingeniøren Jørn og hans kone Karin tager hul på en ny tilværelse. For arbejderen Niels er fabrikken den redning, han har ventet på. Han og hans kone Margrethe drømmer om bedre kår, og byen mærker hurtigt et løft i levestandard og velfærd. Fabrikken knytter de to familier sammen, og der opstår tætte bånd mellem Karin og Margrethe. Ingen taler højt om det kemiske affald, der ledes direkte i havet, eller de forgiftninger, arbejderne løbende udsættes for. Men efterhånden som forgiftningerne sætter sig spor, begynder alle forholdene at slå sprækker.”De bedste familier” er en fortælling om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund. Om mænds store planer og kvinder, der ikke bare vil følge med. Om venskab og utroskab, loyalitet og svigt. Og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.Om forfatteren:Kim Blæsbjerg (f. 1974) er opvokset i Lemvig i Vestjylland. Han er uddannet fra Forfatterskolen i København i 1997 og cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet. Han debuterede som forfatter i 2002 med kortprosaværket ”Fælder”, og året efter udkom romanen ”Niels Bohrs kærlighed”. I 2007 fik han sit gennembrud med ”Rådhusklatreren”, og han har efterfølgende skrevet ”Pyramiden” (2010) og ungdomsromanen ”Flugten” (2011).I ”De bedste familier” er Kim Blæsbjerg tilbage i Vestjylland, hvor kemifabrikken Cheminova udgør fortællingens bagtæppe. Det er en roman om overgangen fra efterkrigstid til moderne velfærdssamfund – og om, hvordan mennesker kan tabe stort midt i det fremskridt, de ellers er en del af.

Sjette bind i serien om krigsveteranen OXEN.Selv længe efter opklaringen af en række krigsveteraners voldsomme død, bliver sagen ved med at kaste lange skygger ind over den tidligere jægersoldat, Niels Oxen, og hans makker i PET, Margrethe Franck.Tynget af skyldfølelse over at have slået uskyldige ihjel er Oxen forsvundet ud på en måneder lang vandring, mens Franck rager uklar med ledelsen og bliver suspenderet.Da den forhenværende PET–chef Axel Mossman rækker ud efter deres hjælp til en simpel opgave, ligner det en kærkommen afveks­ling fra alle spekulationer.Franck og Oxen skal sammen med Mossman bistå de danske skatte­myndigheder med et hemmeligt køb af oplysninger fra en bank– lækage i Panama.Sideløbende arbejder de sammen med den unge betjent Sally Finnsen for at nå helt til bunds i den gamle sag, der stadig piner dem.Da de efter møjsommeligt arbejde endelig kommer på sporet af en mystisk drabsmand, udfordrer de intetanende store, usynlige kræfter.Hvorfor vil nogen for enhver pris vil holde hånden over en morder? Hvad har Panama–sagen med det hele at gøre? Og hvorfor lyver deres gamle allierede, Mossman?Jagten på svar bringer dem i livsfare ...

Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

Aarhus i nær fremtid: Evighedsstudenten Jonatan Tidebon kæmper med sit speciale, som bliver fem sider kortere, hver gang han arbejder med det. I al hemmelighed drømmer han om at blive forfatter, men han mangler evnen til at sætte sig i andres sted, og hans første novelleforsøg er desperat og ufuldkomment. Da en forsker introducerer ham for et hormon, der slipper bevidstheden fri i en slags virtual spirituality, åbner en ny verden sig. Nu har han adgang til andre menneskers erindringer, og med dem kan han fortælle historier, han kan skrive. Men med erindringer følger også hemmeligheder og løgne, og så er spørgsmålet: Bliver Jonatan Tidebon sin tids forløser eller forræder? ENDEN PÅ TRAGEDIE er en vildtvoksende roman om fortællingens skabende kraft, om sjælerejse og erindring, identitet og teknologi – og om to helt ens grave på Vestre Kirkegård.

I Aarhus i årtier inviterer TURBINE, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med på en tidsrejse tilbage til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 70’erne er tredje bind i en storstilet serie på fire bøger om Aarhus' historie fortalt i billeder.Bogen fortæller om 70’ernes Aarhus. Et årti med voldsomme forandringer. Folk søgte nye græsgange i de nye parcelhuse uden om byen. Inde i byen var bybilledet præget af oprørske unge og studerende. Men meget var også ved det gamle med festuge, AGF og en tur i Botanisk Have.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.

