Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Chloe, Grace og Marjorie vokser op i en flække uden for London under anden verdenskrig. De tre veninder er vidt forskellige og alligevel er de uadskillelige. Deres liv udvikler sig i meget forskellige retninger – Chloe prøver at finde tilfredsstillelse i rollen som hustru og mor for en stor børneflok. Marjorie går efter en succesfuld karriere, mens den socialt ambitiøse Grace gifter sig til penge. Med alderen begynder livet at kaste forskellige prøvelser efter dem i forbindelse med skilsmisse, kvindeundertrykkelse og moderskab. ”Veninder” udkom første gang i 1974 og anses for at være Fay Weldons hovedværk. Stilen er ironisk, distanceret og hudløst ærlig. Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk.
Undskyld, er der nogen, der har set mit liv ...?Lexi er sidst i tyverne og utilfreds med sit job, sit udseende og sin kæreste. En aften, hvor hun er i byen med sine veninder, snubler hun og mister bevidstheden. Da hun vågner op på hospitalet, er hendes sidste minde stadig byturen. Men det viser sig, at hun siden hen har været ude for et trafikuheld, og det nu er 2007. Tre år er forsvundet fuldstændig fra hendes hukommelse. Derfor genkender hun ikke den smækre sag i spejlet med perfekt hud, tjekket frisure og snorlige, blændende hvide tænder. Nu begynder arbejdet med at rekonstruere de forgangne tre år: Hvad har fået hende til at holde af fitnesscentret og kulhydratfattig kost, når hun plejer at foretrække sin sofa og toast med smør? Og hvordan er fyren Taber-Dave blevet til den smukke og succesrige ægtemand Eric? Hvordan i alverden er det lykkedes hende at blive chef? Og hvorfor er veninderne ikke himmelrykte over at se hende, da hun vender tilbage til jobbet?Øv. Måske er det slet ikke lykken for Lexi at have penge, luksus og et lederjob?Ny roman af forfatteren til Shopaholic-serien.
Hun fik 13 i jura, men 03 i husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver hun forvekslet med en ansøger til jobbet som husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men Samantha tager en dyb indånding og accepterer udfordringen. Samantha falder langsomt til i det landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin gamle tilværelse?
Netanyahu blev premierminister i kølvandet på en af Israels største tragedier, mordet på Yizhak Rabin, og han vil sandsynligvis afslutte sin karriere som den premierminister, der er ansvarlig for den største skandale i nationens historie: 7. oktober 2023.Denne bog tager læseren med på en medrivende rejse gennem dette tidsrum og undersøger de vigtigste begivenheder samt den indflydelse, Netanyahu har haft på Israel som den længst siddende premierminister. Et politisk geni, der blev sin egen værste fjende, og som gjorde hvad som helst for at holde fast i magten til skade for sin nation.Under Netanyahus ledelse blomstrede Israels økonomi i flere perioder, og den jødiske stat normaliserede båndene til arabiske nationer. Men han banede også vejen for de mest ekstreme politikere, der nogensinde er set i Knesset, og han har splittet landet mere end nogen anden leder. Han spillede også en afgørende rolle i at styrke Israels som et religiøst samfund, så de ultraortodokse kunne leve i et parallelsamfund med færre samfundsmæssige forpligtelser end resten af befolkningen.Confino har skrevet bogen på baggrund af interviews med de vigtigste personer fra årene 1996-2024 og tilbyder således læseren et sjældent kig bag kulisserne.Der er 28 billeder i bogen.
Tag hånd om din karriere – til inspiration og refleksion er en bog med inspiration til, hvordan du aktivt kan tage hånd om din egen karriere og vælge den bedste vej – vel vidende, at hvad der er den bedste vej kan ændre sig flere gange undervejs i livet. Bogen bygger på Susanne Teglkamps egne erfaringer fra en lang karriere med ledelse både i det offentlige og det private og som professionel karriererådgiver og sparringspartner for mange mennesker gennem årene.Du behøver ikke at læse bogen fra en ende af for at få udbytte af den. Du kan vælge at plukke i den og læse de temaer, som er mest relevante for dig i din aktuelle karrieresituation.Tag hånd om din karriere – til inspiration og refleksion er bygget op om følgende temaer:Da jeg tog et aktivt karrierevalg – Susanne Teglkamps personlige afsæt for at skrive bogenEt sporskifte i karrierenSkal/skal ikke skifte jobHjælpere på din karrierevejAt lande et nyt jobFå succes i dit nye jobHvis du bliver fyretKompetenceudvikling gennem hele din karriereMå det give dig inspiration til at tage hånd om din karriere.
