Bøger om Kommune

Klassiker, der nu er udkommet på flere end 40 sprog, hvad der sandsynligvis ikke er overgået nogen anden dansk fagbog.Byer for mennesker grundbogen for udvikling af menneskeværdige bymiljøer, og benyttes i hele verden som den absolut bedste indgang til forståelse af, og udvikling af byer på menneskets præmisser.

"Helhedsorienteret socialt arbejde med udsatte familier" handler om de familier, som trives dårligst i vores samfund. Det er familier, hvis liv er præget af mangelfuld skolegang, ingen eller ringe uddannelse, arbejdsløshed samt fysiske og psykiske problemer. Bogen stiller med udgangspunkt i dansk forskning skarpt på, hvordan helhedsorienteret socialt arbejde kan være vejen frem, når man vil øge disse familiers evne til at handle i eget liv.I bogen bliver du også introduceret til praksismodeller for en helhedsorienteret indsats, som er blevet udarbejdet af og afprøvet i tre kommuner. Bogen fortæller om de organisatoriske udfordringer, der er med at tilrettelægge det helhedsorienterede sociale arbejde, og om den forskningsbaserede viden, kommuneforsøgene har ført med sig.Bogen er skrevet til studerende på socialrådgiveruddannelsen, til socialrådgivere og ledere i kommuner og til studerende på efter- og videreuddannelse inden for det sociale område og offentlig ledelse.

Alle kender arbejdstitlen, men få ser sygeplejerskernes verden med fagpersonens øjne. Det er svært at beskrive, hvordan arbejdet er, fordi sygeplejen er vidt forskellig, alt efter i hvilken sektor og afdeling man er ansat. Arbejdet og ansvaret kan i første øjekast se ens ud inden for regionerne og kommunerne hver især, men det er langtfra tilfældet. Lige så snart man kommer inden for sundhedssystemets verden, åbner den sig op. Lag for lag vil nuancerne afsløre sig inden for hvert speciale, afdeling og område. Gennem sort/hvid analog fotografering, leverer Sebastian Strange Nielsen en mulighed for at se, hvor forskellig og unik sygeplejen er fra sted til sted. Han introducerer hvert kapitel i tekst, men lader hovedsageligt sine fotografier stå alene. Sebastian er selv sygeplejerske, og selvom hans værk ikke skal være en faglig fortælling, giver han alligevel indblik i den verden, som de uindviede ikke ser. Om forfatteren Siden 2016 har Sebastian Strange Nielsen arbejdet som sygeplejerske på Odense Universitetshospital, og i 2021 afsluttede han specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske. Han blev født i 1992 og har selv lært sig analog fotografering, inden han begyndte på den rejse, som har ledt til den bog, du holder i hånden nu.

Hvordan styrker du din kapacitet som foreningsleder og skaber den attraktive forening, der tiltrækker medlemmer, frivillige og samarbejdspartnere? Denne håndbog er skrevet til dig som foreningsleder og sætter fokus på ledelse af frivillige og udvikling af foreninger. Foreningsledelse handler om at understøtte og udvikle foreningens FORMÅL – altså den kerneaktivitet eller sag, som medlemmerne er samlet om og inviterer nye målgrupper med ind i. Foreningsledelse handler også om at kunne facilitere et frivilligbaseret FÆLLESSKAB – som giver mening, er demokratisk og bygger på et interessebaseret arbejdsfællesskab. Foreningsledelse handler endelig om at udvikle foreningens RAMMER – og sikre optimale faciliteter, den rette organisation, god økonomi, effektiv administration og kontakt til omverdenen. Du kan bruge bogen som opslagsværk, og den er bygget op i tre dele. Første del definerer, hvad god foreningsledelse er og giver en udførlig baggrundsviden om foreningers mekanik. Anden del opstiller en model med 12 forskellige aspekter, der kendetegner den attraktive forening. Tredje del anviser otte forskellige ledelsesmæssige tilgange, du selv kan benytte til at udfolde god ledelse i din forening. Forfatteren er en erfaren praktiker med stor indsigt i det mangfoldige foreningsliv i Danmarks mere end 100.000 foreninger. Bogen er spækket med erfaringer, pointer og et solidt teoretisk afsæt, der formidles i øjenhøjde til trænere, ledere, ildsjæle og bestyrelsesmedlemmer inden for det folkeoplysende, frivillige sociale eller øvrige foreningsliv. Bogen indeholder mange konkrete forslag til, hvordan du kan styrke din egen praksis som foreningsleder og skabe udvikling i din forening.

Med udgangspunkt i teori og praksis beskriver bogen, hvordan en dialogbaseret og lokal forankret planlægning for det åbne land kan til tilrettelægges og gennemføres. Udarbejdelse af strategier for Geopark Odsherred, Karby Sogn på Mors og Lokal Park Flyndersø og Sønder Lem Vig er tre af de praktiske processer, som behandles i bogen. Der gives også eksempler på, hvordan man med udgangspunkt i kulturhistorien, landbruget, friluftslivet og naturen kan gennemføre mere integrerede former for planlægning. Dialogbaseret planlægning repræsenterer en ny måde at planlægge i det åbne land, hvor grunden lægges til et handlingsorienteret samarbejde mellem ejere, lokalsamfund, foreninger og kommune.

