Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Lisel tager læseren med på en indre forandringsrejse, dybt forankret i data. Hun viser os, hvordan alt omkring os er bundet sammen, og hvordan vi selv kan finde trivsel ved at løfte blikket og handle i medfølelse. Fra Darwin til Einstein til forskningen af de planetære grænser til medfølelse og mindfulness. Vi kommer vidt omkring, men med fødderne solidt plantet i jorden - og data.Bogen handler om at se det fornuftige i at omfavne nye tilgange til livet - hele tiden med et fast greb i viden og indsigter om dyrenes følelsesliv, nye landbrug, naturens indflydelse på vores hjerne og immunforsvar, mikrolivet i maven og i jorden. Emner, der på smukkeste vis flettes sammen i bogen.Med eksempler fra Lisels eget liv og hendes letlæselige forklaring af data, så giver bogen håb, men også motivation, til at tage den samme rejse, som hun selv har været på og igennem den udvide vores cirkel af medfølelse. Derfor afspejler bogen også Lisels person, for hun drives hele tiden til at forstå, hvad der er fakta bag en ide, tanke eller påstand. Og netop det er en drivkraft, man som læser får stor glæde af.
JØRGEN PINGVIN elsker at være kreativ og bygge ting og JØRGEN PINGVIN er altid i gang med ting og sager ...JØRGEN PINGVIN GØR NOGET VED KLIMAETMor Jytte og far Finn er helt ulykkelige, for de har hørt i radioen, at polerne smelter - og hvad skal der så ske med deres familie på Sydpolen?Jørgen Pingvin kan ikke rigtig holde al den larm ud, så han beslutter sig for at bygge en klimamaskine. Men sådan en maskine er ret tung, så Jørgen Pingvin får brug for hjælp af sine venner Jørgen Kanin og Ketty Kat.Skønne detaljerige billedbøger om JØRGEN PINGVIN, der har svært ved at sidde stille og lytte i skolen, men elsker at være kreativ.Endnu en genial historie om den søde og opfindsomme Jørgen Pingvin og hans ven Jørgen Kanin. Et skønt makkerpar, der ikke er til at stå for. Selv titlen er opsigtsvækkende og vækker ens nysgerrighed, og det er sjovt at følge fremdriften af det skøre påfund, der ender med at vække stor glæde. Sproget er fint, og tegningerne er charmerende i den velkendte stil fra de tre forrige bøger om Jørgen Pingvin.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienBilledbøgerne om JØRGEN PINGVIN er skønne hverdagsfortællinger om at slippe fantasien og kreativiteten løs. Lun humor indgår både i sprog og illustrationer og figuren JØRGEN PINGVIN giver minder om tegneren og børnebogsforfatteren Jørgen Clevin, som fra 1950'erne tryllebandt mange børn med sine kreative børneprogrammer i TV.Stor anbefaling herfra. Køb dem!Lektørudtalelsen på første bind i serien
Marcel er på vej til en fodboldcamp i Sydfrankrig – tror han! For da bussen når frem, vågner han op og ser til sin forbløffelse sneklædte bjerge. Han er havnet i en camp for miljøaktivister. Heldigvis finder han sammen med Laila, Claudia og Roman. Snart opdager de fire venner, at der er noget galt: De to miljøforskere, der skal holde oplæg, begynder at opføre sig mærkeligt. Det skal vise sig at blive en farlig opdagelse.
I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på naturen som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske overbevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.
Røn & bæk en illustreret digtsamling, der udspringer af digterens møde den danske naturs vilde beboere, gråbynken, havemælden, agertidslen, cikorien og mange flere. Den er en hyldest til de sejlivede planter, som kommer tilbage år efter år, på trods af vi menneskers indædte kamp imod dem.Digtsamlingen er lokalt forankret i Rønnebæksholms have i Næstved, hvor planterne er blevet mødt og beundret. Under digtene strømmer Rønnebækkens sang, en sang om liv og glæde, der afløses af mørke, strømlining og rørføring, men til slut ser lysglimt og håb for livet igen.Røn & bæk er en stedsspecifik digtsamling med rødder i Rønnebæksholms 'Medicinhaven for Radikal Omsorg'. Digtsamlingen udgives af forlaget Uro og kunsthal Rønnebæksholm som en del af Bikubenfondens 'Udstillingsprisen Vision 2020', der gik til udstillingen Soil.Sickness.Society.