I lejligheden i Vangede tilbringer krigsveteranen, Niels Oxen, dagene med at se frem til samværet med sin søn, som kommer en gang hver anden uge. Det er dog ikke lutter idyl, når de to ses, og deres forhold er mildest talt problemfyldt. Da Axel Mossman, som er tidligere PET-chef spørger Oxen, om han vil tage til Jylland og lede efter en forsvunden gårdejer og tidligere departementschef, er Oxens første indskydelse at takke klart nej, men han kommer alligevel på andre tanker, da det går op for ham, at han kan slå opgaven sammen med den vinterferietur han skal på med sin søn. Turen går til ukendt terræn i Harrild Hede, hvor der er observeret ulve, og flere ulve krydser hans spor og leder ham på sporet af hans gamle makker Margrethe Francks fortid. Hendes fortid skal vise sig at rumme langt flere hemmeligheder og farer, end nogen havde forestillet sig. Der er lagt op til kolde gys og mystiske forbindelser i Jens Henrik Jensens fjerde bind i serien med krigsveteranen Niels Oxen.

”Gud” kalder familien deres mandlige overhoved, og på mange måder opfører han sig også som en sådan. Overdådigt nådigt og overdådigt grumt. Gud bor i parcelhus i Risskov med sin kone, den svenskfødte Gerd Lillian, og deres fire sønner. Den yngste af dem, som i enkelte scener navngives Jens, har nu skrevet denne roman om sin far. Og det er, som han selv udtrykker det, blevet en bog, hvor Gud går igen på det groveste - og tysteste. Det er en bog uden regnskaber, der skal gøres op. En forunderlig uforbeholden fremlæggelse, hvor der alligevel tales helt lige ud af posen. Det er også et stykke ømt og grumt parcelhusdanmarkshistorie, hvor man drømmer om egen jord under egne negle og et familieliv der bare kører. GUD TALER UD blev modtaget med strålende anmeldelser ved udgivelsen i 2004: "Man kunne citere længe og langt fra dette genistykke af en bog." – Erik Skyum-Nielsen, Information "En søn har leveret et portræt af sin far, der vil noget og kan noget. Resultatet kalder på absolut og entydig respekt." – Leonora Christina Skov, Politiken

LIMFJORDEN I BRONZEALDEREN. Efter mange år sydpå rejser den unge høvdingesøn Raudon hjem til sin fødeegn for at overtage magten efter sin far. Han møder den ølbryggende enke Thunran og bliver forelsket, men fortæller hende ikke, at han skal giftes med en anden. Og snart går det op for ham, at hans tvillingebror også vil regere – og hans far vil slet ikke af med magten.Samtidig bliver det sværere at skaffe den bronze, der skal ofres for at få solen til at stå op. Ved Middelhavet kollapser de gamle imperier, og kaos rykker nordpå. Raudon indser, at han må samle en stor hær for at sikre handelsvejene og beskytte sin familie. Men han har svært ved at samle tankerne: Hans to koner kan ikke enes, hans gamle far er ved at miste grebet, broren kan ikke se problemet, og kun ét er sikkert: Krigen kommer.MANDEN DER BAR SOLEN er en bronzealderroman om familier under ekstreme vilkår, der selv må udøve den vold, deres velstand afhænger af. Om krig, kærlighed, loyalitet og forræderi og om de spinkle fortællinger, vi bygger vores civilisation på.

Hvad er historien bag navnet på gadeskiltet?Bogen fortæller om alle gader i det ældre Aarhus samt de gader og kvarterer i Aarhus Kommune, der har fået navn efter historiske personer, begivenheder, planeter, gamle marker – eller noget helt fjerde!En smuk og gennem-illustreret bog på over 400 sider.

