Bøger om Kolonihistorie

Historien om Hans Jonathan er både den forunderlige fortælling om en ung mand fra den caribiske ø St. Croix, der i 1784 fødes ind i slaveri og blot 43 år senere ender sine dage i Island som en fri mand, og en fortælling om historiens betydning i nutiden. Hans Jonathans korte liv er omdrejningspunkt for en fortælling om imperialisme, slaveri, ejendomsret, race og kulturel identitet, der strækker sig over 200 år og tager læseren med fra Caribien over Danmark til Island og USA. Som barn blev Hans Jonathan sejlet fra St. Croix til København, hvor han voksede op hos familien Schimmelmann i Amaliegade 23. I 1801, i en alder af bare 17 år, fulgte han den danske konges opfordring og lod sig hverve til flåden for at forsvare kongen og det styre, der profiterede på slavegørelsen af både ham selv og hans mor. Hans indsats i Slaget på Reden var heroisk, og efterfølgende slog han sig ned i København i overbevisningen om, at han nu var en fri mand. Men han tog fejl. Henrietta Schimmelmann anlagde et civilt søgsmål mod Hans Jonathan og gjorde krav på ejerskabet over ham – og hun vandt. Det lykkedes dog Hans Jonathan at flygte, inden hun kunne sende ham tilbage til St. Croix, og derved forsvandt han også ud af Danmarks historien. Indtil ca. 200 år senere. Bogen er en reflekterende og velovervejet fortælling om verden; på én gang en sympatisk historie om én mands forsøg på at finde sin plads som farvet i 1800-tallets Skandinavien og samtidig et forsøg på at beskrive det uhyrlige på et genkendeligt, menneskeligt plan. Som var det en historisk detektivroman lykkes det Gisli Palsson at væve denne fortællings mange og detaljerige tråde sammen til en multifacetteret historie om ét menneskes eksistens, der samtidig formår at skabe kraftig genlyd i nutidens globaliserede virkelighed. Historiens tråde trækkes hele vejen op til nutiden, ikke mindst i kraft af Hans Jonathans mange efterkommere, og herved belyses historiens fortsatte relevans for levede liv i en verden, hvor hudfarve, nationalitet og religion (igen) spiller en stadig større rolle.

Her er beretningen om en øgruppe, som de færreste i dag aner noget om: Nicobarerne i Indiske Ocean. Øerne var under dansk højhedsret i mere end 100 år …Øgruppen blev besat af dansk-norske tropper i 1755 med en drøm om at skabe en pendant til Dansk Vestindien – bare meget større. Nicobarerne gemmer mange historier om idealisme, galskab, grådighed, tragikomik, klippetro og overlevelse, som hermed skal fortælles. Desuden krøniken om den oprindelige befolkning, som vi hurtigt lærte at skåle med, men aldrig rigtigt nåede at forstå.Her mødes alskens godtfolk: skovmennesker, indiske sepoys, afrikanske slaver og kinesiske arbejdsmænd; kække nordmænd, kry danskere, etatsrødder og baroner; trofaste tjenere, magtsyge embedsmænd. Og missionærer, som kæmper mod djævle, moskitos og gale myrer og ustandselig testes i troen; omgivet af bidske sørøvere, febersyge søfolk og doktorer, som gør deres bedste, men sjældent har noget i medicinkassen, der hjælper. Baggrundskoret synges af enevældige konger og iderige imperialister, som udblæser gyldne sæbebobler og drømmer om at omskabe vores koloni til et betydningsfuldt handelscentrum, et nyt blomstrende Singapore.Søren Koustrup (Født 1. sept. 1944). Forlagsboghandler med udpræget rejse-gen, især til den sydlige halvkugle. Siden 1998 også freelance-redaktør og forfatter. Har skrevet børne-, skole- og rejsebøger, ofte med geografisk eller opdagelseshistorisk vinkel, bl.a. GALATHEAS FORUNDERLIGE REJSE, MAMMUTMANDEN og FLAMBOYANTEN – om New Guineas opdagelse. Koustrups tipoldefar, tegneren Christian Thornam, arbejdede på Nicobarerne i 1846.En engelsksproget udgave "Paradise Lost - Nicobar Chronicles" udkommer i Indien efteråret 2022.

