Bøger om Klimaforandringer

Med denne øjenåbnende bog ønsker professor emeritus Johannes Krüger at aflive nogle af de mange vedtagne “klimasandheder”, der florerer ude i offentligheden, og som i virkeligheden er myter. Det siges, at det er umuligt at dræbe myter, men kan det virkelig passe, at tidens klimaforandringer vil føre til civilisationens undergang, og at vores børn og børnebørn står overfor en håbløs fremtid, hvis ikke vi griber ind? Denne rundrejse i klimaobservationernes verden har gjort det chokerende klart, at de skræmmende scenarier, som politikere, nyhedsmedier og magtfulde interesseorganisationer strør om sig med og som hos mange skaber klimaangst, enten er halve sandheder, eller er direkte forkerte. Man kan ikke forlange, at almindelige mennesker skal opsøge de talrige videnskabelige artikler, der omhandler virkelighedens klima, men som er ubekvemme for FN´s politisk styrede klimamonopol IPCC. Denne bog er derfor en nødvendig genvej til viden om klodens sande tilstand og en stemme i demokratiet. Naturen har bestemt ikke tænkt sig at tage hensyn til, at Jorden nu er beboet. Vi bør prise os lykkelige for, at vi lever i en tid med beskedne klimaforandringer.

Logbog fra Wallenberg er en fortælling om familiens seneste sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark og tage på eventyr med første barnebarn ombord. Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, om glæden ved fælles drømme og se dem blive til virkelighed. Mikkel fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og hvordan han skal finde ud af at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken. I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer. Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

NÆSTEN VEGETAR er en kogebog med enkle opskrifter, mange grøntsager og en smule kød. På baggrund af klimaforandringerne inspirerer forfatterne til en radikalt ny og udogmatisk tilgang til vores måde at spise på. I denne bog er kødet ikke tallerkenens midtpunkt, men det er heller ikke skåret helt væk. I stedet optræder det som tilbehør, krydderi eller smagsgiver. Opskrifterne i bogen er en blanding af spændende klassikere fra hele verden, udviklinger af kendte danske livretter og eventyrlige gastronomiske påfund. Næsten Vegetar er skrevet til den undertiden ambitiøse hjemmekok, men tilberedningstider i omegnen af 30 minutter og korte velkendte ingredienslister gør den anvendelig hver eneste dag.Dette er en bog i og til klimaforandringernes tid. Men det er også en bog fuld af kærlighed til mad og den historie og kultur, som knytter sig til de retter, vi elsker; til smag, aroma, farver og kreativitet, til det afslappede og personlige køkken. Man får ikke bare lyst til at spise maden i bogen, men også at tilbringe tid i køkkenet med at lave mad, omgivet af smukke råvarer og køkkenets sanselige rammer.Om forfatterneAnders Kvorning og Malte Gaarde Meyenburg har skrevet en meget personlig kogebog, som viser den måde, de selv spiser på. De er ikke dogmatiske vegetarer, men spiser plantebaseret det meste af tiden og bruger kød som tilbehør, tilsmagning, til særlige lejligheder eller når de er på besøg hos familie. De er først og fremmest madelskere og ønsker at bruge den planetariske krise som springbræt til endnu større madglæde gennem nye kulinariske opdagelser. Forfatterne har tidligere udgivet bøgerne Vild fisk og Grøntsager.E-bogen er lavet i fixed format

KATASTROFER – og hvad de kan lære os om os selv giver læseren et sjældent indblik i, hvordan mennesker og samfund reagerer på og i katastrofer. Tag med på en hæsblæsende tur igennem globale pandemier, klimaforandringer, askeskyer, orkaner og jordskælv og opdag, hvordan disse katastrofer afslører centrale sider af de samfund, vi lever i – sider som vi før var blinde for. I bogens seks kapitler behandles nogle af de mest grundlæggende spørgsmål forbundet til at være menneske: den menneskelige natur, samfundets opbygning, ret og retfærdighed, vores evne til at forandre os, og hvad fremtiden bringer. Igennem cases og eksempler fra den seneste samfundsvidenskabelige forskning undersøger den danske katastrofeforsker, hvad der gemmer sig under vores gode opdragelse og hverdagsrutiner: Hvem vi elsker, hvad vi prioriterer, hvad vi er bange for – og hvorfor. Hvis du vil forstå den katastrofe, Danmark har været i det seneste år – og hvad den gør ved os som samfund og folk – er dette tankevækkende værk et godt sted at starte.

"Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i.Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos?Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet."Måske er du en af dem, der er fastbesluttet på at plukke roser, hvor roser tilsyneladende ikke gror. Måske nød du at komme ned i tempo, måske forelskede du dig på ny i højskolesangbogen, måske har du elsket hjemmearbejde. Måske blev du klogere på dig selv. Måske er du en af de heldige personer, der har et ukueligt solskinssind. Jeg er ikke sådan fra naturens side af."

Verden under vand foregår på vores egen jord i den nære fremtid, på et tidspunkt hvor ekstreme klimaforandringer har forvandlet det meste af jordkloden til en tropisk sump. Mennesket er fortrængt til de arktiske egne i nord og syd, og byerne ligger under vand. Men nogle enkelte er blevet tilbage. Draget af solen og det nye klimas eksplosive vegetation er de i gang med at undersøge og tilpasse sig en ny økologi, der fører dem tilbage i tiden mod en anden bevidsthedstilstand og en ny samhørighed med naturen.J.G. Ballards sci-fi-klassiker foregriber de aktuelle planetariske forandringer og giver et uafrysteligt billede af verden efter katastrofen.

Medierne er fulde af forfærdelige historier om klimakrisen og dens snarlige katastrofale følger for menneskeheden. Vi kan kun redde os selv og Verden ved at gennemføre den grønne omstilling, hvor solceller og vindmøller er udset til at levere størstedelen af vores energi. Klimavidenskaben er afgjort, og der er konsensus om tingenes rette tilstand. Alligevel er der en nagende tvivl ved hele sagen. I modsætning til næsten alle andre forskningsområder har klimavidenskaben et voldsomt behov for at forsvare sig selv. Der gribes til censur, fortielse af ubekvemme fakta, undertrykkelse af ”afvigere”, accept af lavere videnskabelig standard og ensretning af budskaberne.I bogen her redegøres der for alle disse fænomener, og forfatteren når frem til konklusionen, at klimaet ikke mere er en videnskab men derimod en tro. Set i det lys giver mange tildragelser meget mere mening, men omvendt må man spørge, om en tro kan være et grundlag for politiske beslutninger om indretningen af samfundet?Bogens forord er skrevet af Asger Aamund.

Vi lever i en tid, hvor klimaforandringer og ændringer i biodiversiteten tyder på, at vi står over for alvorlige sammenbrud. Dette kalder på politiske beslutninger og teknologiske løsninger, men budskabet i bogen er, at vi ikke kan løse vores eksistentielle krise udelukkende med teknologi og systemforandringer. Hver enkelt af os må bidrage til forandringerne ved at tage ansvar for den måde, vi er i verden på. Vi må finde nye måder at forstå os selv og verden på, hvor vi ser os selv i sammenhæng med det åndelige og med naturen. Ved at få kontakt med vores indre autentiske selv, kan vi genfinde den kærlige grundtone og mærke vores forbundethed med naturen og komme i samklang med det, der omgiver os. Ved at udvikle os på det åndelige plan, kan vi udvikle vores menneskelighed. Bogen er for alle, der ønsker inspiration til, hvad vi kan gøre for at bidrage til en bæredygtig levevis. Den viser med teoretiske forklaringer og praktiske øvelser, hvordan vi på en udogmatisk måde kan lære os selv at kende, så vi hver især kan bidrage til planetens sundhed. Om forfatteren Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. Sammen med hendes personlige erfarin- ger danner dette grundlaget for beskrivelserne i bogen. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen Om mørke og om lys i 2017.

UNDER SAMME MÅNE er en rejseberetning fra klimaforandringernes forpost og et møde med den afrikanske virkelighed, hvor tørken truer befolkningen i den ene del af kontinentet, mens havet æder sig ind i byerne mod vest.Forfatter Peder Frederik Jensen og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte i 2023 Cameroun, Senegal og Kenya for at skrive om det store, sammensatte kontinents udfordringer i en verden, hvor vejr og klima forandrer sig. Og hvor de mennesker, der har mindst ansvar for forandringerne, er dem, der betaler den højeste pris.Peder Frederik Jensen (f. 1978), er bådebygger, uddannet fra Forfatterskolen og forfatter til flere anmelderroste romaner, heriblandt Det Danmark du kender (2020) og senest Rans vilje (2023). Peder Frederik Jensen har modtaget bl.a. Albert Dams Mindelegat (2012), Otto Gelsted-prisen (2016) og Timbuktuprisen (2019). Peder Frederik Jensen blev nomineret til Jyllands-Posten skønlitterære litteraturpris 2023 og DR Romanprisen 2024.Anders Rye Skjoldjensen (f. 1990), er uddannet fotojournalist fra DMJX og ansat ved Dagbladet Information. Skjoldjensen er modtager af adskillige priser og nomineringer. Han modtog i 2022 Kristian Dahls Mindelegat for bogen Russerne kommer og har netop vundet prisen som Årets Pressefotograf 2023.