Laurits og Valdemar en roman af Søren Pilmark.Tryllekunst, kærlighed og venskaber. En roman som tager os på en rejse, gennem Laurits teater liv i 1910 tallet, her lærer vi ham at kende, som den fantastiske tryllekunstner. Han har velsignede evner for, at manipulere det folk kan se, og har dertil opnået sin høje kærlighed fra publikummet. Det er takket være Laurits, at varieté-teateret Apollo, stadig løber rundt, dog er det et faktum at det lille østjyske provinsteater er svært at holde kørende. Det er hvad Laurits har kendt til hele sit liv. Han er vokset op som et teater barn, efter hans forældre desværre gik bort, og har herefter fået en ny familie - teater folket. Vi lærer mange af hans familiemedlemmer at kende gennem historien, Sandsigersken Philitta Madsen, som udmærket ved hvor dygtigt Laurits er, og har derfor i sinde at holde på ham for evigt. Barndomsvennen Melchoir og direktøren Archibald Deutch er to af de mennesker som kæmper for at holde teateret i live. Det ville være tæt på umuligt uden Laurits gudsgivne kræfter af tryllekunst. Der er mange i teater familiens liv, vi kommer også tættere på sabelslugeren, trapezartisterne, billetdamen, sangerne og den forførende assistent Lola.Kærligheden i Laurits liv startede da han var helt ung, her han mødte Astrid. Byens husholdningsskole havde mange elever og iblandt dem, var der en pige, som blev helt og aldeles fortryllet af Laurits, da hun så ham på scenen. Det var en kærlighed som var ment til at brænde for evigt, men blev saboteret af mørke hemmeligheder. Det er for nyligt begyndt at gå op for ham hvad der egentlig skete dengang. Laurits ved han kan få nye højder i sin karriere, og beslutter sig derfor for, at rejse fra Apollo til at prøve succesen på store scener i København. Det varer dog ikke længe, før Laurits bliver sat til, at tage sig af en dreng på teateret, en knægt som for nyligt har mistet sin mor. Laurits er ikke glad for beslutningen, men efter drengen viser at have utrolige evner for trylle og han finder ud af sandheden om drengen, står Laurits med sin sværeste beslutning i livet. Succes eller venskab?

Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som fl ytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.

I Aarhus i årtier inviterer Turbine, Den Gamle By og Stadsarkivet i Aarhus læserne med tilbage på en tidsrejse til en svunden tid. Bogen om Aarhus i 80’erne er fjerde og sidste bind i en storstilet serie på om Aarhus' historie fortalt i billeder.1980’erne i Aarhus var et årti med et blomstrende kulturliv, både det etablerede og det alternative. Musikhuset blev opført, og AGF blev danske mestre i herrefodbold – men kvindefodbolden havde også mestre fra Aarhus. Krisen kradsede, og der var gang i gaden med demonstrationer og massebevægelser.Bogen er redigeret og sat sammen af stadsarkivar Søren Bitsch Christensen fra Aarhus Stadsarkiv.Aarhus i Årtier vil udkomme med en stor lokal mediedækning og med opbakning fra Den Gamle By og Stadsarkivet, der flittigt vil fortælle om bogen via deres egne medier.

Den ugifte adelskvinde Christenze Kruckow anklages for trolddom og må flygte fra Sydfyn til Nordjylland. Her bliver hun en del af en gruppe af kvinder omkring den smukke aalborgkone Maren Kneppis. Men snart indhentes Christenze af sit trolddomsrygte og må indse, at ikke bare hun, men også hendes veninder er i stor fare for at ende på bålet.Den centrale anklage mod Christenze er, at hun skulle have lavet et magisk barn af voks. Det er denne dukke, der nu tager ordet for at fortælle historien om kvindernes skæbne.VOKSBARNET er et portræt af et skrøbeligt fællesskab, et indblik i en magisk hverdag og en skrækindjagende fortælling om en hekseproces – baseret på en række virkelige hændelser fra 1600-tallets Nordjylland.

Bilfrie søndage, kamp for ligeløn, kommunalreform og jordskredsvalg – emnerne var store på den politiske dagsorden i 1970’erne. Det var naturligvis også tilfældet i Horsens, hvor byens borgere for eksempel måtte forholde sig til energibesparende tiltag, høj arbejdsløshed, og hvor kvindekampen for alvor slog igennem.I denne tredje bog af serien Horsens i årtier fortælles gennem et stort udvalg af billeder om livet i den nye Horsens storkommune. Der var meget, der forandrede sig, men der var også meget, der forblev ved det gamle. Det er skildringen af et årti, der i bogstavelig forstand tog sig ud i farver. Flere borgere fik farvefjernsyn, og når livet skulle dokumenteres for eftertiden, så skete det i stadig oftere grad ved farvefotografering. De mange fotografier vidner om en by i bevægelse: Flere kvinder kom på arbejdsmarkedet, byen voksede, og gamle bygninger måtte vige pladsen for nye. Med introduktionen af kortere arbejdsuge og forlænget ferie blev der levnet mere plads til fritid. Bogen viser et stort udpluk af billeder fra en by, hvor udfoldelsesmulighederne var store, hvor kreativiteten trivedes, og hvor nye sociale dagsordener blev markeret ved aktioner rundt om i byen. I Horsens blev livet levet, og end ikke store samfundsøkonomiske udfordringer kunne sætte en stopper for byen og dens borgeres virkelyst og drivkraft.

