Bøger om Knud Rasmussen

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe.

Kirsten Hastrups storværk Vinterens hjerte - Knud Rasmussen og hans tid er ikke en biografi i klassisk forstand, men derimod en rejse med polarforskeren ind i vinterens hjerte. Forfatterens ærinde er at forstå, hvad der drev ham ud i det yderste øde, og hvorfor hans rejseberetninger vandt så stor popularitet i samtiden, som de gjorde. Hvad var det for en tid og et samfund, der gjorde ham til helt og bannerfører for langt mere omfattende ideer? Knud Rasmussens mange Thule-ekspeditioner og hans beretninger om dem vandt ham et ry som nationalhelt og anerkendt forsker - og han er ikke til at komme uden om, hvis man er det mindste interesseret i arktisk kultur og historie. Hans omfattende forfatterskab rummer skønlitterære ansatser, rejseberetninger, oversættelser af eskimoiske sagn samt videnskabelige fremstillinger af eskimoisk kultur. Og det er først og fremmest hans fortjeneste, at København længe var eskimoforskningens verdenshovedstad.Knud Rasmussen er biograferet flere gange før, oftest i begejstrede helteportrætter, men fælles for dem alle er, at det historiske bagtæppe er mere eller mindre usynligt. Kirsten Hastrup fortæller en historie, som er meget større end Knud Rasmussens egen – det er også videnskabens, nationens og kolonialismens historie, som her bliver fortalt. Kirsten Hastrup drømte som barn om at blive polarforsker, men endte i stedet som professor i antropologi ved Københavns Universitet og præsident for De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. "Seks hjerter." - Politiken "Fire stjerner." - Berlingske Tidende "Fire stjerner." - Jydske Vestkysten "Fire stjerner." - Jyllands-Posten

"Ikke blot forskeren, men også mennesket Knud Rasmussen er tidligere blevet set og bedømt med andre øjne, og dog vil jeg tro, at kun de færreste hvide mænd har lært mennesket Knud så godt at kende, som jeg fik lejlighed til det på den uforglemmelige rejse. Når det drejer sig om Knud, forekommer ord mig temmelig fattige, men jeg skal prøve at gøre mit bedste."Filminstruktør Leo Hansen deltog i 1921-1923 i Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition for at dokumentere rejsen i levende billeder. Her fik han en enestående lejlighed til at lære den berømte polarforsker og opdagelsesrejsende at kende som privatperson og følge med i hans slædespor gennem nogle af de smukkeste og mest uudforskede egne på hele kloden."I Knuds slædespor" tegner et portræt af en af de største danskere nogensinde og hans tætte forhold til polaregnene og deres befolkninger. Bogen er samtidig en medrivende fortælling om den spændende og farefulde færd set med dokumentaristens øjne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLeo Hansen (1888-1962) var en dansk filmfotograf, der både arbejdede på dokumentarfilm og spillefilm. Han er særligt kendt for sine optagelser fra Knud Rasmussens 5. Thuleekspedition samt en række optagelser fra rejser til blandt andet Island og Færøerne.

Knud Rasmussen (1879-1933) blev født i Grønland, men måtte som 12-årig forlade det elskede land for at tage på kostskole i Danmark. Som voksen vendte han tilbage til Grønland, men denne gang i en ny rolle som polarforsker. Via sine mange bøger og foredrag om oplevelserne i Grønland og andre polaregne vandt Knud Rasmussen en helt særlig plads i kulturhistorien og har i dag status som en legendarisk opdagelsesrejsende.Forfatter Niels Fenger, der selv havde en stærk tilknytning til Grønland, fortæller her om Knud Rasmussens spændende liv og hans usædvanlige personlighed. Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter. Mange af hans bøger handler om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet, og han modtog blandt andet legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.

Det er Knud, som er død er en roman om utiltalende mænd og utilregnelige kvinder. Om arven og fortiden, der har det med at ramme én i nakken, for lorten falder ikke langt fra hunden. Allans ægteskab er gået i stykker. Nu bor hans to sønner hos Lone og hendes nye kæreste, der er tidligere længdespringer på det danske landshold og kun spiser økologisk. Nu vil drengene pludselig gå til stangspring og spise sundt, og de plejede ellers at være glade for pizza og rosenbrød. Og så er der mor, der er ved at dø, og de penge, hun ikke længere har brug for, og som Allan derfor hjælper hende af med. Det skubber en historie i gang, som går fra København, over Hundested og Flensborg til Rødding Højskole. Undervejs bliver der rodet godt op i ungdommen i Frederiksværk, hvor Allan var kæreste med Amina, som var sød og balkanbuttet. Men hvad var det, der skete med Onkel Milovan dengang, de var unge? ”Dunk! siger det. Han står stille et øjeblik og svajer, frembringer en mærkelig lyd, og så falder han omkuld, forover, uden at tage fra med hænderne. Hovedet lige ned i skovbunden”. Der er fart over feltet, men Det er Knud, som er død er også en kommentar til tidens kønsdebat og en historie om rigtige mænd af en vis alder og deres problemer med at holde sammen på det hele.