Ramona står over for udfordringer på alle fronter. Hendes chef presser hende konstant, hendes yngste barn er ved at lære at gå på toilettet, hun har en mor, der ikke er bange for at kritisere hende, og som om det ikke var nok, er hendes mand utro. Derfor bliver den varslede voldsomme orkan blot endnu en udfordring, som Ramona må klare. Mens hun kæmper for at evakuere sin familie, tager hun også et barn fra nabolaget under sine vinger – og selvfølgelig klassens marsvin, Clarence Thomas.Med en advarselslampe, der blinker insisterende i minivanens instrumentbræt, navigerer Ramona gennem politiets afspærringer og skybrud. Samtidig håndterer hun akutte toiletbehov, chefens krav og undskyldende beskeder fra sin utro mand, mens hun længes efter de dage, hvor hendes liv var som en Prince-sang, fuld af sexet kreativitet og glæde.Det her var aldrig sket, hvis Prince var i live er en hylende morsom og hjertevarm historie om en kvinde, der er fanget midt i kaos, på randen af at miste kontrollen over sit liv. Denne kvikke og vittige debutroman følger Ramona gennem 48 hæsblæsende timer, hvor hendes verden vendes op og ned af hendes mands affære og den truende orkan.Om forfatterenCarolyn Prusa har blandt andet skrevet for Savannah Magazine og The Charlotte Observer. Hun har tidligere boet i Savannah i Georgia, men bor nu i Connecticut med sin mand, to sønner og en stor hund fra et dyreinternat, der hedder Dale. Selvom hun er flyttet fra Savannah, vil hun altid sige y’all.
Livet som freelancer i London er fuldt af frihed og succes, men bag facaden står Charlotte i stampe. Hun er single, forvirret og sårbar. Så da hun pludselig modtager et ængsteligt brev fra sin gamle barnepige, sætter Charlotte karrieren på hold og rejser til den lille by Grasmere for at fordrive skyggerne i vintermørket. Trods bekymringen glæder hun sig til en hyggelig jul midt i Lake Districts åndeløse skønhed, hvor hun kan fordybe sig i de romantiske digteres poetiske affære med naturen. Men både landskab og folk rummer farlige dybder. Hun har dårligt spist sin første julekage, før hun bliver indfanget i det netværk af intriger og konflikter, der forgrener sig dybt under overfladen af Christmas Carols og kristtjørn. Nogen leger et farligt litterært kispus med landsbyens kontroversielle boghandler, og inden hun ved af det, er Charlotte fanget i et mørke, der ikke lader sig oplyse af pyntegran og julelys. Uddrag af bogen”Hallo? Er der nogen?” Hendes stemme lød underligt sårbar i mørket. Tynd. Klangløs. Hun kunne ikke se nogen, og ingen svarede. Hun gik et par skridt baglæns, indtil hun så for sig, hvordan skyggen kunne være kommet rundt om hende, så hun gik lige i armene på den. Der var ikke langt at gå nu, og hvis nogen ville hende ondt, inden hun nåede hjem så … Bevægede den gren sig lige? Hun knyttede hænderne. Vrede. Man skulle kanalisere sin angst ud i vrede, møde sin modstander i et arrigt angreb, ikke et skræmt forsvar. Hun drejede langsomt rundt om sig selv. Ingen retning føltes sikker. Hvor skulle hun vende ryggen til? Om forfatteren Stine Helth er gymnasielærer i Nordsjælland i fagene engelsk og religion. Netop kærligheden til engelsk litteratur og særligt den klassiske hyggekrimi inspirerer hendes forfatterskab. Skrivningen skaber ro og livsrum i en travl hverdag, og det er håbet, at bøgerne på samme måde kan blive en underholdende oase for læseren. Hun har tidligere udgivet Salt i såret.
I et historisk tilbageblik følger vi gennem et årti lærere, elever og forældre med mere på Almueskolen, mens de forsøger at holde sammen på dem selv og skolen, som de kender den.For ganske langsomt smuldrer denne bastion under strukturændringer foranlediget af elendig politisk ledelse, karriereembedsmænd og konsulenter i fine skjorter og meget stramme bukser. Ser du, Almueskolen og alle andre skoler som den skal pinedød forandre sig i en tid, hvor de folkevalgte roser sig med at være gået reformamok uden at adressere de egentlige problemer, der får et skolesystem til at halse vingeskudt efter andre landes ditto. Fint udadtil skal det jo være, og en løgn er kun en løgn, hvis man bliver taget i at lyve i et mudret system bygget sådan, at ingen alligevel kan drages til ansvar.
