Bøger om Køge

Suzuki-Torben blev landskendt, da han i al hemmelighed blev fotograferet med politikeren Henrik Sass-Larsen på et værtshus i Køge. Suzuki-Torben var et kendt medlem af Bandidos i Køge, og mødet mellem rockeren og politikeren blev skæbnesvangert for Henrik Sass-Larsen. Denne bog fortæller historien om Suzuki-Torben, der har været i - mener han selv - en hård, uretfærdig og årelang kamp med myndighederne om at få lov til at se sit barn. Det er også historien om en mand, der har levet et usædvanligt liv i et af de tidlige motorcykelmiljøer, og som hele vejen igennem har sat en ære i at have fast arbejde. Peter Grønlund, der har skrevet flere true-crime-bøger, fortæller historien om Suzuki-Torben.

I Køge bliver en ung pige fundet død i en bæk sankthansaften. Hun bliver fundet det sted, hvor hekse engang blev beskyldt for at fremmane djævelen, hvilket de blev brændt på bålet for. Efterforskeren Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun får hjælp fra sin tidligere makker Bundgaard, som ellers er på orlov. Filippa møder en hel by i sorg over tragedien. Kirken er fyldt til bristepunktet til begravelsen, men Filippa opdager dog, at ikke alle er lige kede af, at pigen er død. Pigen viser sig at have været årsag til intriger og bliver tilmed forbundet med både uforsonlige skilsmisser og dødsfald. Var den myrdede pige en engel eller en djævel?Heksejagt er anden bog i serien om Filippa Falkenberg.

Søren Lond. Født i 1942 i Lille Værløse i Nordsjælland. Flyttede til Køge som knap 4-årig. Opvokset i Køge. Studieophold i København og Holbæk. Praktikant i 4 måneder på Ellemarkskolen i 1968. Læreruddannet fra Holbæk Seminarium 1970. Fra august 1870 til september 2005 ansat som lærer på Ellemarkskolen i Køge. Siden september 2005 pensionist. Spillemand.

"Arvingen" er historien om Sasja, en kvinde der bærer på en hemmelighed. Hun flytter til Køge, for at starte forfra på sit liv, men der er noget i hendes fortid, der plager hende. Onde drømme hjemsøger Sasja og intet er, som det bør være i det nye hus ved Køge Ås ... "Arvingen" er en roman baseret på hekseprocessen Køge Huskors, der foregik fra 1608 til 1615. Tolv kvinder blev brændt på bålet og historien er en af Køge bys sorteste kapitler.

Under de fleste moderne byer og forstæder findes et underjordisk net af rør og ledninger, der forsyner byerne med el, vand og kloakering – som usynlige og samtidig uomgængelige forudsætninger for borgernes hverdagsliv. Det er noget, vi alle tager for givet, og som vi først for alvor bemærker manglen på, når systemerne ikke virker. Sådan har det imidlertid ikke altid været.I denne bog om den københavnske hovedstadsmetropols forsyningshistorie forsøger forfatterne at belyse udviklingen i og kaste nyt lys over borgernes og kommunernes forsyningsmæssige ønsker og behov i by-, egns- og regionsplanlægningen fra 1850 til 2020.Bogens kapitler fokuserer på forskellige områder og forskellige kommuner. De viser, hvordan kommunernes forskellige forudsætninger har påvirket alt fra anlæg og organisationer til lokal håndtering af affald, varme, elektricitet, kloaker, vand m.v.Urbane kredsløb – nedslag i hovedstadsmetropolens forsyningshistorie 1850-2020 er den tredje antologi i rækken af bøger om hovedstadsmetropolens historie – udgivet af foreningen Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver (HOKA). Den henvender sig til alle med interesse i hovedstadsregionens historie, planlæggere samt forskere og studerende inden for by-, planlægnings- og velfærdshistorie.

Den aldrende Ernst Stauning Banefelt bliver fundet død på sin herregård udenfor Køge. Banefelt efterlader sig et erhvervsimperium, og han har oprettet en fond, som forsker i vacciner til børn, der skal kurere dyrefolkesygdomme. Det har skaffet ham fjender blandt vaccine-modstandere og antiautoritære grupper, og da han bliver fundet sømmet fast til gulvet i sin kælder med horn skruet ind i kraniet og på et rødt kryds af blod, tyder det unægteligt på, at den skyldige har forbindelser til antiautoritære aktivister.Filippa Falkenberg bliver sat på sagen, og hun må nu balancere med anarkistiske grupperinger, som afskyer ordensmagten, og desuden sit nye liv som mor

Da lyset blev mørkt og Jacks dagbog er sidste del af historien om familien fra Østrup, den er baseret på forfatterens fars og egne optegnelser om forløbet fra at blive diagnosticeret med et synshandicap og til i Egons tilfælde at miste synet helt. Bogen beskriver de udfordringer, der opstår i hverdagen, når man ikke har synet til at orientere sig med. Hvordan ens omgangskreds opfatter dit synshandicap, nogle er faktisk meget mistroiske, om det nu også kan passe, at man ikke kan se. Bogen er skrevet i en humoristisk, ironisk og i særdeleshed selvironisk tone. Historien afsluttes med, at Egon har ladet sin meget kloge førerhund ”Jack” fuldende bogen med sin dagbog, som beskriver deres oplevelser på de mange ture både på Amager og senere i Køge og omegn. Uddrag af bogenEt højskoleophold kan byde på mange oplevelser, udover lærdommen man kan tilegne sig. Under et ophold, på en skole i Jylland ”skulkede” jeg et par timer. Dårligt humør! Jeg gik en tur, holdt mig til landevejens siderabat. En tid gik turen flot, jeg nød det gode vejr og den landlige luft, på en eller anden måde mistede jeg orienteringen, jeg prøvede at finde ud af, hvor jeg var. En mand kom hen til mig og spurgte om han kunne hjælpe. Jeg fortalte, at jeg skulle tilbage til skolen, manden gav mig en forklaring, som ikke skulle være til at misforstå. ”Du skal bare gå den vej, og passerer bakken derhenne kan du ude fra vejen tydeligt se højskolens bygninger”. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Siden 2006 pensionist og beskæftiget med at færdiggøre de tre bøger om familien fra Østrup.