GØR MIG BLOT ONDT MED SANDHED, MEN TRØST MIG ALDRIG MED LØGN.Barndomsveninderne Katrine og Vicki, der nu er i starten af 40’erne, er hinandens vigtigste livsvidner, men venskabet har slået revner efter et alvorligt tillidsbrud.Katrine har fået barn og er flyttet med sin kæreste til den jyske vestkyst, hvor hun fortsætter karrieren som chefredaktør for en avis. Snart får parret, inkarnerede storbymennesker, at føle, at de er kommet til en egn, hvor man helst ikke må stikke ud. Vicki har genoptaget sit job som folkeskolelærer. Døtrene er blevet teenagere, og hendes mand er ved at omlægge gården til økologisk drift.Vicki er glad, men må indse, at frihed kommer med en pris. Da døden banker på, tager livet for begge kvinder en uventet, dramatisk drejning, og de får for alvor brug for hinanden igen. Men hvor meget kan et ituslået venskab bære, og kan skårene overhovedet klinkes?ENGLEN I HAVET er en psykologisk kærlighedsroman om venskaber, lukkede hjerter og tilgivelsens inderste natur.

Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

En fjende uden ansigt. Et ansigt uden navn. Hun jagter en morder ... Ansigtsblinde Rina fører et hemmeligt dobbeltliv. Om dagen er hun praktiserende læge i Aarhus, om natten forvandler hun sig til Private Eye, byens anonyme street artist, som klatrer høje bygninger. Men hendes sikkerhed i klatringen har lidt et knæk. Lige siden en ung klatrer blev sparket i døden fra sjette etage, har hun været grebet af en uvant nervøsitet og skyldfølelse. Hun begynder at begå fejl og opdager, at hun ikke er den eneste. En frygt har bredt sig i klatremiljøet, hvor det forlyder, at den dræbte var på sporet af Private Eyes virkelige identitet. Rina indser, at morderen må findes, før vedkommende – der måske selv er en formidabel klatrer – slår til igen. Opklaringen bringer hende sammen med efterforsker Helge Stanek, som arbejder på en sag om en løsrevet arm, der er skyllet op på Djursland. Sammen og hver for sig bliver de trukket ind i et spind af lånehajer, vold og udnyttelse af kvinder. Men hvem er ven og hvem er fjende, når man ikke kan genkende ansigter?

Over 5000 sønderjyder faldt i Første Verdenskrig indkaldt som værnepligtige til den tyske hærs kamp ”für Kaiser und Reich”. For de fleste danskere nord for Kongeåen er disse unge mænds død en fjern tragedie, som i løbet af blot en generation blev overskygget af Anden Verdenskrig, nazisternes Holocaust og atombomben. - Hans Boll-Johansen, som selv er sønderjyde og barn af Anden Verdenskrig, trækker på egne erfaringer fra det danske forsvar under den kolde krig, men han har især været vidt omkring i kulturhistorien for at blive klogere på, hvad forfattere og filosoffer i den vestlige civilisation tænker om krigen og krigens væsen.

De seneste år er digital farvelægning af gamle fotografier blevet en populær måde at bringe fortiden til live. Det er blevet muligt at farvelægge gamle billeder i så god en kvalitet, at det næsten er blevet svært at kende forskel på et nyt farvefoto og så et farvelagt sort-hvid fotografi. Billederne får et helt nyt liv – og mange af dem ser ud som om de næsten er taget i går.Forfatteren Arne Kjær Hansen er en af dem, der har brugt teknikken. Han har fundet 55 billeder frem fra det gamle Aarhus og farvelagt dem efter de farver, der blev brugt, da billedet blev taget. Der findes billeder fra sidst i 1800-tallet til 1930’erne.Datidens gader og de mennesker, der befolkede dem, kommer pludselig tæt på, når man sidder og betragter Arne Kjær Hansens værker. Hvert enkelt foto er forklaret med en tekst forfattet af historiker Jørgen Mührmann Lund.