Ernest Callenbachs science fiction-klassiker Økotopia handler om et samfund baseret på et anti-materialistisk fællesskab i pagt med naturen. Callenbachs spekulative vision om et andet USA – og en anden verden – har aldrig været mere aktuel end i dag, og de utopiske forestillinger i denne kultbog fortsætter med at inspirere nye generationer. Vi er i året 1999. Siden 1980, hvor den nordvestlige del af USA rev sig løs fra resten af Amerika og dannede Økotopia, har befolkningen her levet isoleret og opbygget et nyt samfund på et økologisk grundlag. Det er endelig lykkedes journalisten William Weston at få tilladelse til at rejse til Økotopia og som den første amerikaner siden løsrivelsen at studere og rapportere fra det økotopiske samfund. Som en anden Gulliver er Will til tider skræmt, til tider overvældet af de fremmede livsformer og de følelsesladede oplevelser med økotopikerne. Han opdager et samfund, der på fantastisk vis har formået at styre den økologiske og teknologiske udvikling. Et samfund, hvor forurening og ressourcespild er standset, hvor udbytning og undertrykkelse er historie, og hvor fællesskab, spontanitet og lighed mellem kønnene og alt levende er blevet en del af livet. Callenbachs Økotopia er en politisk og social utopi, der har inspireret en lang række af samtidens store science fiction-forfattere, herunder Kim Stanley Robinson, David Brin, Marge Piercy og Ursula K. Le Guin. ”Arvtageren til Wells, Verne, Huxley og Orwell.” – Los Angeles Times

”Hånden af sne strakte sig ud efter mig, og armen under blev gradvist længere. Så kom der en skulder. Derefter endnu en arm. Til sidst kom hovedet med de hadefulde, røde øjne.”Året er 2053. Størstedelen af Jordens is og sne er smeltet, og verdens have er steget så kraftigt, at store dele af Danmark nu ligger under vand.12-årige Sofie er taget med sin mor til den antarktiske forskningsstation Ultima Spe. Her skal hendes mor og de andre forskere komme til bunds i mysteriet om, hvorfor sneen her som den sidste i verden endnu ikke er smeltet.Sofie får dog ikke meget fred til at finde sig til rette. Noget ude i sneen synes at holde øje med dem – og det bryder sig bestemt ikke om at blive forstyrret.Monstret på polarstationen er vinder af KRABATs gyserkonkurrence.

Større end riger og langsommere handler om en hyperempat, hvis krop og sind gennemstrømmes af andres følelser. Hyperempaten er en del af en intergalatisk besætning på et rumskib, som er sendt af sted for at lede efter liv på andre planeter. De ankommer til en smuk og ensom jadegrøn planet, der i flere millioner år kun har kendt sin egen ro, enhed og uendelighed, og fortællingen drejer sig om mødet mellem den fremmede besætning og planetens symbiose, hvor både jord og mennesker kan mærke hinanden.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Mit vintereksperiment" sætter Julie Sten-Knudsen sig for at ændre sit forhold til mørket. Under corona-nedlukningen forsøger hun at finde mørkets positive sider i kunsten, fortiden og sammen med datteren derhjemme. Med sin associerende skrift bruger Sten-Knudsen vintermørket som anledning til at reflektere over klimaforandringer, udmattelse og tilbagetrækningen som en form for selvomsorg. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen (f. 1984) debuterede i 2011 med digtsamlingen "Hjem er en retning". Hendes fjerde digtsamling, "Syv lag", udkommer på Gutkind i 2021.

Klimakatastrofen, politisk populisme og den voksende økonomiske ulighed er nogle af tidens største udfordringer. Det virker næsten umuligt, og ligefrem utopisk, at vi som individer skulle kunne stille noget op imod dem. Vend tidevandet er et opråb til, hvordan vi med udgangspunkt i Rosa Luxemburgs værker og Hannah Arendts tænkning kan gøre oprør, ændre kurs og yde modstand.Med udgangspunkt i de seneste års folkelige demonstrationer og omvæltninger – de gule veste i Frankrig, den internationale klimabevægelse og modstanden mod politisk populisme i store dele af den vestlige verden – ser filosof og forfatter Joke J. Hermsen i dette essay på, hvordan vi med hjælp fra Rosa Luxemburg og Hannah Arendt kan skabe de nødvendige forandringer og ikke mindst påvirke vores verden i en bedre retning. Det kan synes næsten umuligt, ja utopisk, at vi skulle kunne vende tidevandet. Det kræver en tilsyneladende overmenneskelig indsats, men det er nødvendigt i forhold til den truende økonomiske, politiske og økologiske krise, vi står overfor i den nære fremtid. Vi må flytte os og gøre oprør, ændre kurs og yde modstand. Ifølge Luxemburg og Arendt kan det ske, hvis vi står sammen og kæmper for håbet. Vend tidevandet er et opråb til handling. Joke J. Hermsen (f. 1961) er hollandsk forfatter og filosof, uddannet i Paris og Amsterdam. Hun har bl.a. skrevet bøger om den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt og den hollandske filosof Belle van Zuylen. Hun har været nomineret til flere priser for sine essays og har modtaget Jan Hanlo Essay-prisen.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv. Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”. Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet. @font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Casper Gisselmann Christiansen (f. 1993) debuterede med digtsamlingen Morgensolen, der udkom på mikroforlaget Ovbidat i 2022. Morgensolen er et digt hvor man kan insistere på noget andet end sig selv og derved gentænke ømheden og gøre den til en aktiv modstand, der ikke kun kommer fra et personligt udgangspunkt, men fra en bevidsthed om det fælles skabende. Og et digt med usikkerheden, både sprogligt og kropsligt, som det udgangspunkt, der kan åbne op mod andre forbindelser, andre samfund, hvor det er muligt, og tilladt, at kunne sige: Det skal kunne gøre ondt i mig, hver gang jeg er i nærheden af, eller hver gang jeg rører ved noget, der ikke er mig selv. Anmelderne har sagt følgende om Morgensolen: “Det er så helt ægte.” – Weekendavisen. “Digtsamlingen siger noget. Noget, der er langt mere komplekst end de hverdagsord, den bruger til at sige det med. … Det er muligt at opleve digtsamlingen folde sig ud igen med sine flimrende billeder og lade dem tale ind i den sammenhæng, læseren befinder sig i.” – Litteratursiden. “…jeg bløder stille og støt begejstring.” – Standart.

Den norske digter Casper André Luggs seneste digtsamling fra 2022, de mindste bærer vand, er både en beskrivelse af et norsk bjerglandskab, en indlevelse i dets mindste bestanddele og en naturpoetik for beskrivelse og bøn i en ny tidsalder. Oversat til dansk af forfatteren Andreas Vermehren Holm. »Hvis jeg ikke kan se det hellige også i det raserede biom, kan jeg heller ikke tro.«

I Det arktiske hjemland rejser Michael Böss tusindvis af kilometer over det canadiske Arktis. Rejsen går fra vikingernes Newfoundland over Baffin Island og Nunavut til Beringsstrædet, og undervejs fortælles historien om de arktiske folk fra forhistorisk tid til i dag. Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet. På godt og ondt. Det enorme område er ukendt land for mange danskere, men har meget til fælles med Grønland. Det arktiske hjemland bygger på historiske skildringer og på Böss’ egne møder med fangere og forandringer, med rensdyr og rettigheder og med sne, selvstændighed og sociale problemer. Især interesserer forfatteren sig for tiden efter Anden Verdenskrig, hvor beboerne trods udfordringer med identitet, sprog og smeltende is stædigt holder fast i Arktis som deres storslåede hjemland.

Hvem skal gå forrest i kampen om klimaet? Eliten er gået over til el, køber økologisk og flyver mindre, mens mindre bemidlede sætter spørgsmålstegn ved, om klimaforandringerne overhovedet er en realitet. Eller gør oprør mod de initiativer, der skal hjælpe omstillingen på vej, som vi har set det med De Gule Veste. På den måde udspiller klimakampen sig som en klassekamp, mens magthaverne går fri. Med Klimakamp for folket stiller Mulvad, Ellersgaard og Stahl skarpt på de sociale dynamikker, der afgør de konkrete resultater af den grønne omstilling.Christoph Houman Ellersgaard (f. 1981) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i elitens netværksdannelser. Andreas Møller Mulvad (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i forholdet mellem kapitalisme, civilsamfund og demokrati. Rune Møller Stahl (f. 1983) er adjunt ved Copenhagen Business School og forsker i international økonomi med fokus på økonomisk idehistorie