Manna er en serie af ni digtsuiter, som er skrevet over en periode på ti år fra 2013 til 2023. Til sammen udgør de en fortælling om at flytte fra København til et husmandssted i Vestjylland, blive mor, flytte tilbage til byen, have små børn under corona, blive skilt og finde hjem i sit feminine pronomen.Digtene handler om at finde vej ind i voksenlivet – at ”blive voksen uden at blive til sten” som det står et sted. Om at gå fra et forhold selvom alle råder én til at gøre det modsatte. I teksterne fletter skriften og livet sig sammen på måder som kræver nærvær og forandring af jeg’et og dets omgivelser. Gennem hele bogen løber en søgen efter alternative livsformer: en overensstemmelse mellem ord og handling, drømme og virkelighed, og en søgen efter veje ud af en normalitetsforståelse, som undergraver livsgrundlaget på planeten Jorden.Her er skriften både et personligt og et fælles anliggende, som befinder sig i det åbne spørgsmål om, hvad det giver mening at sige og hvorfor. Fælles for digtene er, at de er skrevet med et, måske utopisk, håb som en håndsrækning eller en henvendelse, fra det personlige ind i det fælles eller fra det individuelle ind i det samfundsmæssige. Det håb driver og bærer skriften og relationerne gennem bogen.Liv Sejrbo Lidegaard (f. 1986) er cand. mag i Litteraturvidenskab, uddannet fra den svenske forfatterskole Litterär gestaltning i 2014 og har tidligere udgivet to værker, nemlig Fælleden (digte, 2015) og Vi er her (digte, 2018).Udgivet af forlaget OVBIDAT 25. oktober 2024.
Forfatter: Anne Erica LarsenGrafisk designer: Kamilla Voss AsmussenVidste du, at Danmark er et af de sikreste lande at leve i, når det kommer til klimaforandringer? Og vidste du, at der bliver gjort mere end nogensinde før for at hjælpe klimaet?Hele verdens klima hænger sammen. Alle mærker klimaforandringerne, men på forskellige måder.Her i bogen kan du læse om, hvordan klimakrisen påvirker lande forskelligt. Du kan også læse om, hvad lande i hele verden gør ved det. Og om hvorfor det er vigtigt, at vi samarbejder.FAKTA KlodebogMålgruppe fra 10årFotos og illustrationer i farver Læs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkFAKTA Klodebog
Forfatter: Anne Erica LarsenGrafisk designer: Kamilla Voss AsmussenVidste du, at vores mad og drikke udleder mere CO2 end alle biler i Danmark? Og at hver dansker i gennemsnit smider 47 kg mad ud om året? Her i bogen kan du læse om, hvordan madspild og køernes prutter og bøvser påvirker kloden. Hvordan man kan få kikærter til at smage godt. Og hvorfor det er en god ide at spise meget frugt og grønt. Med viden, tips og lette opskrifter inspirerer bogen dig til, hvordan dine madvaner kan gøre en forskel – én mundfuld ad gangen! Prøv bønnebrownies, lav dine egne klimakys og sprøde chips, eller sæt fut i dit vand med sjove smage. FAKTA KlodebogMålgruppe fra 10 årFotos og illustrationer i farver Læs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk
Økomusen genbruger er tredje bind i serien om Økomusen. Det er en oplevelsesrig og lærerig børnebog skrevet af Elisabeth Reppel. Bogen er ikke skrevet for at gøre børn til små klimaaktivister, men er et forslag til, hvordan man kan tænke empati og omsorg for Jorden, ind i sin opdragelse, på samme vis som vi gør det med empati og omsorg for hinanden. Tag med på Økomusens rejse, og vær med til at give Jorden bæredygtige gaver. Økomusen elsker vores fine Jord og vil så gerne give den en gave, men den har brug for hjælp til at finde den rigtige gave at give. Derfor besøger den pigen Lisa, som er meget klog. Lisa lærer Økomusen om genbrug, og om at den kan give Jorden en pause, når den arver eller køber brugt i stedet for at købe nyt. Lisa lærer også Økomusen, at den kan give både sig selv og Jorden en gave ved at låne bøger på biblioteket.
"Mirakler i Mejlgade" er fortællingen om en lille gruppe dedikerede mennesker, der besluttede sig for at ændre uddannelse og pædagogik for altid.For første gang nogensinde blev en videregående uddannelse født ud af ungdomskulturen, som den blev levet og følt på gaden, klubscenen og i aktivistmiljøerne i 80'erne og 90'erne.Dette er historien om KaosPiloternes første 15 år."Mirakler i Mejlgade" sætter fokus på KaosPiloternes progressive uddannelsesfilosofi, frigørende pædagogik, værdibaserede iværksætteri og holistiske ledelsestænkning.Et uddannelsesmirakel til tiden – dengang som i dag.
