Bøger om Klimaændringer

Line Nagell Ylvisåker bor med sin familie på Svalbard, som er hårdt ramt af klimaforandringer. Inden vi ser os om vil temperaturen på Svalbard være steget med otte grader. Min verden smelter er en alarmerende historie om livet med laviner, jordskred, smeltende isbjerge og sultne isbjørne.Longyearbyen er et paradoks. Den eksisterer kun på grund af kulminedrift, og kul bidrager til klimaforandringerne, som folk her lider under. Ylvisåker har opbygget en tilværelse i Arktis som journalist sammen med sin mand og deres børn, og nu må hun med stigende frygt iagttage, hvordan hendes by bliver et stadig mere ugæstfrit sted.Da en lavine begraver flere huse og slår mennesker ihjel, begynder Ylvisåker at undersøge årsagerne til og konsekvenserne af opvarmningen af Arktis. Hun taler med meteorologer, klimaforskere, erfarne fangere, møder sultne isbjørne og måler de stigende vandtemperaturer i Nordishavet.”En historie om klimakrisen, der er lige så lærerig som den er fængslende.” Süddeutsche Zeitung”En gribende, stærk bøn mod klimakatastrofen.” 3SAT ’Kulturzeit’”En rapport fra fronten om kampen mod klimaændringer, den er både oplysende og rørende.” FocusLine Nagell Ylvisåker (f. 1982) er journalist, forfatter og foredragsholder og har boet på Svalbard siden 2005. Efter næsten fem år som freelancer og forfatter er Line Nagell Ylvisåker siden 2023 tilbage som redaktør på Svalbardposten, hvor hun tidligere har arbejdet i tolv år.

Kim Stanley Robinson (f. 1952), amerikansk forfatter bosat i Californien, er kendt som en af verdens førende science fiction-forfattere med hovedværker såsom Mars Trilogy (1992-1996), Antarctica (da. 1999), Green Earth (2015) og senest Ministry for the Future (2020) bag sig. Han er blevet kåret til »Hero of the Environment« af Time Magazine på baggrund af forfatterskabets visionære kraft, økologiske og planetariske bevidsthed og fremtidshistoriske perspektiver. I 2021 blev han inviteret til COP26, hvor han bl.a. bidrog med teksten Remembering Climate Change – A MESSAGE FROM THE YEAR 2071, der fortæller historien om, hvordan menneskeheden endte klimakrisen og tog hånd om biosfæren, og som her foreligger i dansk oversættelse. Kim Stanley Robinsons forfatterskab gengiver verden, som noget levende og foranderligt, vi kan deltage i. Vi lærer at tænke frem i tid og sammenligne det, der sker med det, der kunne ske. Fiktion og historiefortælling danner en højere enhed og bliver til en utopisk visualiseringsøvelse, der kan skabe nye veje og retninger i det menneskelige sind: »Utopia er processen med at skabe en bedre verden, navnet på en retning, historien kan tage, en omskiftelig, rodet, pinefuld proces uden ende. Stræben uden ophør. Sammenlign den med historiens nuværende retning, hvis du kan.« (Three Californias, 2020)

Udgivelsen giver et godt bud på, hvordan man kan tage hul på klimakrise og klimaomstilling i international økonomi og samfundsfag.Klimaøkonomi er en projektbog, som skal hjælpe elever og studerende med at stille relevante spørgsmål og selv forsøge at finde svar på dem. Første del af bogen er en introduktion til udfordringerne med klimaomstilling. Anden del skal ses som ressourcerum, hvor eleverne kan gå i dybden med relevante problemstillinger.For at forstå den grønne omstilling af verdensøkonomien, må de økonomiske perspektiver kombineres med andre perspektiver. Klimaøkonomi lægger derfor også op til projektforløb, der involverer naturvidenskabelige fag (drivhuseffekten, global opvarmning, energiberegninger), innovation (innovatorer, industriel læring), afsætning (virksomhedsstrategier), virksomhedsøkonomi (omkostninger ved produktion af elektricitet), historie (den første og den anden industrielle revolution), samfundsfag (den politiske proces), filosofi (intergenerationel etik) osv.Det er ambitiøst at give sig i kast med vor tids formentlig største udfordring i en relativt kort temabog. Men det er ikke desto mindre det, som forfatter Anders Hansen lægger op til.

“Det er en kold tid, som vi lever i.” Sådan sang Kim Larsen tilbage i 1976, og statsminister Anker Jørgensen citerede ham efterfølgende i sin nytårstale. Sådan lærte vi at se det moderne samfund. Som et koldt sted, hvor man kunne blive en kold skid eller gå helt kold.I dag er vores tilværelse snarere præget af overophedning – af vores forhold til naturen, til hinanden og til os selv. Den offentlige debat raser, vi brænder ud af stress, og naturen er i bogstavelig forstand overophedet.Men COVID-19 slog feberkurven ned for en stund: Vi blev bundet til stedet, aktiviteter blev neddroslet og sociale kontaktflader reduceret. COVID-19 er en nedkøling, vi kan lære af og ikke blot frygte, argumenterer Stefan Hermann. Her har vi set en genkomst af beskedenhed, vedholdenhed og selvbegrænsning, som er nødvendige egenskaber i en varm tid.

Klimaforandringer sætter fokus på menneskehedens pt største udfordring som et politisk, økonomisk og socialt problem. Bogen giver eleverne forståelse for klimapolitikken og redskaber til at analysere klimapolitik som et politikområde. Hvis den samtidig skærper bevidstheden om klimaforandringernes alvorlige konsekvenser, gør det ikke noget.Undervejs inddrages teoretikere som Hartmut Rosa og Ulrich Beck samt relevante modeller som fx Eastons model og Molins model. Det gør det let at koble emnet til det øvrige kernestof i faget.Alle kapitler indeholder refleksionsspørgsmål, tjekspørgsmål, kernebegreber og opgaver.

En regnfuld sommerdag i 1952 begyndte den unge fysiker Willi Dansgaard at indsamle regnvandsprøver i sin villahave i Herlev. En efterfølgende undersøgelse viste, at der var en sammenhæng mellem regnens sammensætning og lufttemperaturen. Denne opdagelse blev startskuddet til et af de mest succesfulde danske forskningsprojekter inden for de seneste 50 år.Klima, kold krig og iskerner er dels historien om, hvordan Dansgaards opdagelse blev anvendt til at opnå information om klimaets ændringer de sidste 100.000 år gennem studiet af grønlandske iskerner, og dels historien om, hvordan økonomiske og politiske forhold - ikke mindst den kolde krig - havde afgørende indflydelse på forskningens udvikling. F.eks. var det det amerikanske militærs interesser i at skjule atommissiler under den grønlandske indlandsis, der førte til den første iskerneboring til indlandsisens bund i slutningen af 1960'erne.

En bog om de forandringer, der sker med klimaet. Et bidrag til forståelsen af, hvad der sker og hvorfor det sker. Formålet er at vise, hvordan klimaforandringerne rejser mange naturvidenskabelige spørgsmål men også en lang række spørgsmål med baggrund i videnskabsteoretiske, filosofiske, politiske, etiske og religiøse antagelser om, hvordan verden er, og hvordan den kunne/burde være.En bog, der giver rum for kritisk eftertanke og etisk refleksion over, hvad vi bør gør netop nu.