Bøger om Klasseskel

IKKE MIG fra 1991 er Eileen Myles’ gennembrudsdigtsamling, skrevet i firsernes New York. I åbningsdigtet afslører digteren sin hemmelige – fiktive – identitet som en Kennedy og proklamerer: “vi er alle Kennedy’er. Og jeg er jeres præsident.” I 1991-92 stillede Myles faktisk op til præsidentvalget i USA. Det siger lidt om, hvor radikal en praksis, der er tale om. IKKE MIG er kompromisløs og normkritisk, både i sin trashede, viltre form og i sit indhold. IKKE MIG handler om køn og homoseksualitet, klasseskel og byfornyelse. Og om barndom og kærlighed. Telefonsvareren, som blinker.Bogen er oversat af Mette Moestrup.EILEEN MYLES, f. 1949, voksede op i en katolsk arbejderklassefamilie i Boston og flyttede til New York i 1974 for at blive digter. Forfatterskabet tæller tyve værker og spænder over poesi, romaner og essays. Romanen Chelsea Girls (1994) blev genudgivet i 2015, og samme år udkom det store digtudvalg I Must Be Living Twice. New and Selected Poems. Myles har modtaget en række priser, bl.a. Guggenheim Fellowship og Shelley Memorial Award, og blev i 2014 populært kendt som muse for en karakter i tv-serien Transparent. The New York Times har omtalt Myles som “en kultfigur for en generation af post-punk kvinder, der skaber deres egen litterære avantgarde”. Myles er desuden performancekunstner og har bl.a. optrådt med gruppen Sister Spit. Eileen Myles omtaler sig selv med det kønsneutrale “de” (ikke “hun”). Man kan sige, de fremskriver en outsiderposition som universel.

Kære læserVi beklager på forhånd, at du ved at åbne denne bog vil stifte bekendtskab med alt andet end et yndigt land: Udkantsdanskerne er ved at koge over af fremmedhad. Flygtningene kan ikke kende forskel på dit og mit. Dagpengemodtagerne vil hellere gå i opløsning end på arbejde. De udviklingshæmmede søger tilflugt i absurde fantasiverdener. Pædagogerne er tabt på gulvet og kan hverken samles op eller sættes på plads. Men op af den rød-hvide mødding spirer en række karakterer, som vælger at bide tænderne sammen og gå deres egne veje i det danske kastesystem. LÅN MIG DINE TÆNDER balancerer mellem roman og novellesamling, mellem socialrealisme og folkeeventyr, mellem tragedie og satire. Det er en finurlig fortælling om mennesker og dyr, der står i lort til halsen.God læselyst, hvis du kommer så langt.Venlig hilsen forfatteren og forlagetGustav Foss (f. 1990) er en af vor tids nyeste og mest ukendte forfattere, og derfor er hans debutbog, som du sidder med i hånden, hverken oversat til andre sprog eller vinder af litterære priser.Anmelderne skrev:"De fire noveller er subtilt flettet sammen, og manden har et umiskendeligt talent.” – Mikkel Bruun Zangenberg, Frihedsbrevet"Hvis man synes, at Kasper Colling Nielsen er sagen, vil man også føle sig hjemme i dette litterære syrebad af en novellesamling.” – Bogmarkedet

Johan Skjoldborg, husmændenes forfatter, fik sin debut med novellesamlingen I skyggen i 1893. Han siger selv, at han henter sine emner fra livets skyggeside, altså fra de laveste sociale lag, hvor han har sine egne rødder. Det er disse mennesker han kender, og de har hans sympati. I novellerne møder vi en række hovedpersoner, som alle har en drøm. De har en sag at kæmpe for, men hvor er det svært at nå frem til målet. Hvor er det svært at gøre drømmen til et eventyr! Kan den grimme tudse virkelig blive en smuk prins? Hovedpersonerne mangler uddannelse og viden, og de mangler kapital. Det sidste skyldes ikke mindst, at der hele tiden bliver flere munde at mætte, da der almindeligvis kommer dumpende endnu et barn hvert eneste år. Men sådan er livet jo! Johan Skjoldborg fik stor succes med sin lille bog. Husmændene havde fået deres egen forfatter.

