Bøger om Kognition

Forstå din hjerne – og bliv skarpere til at lære nyt, huske og løse problemer. Hjernen og tankerne er hele tiden i gang, hele livet. Vores kognitive færdigheder er påvirket af, hvordan vi lever, arbejder, spiser og sover – ligesom resten af kroppen. Man kan træne hjernen og tænkningen og blive bedre til at lære, huske og løse problemer. I denne bog viser psykologerne Louise Meldgaard Bruun og Line Kirstine Hauptmann, hvordan du kan gøre. Der er både lange seje træk ogsmå ændringer, der skaber store forandringer. Bogens første del forklarer, hvad tænkning og kognition er – hvad der booster, og hvad der bremser. Del to beskriver, hvordan man holder motivationen, og giver redskaber til at forandre tænkningen og til at kortlægge de kognitive vanskeligheder, man måske har. Bogens tredjedel er et helt katalog med velafprøvede strategier, ideer, gode råd, småtest og andre redskaber, der alt sammen er skridt på vejen til skarpere tanker og ændrede rutiner i hverdagen. Lige til at gå i gang med! SKARPE TANKER er skrevet til alle, der gerne vil styrke deres tanker, og få det bedste ud af det gode hoved, de har. Den henvender sig også til mennesker med kognitive vanskeligheder efter fx stress, angst eller depression, og til pårørende og fagfolk, der arbejder med mennesker med kognitive vanskeligheder.

Bogen henvender sig til mennesker, som har fået konstateret stofskiftesygdom i deres voksenliv, samt til deres pårørende. Den er også relevant for fagfolk, der arbejder med lavt stofskifte i det daglige. Bogen har fokus på de mulige psykologiske symptomer ved lavt stofskifte. Symptomer som nedtrykthed, manglende initiativ, glædesløshed og angst. Bogen kommer også omkring mulige kognitive symptomer, såsom opmærksomheds- og hukommelsesbesvær, vanskeligheder med at træffe og gennemføre beslutninger samt at orientere sig i rum og retning. Indledningsvist præsenteres medicinske fakta om lavt stofskifte, herunder symptomer, behandling og potentielle følgesygdomme. Bogen handler endvidere om de mulige reaktioner på at få en kronisk sygdom. Om mulige ændringer i livskvalitet, sociale relationer og arbejdsforhold samt ufrivillig barnløshed, seksualitet og følelser af tab og sorg. Bogen indeholder forslag til lindring, hvis man oplever symptomer fra sit lave stofskifte, herunder fokus på stressreduktion, bedring af søvn, livsstil, ændring af negative eller ængstelige tanker samt opmærksomheds- og hukommelsesstrategier. Der inddrages viden fra nyeste forskning i bogen, ligesom forfatteren trækker på sin viden som sundhedspsykolog. Bogen indeholder ligeledes otte fortællinger fra danskere, der lever med lavt stofskifte. Bogen kan læses på flere niveauer. Læseren kan orientere sig i de indledende resumeer af hvert kapitel og herefter læse udvalgte dele af bogen eller få dybdegående viden om lavt stofskifte ved at læse bogen i sin helhed. Forfatteren er psykolog og ph.d. med speciale i sundhedspsykologi og har skrevet fagartikler og redigeret fagbøger inden for det sundhedspsykologiske område. Herudover har forfatteren selv lavt stofskifte og møder andre med lavt stofskifte gennem sin psykologpraksis.

Lige som deres forgængere René Spitz, Margaret M. Mahler, John Bowlby og Daniel N. Stern bidrager denne bogs forfattere med vigtig nyfortolkning og omformulering af vores forståelse - både hvad angår udvikling af relationer, tilknytning, kognition og følelser. Forfatterne fremlægger modeller for psykoterapeutisk praksis, som muliggør en gradvis tilegnelse af mentaliseringsfærdigheder - også når det drejer sig om patienter, som har været massivt udsat for vold og omsorgssvigt. Bogen demonstrerer, at en aktiv og støttende terapeutisk holdning kan hjælpe patienter med at udvikle de evner til selv-refleksion, der er så nødvendige for at kunne navigere i den emotionelle, kognitive og gennemgribende sociale verden, vi lever i. Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling har fået afgørende indflydelse på behandlingen af mange forskellige psykiske problemer, og er oplagt som referenceværk for både klinikere og forskere.

Hvad betyder neurologiske og psykiatriske skader og sygdomme i hjernen for vores tanker, følelser og intellektuelle færdigheder? Klinisk neuropsykologi giver svarene. Bogen kommer i 40 kapitler rundt om alle aspekter af neurologiske og psykiske skader og sygdomme og er skrevet af en lang række af Danmarks førende eksperter i neuropsykologi. Selv om bogen behandler videnskabelige emner, har både redaktører og forfattere bestræbt sig på at gøre emnerne mere alment tilgængelige, hvorfor begreber og nødvendige fagtermer er forklaret, ligesom målet har været at forene enkelhed i beskrivelserne med et højt fagligt niveau. Del 1 fokuserer på de symptomer og syndromer, som typisk er bestemt af skadens lokalisation snarere end dens årsag. Del 2 beskæftiger sig med sygdomsenhederne, herunder sygdommenes hyppighed, ty­piske forløb, klassifikation m.m. Hovedindholdet er dog på kognitive og andre neuropsykologiske karakteristika og problemstillinger. Del 3 beskriver neuropsykologisk rehabilitering og de overordnede problemstillinger i denne forbindelse. Del 4 handler om grundlag og metoder.