Billedbog om luftforurening og klimaforandringerFinn og Skip skal prøve at flyve med en hangglider. Finn har et kort med, men en fugl snupper det, så de må følge efter fuglen for at få det tilbage. Det ændrer på ruten, og pludselig oplever Finn og Skip, at luften omkring dem ikke længere er så rar.Det oser fra byens trafik og fabrikker, og de flyver forbi en stinkende losseplads og støder næsten sammen med et fly. Under et vældigt stormvejr kommer de helt ud af kurs, men får øje på et fyrtårn på en lille ø. Her lander de og bliver inviteret indenfor. I fyrtårnet er en flok forskere samlet. De undersøger, hvordan menneskets brug af jordens ressourcer påvirker klimaet.Finn og Skip lærer en masse om, hvordan de selv kan passe bedre på klimaet.Virkelig fin bog om klima- og vejrforandringer. Historien er sød og hyggelig - trods det lidt dystre budskab. Bogen har smukke, detaljerige illustrationer i varme, blide farver. Fortællingen kan bruges som udgangspunkt for samtale om klimaforandringer, og hvad man selv kan gøre.Lektørudtalelsen
En anderledes bog om Fadervor, der tager den kendte bøn linje for linje og laver en kort udlægning med et forsøg på at perspektivere den gamle bøn til vor tid, herunder en virkelighed med en buldrende klimakrise.Fadervor reciteres over hele verden i forskellige oversættelser, og man kan spørge hvorfor? Hvad er det, der gør, at Fadervor stadig giver mening, også for moderne mennesker? En bøn, der taler tiden imod, uden at være moraliserende.
Flere og flere danskere vælger at sige farvel til kød. De gør det fx af hensyn til klimaet eller dyrenes velfærd. Men hvordan kan man passe på klimaet ved at droppe bøffer og bacon? Og hvordan hænger dyrevelfærd sammen med at blive vegetar eller veganer? Det kan du blive klogere på her, hvor du også kan læse om at være fx ovo-vegetar eller fleksitar. Og om at spise efter madpyramiden og få næringsstoffer til kroppen og hjernen. Vil du lave en lækker kødfri sandwich? Så få masser af inspiration sidst i bogen.
Jord. Den mørke, fugtige masse, vi lever ovenpå, men som vi sjældent ser, fordi den er dækket af fliser, asfalt eller planter. Når vi graver, sår og planter til, er vi sjældent i tvivl; der udfolder sig et væld af liv i form af planter, rødder, frø og alskens kryb og kravl i jorden. Men hvad er det egentlig, og hvilken betydning har jorden for dyrkningen, klimaet og bæredygtigheden?Bogen tager dig med rundt i alt, du skal vide om jord, når du gerne vil dyrke jorden på bedste vis. Bogen er skrevet til dig, som gerne vil gå grundigt til værks, uden at du nødvendigvis har en masse haveerfaring. Bogen er krydret med illustrative fotos, tips og metoder.Om forfatterAnette Hougaard Nielsen er geolog og ph.d. i geografi og har skrevet en række artikler om klima, natur og miljø, både almene og videnskabelige. Anette Hougaard Nielsen har en baggrund fra økologisk landbrug helt tilbage fra opstarten af økologien i 1980’erne, og hun driver i dag mikrogartneriet Spiselige Stauder i Århus samt Hjemdal Skovhave ved Randers Fjord. Hun har desuden holdt kurser om naturemner og har medvirket til vurdering af naturkvalitet, naturrestaurering og paragraf 3-områder i Danmark.E-bogen er lavet i fixed format
Forfatter: Tanja Rohini BisgaardGrafiker: Kamilla Voss AsmussenLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkVidste du, at der findes truede pattedyr i Danmark?Ulven, odderen og hasselmusen er nogle af dyrene, der er ved at forsvinde fra den danske natur.Her i bogen kan du læse om, de truede pattedyr i Danmark, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem.FAKTA KlodebogFarvefotos og illustrationer i hele bogen.Målgruppe: fra 10 årStøttet af Statens Kunstfond
“Jeg ved godt at det er svært for din ynkelige menneskehjerne at rumme, men jeg er Døden. Du kender vel smøren: Manden med leen dukker op når folk dør, bla bla bla og alt det der.”Irene overlever at blive kørt ned af en lastbil, men Døden, Kaun, synes at det er alt andet end et mirakel. Faktisk er det decideret forfærdeligt. Nu hænger de på hinanden indtil hun dør, og de er ikke just enige om hvornår det skal ske. For at gøre det hele endnu værre, så er Irenes menneskelighed lidt som en sygdom … Den smitter.Mens et alt for koldt efterår raser, prøver Irene og Kaun at finde ud af hvordan de slipper af med hinanden. Undervejs falder de over det mystiske narkotikum angel, og Irene indser at det måske – bare måske – er okay at have Døden på slæb?Sjælebundet-serien er en paranormal romance om uønskede følelser, klimaudfordringer og det mystiske angel.
