Bøger om Jylland

Hestenes øjne er en selvbiografisk roman om Hans Otto Jørgensens opvækst i et indremissionsk miljø i landsbyen Vile ved Limfjorden.Livet på landet i 1950'erne og 1960'erne var hårdt, og der var ikke tid til andet end arbejde og arbejde for drengen Hans Otto. Oven i det lå den hårde indre mission, som ikke gjorde det lettere. Hestenes Det er en gribende roman, men har dog hele tiden som modbillede til det hårde liv, den nedknoklede og frelste far og den kuede mor, en Faster, den livgivende, humoristisk kvinde, der får livet til at spille efter andre noder. For hos Faster er der tid, fritid, spil og sjov og ballade.

Allans far sætter hele familiens lykke over styr og ender med at miste godset. Nu spredes børnene for alle vinde, men Allan bliver som skytte og skovfoged for den nye ejer. Alene tilbage på stamgodset føler Allan sig forfulgt af skammen over farens laster og fejl, og han beslutter sig for at søge mod Jylland for at finde en form for lykke der. Men skyggen fra familiens fald følger ham, hvor end han rejser hen...Den danske forfatter Lars Nielsen (1892-1963) debuterede i 1938 med bogen "Bo", og siden da er det blevet til over 60 romaner. Langt de fleste af Lars Nielsens bøger foregår i landdistrikter og følger slægters gang, men de har også ofte en udpræget psykologisk vinkel, der gør dem tidløse og relevante uanset hvilket miljø, de læses i.

Årets mandelgave 2019: Med Vind iJylland KunstvejviserVind tager os for tredje og sidste gang med over stok og sten gennem rejseessayetUDTOG III. Denne gang – ud af det grå – gennem et entropiskt Jylland i januar. Igennem det meste af et år har jeg overvejet, hvor jegskulle tage hen for at skrive sidste del i min Udtogstrilogi. Hvad med entogrejse rundt for at genbesøge jyske museer? Er det en god ide? Jylland? Ijanuar i pisseregnvejr? Industrilandbrug, kulturhuse og indkøbscentre. Gåigennem lave gågader belagt med betonfliser eller kinesisk granit omgivet af desamme butikskæder og hen til kunstmuseet med alt det sædvanlige umådeligemådehold? Men noget i mig insisterer. “Hold fast i din oprindelige ide, ta’ sguda bare til Jylland.” Resultat af den beslutning er rejseessayet UDTOG IIIpå godt 160 sider. Billedkunstner Christian Vind starter i Ribe og ender iSkagen. Bogen afsluttes med en fokuseret billedkonfrontation på en rækkesjællandske museer for at kunstkriminologens spor, der afføder atter et spor ogatter et spor, kan samles i ét sedimenteret punkt. Bogen indledes med digterenH.P. Holsts ord ”For hvert et tab igen erstatning findes; hvadudad tabtes, det skal indad vindes.”. Ord der ganske ofte er blevet lagt i mundenpå det jyske overdrevs betvinger Enrico Mylius Dalgas, som var den ledendefigur i tilplantningen af de jyske heder (Hedeselskabet). Efter sigende skulleDalgas ikke selv have gjort noget for at afsløre forvekslingen med Holst, daordene svarede glimrende til hans egne bestræbelser og selvmytologi. Den slags jyske forvekslingskomedier er bogenfuld af; er der lort i Manzonis dåse?, hvem er ophavet til Tollundmandens tå?,og hvad er det egentlig med det ARoS rugbrød? Men det er ikke spøg og skæmt dethele. Gennem sin egen associationsvandalisme lægger Christian Vind sine overbevisendesnit ned igennem den danske kunsthistorie, godt suppleret op med hverdagsgenstandeog glimt samt arkæologiske spring i tid og rum. Den indre rejse og de fantasifulde kombinatorikkerer med andre ord af ligeså stor betydning som den ydre. Måske fordioplevelsesøkonomien (forvekslingskomedien) på danske museer er af en så kedsommeligekarakter, totalt afkoblet de enkelte samlingers iboende kvaliteter og idéer, atblikket må søge andre ting. Heldigvis kan Christian Vind finde spor i bådekunsthistorie, skjulte lag i malerier, ordspil på kontorer og skilte i forfald,så selv de mest forhutlede toprocentsbesparedeprovinsmuseer får lidt kulør. Christian Vinds besættelse og nysgerrighed kombineret med en ligesåveludviklet skepsis, gør igen serien UDTOG til årets mandelgave fra Antipyrine. @font-face { font-family: "Cambria Math";}@font-face { font-family: Calibri;}@font-face { font-family: "Minion Pro";}@font-face { font-family: Sabon-Roman;}@font-face { font-family: Sabon-Italic;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: "Calibri", sans-serif; }p.brduindr, li.brduindr, div.brduindr { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify; line-height: 12.9pt; font-size: 9.5pt; font-family: Sabon-Roman; color: black; }p.brdmindr, li.brdmindr, div.brdmindr { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; text-align: justify; text-indent: 8.5pt; line-height: 12.9pt; font-size: 9.5pt; font-family: Sabon-Roman; color: black; }.MsoChpDefault { font-family: "Calibri", sans-serif; }div.WordSection1 { }

