Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kammertjener

Her finder du spændende bøger om Kammertjener. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Elisabeth Saugmann
    158,95 - 165,95 kr.

    Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Journalist Elisabeth Saugmann trækker på egne og andre journalisters oplevelser med prinsen med smil på læben. Og landet rundt har hun talt med mange forskellige mennesker om deres personlige møder eller langvarige samarbejde med prinsen: musikere, sangere, kunstnere, bridgespillere, erhvervs- og militærfolk, sportsfolk og ledere i kulturlivet, som prins Henrik var en aktiv del af. Hun har også haft samtaler med prinsens personlige kammertjener, Anker Andersen, der fortæller, at prins Henrik få dage inden sin døde ringede og sagde farvel til ham. “Kan De nu have det godt, Andersen.” Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange ”skandaler”, han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Han får broderparten af mindebogens opmærksomhed som den intelligente, særprægede og dybt poetiske pilot, der søgte op i himlens stilhed, da han som ung prins fløj rundt over vore hoveder, uden at vi anede det, og tilegnede sig det lille grønne land fra oven. Helt deroppe, hvor han til gengæld ikke kunne høre vores langvarige folkelige diskussioner fra Gedser til Skagen om landets nye franskfødte svigersøn. Det kan man kalde at se det hele lidt fra oven. Og det kunne han. Om forfatteren Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien Lidt hippie er man vel altid (2015) og børnebogen Super Mouse (2016) samt redigeret Musikkens førstedamer (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

  • - Det danske monarkis sidste dage
    af Adam Estrup
    165,95 kr.

    I sommeren 1992 er Danmark meget overraskende kommet med til Europamesterskaberne i fodbold. Det lindrer imidlertid ikke sjælekvalerne hos landets misantropiske og melankolske Kong Frederik, der er træt af sit konstitutionelle monarki og alle de sleske industrifyrster og kunstnere, han skal underholde. Han har derfor besluttet at abdicere og overgive tronen til sin datter, kronprinsesse Carolina. Men den lille kongefamilies planer om et fredeligt tronskifte kuldkastes, da den revolutionære oprørsgruppe Anonyme Republikanere stjæler guldhornene. Monarkiet kastes ud i en voldsom krise, hvor kun de sidste reminiscenser af enevælden ender med at redde i alle fald dele af det danske rige. Mens resten af landet, på trods af forsøgsvis heroiske indsatser fra en pedantisk politibetjent og kongens tro kammertjener, falder ind i et dystopisk mørke af nordkoreanske dimensioner. Uddrag af bogen ”Det er tid, Deres Majestæt.” Hans Majestæt kiggede traurigt op, duppede mundvigen, rejste sig fra stolen, klar til at aflægge sig de bidske bæster og iklæde sig, med Benedicts altid sirligt venlige og elskværdige hjælp, den vanlige mørkeblå habit, den stribede skjorte og det prikkede slips. ”Du kan bare sende svarene, Benedict, de ser fornuftige ud.” ”Meget vel, Deres Majestæt. Dagens første møde, Deres Majestæt, er med den årlige deputation fra Austfirðingafjórðungur.” ”Javel, og hvad er det de vil?” ”Aflevere 200 liter hvalolie, 10 kilo hvaltand, 50 sælskind og en narhvalsstødtand.” ”Åhh, ja, kan vi ikke se at få stoppet dette islandske ­mareridt? Vi har så vidt jeg erindrer et kælderrum fyldt med hvaltænder og harsk hvalolie. Vi har dog ikke meget anvendelse for det.” Om forfatteren Adam Estrup er født 1964 i København. Far til tre voksne børn. Han er maskiningeniør, har en kandidatgrad i kommunikation og har arbejdet som erhvervsjournalist, chefredaktør, kommunikationsrådgiver og er i dag administrerende direktør. Har udgivet to klummesamlinger. Guldhornene er hans første roman.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.