I havbyen Tangstrup bor den gamle havheks, Hulde. Hulde er byhavheks og sørger altid for, at Det Magiske Vandskjold holder havvandet ude af husene i den lille by. Havfolket elsker deres tørre huse, for så får de ben at gå på i stedet for en hale.Men en dag går det helt galt …Huldes nye lærling, Vilda, har nemlig ikke meget tålmodighed, især når det handler om at lære at trylle ordentligt fra Huldes store, forbudte tryllebog.
Det internationale klimapanel: IPCC er en vigtig kilde til information om klimaændringer. Desværre kan man ikke fuldt stole på IPCC, da panelet ofte overdriver omfang og konsekvenser af klimaændringer og holder folk væk fra diskussionen, som mener at solen spiller en rolle for klimaet. I denne bog giver en gruppe dygtige fagfolk et kvalificeret modspil til IPCC
Lix: 16Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.
Vi er for mange mennesker, der forbruger og forurener for meget og lægger beslag på for meget plads. Resultatet er efterhånden alment kendt: En biodiversitetskrise og klimakrise, der i stigende grad undergraver basale eksistensbetingelser på vores planet. Modvækst: Nødvendigheden af et paradigmeskifte er et opgør med vores politiske magthaveres tro på vækst og dens lillebror 'grøn vækst', nemlig at vores vækstøkonomi og masseforbrugerisme kan forenes med planetær bæredygtighed. Indtil nu er det langtfra lykkedes. Og der er ifølge talrige eksperter heller ikke noget, der tyder på, at det kommer til at ske i fremtiden.Hvad skal vi gøre i stedet?Ifølge flere og flere forskere, organisationer og denne bog skal vi ikke blot producere og forbruge mindre. Vi skal designe en ny samfundsmodel, hvor vi mennesker fylder markant mindre, og hvor vild natur fylder markant mere. Det er hovedbetingelsen for at løse biodiversitetskrisen og et væsentligt bidrag til at bremse klimakrisen. Samtidig skal vi reducere den store økonomiske ulighed, der præger kloden i dag.Bogen er skrevet til alle, der ønsker en let tilgængelig introduktion til de planetære tvillingekriser og en drejebog til, hvordan vi kan løse dem på effektiv vis. Som sådan egner den sig også til undervisning i klimakrise, biodiversitetskrise og bæredygtighed på bl.a. landets gymnasier og professionshøjskoler.Modvækst er en revideret og stærkt forkortet udgave af Jens-André P. Herbeners Økokrati: Sådan skaber vi en bæredygtig verden (2022). Samtidig rummer den nye perspektiver, nye nøgledata om vores overbelastning af Jorden og nye råd om, hvordan vi kan stoppe den.Om forfatteren: Jens-André P. Herbener er cand.mag., mag.art. i religionshistorie og semitiske sprog. Han er forfatter af en række bøger, har skrevet fast om religion, klima og natur i Politiken og har været ansat ved Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og senest en årrække ved Syddansk Universitet.
Som barnebarn af en frihedskæmper og en nazist rykkede historiens spændinger helt ind i familiens kerne for Matthias Dressler-Bredsdorff. Det har formet hans syn på vores kollektive fortællinger om alt fra klima til klasse. Efter friheden er en kalejdoskopist samtidsdiagnose, der springer fra Kierkegaard og Houellebecq til Gift ved første blik. Det er en fortælling om tiden, hvordan den føles, og hvad vi skal gøre med den.Matthias Dressler-Bredsdorff (f. 1988) er kritiker og skribent på Dagbladet Information. Han er uddannet litterat fra Københavns Universitet og Université Paris Diderot. Han har tidligere skrevet for Dagbladet Politiken, og har endvidere været lektor i dansk på Sorbonne Université i Paris.