23 år gammel bliver Winnie Hollman udråbt som Miss Danmark - en titel, som fører hende til modelkonurrencer i hele verden. Den unge, blonde pige fra Københavns nordvestkvarter bliver snart en del af Paris’ jetset og udvikler sig til en playgirl, der lever det vilde liv på de parisiske natklubber, når ikke hun er på opgave i Milano, Rom eller et andet eksotisk sted i verden for de førende modemagasiner. Under en modeoptagelse støder hun tilfældigt ind i sit store idol, skuespilleren Jack Nicholson, som er på toppen af sin karriere efter filmen "Gøgereden". Det møde bliver skæbnesvangert for den danske topmodel på flere måder. Det er med Jack Nicholson, at hun tager sin første bane kokain, hun bliver vanvittig forelsket i den amerikanske skuespiller og bosætter sig i New York, inden hun flere år senere rejser tilbage til Danmark med et spirende liv i maven. I New York bliver der eksperimenteret heftigt med stoffer i de år, og gennem en af sine mange mandlige bekendtskaber, Tom Sullivan, som hun bliver gift med, går Winnie fra det hvide til det brune pulver, heroin. Det bliver fatalt for hende, men med støtte fra sin mor lykkes det hende at kæmpe sig ud af sin dybe afhængighed af heroinen.
I denne vildt vanedannende roman tager tre oversete kvinder kampen op mod den charmerende, manipulerende tech-iværksætter, der skrev dem ud af sin virksomheds historie.Anna Sarnoff er stadig påvirket af sin hurtige skilsmisse fra tech-wunderbarnet Jake Sarnoff. Hun blev tvunget ud af det firma, hun hjalp Jake med at opbygge, og Anna forsøger at samle stumperne af sit liv, navigere i farvandet som eneforælder til deres to teenagedrenge og tilpasse sig sin nye rolle som ekskone. For at gøre tingene mere komplicerede vil Jake have hende tilbage ... og hans overtalelsesevne frister hende til at sige ja.I den anden ende af byen har den strålende og slående Samanta Flores-Walsh, Jakes kæreste fra college, travlt med at opdrage sin teenagedatter og drive sit blomstrende yogastudie. Selvom deres forhold sluttede for mange år siden, gnaver ubesvarede spørgsmål fra deres tid sammen i hende, og da hun hører, at Jake planlægger at børsnotere sin milliardvirksomhed, begynder hun at spekulere på, om det måske stadig er muligt at opnå retfærdighed.Endelig er der Jakes meget yngre nye kone, Jessica, som kæmper for at holde sig oven vande som nybagt mor, mens hendes højtprofilerede mand bliver mere og mere fjern.I de velhavende enklaver i Seattles tech-elite bliver disse tre kvinders liv viklet ind i hinanden, efterhånden som gamle hemmeligheder tvinges op til overfladen og truer med at ødelægge deres familier. Kvinder er de vildeste skabninger er en feministisk feelgood roman, skrevet med knivskarp intelligens og hjerte og er et brændende blik på familiens kompleksitet og de forhindringer, kvinder navigerer i i alle aspekter af deres liv.Om forfatteren:Andrea Dunlop er forfatter til flere romaner, Kvinder er de vildeste skabninger er hendes første bog på dansk. Hun bor i Seattle med sin mand og to børn.
Er du altid top-engageret og top-motiveret, når du skal præsentere?Hvis ikke, så ligner du de fleste andre mennesker. 75% af os bryder os ikke om at tale foran andre, enten fordi vi er bange for at virke kedelige, sige noget dumt eller blive nervøse.Gennem teknikker indenfor retorik, storytelling og kropssprog viser kommunikationstræner Lise Hansen dig, hvordan du kan bruge stemme, kropssprog og nærvær til at styrke din gennemslagskraft, når du præsenterer. Bliv mester i at håndtere nerver, i at forberede dig og i at opbygge dit budskab, så det giver dig størst mulig påvirkningskraft. Grib publikums opmærksomhed med spændende indledninger og efterlad et stærkt indtryk med kraftfulde afslutninger.Hver en side i denne bog er spækket med praktiske teknikker og indsigt, som vil styrke din evne til at levere professionelle præsentationer effektivt og overbevisende – hver gang. Uanset hvad emnet er.Med bogen ”Professionelle Præsentationer” i hånden lærer du at blive den taler, du altid har ønsket at være.Om forfatterenLISE HANSEN har en kandidatgrad i Interpersonel Kommunikation. Passionen for kommunikation og interaktion mellem mennesker har altid optaget hende.Hun har en udpræget forståelse for signalværdier i budskaber og deres effekt i både det sagte og det usagte. Hendes store ekspertise i public speaking og kommunikationstræning til erhvervslivet har været et naturligt afsæt for hendes soloselvstændige karriere siden 2012.Kunderne er politikere, ministerier, kommuner og virksomheder som Pfizer, Novo Nordisk, Lantmännen, MSD, Grundfos, Novozymes og Tryg.