Fortællingen om sanserne handler ikke blot om, hvordan vi hver især opfatter verden, men også om, hvorfor verden er, som den er, og ser ud, som den gør.I denne bog giver 10 forskere et fascinerende et indblik i, hvordan sanser og sansning optræder og behandles inden for en række forskningsområder - fysiologi, evolution, kognition og idehistorie, fænomenologi, kultur, etnografi, æstetik, filosofi og teknologi.Sansning - mellem mennesket og verden henvender sig til studerende og forskere på uddannelser og fag, hvor sanser og sansning indgår i studiet, og hvor man ønsker en bredere forståelse af emnet. Men bogen kan læses af alle med interesse for den store fortælling om vores sanser.

Demens er en uhelbredelig sygdom, som langsomt forværres. Den starter i 40/50-års alderen men viser sig normalt først 20 år senere. Man ved med andre ord ikke, om demens er ved at udvikle sig, før det er for sent.Denne bog behandler de ting, den enkelte kan gøre for at mindske risikoen for at få sygdommen - eller gøre symptomerne mildere, hvis man allerede har den. Bogen indeholder uvurderlige informationer for alle personer, som er omkring 50 år eller ældre - uanset deres nuværende helbredstilstand.

Forestil dig, du sidder med en perlekæde i hænderne. Der er seks blå perler og to røde. - Du får spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler?"" Et underligt spørgsmål, kan du synes. Jeg har prøvet at spørge forskellige børn på den måde. Og jeg har snakket med de samme børn om dét at tænke. Det overraskede mig på en måde, at der kom en sammenhæng ud af det, men det kom der. "Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den matematiske evne og evnen til at reflektere. Det bevises, at når børn er gode til at tænke logisk, er de også gode til at tænke over tilværelsen." Else Kristensen, Lektørudtalelse.Lidt lektiehjælp til matematikken, allerede når dit barn går i 1. klasse, får altså refleksionsevnen til at stige med det samme og senere.Men børn bliver nødt til at lege med perlerne først. For først ved at lege kan de lære logikken. Den logik, som består i, at når der er seks blå perler og to røde, er der otte i alt, og de er alle perler.Når man kan den logik, kan man svare på spørgsmålet: ""Er der flest blå perler, eller er der flest perler? - Og når man kan den logik, er man god til at tænke, god til at filosofere over tingene, god til at reflektere.Børn skal lære at tænke logisk, børn skal lære at tænke abstrakt, og børn (og voksne) skal lære matematik. Om ikke for matematikkens skyld, så fordi evnen til refleksion er så afgørende for at kunne klare sig i en verden af vores tid. "Det er farvebilleder - farvefjernsyn." (dreng på 6 år om dét at tænke)"Det er lige som min egen stemme er inden i mig selv." (pige på 8 år om dét at tænke)"Jeg tænker, altså er jeg." (filosoffen Descartes)"Jeg kan tænke logisk, altså kan jeg reflektere." (bogens opdagelse)

Det ældste menneske er flere millioner år gammelt, og vores egen art er 100.000 til 200.000 år. Skolen for alle er kun ca. 200 år gammel - ikke meget, når man betænker, at den skal rumme og "danne" elever, der bærer rundt på så gammel en arv som vores. Menneskets lærelyst og læreevner er formet lag efter lag af evolutionen gennem mindst to millioner år, og da den lyst og de evner var nye, skulle de ikke bruges på at gå i skole men på at klare sig i en vanskelig omverden. Det var på den afrikanske savanne, menneskene blev til, og de levede et hårdt jæger-samlerliv. Men hvilken rolle spiller elevernes nedarvede natur fra de vanskelige dage på savannen for skolens problemer i dag?I skole, natur og fantasi påviser Kirsten Paludan, at det, vi fra naturens hånd er indrettet på at lære, langtfra altid falder sammen med det, vi skal lære i skolen.

». vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur«Overalt og til alle tider har mennesker fortalt historier om sig selv, om andre, om fortiden og om alt det, som vi i det hele taget er i stand til at forestille os, og det er ikke så lidt.Menneskets evne til at fortælle har været afgørende for hvordan vi har skabt os selv, i kultur, historie og måder at tænke over verden på: fra myter og sagn, over historie, til filosofi og videnskab.Religion er en af menneskets måder at skabe mening i tilværelsen og derfor er religion og fortælling uløseligt forbundne. I religiøs narrativitet udfoldes billeder af mennesket, samfundet, og verden. Kort sagt: der skabes et kognitivt kosmos, som gør verden meningsfuld og forståelig. Den fysiske verden siger jo i sig selv ikke noget, men mennesket har til alle tider brugt sin egen narrative kompetence til at få universet ´til at tale´. Derfor indgår religiøs narrativitet som en del af vor egen fortælling om udvikling, erkendelse og kultur.I denne antologi bidrager en række forskere med perspektiver fra antropologi, filosofi, psykologi, neurovidenskab, religionsvidenskab og teologi. Bogen henvender sig til alle som interesserer sig for menneskers selvforståelse, fra individuelle livshistorier til teorier om religiøs kosmologi.