Hvem skal gå forrest i kampen om klimaet? Eliten er gået over til el, køber økologisk og flyver mindre, mens mindre bemidlede sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet er en realitet. Eller gør oprør mod de initiativer, der skal hjælpe omstillingen på vej, som vi har set det med De Gule Veste. På den måde udspiller klimakampen sig som en klassekamp, mens magthaverne går fri.Med Klimakamp for folket stiller Mulvad, Ellersgaard og Stahl skarpt på de sociale dynamikker, der afgør de konkrete resultater af den grønne omstilling.Christoph Houman Ellersgaard (f. 1981) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i elitens netværksdannelser.Andreas Møller Mulvad (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i forholdet mellem kapitalisme, civilsamfund og demokrati.Rune Møller Stahl (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i international økonomi med fokus på økonomisk idehistorie
Det er ikke så radikalt er Mikaela Loachs intense, ærlige og visionære bog om, hvorfor vi skal organisere os i kampen for en (klima)retfærdig verden. Hun tilbyder os et frisk og radikalt perspektiv på ægte klimahandling, der drastisk vil forandre verden, som vi kender den, til fordel for alle planetens beboere. Vi lever i en et økonomisk system, hvor jagten på profit står over alt andet; med skadelige, undertrykkende systemer, der i århundreder har bidraget til den nuværende klimakrise og de miljømæssige konsekvenser. Hvis vi vil håndtere klimakrisen, er vi nødt til at gribe fat om rødderne på fattigdom, kapitalistisk udnyttelse, politivold og lovfæstet uretfærdighed. Bogen bygger på princippet om klimaretfærdighed, hvor målsætningen er en afmontering af selve fundamentet for disse problematikker, hvilket tilbyde os en unik mulighed for at arbejde os hen imod raciel lighed og kollektiv frisættelse for alle. I bogen giver Mikala Loach os en tilgængelig og transformativ vurdering af vores nuværende situation, der forhåbentlig vil medvirke til at opildne læseren til handling, for der er brug for os alle, hvis planeten skal have en fremtid. Bogen udkom første gang på engelsk i april 2023. “Praktisk og insisterende – bogen er en kraftig opfordring til forandring fra frontlinjen i klimakampen for både mennesker og planeten. Jeg er helt sikker på, at “Det er ikke så radikalt”, vil blive en uundværlig værktøjskasse for den nye generation af aktivister.” – Naomi Klein, forfatter af blandt andet Intet bliver som før“Mikaela er den ægte vare. En af de sjældne stemmer, der kan se det større billede og og sammenhængene mellem de mange forskellige former for udnyttelse, og bruge den viden strategisk. Hendes engagement, vision og integritet er lige så inspirerende som hendes glade energi.” – Emma Dabiri, forfatter af blandt andet What White People Can Do Next
'Flugtvej' anviser hvordan vi kan handle på de kriser vi står midt i, uden af være afhængige af verdens magthavere. 'Flugtvej' udstikker et kodeks for drift af virkeligt bæredygtige virksomheder, og gennem dem få mulighed for at sætte fart på den nødvendige omstilling til bæredygtighed. Det er brugen af eksisterende strukturer omkring virksomhedsdrift som gør det nemt at komme i gang og umuligt for magthavere at stoppe. Det er en vej som distribuerer magt og handlemuligheder ud i verden; ud til dig og mig.
– Jeg forstår det ikke. Liane burde være her!– Det var jo sådan med madame Bellion, at hun hele tiden skiftede tøj, forstår De … Og på værelset var det stort set ikke noget. Garderobeskabet var tomt … og det rodede overalt …– Vasen var væltet … Jeg tænkte, der have været et skænderi eller måske en ægteskabelig hyggestund …Og så så jeg blodpletterne … på sengen, på væggene, på gardinerne …Liane og Martial Bellion nyder sammen med deres datter Sofa det tropiske klima på Réunion. Det er drømmeferien over dem alle. Men pludselig forandres alt for det tilsyneladende lykkelige par, da Liane på mystisk vis forsvinder fra hotelværelset. Er hun blevet bortført? Stukket af? Eller er det mord? Først mistænker det rådvilde politi Martial for at have dræbt sin kone. Han går i panik, men nægter at overgive sig til politiet og begiver sig sammen med sin datter ud på en hektisk flugt gennem øens storslåede, men også skræmmende landskaber. Er det en indrømmelse af hans skyld? Eller ligger der en endnu mere djævelsk historie bag det hele …?Om forfatterneMichel Bussi er en af Frankrigs mest anerkendte krimiforfattere. Fred Duval og Didier Cassegrain, der er henholdsvis tekstforfatter og tegner, har omskabt Bussis bestseller til en grafisk roman.
Line Nagell Ylvisåker bor med sin familie på Svalbard, som er hårdt ramt af klimaforandringer. Inden vi ser os om vil temperaturen på Svalbard være steget med otte grader. Min verden smelter er en alarmerende historie om livet med laviner, jordskred, smeltende isbjerge og sultne isbjørne.Longyearbyen er et paradoks. Den eksisterer kun på grund af kulminedrift, og kul bidrager til klimaforandringerne, som folk her lider under. Ylvisåker har opbygget en tilværelse i Arktis som journalist sammen med sin mand og deres børn, og nu må hun med stigende frygt iagttage, hvordan hendes by bliver et stadig mere ugæstfrit sted.Da en lavine begraver flere huse og slår mennesker ihjel, begynder Ylvisåker at undersøge årsagerne til og konsekvenserne af opvarmningen af Arktis. Hun taler med meteorologer, klimaforskere, erfarne fangere, møder sultne isbjørne og måler de stigende vandtemperaturer i Nordishavet.”En historie om klimakrisen, der er lige så lærerig som den er fængslende.” Süddeutsche Zeitung”En gribende, stærk bøn mod klimakatastrofen.” 3SAT ’Kulturzeit’”En rapport fra fronten om kampen mod klimaændringer, den er både oplysende og rørende.” FocusLine Nagell Ylvisåker (f. 1982) er journalist, forfatter og foredragsholder og har boet på Svalbard siden 2005. Efter næsten fem år som freelancer og forfatter er Line Nagell Ylvisåker siden 2023 tilbage som redaktør på Svalbardposten, hvor hun tidligere har arbejdet i tolv år.
"Vand til Ganesha" er en flot, farvestrålende graphic novel som udspiller sig i Indien. Bogen egner sig til læsere i alle aldre – fra 9 år og op.Det er sommer i megabyen. Ravi er storebror. Det er ham, som skal hente vand. Ravi løber ud i storbyens labyrint. Ud i støvet og ud i sommerens ulidelige hede. Han løber af smalle dunkle gyder. Dér! Ravi kan høre vandvognens horn. Men han kan ikke se den. Så er der pludselig helt stille igen. Heden svider og stikker. Hvornår finder Ravi vand?
Energi har siden tidernes morgen sat rammerne for den menneskelige civilisations udvikling.Fra det første bål til drømmen om fusion har menneskets og energiens historie flettet sig tæt sammen. Dette er historien om, hvordan mennesket med opfindsomhed og skæbnesvangert vovemod har sprængt alle rammer. Og skabt en fantastisk civilisation drevet af fossil energi, som har ændret klimaet fatalt.En episk fortælling om, hvordan mennesket lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten.”Den store fortælling om det hjørne, vi har malet os selv op i.” - Mathilde Walter Clark ”Den fascinerende historie om, hvordan mennesket gennem tiden har gjort energi til vores slave - og om, hvordan vi undervejs selv er blevet slaver af energien.” - Bo LidegaardUdgivelsen er støttet Carlsbergfondet
Hvad skal der stå på din bucket list, hvis du ved, at Jorden snart går under?Medierne varsler verdens undergang. Igen. Men noget er virkelig under optræk. Nova har lagt en klar plan for sit liv efter 9., mens Lukas er helt omvendt – han har alligevel svært ved at forestille sig en fremtid efter sin mors død. Da det nu ser ud til, at Jorden snart går under, beslutter de sig for at lave en bucket list over ting, de skal nå, før det grønne nordlys opsluges af kulsort mørke.Før vi går i sort er en sjældent aktuel og stærkt læsværdig ungdomsroman om nordlys, venskab, frygt, håb og udsigten til enden. En historie der får læseren til at overveje sin egen bucket list.Michala Elk (f. 1991) er uddannet cand.mag. i medievidenskab fra Aarhus Universitet og fra Manuskriptskolen for Børnefiktion. Hun debuterede som forfatter i 2020 med romanen Som sne i havet og har endvidere skrevet ungdomsromanerne En My for meget (præmieret med Læringscentrenes Forfatterpris) og Alt hvad jeg husker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.