Modejournalisten Ella Franks vildeste drøm går i opfyldelse, da hun accepterer stillingen som chefredaktør for verdens største modemagasin, som er ved at blive lanceret i Skandinavien. Men midt i drømmen indser Ella, at hun skulle have været mere forsigtig med, hvad hun ønskede sig. Det tilbud, der virkede for godt til at være sandt, med indflydelse, penge og luksuriøse champagnearrangementer, viser sig snart at være netop det – for godt til at være sandt. Og en ulykke kommer sjældent alene. Da Ellas liv falder fra hinanden, ved hun ikke længere, hvad hun skal gøre.Udmattet og skuffet booker hun en enkeltbillet til Indien og tjekker ind på en ashram. Der møder hun meditationslæreren Amit, som åbner hendes øjne på flere måder, end hun troede var muligt.Enkeltbillet til Indien er en feelgood-roman om at nå en blindgyde og lære at finde nye veje fremad. Om livsforandrende indsigter og den magi, der kun kan opstå, når man sætter farten ned og giver plads til den. Bogen var finalist i årets Feelgood hos Adlibris i 2022.Om forfatterenCassandra Brunstedt er født i 1987 og har arbejdet som redaktør, redaktionschef og administrerende direktør på magasiner som Elle Decoration, Elle mat och vin og Metro Mode. I dag arbejder Cassandra som forfatter, foredragsholder og afholder skriveretreats. Enkeltbillet til Indien er hendes debut, og romanen gjorde hende til finalist i årets Feelgood samt nomineret til Adlibrisprisen.
“Det hele begyndte med et ja, der skulle have været et nej. Et klart og tydeligt nej havde været det bedste for alle parter.”Stik imod sin mavefornemmelse siger journalisten Eva ja til at skrive et portræt af en forfatter. Opgaven bliver en umulig balancekunst mellem forfatterens modvilje og redaktøren Monicas ambitioner. Frustrationerne vokser ved Evas skrivebord og tegner sit eget parallelle portræt af den skrivende: frygten for at blive ældre, flashbacks til en fjern ungdom og en stigende irritation over naboens larmende renoveringer. Nætternes serie af forbundne drømme varsler det forestående nederlag med en grotesk opsætning af en families undergang. Portræt er en roman om nederlagets mange sider og genspejlinger. Om hvordan en fiasko kan opleves som samtidige sammenbrud på flere planer.
Amy Perry er målrettet, ambitiøs og temmelig stolt af ikke at være til fals for latterlig romantik. Og hvad så, hvis hun brænder mere for sin karriere end for sin flotte kæreste? Det handler om at prioritere, når man er ung! Men da hun bliver tvunget til at forlade storbyen og tage tilbage til den landsby, der engang var hendes hjem, står Amy over for sit værste arbejdsmæssige mareridt – at oprette et romance-imprint for det forlag, hun arbejder for.Amy forsøger at tilpasse sig livet uden barer, havremælk og storbyforlag, men hun bliver distraheret af at stå ansigt til ansigt med en person, som hun i årevis har forsøgt at glemme. Inden længe er hun dog lige så opslugt af landsbylivet som af de romantiske manuskripter, hun skal vurdere til det nye imprint – og hun opdager usandsynlige paralleller mellem personernes liv og sit eget.Amy Perrys fordomme er en underholdende second-chance rom-com, der får en til at længes efter en weekend på en herregård i England med partoutbillet til årets romantiske bogfestival. Den er fuld af sprudlende ordvekslinger, romantisk energi og personlig udvikling.Om forfatteren:Laura Starkey er født i Warwickshire i 1982. Hun har studeret engelsk litteratur på University of York og er uddannet på Faber Academy. Har arbejdet som gymnasielærer, digital tekstforfatter og redaktør. Selvom hun ikke tror på ”meet cutes”, mødte hun tilfældigt sin egen mand på en perron i Londons metro. Hun bor i West Midlands med sin familie, sin bogsamling og indtil flere kæledyr.
Hver gang der startes en ny virksomhed, startes der også en ny salgsorganisation.Den rette tilgang er forskellen på succes og fiasko, men hvordan vælger man rigtigt, og hvordan undgår man alle faldgruberne? I SALGSLEDEREN tager salgsdirektør Morten Eschen dig med på rejsen, når han opbygger salgsorganisationen i et nyt teleselskab.Det er en praktisk introduktion, der gennemgår alt fra udregning af pris per salg, produktivitet, performance management og ledelse af nye generationer. Det er en lettilgængelig håndbog, der kan benyttes, hvad enten du skal skabe en salgsorganisation fra bunden, skalere en salgsorganisation til at blive større eller drifte og vedligeholde en eksisterende salgsorganisation.Om forfatterenMorten Eschen har 15 års erfaring som salgsleder i C25-virksomheder og startups. I bogen deler han ud af sine erfaringer med at starte, udvikle og drifte salgsorganisationer.
Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.
At være i en tilstand af balance mellem arbejde og privatliv idealiseres voldsomt i vores tid. Det kaster forventninger af sig til os selv og til hinanden om, at vi ubesværet og harmonisk skal kunne veksle mellem det, der typisk præsenteres som to poler. Men livet er sjældent i vater.Når livet kommer på arbejde tilbyder en cirkulær tilgang til personlig trivsel med fokus på, at du løbende forholder dig til livets balancebræt. Bogen hjælper dig til øget bevidsthed og refleksion om egne valg og guider til nye handlemuligheder. Med konkrete værktøjer støtter den dig i at kortlægge din egen situation og justere dit mentale balancekompas.Når livet kommer på arbejde er skrevet til alle, der oplever ubalance i forholdet mellem arbejde og livet i al sin mangfoldighed. Den kan også læses af ledere, konsulenter og HR-professionelle, der søger inspiration til nye handlemuligheder og initiativer og viden om de dilemmaer, som viser sig, når mennesker går på arbejde.