I "Nattevagt" møder vi den unge fanatiske maler Jørgen Hallager – kaldet "røde Hallager" såvel for sit røde hår og flammeskæg som for sine radikale holdninger. Hallagers far var skolelærer i Vestjylland, hvor han fik hug fra samfundets side, fordi han ikke ville lukke øjnene, når han så uretfærdighed omkring sig. Det førte til et uretmæssigt fængselsophold, der senere drev ham til en tidlig død af druk. Farens frygtelige skæbne har sået et voldsomt had til de højere klasser, og det er røde Hallagers forbandelse, at han en dag forelsker sig i Ursula Branth, der som datter af en københavnsk etatsråd og kunstmæcen er symbolet på alt, hvad han foragter.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter Henrik Pontoppidan (1857-1943) skrev en lang række stærkt samfundskritiske romaner, der giver et usædvanligt omfattende billede af datidens Danmark. I 1917 modtog han Nobelprisen i litteratur og anses også i dag for at være en af de største danske forfattere nogensinde.

Professoren, kalder man Gunn Haven i det lille landsamfund, hun er flyttet til for at hellige sig sit forskningsprojekt om gammaglimt og det tidligste univers. Her forestiller Gunn sig, at hun kan være i fred med sine stjerner, sine rutiner og stueplanten Mike, mens hun vandrer i landskabet og venter på livstegn fra fjerne galakser og den dreng, hun skal forsøge at slippe ud i voksenlivet på den anden side af kloden.Men det kniber med at holde fokus på evigheden, for selv herude, mellem skydetårne og læbælter, findes der andre mennesker, som kommer drivende ind over grænser og skel, med nysgerrighed eller vold og magt.Spænd handler om at række over urimelige afstande. Universets, men også dem mellem mennesker, de levende såvel som de døde. Om at være hjemme i det dybe univers, men føle sig fremmed de fleste andre steder.Om forfatteren:Dorthe Nors (f. 1970) har gennem to årtiers forfattervirke opnået bred international anerkendelse. Hun er oversat til 25 sprog, udgivet i prestigefulde medier verden over, og i 2017 var hun finalist til The Man Booker International Prize. Hendes værker tæller bl.a. novellesamlingen Kantslag, romanen Spejl, Skulder, Blink og senest essaysamlingen En linje i verden, som blev præmieret med Blixenprisen for Årets Bog 2022.

”Hun er lidt ... ikke blot usædvanlig, men hvad skal jeg kalde det – excentrisk. Jeg har hørt, at hun har en alligator som kæledyr. At hun går tur med den. Forstår du? Kort sagt,” sagde major Ilić og så mig i øjnene, ”nu ved du det hele.”Den serbiske kavaleriofficer Stevan bliver af sin overordnede pålagt at undervise en ung, egenrådig godsejerfrue, Veronika, i ridning. En opgave han dårligt kan tage alvorligt i en tid, hvor Europa smuldrer.Slovenske Drago Jančars kalejdoskopiske roman begynder som en romantisk historie i de urolige år op til Anden Verdenskrig og folder sig ud til et mangefacetteret portræt af en kvinde – og en understregning af, at krig ingen vindere har. En litterær roman om erindringens dybe smerte, skrevet med udgangspunkt i virkelige begivenheder.Jeg så hende i nat udkom første gang i 2010 og blev tildelt den slovenske Kresnik Pris som årets bedste roman og i 2020 som årtiets bedste roman, samt ikke mindst den franske Prix du meilleur livre étranger (2014). Romanen er ganske imponerende oversat til mere end 20 sprog.