Romanen Paul et Virginie blev udgivet første gang i Paris i 1788. Forfatteren Jacques-Henri Bernadin de Saint-Pierre blev født den 19. januar 1737 i Le Havre og døde den 21. januar 1814 i Éragny i Val-d'Oise. Han var uddannet botaniker og besøgte som sådan øen Mauritius i Det indiske Ocean i 1768. Mauritius blev en fransk koloni i 1715, efter at hollænderne havde opgivet at etablere sig der, og øen blev herefter kaldt Île de France. Paul et Virginie er skrevet næsten 20 år efter, at forfatteren vendte tilbage til Frankrig, og det er tydeligt at han, efter alle disse år, ikke helt har haft check på kildematerialet. Den danske oversættelse af Carl Michelsen (1842-1911) udkom i 1897 på A. Christiansens Kunstforlag i København og er i og for sig en ganske udmærket oversættelse. Dog burde han efter min mening have undladt at oversætte geografiske navne som f. eks. 'Cap Malheureux,' der er blevet til det 'Uheldige Forbjerg' osv. I denne reviderede oversættelse har jeg rettet de fejl, jeg har fundet i den franske originaludgave og samtidig prøvet at gøre sproget lidt mere tidssvarende.

The idea behind this book is not to give a complete history of the Nicobar Islands, but to concentrate on the Danish period and provide a kaleidoscopic impression of some of the characters and events that came to shape 100 years of Danish colonial history. The narration is based on many original documents, letters and articles.

Michael Brenners tilfældige møde med ghettoen bliver startskuddet på den til dato mest komplicerede mission med tråde tilbage til brændpunkter fra hans professionelle militærkarriere. Hans seneste efterretningsmission i Kenya blev måske kompromitteret – og et politisk magtspil havde vist sig i skyggerne. De kenyanske medier fremhævede, at moderens død blev politisk dysset ned. Dette forhold og mødet med den mørke erotiske ulandsfrivillige læge Karen hvirvler Michael ind i en følelsesmæssig og eftertænksom odysse, da han drager tilbage til familiens kenyanske kolonihistorie og landsted i Nairobi. Faderen er tidligere britisk general og er nu rådgiver for Natos militære ledelse. Faderens højteknologiske firma, Compita, arbejder på en banebrydende opfindelse, der vil revolutionere menneskeheden og tilbyde et digitalt liv efter døden. Fundet af et ukendt grundstof i Kenyas højland fører til et dramatisk opgør mellem fortidens magtfulde adelsslægter i landet og en involvering fra de herskende techgiganter fra Silicon Valley. Uddrag af bogen Spyfluerne var kommet i position og observerede Aalim Obama, mens han stod fastspændt mellem to svære jerndragere. Hans hænder var bundet til jerndragerne med blå faldskærmsliner og stillingen fik Brenner til at tænke på Den Vitruvianske Mand tegnet af Leonardo da Vinci. En af spyfluerne havde sat sig på Aalims skulder. Gulvet i hallen var af beton og den varme fugtige luft drev ned af væggene. Der var en ildevarslende lugt af kød i forrådnelse og kadaveret, som lå tæt på Aalim, var levende af maddiker. Aalims T-shirt og hår var gennemvædet af sved efter at have kæmpet med rotterne hele natten. Hans øjne var opspilede, hans blik flaksede rundt og hver en muskel i hans senede krop var i alarmberedskab. Om forfatterenJan Christensen (født 1963) har i tre årtier arbejdet i teleindustrien med roller i samspillet mellem ledelse, forretning og teknologi. Han bor i Roskilde, hvor livet som globetrotter og familiefar får næring gennem hans nysgerrighed på mennesker, kultur, naturen og videnskab. Som forfatter er hans store inspirationskilder Haruki Murakami og Harlan Coben.

Foran Wulff krøb en stor giftig slange. Meter efter meter nærmede den sig. Wulff ville løbe. Men han havde ingen kræfter. Hans ben var tunge som bly. I 1836 drog den unge Joseph Wulff til Guldkysten. Han ville prøve lykken i den danske koloni. Wulff blev gift med en lokal kvinde. Han fik børn og hus. Men Afrikas sygdomme kunne han ikke klare. Hans liv endte brat.

Denne udgivelse bygger på en samling af et halvt hundrede postkort fra Dansk Vestindien fra begyndelsen af 1900-tallet. Det vides ikke, hvilken fælles baggrund de har – hvem, der har samlet dem. En bevidst sammensat per- sonlig samling? En tilfældigt tilvejebragt samling?Tja .... Kun et enkelt af kortene har frimærke på, og har været afsendt. Resten er kort, der aldrig kom i hænderne på postvæsenet i hverken Dansk Vestindien eller i Danmark. Det er egentlig også ligegyldigt i denne sammenhæng, hvor det interessante er et øjebliksbillede af, hvad det var, Danmark solgte i danmarkshistoriens største ejendomshandel. Sælgeren var den danske stat. Forskellige farverige ejendomsmæglere var inde over. Og antallet af potentielle købere var begrænset. Tager man de positive briller på, var der i sandhed tale om et liebhavertilbud. Vælger man en mere pessimistisk tilgang – nogen vil tilmed kalde det en realistisk tilgang – så var der måske snare tale om et håndværkertilbud. Det tog da også en rum til før en handel var på plads og den danske stat kunne hamre et “Solgt”-skilt i den danskvestindiske muld.