Torvet er byens hjerte, siger man. Og i Aarhus er Store Torv og Lille Torv byens ubestridte midtpunkt. De to torve er omkranset af en perlerække af smukke bygninger. De har alle en spændende historie at fortælle om arkitekters drømme, markante indbyggere og dramatiske begivenheder. Bogen fortæller om købmandsgårde, butikker, hotel, domkirke – og naturligvis pølseboden.

Historien begynder for godt 150 år siden på en herregård i Østjylland, hvor hovedpersonen, herremandsdatteren Ane Kathrine Brun, vokser op. Faderen dør, da hun er meget ung, og moderen gifter sig herefter med en forgældet jægermester fra et andet gods. Det bliver til megen ulykke, og Ane Kathrine og hendes søskende flygter fra hjemmet. Ane Kathrine bor en tid hos en morbror, en anden herremand, men beslutter sig til at studere til farmaceut, først i Aalborg og senere på Svaneapoteket i København.I København møder hun den unge gårdejersøn og soldat Thybo, og hun meddeler hjemmet, at hun vil gifte sig med ham, på trods af moderens og stedfaderens misbilligelse. Selvom Ane Kathrine ikke har let ved at vænne sig til forholdene på den store bondegård ved Vesterhavet, og svigerforældrene og hele deres kreds ser på hende som noget meget fremmedartet, udvikler hun sig imidlertid til at blive en betydelig personlighed. Efterhånden vinder hun erræn over hele linjen ved sin levende, rige menneskelighed, sin medicin, som hun selv tilbereder, og sin opofrende pleje af de syge på egnen. Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Hvordan overdrager en gammel leder sin magt, så hans livsværk bevares? Og hvordan oplever en ung pige at blive tvangsgiftet ind i ambitiøse mænds kamp på liv og død i et kaotisk middelaldersamfund?Kong Niels og dronning Margrethe der har holdt Danmark fredeligt i femogtyve år, prøver at sikre fremtiden for deres efterkommere. Deres søn, Magnus, skal giftes og køres i stilling som ny konge. En polsk prinsesse, en pige på bare elleve år, bliver hentet til landet som kommende brud, alt tegner lovende, men under brylluppet i Ribe fører hertug Knud Lavard sig frem som moderne europæer og kandidat til tronen. En blodig strid virker uundgåelig, selv om kvinderne forsøger at lægge sig imellem. På Djævelens tilskyndelse foregår omkring et kendt politisk mord i Danmark i 1131.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

I en by i Jylland ånder alt fred og fordragelighed. Stilheden har sænket sig, og der har lagt sig en fredsommelig kedsomhed over den lille by. Lige indtil stilheden flænses af nogle øredøvende skud, som forvandler idyl til kaos og bringer byen på den anden ende. Brecht og Olsen tilkaldes med det samme for at opklare de mystiske forbrydelser, der indtil videre har resulteret i mordet på en anset og vellidt bankdirektør...Orla Johansen skrev adskillige krimier, men var særligt kendt for sin romanserie om makkerparret Brecht og Olsen, der sammen opklarer forbrydelser af enhver art.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.

Et landsbysamfund rystes i sin grundvold, da greve Trolles datter bliver voldtaget af frikirkeprædikantens søn. Greven, der før har været meget begejstret for frikirkeprædikantens idealer om et anarkistisk samfund af fromme mennesker, der lever sammen med kærligheden og den medfødte moral som vejviser, ændrer nu holdning og tørster efter hævn. Den gamle præst Castbierg, som har stillet sig til modværge mod frikirkens moderne idealer, vælger nu at lade troen og samvittighedens stemme overdøve lovens, og støtter greven i hans hævntogt."Den gamle præst" er Jakob Knudsens kontroversielle gennembrudsroman og er blevet oversat til flere forskellige sprog.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJakob Knudsen (1858-1917) var en dansk præst, digter og forfatter. Jakob Knudsen har skrevet en række romaner og står endvidere bag salmerne "Se, nu stiger solen" og "Tunge, mørke natteskyer".

Selvom Jeppe Aakjærs fortællinger er skrevet for mere end 100 år siden, kan læsningen af dem stadig føre både smil og tårer med sig. I "Fra jul til Sankt Hans" præsenterer Aakjær otte historier, der spænder fra det morsomme til det direkte hjerteskærende. I den ene ende finder vi fortællingen "Julebagning", hvor næsten alt, hvad der kan gå galt i juleforberedelserne, går galt – dog ikke mere end at julen bliver reddet og mere til. I den anden ende ligger fortællingen "Dorres kat", hvor en ung pige tvinges til at gifte sig med en gammel, beskidt mand, der bor alene langt ude på heden – et ægteskab med tragiske følger.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt indenfor genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

Det skulle vise sig at blive et skæbnesvangert møde, da en gammel bekendt opsøger sønnen til den mand, der netop er blevet begravet. På selv samme dag som begravelsen finder sted, kommer den gamle bekendte med informationer om faren, som sønnen måske kunne finde interessant. Selvom sønnen afslår, skal det vise sig, at dette møde kun var et fnug fra den rullende snebold, der kommer lige imod dem.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJørgen Mathiassen (f. 1933) er oprindeligt uddannet advokat, men har også fungeret inden for forfattergerningen både inden for faglitteratur og skønlitteratur. Han er primært kendt for sine krimier, men har også skrevet utallige bøger og artikler om sig fag (jura). Han blev tildelt Poe-Prisen for årets bedste kriminalroman i 1978 og 1987.

"Kræn Vesters Kravetag" er en roman, der foregår i Thy og Århus i 1994 og 2009 og trækker spor tilbage til blandt andet krigen i Bosnien og hovedpersonens opvækst på den jyske vestkyst. Romanen er en road book, en flerstrenget kærlighedsroman og en roman om blod, død, musik, hav og ensomhed.I 1994 er den 18-årige Maria vidne til et drab på en ung bosnisk mand i Thisted, samme nat som nyheden om Nirvanas forsanger Kurt Cobains selvmord når Nordvestjylland. 15 år senere begynder en ny udvikling, der har sammenhæng med drabet, og som bringer hovedpersonen tilbage til Thy og Vesterhavet.

Dette er beretningen om Milo og hans lillesøster Maria, der rejser ned gennem Jylland og videre til Fyn i de skæbnesvangre uger i sommeren 1086, hvor Danmark er i oprør, og hvor Milo må opdage, at den mest dramatiske rejse går ind i menneskets egen labyrintiske sjæl.De ydre og de indre begivenheder får ham til at forsones med sin gådefulde fortid og i nederlagets time at finde sin rette plads og identitet som menneske.

Topografisk/selvbiografisk/ræsonnerende beskrivelse i ord og fotografier af en rejse langs den jyske vestkyst, næsten samme rute, som St.St. Blicher i 1839 bekrev i sin bog Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe.