En ung pige bliver voldtaget og efterladt tilsyneladende død på stranden. De to, der har gjort det, bliver aldrig stillet til ansvar for deres handlinger, selvom alle i det lille samfund ved, hvem de skyldige er. Vi er i begyndelsen af 1920'erne, hvor de gamle klasseskel er under opløsning i verden, men stadig lever i bedste velgående i den lille by nær ved havet. Hændelsen får konsekvenser for de implicerede i mange årtier efter på måder, som ingen kunne have forestillet sig. Det er en handlingsmættet bog, om hvordan det uønskede sendes afsted, men ofte vender tilbage på en måde, man ikke havde forventet. Uddrag af bogen Signe så sig omkring. Her var ikke nogen. Her var aldrig nogen. Hun havde hele stranden for sig selv, som hun plejede. Længere nede ad stranden havde de bygget nogle nye huse. Store grå murstenshuse med tunge stråtækte tage. Det var de rige inde fra storbyen. De var her kun om sommeren, men de var her sjældent i maj. De kom her kun i skolernes sommerferie – i juni og juli. De tog hjem igen til august. Langsomt lod hun sin kjole glide af sig. Det tunge stof landede på sandet. Havde det blæst, ville hun have lagt en sten ovenpå, men i dag var det vindstille. Om forfatteren Morten Krøger (f. 1966) debuterer med romanen Sagnet om Signe. Han er i dag bosiddende i Nykøbing Sjælland, hvor han arbejder som freelancer, men har i mange år haft sit virke i Finland, hvor han har arbejdet som underviser og bl.a. taget en grad i finsk historie.

Da Danmarks første grundlov i 1849 afløste enevælden blev folk frie.Men allerede i 1854 kom tyendeloven, som gjorde en stor del af befolkningen ufrie§ 23Uden husbondens samtykke er tyendet ikke beføjet til at lade sin tjeneste udføre af andre. Heller ikke må tyendet uden husbondens tilladelse forlade huset i egne anliggender, eller blive borte længere end tilladt.Vi tjenestefolk var vandrefolket, en slags zigeunere, midt i alt det bosiddende. Vi hørte ikke med; den skånsomhed, hvormed man behandlede de bosiddende, fik vi ingen del i, vi var underkastet en særlig lov, tyendeloven – en slavelov, som bønderne trofast hjalp hinanden med at håndhæve over for os efter dens ordlyd. Efter tyendeloven måtte vi ikke forlade gården og dens tilliggender hverken ved nat eller dag uden husbondens tilladelse; og denne tilladelse var bønderne meget husholderiske med. Folkene skulle ikke forvænnes! Karlen havde fri en søndag om måneden; men jeg fik først fri, da jeg foregav at jeg absolut måtte i kirke og høre Guds ord. Det turde husbond ikke sidde overhørig og gav mig fri. Og hurtigere er jeg vel aldrig løbet i mit liv, selv ikke da jeg som vogterdreng bibragte Spasianna levemåde; Længslen efter hjemmet og de små søskende piskede mig afsted. Men bønderne bistod hinanden med at kontrollere tyendet, og inden ugen var gået vidste husbond, at jeg ikke havde været i kirke. Det var en ret alvorlig sag, for jeg bedrog jo ikke kun ham men selve Vorherre. Det varede noget inden jeg igen fik lov til at løbe hjem.Martin Andersen Nexø: Lille kræ. 1936Mens resten af verden forandrede sig mellem 1854 og 1921, var tyendeloven, næsten som naturlov, stadig grundlag for levevilkårene for den fattigste del af befolkningen.

Johan Skjoldborg giver her en skarp skildring af gårdmændene, der både økonomisk og politisk er den herskende klasse ude på landet i slutningen af 1800-tallet. Ejeren af Hyldgaard er den absolutte sognekonge, der kan klare alt, og som har endnu større ambitioner på sin søns vegne. Sønnen Per, der er bogens helt, vælger imidlertid at leve sit liv efter et helt andet mønster, da hans succeskriterier ikke svarer til forældrenes. Han lader sig gerne glide et par trin ned ad den sociale rangstige for at blive gift med den simple proletardatter, der er hans store kærlighed. Han foretrækker at være sammen med sine dyr og børn og have tid til at glædes over naturen fremfor at påtage sig offentlige hverv. Han vælger heller ikke venner efter social anseelse. I følge Skjoldborg hører han til de nye mænd, som et ordentligt samfund har brug for.

Romanen "Min broders levnet" handler om to vidt forskellige brødres skæbne i 1830'ernes København, især den dæmoniske soldebroder Arthur og dennes liv uden for rangklasserne. Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning.