Bøger om Klostre

Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.

Første del af For Himmerigets Skyld fortæller historien om klosterlivets udvikling i Vesteuropa. Fra Jesus – som den første eneboer – til de første spæde klosterdannelser i Egyptens ørken. Fra udbredelsen af det europæiske klosterliv gennem Middelalderen – der var med til at udvikle et forarmet Vesteuropa – til klosterlivets storhed og fald. Om de forskellige munke- og nonneordner. Om deres skikke og sædvaner.Anden del af For Himmerigets Skyld er en guide til de danske klostre. Det er historien om de munke- og nonneordner, der var aktive i Danmark i Middelalderen. Om de 140 klostre, der blev bygget i denne periode. Om Reformationen i 1536, der udslettede dansk klosterliv i en lang periode. Om de senere års aktive klosterliv i Danmark.“… men klostre og klosterkirker står der også som monumenter, der for den æstetisk interesserede byder på spændende, til tider prægtig bygnings- og billedkunst. Uanset behovet er arkitekten Per H. Jacobsens bog For Himmerigets Skyld særdeles nyttig som indføring og guide.” Niels Jørgen Vase, Udfordringen"Per H. Jacobsen er fantastisk dygtig til at fange de centrale fikspunkter i klosterbevægelsens historie og de arkitektoniske detaljer i kloster-bygningerne. Han samler al denne viden i velgørende oversigter, ordforklaringer, observationer, referencer etc. Det er virkelig glimrende.” Niels Bramsen, Katolsk Orientering"Meget interessant gennemgang af klosterlivet samt danske klostre. Bogen er velskrevet ... en appetitvækker ... et spændende og overskueligt værk". Bibliotekerne

Afrika begynder i Napoli, siger man længere nordpå i Italien, og selv om det ikke er ment som en kompliment, kan man også som turist se mere end et gran af sandhed i den pointe. Havets nærhed, solen, menneskemylderet, de ramponerede paladser og gadehandlerne peger mere i retning af Marseilles,Tanger og Algier end de gængse europæiske destinationer. Napoli er Italiens tredje største by kun overgået i indbygger antal af Rom og Milano og fuld af trestjernede seværdigheder, der ikke er meget kendt i Danmark. Men det er også en by, der i største delen af sit næsten 3000-årige liv er blevet stedmoderligt behandlet. Napoli har også fået sin rigelige del af naturkatastrofer og an- den modgang. Mest berømt er Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr., der ødelagde de nærliggende byer Pompeji og Herculanum. Denne bog handler mest om kirkerne og klostrene i Napoli, om tro og overtro, helgener og mirakler. Som altid i Europas gamle byer er kirkerne oplagte som afsæt, hvis man gerne vil vide noget om topografi og historie, og hvis man er nysgerrige er kunstens klassisketemaer og de store personligheder, der i ældre tid var beslutningstagere, meningsdannere og smagsdommere. Der er nok at undres over. Og nok at overraskes af.

Pilgrimsbogen fra 1903 er en af den danske katolske forfatter Johannes Jørgensens mest populære bøger. Den skildrer en vandring i fodsporene på den hellige Frans af Assisi (1181-1226), hvis biografi Jørgensen netop på det tidspunkt arbejdede på. Fra Rom drager han til Greccio i Rieti-dalen, hvor Frans iscenesatte historiens første julekrybbe. Derfra går rejsen over andre steder med tilknytning til Frans' liv til Assisi, helgenens fødeby og gravsted, for til sidst at nå La Verna, bjerget hvor Frans modtog Jesu korsmærker. Pilgrimsbogen er en stærkt sanset og eksistentiel rejseskildring og samtidig Johannes Jørgensens kærlighedserklæring til Italien, det folkelige, katolske, franciskanske Italien. Pilgrimsbogen optrykkes her efter den tredje, illustrerede udgave fra 1936 efter opfordring fra Assisi-Kredsen og er forsynet med et forord af Stig Holsting, formand for Johannes Jørgensen Selskabet.

Denne bog sætter særlig fokus på: - Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa. - Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder. - Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur. - Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje. - Fjendeindfald på Djursland. - Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning. - Oprør og borgerkrige. - Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider. - Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde. - Præsternes styring af folkets tanker og handlinger. - Biskopperne - Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland.

”... en gave til forskningen ...”Fhv. rigsantikvar, professor dr. phil. Olaf Olsen. "I denne bog fortsætter Helge Nielsen linjen fra de to foregående bøger [...] De tre bøger rummer nyheder, der givetvis vil sætte sig spor i den kommende tids danske middelalderforskning. Alt er særdeles velskrevet og veloplagt ... Det er en gave til forskningen, som Helge Nielsen har megen ære af”, fhv. rigsantikvar, professor, dr. phil. Olaf Olsen. Bogen er den foreløbige slutsten i Helge Nielsens analyse og beskrivelse af middelalderens samfund og byggeri, der blev indledt med grundbogen Middelalderen bag tallene og fortsat i Et byggeri for Vorherre og evigheden. De tre bøger tegner til sammen et andet billede af middelalderens samfund end hidtil antaget. I Roskildebispens byggeri føres forskningen op til gotikken med en lige linje fra vikingetidens ringborge og til de vældige kirker.