Hvordan kan din forening skabe mere værdi i lokalsamfundet? Denne bog giver svaret til ildsjæle i foreningslivet og sætter fokus på samarbejde og partnerskaber mellem foreninger og den lokale kommune. Hvad gør den frivillige ressource i de folkeoplysende foreninger til et særligt aktiv, som både forening og kommune kan få stort udbytte af at sætte i spil i velfærdssamfundet? Bogen beskriver DNA’et i de folkeoplysende foreninger, hvordan en kommune er skruet sammen og hvordan disse to parter gennem partnerskaber kan skabe forandring i forening. Forfatteren er en erfaren praktiker i spændingsfeltet mellem forening og kommune, og bogen er spækket med konkrete anvisninger og ideer til temaer for partnerskaber, motivation af foreningsfrivillige og hvordan kommunen fyrer op under frivilligheden. En uundværlig håndbog og inspirationsbog til foreninger og kommunale nøglepersoner, der ønsker forandring i forening.

Denne bog handler om, hvor svært det er at være pårørende til en dement. Daniel og Kirsten er henholdsvis svigersøn og datter til Nanna. På fire år bliver Nanna tiltagende dement. Vi følger dem over tid, hvor opgaverne for Daniel og Kirsten med f.eks. indkøb, lægebesøg, apoteksbesøg, samtaler med kommunen og hjemmepleje af Nanna bliver flere og flere. Daniel og Kirsten har svært ved at leve deres eget liv. De bliver “minidemente” efter besøg hos Nanna, og deres alkoholindtag bliver alt for højt. Det er en bog skrevet med stor ærlighed. Den tager emnerne griskhed og egoisme op som en naturkraft, der sætter i gang for de voksne børn, når forældregenerationen vender op og ned på verden. Dårlig samvittighed bliver de pårørendes mellemnavn.Sidst, men ikke mindst, kører der hele vejen igennem bogen en debat om, hvorvidt det er den demente eller samfundet, der skal tage de vigtige beslutninger i den dementes eget liv. Uddrag af bogen Mor kigger ikke på mig. Det er svært at komme i kontakt med hende i dag. Hun er optaget af noget helt andet, for hendes blik følger et eller andet ude på fællesgræsplænen, der ligger i forlængelse af hendes lille terrasse udenfor hendes plejehjemsbolig. – Har I set Bob? spørger hun Daniel og mig. Daniel og jeg kigger på hinanden, og ingen af os besvarer spørgsmålet. – Se, der er han. Han føjter rundt, tilføjer hun. Min mor slår ud med armene. Så falder 10-øren for os. Bob er en robotplæneklipper og min mors nye ven. Om forfatterenKirsten Louise From (f. 1962) er et menneske, som er flyttet langt ud på landet for at skrive bøger. Hun har en baggrund som journalist inden for lokalpressen og som pædagog og multimediedesigner.

TA' BYEN TILBAGE er en grundbog. Den stiller spørgsmålet: kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarter, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? Bogen fortæller om det økonomiske pyramidespil, som staten har ført København og regionen ind i. Om byens udvikling i spændingsfeltet mellem kapitalens konkurrenceby og borgernes velfærdsby. Om lokalplaner, der forgylder investorer, om det gældsatte By & Havn og Lynette-holm. Bogen tager fat på temaet om byudvikling i den antropocæne tidsalder, med en ny relation mellem den menneskelige og ikke-menneskelige natur. Københavnerne har hovedrollen i bogen med deres kamp mod denne udvikling og for at tage byen tilbage, for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten, mod ghettoloven samt for almene og billige boliger m.v.

Mikkel og Ingrid bor i Farum Midtpunkt med deres to børn. Sønnen har infantil autisme, er uden sprog og kræver døgnovervågning. De sætter en ære i selv at passe drengen. De er stærkt udfordrede, og gør de det godt nok? Efter pres fra både familie og kommune accepterer Mikkel og Ingrid aflastning og lukker samtidig mareridtet ind i deres liv. Fra den dag, sygeplejersken sætter sine ben i hjemmet, starter en spiral af konflikter. Beskyldningerne fyger som små giftpile i alle retninger. Var Ingrid virkelig ved at blive skør? Socialrådgiverne har deres egen dagsorden, mens Mikkel kæmper med at holde sammen på stumperne. Under forløbet har datteren flere traumatiserende oplevelser, hun går alene med. Hvad gør man som familie, når kommunen sidder med al magten? Drengen uden ord er et psykologisk drama, der trækker tråde til den aktuelle debat om anbringelser af børn.Uddrag af bogen En gryde med grumset vand stod i køkkenvasken. Suppeskeen i rustfrit stål lå i blød. Hun kørte rundt i det karrygule vand uden at forstå, hvad det handlede om, hørte gulvbrædderne knirke i gangen og strammede grebet om skeen. Selvom hun var forberedt på ikke længere at være alene, kom det bag på hende, da Tove voksede op af gulvet. ”Hvad fanden laver du her?” hvæsede hun. Tove trådte et skridt tilbage. ”Jeg måtte jo have noget weekendtøj til Asbjørn.” ”Og hvad med skårene?” ”Jeg kunne ikke nå at stoppe ham,” mumlede Tove. ”Stoppe ham?” Hun gav sig til at vippe med suppeskeen foran aflastningsdamen, idet hun brølede af sine lungers fulde kraft: ”Hvad fanden har du gang i?” ”Tænk dig om, før du truer mig!” Om forfatteren Marianne Joensen (f. 1964) er opvokset i Ganløse og bor i dag i Farum. Hun er uddannet korrespondent i fransk og merkonom i indkøb og har en baggrund som indkøbskonsulent i Banestyrelsen og DSB. I 2012 debuterede hun som forfatter og foredragsholder. Drengen uden ord er hendes tredje roman.

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder.Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.