Den sensitive bestsellerforfatter Simone Anna Vilhelmsen, 50 år, fraskilt og single, flytter i det spæde forår ind i en dejlig ejerlejlighed ved Furesøen i Virum sammen med sin kat Toppy efter en hård skilsmisse.Alt er idyl, og kreativiteten flyder, og medierne elsker hende. Livet er godt.Men en dag forvandles hendes skønne liv og karriere brat til et mareridt, da en psykopatisk stalker begynder at forfølge hende, og hans chikane bliver mere og mere truende og ondskabsfuld.Dermed begynder kattens leg med musen. Hun er pludselig blevet offer for stalking. Men hvor langt vil han gå i sit sygelige had til hende? Hvorfor lige hende, og hvad er det, der trigger ham? Samtidig sker der et par bestialske mord i Geels Skov i Virum.Med sine to veninder og sin redaktør kæmper Simone for at få en hverdag til at køre og få sit liv tilbage. Men kan hun?
Ari Abrams har altid været fascineret af vejret, og hun elsker næsten alt ved sit job som tv-meteorolog. Men hendes chef og mentor, den legendariske vejrekspert Torrance Hale fra Seattle, kæmper med sin egen turbulente storm: et kompliceret forhold til sin eksmand og stationens nyhedsdirektør, Seth. Ari, hvis liv ellers altid er fyldt med optimisme og solskin, savner den vejledning fra sin mentor, som hun har brug for, og det frustrerer hende. Den eneste person, der ser ud til at forstå Aris følelsesmæssige klima, er den blide og reserverede sportsreporter, Russell Barringer. Efter en katastrofal firmafest beslutter Ari og Russell at hjælpe hinanden med at løse deres chefers forholdsproblemer, og de håber samtidig at forbedre forholdene for alle på stationen. Med hemmelige gaver og dobbelt-dates forsøger de at genantænde gnisten mellem Torrance og hendes eksmand. Men deres velmenende indblanding får uventede konsekvenser, da Ari og Russell begynder at se hinanden på en ny måde. I takt med at Ari og Russell arbejder tæt sammen, er Ari nødt til at lade ham se sider af sig selv, som hun normalt holder skjult for alle. Spørgsmålet er, om han kan omfavne både hendes mørke skyer og hendes blå himmel. Er Ari og Russell klar til de romantiske omvæltninger, deres planer vil bringe? En tv-meteorolog og en sportsreporter slår sig sammen for at genforene deres fraskilte chefer med uforudsete resultater i denne charmerende romantiske komedie fra forfatteren af Ekskærester on air.Om forfatterenRachel Lynn Solomon har en bachelor i journalistik fra University of Washington og har blandt andet arbejdet for The Seattle Times og KUOW Public Radio. Hun er nu forfatter på fuld tid og bor, skriver og samler på læbestifter i Seattle, Washington. Hun har skrevet både noveller, YA og romaner for voksne. Engang var hun med til at sætte en Guinness World-rekord for flest naturlige rødhårede på det samme sted. Ekskærester on air er hendes første bog på dansk.
Året er 2000, og Frankie elsker sit job som bestyrer af det elegante luksushotel Flanagans i London. Så længe hun har sin families opbakning og sit dyrebare team, kan hun klare hvad som helst. Men da hendes ægteskab vakler, en særlig betroet medarbejder tager sin afsked, og en lille dreng i en hjerteskærende situation får brug for hjælp, begynder hun at tvivle.På den anden side af Atlanten har hendes søster, Billie, al fokus rettet mod sin skuespillerkarriere i Hollywood, der med nogle bump på vejen er ved at tage fart. Verden ligger for hendes fødder, men er hun åben for alt, hvad den har at byde på? Begge kvinder må sande, at livet er fuld af svære beslutninger, men at gode relationer er vigtigst af alt.Åsa Hellberg (f. 1962) bor i Farsta, Stockholm, og har skrevet i alt 15 bøger. Hun er en af Sveriges store bestsellerforfattere, og samlet set har hendes bøger solgt næsten en million eksemplarer. Hun skriver feel good- og kærlighedsromaner, bl.a. den succesfulde serie om Sonja, der også er udkommet på dansk. "Nye tider på Flanagans" er tredje og sidste bog i trilogien om hotellet Flanagans efter "Velkommen til Flanagans" og "Kvinderne på Flanagans".
Kate og Ed bor i London. Hun er en ambitiøs skilsmisseadvokat med store drømme om at klatre op ad karrierestigen. Han er godt tilfreds med sit job som musiklærer og drømmer mest om at stifte familie. De er begge vokset op i den idylliske by Castleton og har været kærester siden teenageårene.Kate og Ed tager altid hjem til jul sammen, og normalt strømmer festlige julehits ud af bilens højttalere. Men i år er det anderledes. I år er bilen fyldt med en iskold tavshed, efter at et voldsomt skænderi har afsløret, at de vil noget forskelligt i livet. Det eneste, de er enige om, er, at deres forhold skal stoppe, og at de ikke vil ødelægge julen for deres familier. De har tre julebesøg på programmet, og med faste smil på læberne kører de afsted for at møde deres respektive svigerfamilier en sidste gang.Med tre julefrokoster, en gammel flamme under misteltenen og deres familiers forventninger er der lagt op til, at hjerternes fest bliver alt andet end hjertelig. Der vil være kalkuner, skænderier og raserianfald i massevis, men det bliver helt sikkert en jul, de aldrig glemmer.Joanna Bolouri har igen skrevet en charmerende juleroman, der med en blanding af ømhed og humor fortæller om livet, kærligheden og alt det, der følger med.
Da Ebbe Thomsen i 1913 fik hyre på et skib i indenrigsfart, havde han ingen anelse om, at det blev starten på et langt liv med en udenlandsk maritim karriere. Hans oplevelser ude i Stillehavet er beretningen om dæksdrengen fra Kolding, der som ung blev drevet af eventyrlyst, videbegær og ikke mindst af den kærlighed, han mødte på Samoa midt i Polynesien.Da han for første gang ankom til hovedstaden Apia, vidste han, at hans skæbne var beseglet. Det var her, han ville leve resten af sine dage.Ved første øjekast lignede det hele en naturperle i skønhed helt uden sidestykke. Det skulle dog snart vise sig, at der under overfladen lå stærke altødelæggende naturkræfter og lurede. Til søs uddannede Ebbe sig til matros, styrmand, telegrafist og navigatør. Hans ansættelse på amerikanske handelsskibe og flair for tal og handel berigede ham også med en maritim handelsuddannelse. 2. verdenskrig satte en brat stopper for en ellers lovende karriere i Polynesien. Skæbnen ville, at Ebbe ufrivilligt måtte foretage et stort karriereskift. Skiftet resulterede i, at han endte som politidirektør. Kærligheden til Polynesien og hans nye familie fjernede aldrig længslen hjem til Danmark. Savnet af hans danske familie fremgår af de mange års brevudveksling. De fleste af brevene hjem til familien blev af sikkerhedshensyn under 2. Verdenskrig gemt i et chartek. De blev først fundet i 1998 og er baggrunden for, at Ebbe Thomsens historie nu kan fortælles. Ebbe Thomsen er forfatterens grandonkel, og det var i et arvet møbel, at brevene dukkede op.
For øjnene af cafeens måbende gæster trækker den succesfulde forretningsmand Erling Knudsen pludselig en pistol. Han ændrer med ét deres liv! Dette sker ved højlys dag i hjertet af Odense.Men hvorfor? Han er på toppen af sin karriere, og hans elektronikvirksomhed, med højtalere som varemærke, er blandt de største på kloden.Pressen går amok! Og politiet sender straks deres nystartede gruppe til Fyn. Politiets Mobile Eliteenhed dykker omgående ned i sagen. Under overfladen gemmer familien på løgne, fortielser og hæslige hemmeligheder. PME skal arbejde hurtigt, for flere personers liv kan pludselig være i fare.Dem han efterlod er en krimi og første bind i serien om Politiets Mobile Eliteenhed. Nanna Vestergaard, Andreas Dahm og Henrik Hertz Davidsen er den nye gruppe, foran dem venter en stor og uhyggelig opgave.
Denne bog indeholder reflekterende, læringsorienterede og biografiprægede lederfortællinger om, hvordan karrieren skifter og udvikler sig på forskellige tidspunkter i livet, og hvad der initierer et faseskift. Lederne giver os deres oplevelser af kontekstens betydning for deres rolle som leder – herunder blandt andet: Hvordan ændrede rammer og vilkår påvirker den enkelte leder og fællesskabetHvor forskelligt de samme overordnede jobrammer praktiseres af forskellige ledereHvor stor forskel et lederskifte kan gøre i en organisationHvor forskelligt den samme leder fungerer i forskellige kontekster. Nogle af lederne i bogen er blevet afskediget, nogle har selv valgt skiftet, og andre er på vej til at blive pensioneret. Fortællingerne handler både om, hvordan et faseskift åbner for udvikling af nye faglige og personlige kompetencer, som før hverken var synlige eller mulige at virkeliggøre. Men også om hvordan faseskiftene kan reducere handlemulighederne ledelsesmæssigt og personligt og dermed udfordre loyaliteten og etikken. Fortællerne er ledere fra det private erhvervsliv, den kommunale sektor, staten og interesseorganisationer – unge ledere, erfarne ledere og ledere, der er på vej til at gå på pension: Jesper Rønnow Simonsen, Helle Vang Andersen, Sofus Rossing, Ole Stilling, Frank Elmer, Signe Nepper Larsen, Søren Thorup, Lise-Lotte Duch og Ivan Jensen.Fortællingerne er filosofisk og respektfuldt rammet ind med et eksistensfilosofisk erkendelsesperspektiv af Sejr Meldgaard. Henvender sig primært til ledere og personer, der arbejder med ledelse. Sekundært til læsere, der er interesseret i ledelse og samfundsmæssige forhold.