En fascinerende rejse gennem et stykke dansk herhvervs- og kulturhistorie.De sidste fiskere er en dramatiseret dokumentarisk fortælling om fiskeriets udvikling på den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i blandt andre tidligere fiskeriminister Kent Kirks erindringer beskrives fiskeriet fra dengang i 1920’erne, hvor Hans Kirk udgav sin gennembrudsroman Fiskerne, og op til nutidens kvotekonger.Det er en fascinerende rejse gennem et stykke dansk kultur- og erhvervshistorie. Fra de hårde 1950’ere, hvor kutterne var lavet af træ og mændene af jern, op gennem de turbulente 1970’ere og ind i 1980’erne, hvor dansk fiskeri for alvor blev underlagt myndighedernes reguleringer og kvotesystemer. Og til i dag, hvor havfiskeriet herhjemme er en industri fordelt på ganske få hænder, hvoraf meget få er danske.Bogen er også en menneskelig skildring om at leve på og af havet, opleve voldsomme storme og 100-års bølger, om FN-konferencen i Caracas, flodfiskeriet i Afrika og torskekrigen ved Island. Og om at være i skudlinjen på en protestsejlads mod England med den royale engelske flåde som modstander.Den følger også et af de mest vellykkede, kommercielle omskolingsprojekter af fiskere, sø- og redningstjenesten Esvagt, der blev stiftet af tidligere fiskere, og som den dag i dag beskæftiger nogle af de bedste søfolk i nationen.Bogen er blevet til i tæt samarbejde med tidligere fiskeriminister Kent Kirk, der, udover at være morbror til forfatteren, også er hovedkilde i bogen.

Sissel-Jo Gazan er vendt tilbage til person­galleriet fra sin store gennembrudsroman, Dinosaurens fjer. I en højaktuel spændingsroman om mennesker og medicin kredser hun om dilemmaet: Er det vigti­gere at have et godt liv end at overleve?Engang var Søren Marhauge en af politiets allerskarpeste hjerner. Nu er han en midalndrende efterforsker med en helt umulig sag om et barn, der er sporløst forsvundet.Farmakonom Sille Bjergager er varm fortaler for den nye mirakelmedicin Trimixal, for den har hjulpet hendes bror Bjørn ud af alvorlig depression, og han har endelig fået sit drømmejob som sommerfugleekspert på Københavns Universitet.Medicinaldirektør Tonny Enggaard er manden bag det mirakuløse præparat. Han har altid nægtet at give op, før han når sit mål. Uanset prisen.Da en gigantisk medicinal-skandale pludselig truer i horisonten, krydses Sørens, Silles og Tonnys veje. Men hvorfor blev industriens skruppelløse bedrag ikke opdaget i tide af de almægtige hackere i MediLeaks, der overvåger medicinalindustrien indefra? Uglens øje er en spændingsroman om vores evige kamp for at finde sandheden og for at få lov at beholde dem, vi elsker.

Det er forår. Men solen skinner ikke på privatdetektiv Liv Jensen. Opgaverne i hendes nyslåede detektivbureau er trivielle, og hun kan knap nok skrabe penge sammen til huslejen. Drømmen om et fast job som efterforsker hos politiet føles utopisk. Lige indtil hendes gamle ven og mentor, Petter Bohm fra Afdelingen for personfarlig kriminalitet i København, får en kompliceret drabssag og beder Liv om hjælp.En mand har været på fisketur med sine to børn på en ø i Horsens Fjord. Han er fundet med halsen skåret over, og børnene er forsvundet. Til en begyndelse skal Liv blot hjælpe Petter med at afkode en gådefuld video på offerets telefon og måske vende nogle spor med ham. Det betaler ikke huslejen, til gengæld smager det af rigtigt politiarbejde.Men sagen om familiefaren fra Albertslund viser sig at være et mysterie, Liv ikke kan lade være at forfølge. Hendes egen efterforskning fører hende fra Vesterbro, nord og syd for København, over Tvingstrup og til den fredede ø Vorsø, som gemmer på en hemmelighed. En hemmelighed, som tvinger nutidens ofre til at bøde for fortidens synder.DE HVIDE NÆTTER er en fortælling om flugt og forsoning. Og den anden historie om Liv Jensen.

Sally og Silas vokser op sammen på Djurslands yderste punkt, Helgenæs.Mellem dem spirer en ung kærlighed, understøttet af deres fælles passion for naturen og for at tegne fugle. Men en enkelt mørk begivenhed river dem fra hinanden, og da de mødes igen 25 år senere, er de ikke længere de samme.Sallys mand er netop død, og en håndskade forhindrer hende i at vende tilbage til jordemoderjobbet. Silas er blevet en verdenskendt kunstner. Kærligheden er stadig dyb og intens, men mellem dem ligger store spørgsmål og presser sig på. For hvad skete der egentlig den aften, da 15-årige Sally blev fundet nøgen i en grøft efter en fest? Hvem kender sandheden? Hvem har løjet i alle disse år? Og ikke mindst: Hvem var det, der gjorde det?Den røde glente er som Elsebeth Egholms anmelderroste kærlighedsroman fra 2020, Som natten kender stjernerne, en stand alone.

En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.