Oscar K er som eneste arving efter sin fætter Erling kommet til Vemb, hvor han under gennemgang af boet får indblik i et mangfoldigt, gådefuldt liv og univers

Disse historier er fra en tid, da der endnu fandtes originaler og skæve eksistenser. Engang kunne man f.eks. finde dem i en afsides flække ved en indsø i den jyske provins, hvor de fristede et sparsomt og nøjsomt liv, og alligevel ikke undså sig for at have en del fornøjelse ved det. Det første en tilrejsende bemærkede var, at urene her gik anderledes - ja ofte gik de slet ikke, for der var ingen, som skulle nå noget. Skete det, at en af tidens modernistiske strømninger strejfede sognet, udviste man en udstrakt tålsomhed, for man var på ingen måde imod det nye, blot alt kunne forblive ved det gamle At nogle brushoveder gik rundt og påstod, at jorden var rund, tog man sig ikke af, for det kunne enhver jo se ikke passede.Den omstændighed, at tiden ikke fulgte med tiden gødede utvivlsomt jordbunden for, at disse originaler så længe kunne overleve, og med dem de mange sære historier, som de aldrig blev trætte af at fortælle - og hvor de generøst ødslede med overdrivelser.

Strandinger og redningsfolk indeholder en række spændende historier om kendte såvel som ukendte strandinger langs den jyske vestkyst, skrevet af polarhelten Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907). Her er beretninger om heroiske redningsfolk, der sætter livet på spil for at hjælpe nødstedte søfolk. De fleste af novellerne i denne bog har ikke været udgivet siden 1901 og 1905, da de to novellesamlinger: Strandingshistorier og Nye Standingshistorier udkom for første gang. Strandinger og redningsfolk indeholder desuden en kort biografi og introduktion til Mylius-Erichsens forfatterskab.Strandinger og redningsfolk og novellesamlingen, "Vestjyder" er udkommet på Forlaget Vældgungerne i anledning af 100 året for Mylius-Erichsens død.

Roadstory fra Jylland Fem gamle venner rejser gennem Jylland for at sprede en sjettes aske over Vesterhavet. Det bliver en rockmusikalsk rejse, både i fortiden og nutiden med bl.a. møde med estiske landevejsrøvere, som fornylig har haft deres egen Syngende Revolution i hjemlandet. Filmisk fortællemåde.

Tredje del i trilogien om besættelse og modstandsviljeHøst 1943 er en selvstændig fortsættelse af Operahuset på heden og Spillemandens krig, som har opnået en stor folkelig genklang gennem Clausens konkrete og detaljerede skildringer af 2. verdenskrig, især som den blev oplevet og levet i det midtjyske, omkring hvad der skulle blive Nordeuropas største flyveplads på Karup Hede. Romanen begynder 9. august 1943. Hedebonden og spillemanden Stefan Koustrup, en enspænder i modstandsbevægelsen, har fundet sammen med sin gamle kæreste, Laura, nu enke på Hæstrup Møllegård og mor til Eigil, som netop er faldet på østfronten.Efter at nedstyrtede engelske og polske flyvere samme nat har søgt tilflugt i hans markstald, føler han sig tvunget til at søge kontakt med den organiserede modstandsbevægelse - kun den kan redde dem til Sverige og videre til England. Dermed støder han på mure af mistro, fuldt berettiget, synes det, på grund af hans kendte forbindelser til den anden side, deriblandt SS-lægen Felix Heide.Begivenhederne følger slag i slag i højsommeren 1943, og hver eneste detalje baserer sig på forfatterens research og fænomenale evne til at fremkalde fortiden, både for romanens hovedperson og for den danske befolkning. Sabotagen vokser i omfang, strejker griber om sig, og spændingen mellem danskerne - også indbyrdes - og besættelsesmagten tager til.Tyskerne frygter gasangreb på flyvepladsen og allieret landgang på Vestkysten. Men værnemagten opfører sig stadig, som om den tror, den kan vinde krigen. Den sætter sin lid til raketvåbnet, som er på trapperne, og de nye jetjagere. Flyvestation Grove udbygges med startbaner til jetfly, og endnu flere landmandsfamilier må forlade hus og hjem. Samtidig benytter Gestapo stadig mere udspekulerede metoder - heriblandt kvindelige lokkeduer og falske modstandsfolk - for at optrevle de fremvoksende modstandsgrupper. Høst 43 fortæller med både alvor og humor et stykke dansk besættelseshistorie: Danmarks vej fra at være samarbejds-partner til krigsmodstander. Bogen slutter med udbruddet af folkestrejken.Erik Juul Clausen er kendt for sine anmelderroste og populære historiske romaner, der tager udgangspunkt i grundig research og en sprudlende fantasi, fx Healeren, Faraos øje (2006) og Borgen på Manhattan (2007).