At verden lige nu er mere økonomisk ulige, end den har været længe, er noget, de fleste kan blive enige om, selv nogle af verdens meget rige mennesker, og Robeyns’ bog giver os et forfriskende og nytænkende udgangspunkt for samtalen om, hvordan vi gerne vil have, at såvel økonomisk som alt anden og deraffølgende ulighed i samfundet skal balanceres fremadrettet.Efter jeg i et helt årti havde analyseret og debatteret ekstrem rigdom, blev jeg overbevist om, at vi er nødt til at skabe en verden, hvor ingen er stenrige – vi er nødt til at begrænse enkeltpersoners formuer. Jeg kalder det for limitarianisme.Limitarianisme – Argumenter imod ekstrem rigdom er en markant og rettidig bog om økonomi, der inddrager moralfilosofiske tanker og bevæggrunde. Robyens præsenterer ikke sine argumenter baseret på partipolitik eller gamle ideologiske skel, hun tilbyder os derimod argumenter, som understøtter noget, mange mennesker helt intuitivt føler: at den nuværende økonomiske ulighed er kørt helt af sporet.Bogen er samtidig bevidst om sin egen begrænsning, idet den ikke udgør et manifest for en ny verdensorden, og den tilbyder heller ikke detaljerede løsningsforslag. Den udfolder en idé, som skal indgå i en bredere samfundsdebat.oversat af Iben H. Philipsenformat 135x210 mm

Køb de 3 bøger i serienForfatter Helle PerrierIllustrator Aske Schmidt RoseLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Om serienDen Gule Planet er klimafiktion. En hæsblæsende trilogi fra en fremtidig verden, hvor vand er det mest dyrebare. Det overordnede tema i serien Den Gule Planet er tørke. Serien viser hvad der sker med naturen, når vi ikke passer på den. Den viser også hvilke teknologier der findes, for at overleve i en ørken. Og hvad vi selv kan gøre.Målgruppe: fra 9 årVinder af Niels Klim prisen 2020.Trilogien indenholder seks af FNs Verdensmål som en del af historien. Download gratis undervisningsmateriale fra forlagets hjemmeside.AnmeldelserBibliotekernes materialevurdering: "Absolut anbefaling."Folkeskolen.dk "Et yderst anbefalelsesværdigt materiale."Bogblogger.dk "Det her er genialt."Bogrummet.dk ★

"Vand til Ganesha" er en flot, farvestrålende graphic novel som udspiller sig i Indien. Bogen egner sig til læsere i alle aldre – fra 9 år og op. Det er sommer i megabyen. Ravi er storebror. Det er ham, som skal hente vand. Ravi løber ud i storbyens labyrint. Ud i støvet og ud i sommerens ulidelige hede. Han løber af smalle dunkle gyder. Dér! Ravi kan høre vandvognens horn. Men han kan ikke se den. Så er der pludselig helt stille igen. Heden svider og stikker. Hvornår finder Ravi vand?

Kendte og mindre kendte fiskUd af de 35.000 fiskearter, der kendes på verdensplan, færdesomkring 200 i de danske farvande. Nogle er sjældne gæster, nogle bor her fast, og andre er begyndt at finde hertil på grund af klimaforandringerne. I denne lille bog præsenterer Lars Thomas de mest almindeligtforekommende arter i danske farvande fra fiskegrupperne: havmus, hajer, rokker, stører, ål, havål, laksefisk, sildefisk, glansfisk, sildekonger, vågmærer, torskefisk, langhaler, havtasker, multer, hornfisk, flyvefisk, beryxfisk, Sankt Petersfisk, hundestejler, nålefisk, rødfisk, knurhaner, ulkefisk, stenbidere, ringbuge, hestemakreller, muller, læbefisk, ålekvabber, langebarnfamilien, tangsprælfamilien, havkatte, tobiser, fjæsinger, fløjfisk, kutlinger, makrelfisk, sværdfisk, fladfisk, klumpfisk og rundmunde.Lars Thomas er zoolog og forfatter. Han har beskæftiget sig med mange sider af den danske natur, fra fugle til fisk, og fra snegle til insekter. Han har skrevet mere end 50 bøger om emner som koralrev, bakterier, byens dyreliv og naturfænomener. Bogen er gennemillustreret af Susanne Weitemeyer, der er uddannet på Skolen for Brugskunst og har mere end 40 årserfaring som naturillustrator.

Jannie og Ole bor med deres mor under en kuppel. Den beskytter dem mod forfærdelige vinde, der raserer den ugæstfrie planet. Katastrofen rammer, da en superstorm flår deres hjem i stykker, og de står alene tilbage under den brændende sol.Dødsensfarlige tornadoer farer over overfladen, og der er over hundrede kilometer til den nærmeste kuppel.Om bogenEn science fiction fortælling fra en fremtidig planet, hvor klimaet er barskt. Til dig der kan lide at læse om modige personer der skal en masse igennem.

Lige så længe der har været liv på jorden, har der været ild. Igennem to millioner år har mennesket forfinet sin evne til at mestre ilden og derved fuldkommen forandret verden – og mennesket selv. Mad tilberedt over ild gav os store hjerner og små maver og placerede os i toppen af fødekæden. Mennesket brugte ilden til at præparere jorden som en del af en økologisk cyklus. Men da vi begyndte at afbrænde fossile brændsler, ødelagde mennesket sit forhold til ilden. Klimaforandringerne og de mange skovbrande viser med al tydelighed, hvordan ilden nu kan kontrollere os.Ildens tidsalder er historien om, hvordan vi med ilden som energikilde forandrede planeten, og hvordan vi på bæredygtig vis kan genindtage rollen som planetens fakkelbærere. Stephen J. Pyne er professor emeritus ved Arizona State University med speciale i miljøhistorie og navnlig ildens historie. Pyne er forfatter til mere end 40 bøger, og med Ildens tidsalder udkommer han for første gang på dansk.Udgivelsen er støttet af Carlsbergfondet.

Hvordan klatrer planter? Hvorfor har blomster forskellige farver? Skal jeg klippe visne blomsterhoveder af? Kan jeg fremavle min egen sort?I denne bog besvarer bestsellerforfatter Dr. StuartFarrimond enkelt og underholdende mere end 100 spørgsmål om planter og deres optimale vækstbetingelser. Det handler ikke kun om, hvordan man bedst plejer sine planter, men i høj grad om hvorfor. Når du forstår, hvordan planterne fungerer, bliver du ikke alene en bedre havedyrker, du får også en sundere have med gladere planter. Klimaforandringer og behovet for at dyrke merebæredygtigt har rokket ved mange traditionelledyrkningsmetoder. Planternes forunderlige liv er en genvej til de seneste årtiers forskningsresultater og henvender sig til havedyrkere på alle niveauer.»Bogen har helt ændret mit syn på haven. Jeg kigger nu på en snerle og siger: Du er godt nok besværlig, men hold op,hvor er du dygtig til at klatre!« – Steen Frimodt, grafiker

Det er vigtigt at skære kraftigt ned på CO2-udledningen i en tid, hvor klimaforandringerne er en af verdens største udfordringer. FN's generalsekretær, António Guterres, advarede i juli 2023 om konsekvenserne af global opvarmning, da måneden blev den varmeste, der nogensinde er registreret. Det kan være vanskeligt at tackle verdensomspændende klimaproblemer, men vi kan hver især gøre en stor forskel. Den nye bog inspirerer de klimabevidste forbrugere til at tage handling og spare CO2. Ved at foretage små ændringer i vores daglige livsstil, kan vi ikke kun mindske vores klimaaftryk, men også spare rigtig mange penge i husholdningsbudgettet. Bogen dokumenterer nemlig, at sparet CO2 er lig med sparede kroner og øre. Bogen guider, skridt for skridt, læserne gennem alle aspekter af deres liv, herunder bolig, transport, mad, fritid og indkøbsvaner. Bogen giver også værktøjer til at beregne læserens præcise CO2-udledning, helt ned til et enkelt måltid mad.

Kiribati er under angreb. To gigantiske orme er ved at flå hele kuppelbyen fra hinanden. Keanu forsøger at redde dem derinde. Kora styrer ubåden Tanga helt tæt på mutantormene. Kan hun finde på en plan, der kan redde alle dem, hun holder af?Under angreb er den sidste bog i trilogien om Den Blå Planet.Lix 16Illustreret i farver.Trilogien indenholder seks af FNs Verdensmål som en del af historien. I bind 3 er det Mål 5 - Ligestilling mellem kønnene og Mål 17 - Partnerskaber for handling