Hvordan er det at være kaptajn på et stjernekrigsskib, når man kun ligner et barn? Luna er igennem hele sit liv blevet trænet til at kæmpe for Sora Imperiet i en stor galaktisk krig. Trods hendes størrelse og udseende er hun dog langtfra et barn.At skulle kæmpe i en galaktisk krig, mens man også skal styre et privatliv og sætte sig i respekt over for alle, er ikke let. Venner vil hjælpe og fjender gå i vejen.Prøv at få kærlighedsliv, hobby og karriere i balance, når det føles, som om universet er imod én. Ingen kan alt, så der vil rulle hoveder, være store rumslag, knuste hjerter, kidnapninger, sandheder og meget mere.Fra 15 og op.Bestemt ikke egnet til børn eller selvretfærdige Karan- og Kevin-typer.
Efter endnu en katastrofal date beslutter Lorrie, at online dating er et fuldstændig overstået kapitel. Hun er færdig med mænd, der mener, at de har ret til at påtale, at hun vejer lidt for meget eller er for højlydt. Det kan godt være, at hun er single og kvinde i 40’erne, men hun har et godt arbejde, nogle fantastiske børn, og hun er vel også lykke lig. Det må være nok! Men da Lorrie modtager en venneanmodning på Facebook fra Frankrig, er hun nødt til at tage sin beslutning op til revision. Antoine Rosseau, der for 30 år siden forvandlede en ensom udvekslingsrejse til Frankrig til en uventet romantisk sommer, vil gerne mødes med hende. Men Lorrie er en ansvarlig kvinde, hun kan ikke bare stikke af til Nice med manden, der knuste hendes teenagehjerte ... eller kan hun? Alle kvinder er smukke er en vidunderlig og morsom feel goodroman om at finde sin plads i livet og om at give kærligheden en ny chance. Og nogle gange findes det rigtige valg lige foran næsen på en, uden at man kan se det. Fans af Joanna Bolouri, Sophie Claire og Julie Houston vil også sætte pris på denne roman.Fiona Gibson er forfatter og journalist. Hun er født i Yorkshire, men bor nu i Glasgow i Skotland. Hun begyndte allerede at arbejde på magasiner som 17årig og har også skrevet for The Observer, The Guardian og Elle. Hun er nu forfatter på fuldtid og skriver så mange bøger, at hun også udgiver bøger under pseudonymet Ellen Berry.
I Panseren & tøsen fortæller begge deres historie. Erik Hauervig, der også er forfatter til fem kriminalromaner, beretter om sin karriere som politimand med speciale i prostitution, og så giver han sin skarpe mening til kende om, hvorfor købesex bør forbydes i Danmark, og fortæller om sit virke i NGO-organisationen NEWLIVES, der arbejder for at hjælpe kvinder til at starte en ny tilværelse. Marlene Simoni fortæller gribende og stærkt om, hvordan hun – og mange kvinder som hende – er endt i prostitution, og hvad man oplever i en verden, som de færreste af os kender til. Marlene beskriver desuden sin vej ud af prostitution til et almindeligt liv, hvor al mad ikke længere har en bismag af latex.Panseren & tøsen er en bog, der gerne må skabe debat og dialog. Erik Hauervig og Marlene Simoni tager selv hul på debatten i bogens tredje del, hvor de diskuterer lystigt med hinanden. De er ikke enige om, hvad der er vigtigst: et forbud mod købesex eller en styrket indsats med handleplaner og forebyggende indsatser for de enkelte kvinder. Eller hvordan de to ting skal kombineres. Men de er enige om, at noget må der gøres.Uddrag af bogenEn dag ringede min telefon. Det var den vagthavende: ”Hauervig, jeg har en hastende sag til dig. Du har jo alt det med de prostituerede, kig over.”Jeg hastede hen til vagthavendes kontor sammen med min medhjælper Susanne, og da vi trådte ind på hans kontor, sad han med et smørret grin og sagde: ”Hauervig, der er netop sendt en ambulance med læge til en massageklinik i Eskildsgade. De har fundet en bevidstløs, nøgen kvinde, vil du kigge på sagen?”Susanne og jeg fik fat i en patruljevogn og kørte hurtigt til stedet. Vi ankom lige efter ambulancen og lægebilen. De to ambulancefolk fik straks lagt et tæppe omkring den nøgne kvinde, mens lægen gik i gang med at behandle hende. Han var hurtig til at konstatere, at der var tale om en overdosis medicin eller narkotika, hvorfor han gav hende en gang modgift. Lægen oplyste, at han ville have hende omkring hospitalet for at undersøge hende nærmere, men at hun var uden for livsfare.Om forfatterneErik Hauervig er tidligere panser. Marlene Simoni er tidligere prostitueret.Begge har de arbejdet over 35 år i en branche, der ikke kan undlade at efterlade ar på krop og sjæl, uanset om man er lovens lange arm eller spreder sine ben mod betaling fra liderlige mænd.
Maria lever et godt liv med mand, børn og karriere. Men der er nogle tråde fra hendes barndom og ungdom, hun ønsker at forfølge. Derfor tager hun en uge til sin barndomsby i det jyske. Som barn havde hun følt, at hendes vinger blev stækket, og at alle – ikke mindst forældrene – kun levede på halv kraft i al deres selvretfærdighed. Dog undtagen hendes veninde Liv, der lærte hende at gribe dagen og at flyve. I løbet af ugen i Jylland genoplever hun sin opvækst, og efterhånden ser hun mere nuanceret på de mennesker, der har præget hende. Hun har nu endelig også villet og turdet tænke på døden, og i lyset af det kan hun nu fortsætte sit gode liv.
En seriemorder er på fri fod. Indbyggere i Cabarita Beach presser på for en anholdelse, men uden spor, uden budget og med et uerfarent team står politiefterforsker Jack Creed i en yderst vanskelig situation.Drabene begyndte for ti år siden, men efter fem mord har fundet sted inden for de seneste atten måneder, er byens indbyggere paniske. Drabene er identiske: Alle er sorte, kvindelige prostituerede med et stofmisbrug.Bortset fra det seneste offer. Han er anderledes.Jo Boston-Wright slutter sig til Creeds team. Hun kommer fra en politifamilie, men som kvinde uden erfaring i mordsager skal hun bevise sit værd på det mandschauvinistiske team. Hun afdækker et vigtigt spor, der sætter en stille, pensioneret eksmilitærpolitibetjent i forbindelse med drabene.Medierne hungrer efter en anholdelse. Hvis hun har ret, vinder hun teamets anerkendelse, men hvis hun tager fejl, vil det ikke kun være enden på hendes karriere, men også på Jack Creeds.Uddrag af bogenPolitiefterforsker Jack Creed kiggede på de døde kroppe fastgjorte på en væg i bevislokalet. Der var en lighed; de var alle sorte, de fleste indfødte. Deres ansigtet skreg uskyldighed. Ingen var over 25. Det første offer var blevet myrdet for omkring 10 år siden. Det seneste var fundet for omkring 8 måneder siden, overhældt med syre og huden pillet af hans krop. Creed var hentet ind for at supervisere sagen. Alle mordene var sket i og omkring Cabarita Beach, en søvnig kystby i det nordlige New South Wales, Australien. Den var mest kendt for surfing og fiskeri, men nu var byen ved at opbygge et ry som ’nordkystens mordhovedstad’. Den lokale politibetjent var vant til at tage sig af fulderikker en gang imellem, men mord var ikke hans ekspertise.Om forfatterenC.T. Mitchell er australsk Amazon-bestsellerforfatter. I 2017 vandt han Readers Choice Award for Mordmysteriet.
Clara har haft en klar plan med sit liv: Hun ville være lærer og dele sin glæde ved bøger og læsning med fremtidens unge. Men sådan er virkeligheden ikke blevet. Eleverne er umotiverede, forældrene er krævende, og kollegerne er fjendtlige. Men da hendes ungdomskærlighed Jonathan dukker op i hendes liv igen, kan Clara pludselig se muligheden for at forandre sin tilværelse. Problemet er bare, at Claras søster Paulina, der ellers har haft for vane at skifte kæreste lige så ofte, som hun skifter undertøj, pludselig kommer hjem med en sød fyr. Marcus er rar, hjælpsom og faktisk interesseret i bøger og litteraturens verden, og Clara opdager lidt for hurtigt, hvor tiltrækkende han er. Men Marcus er bartender, uambitiøs og, vigtigst af alt, Paulinas kæreste.Som en åben bog er Sara Molins debutroman, der viser en ung kvindes usikkerhed og utilpashed i den karriere, hun troede var den rigtige, samtidig med at hun må lægge arm med sine egne følelser, sit selvbillede og sit moralske kompas.Sara Molin født i 1983, bor i Sollentuna med sin mand og deres tre børn. Hun underviser i svensk og svensk som andetsprog på gymnasiet og bruger sin fritid på at skrive feelgood-litteratur.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.