Bøger om Komponist

En oplagt og uundværlig gennemgang af de 100 mest spillede værker i klassisk musik og opera for både novicer og kendere.Søren Schauser formulerer vigtig viden og fortæller sjove anekdoter, mens han guider gennem det særlige ved hvert eneste musikstykke – hvad er det, man kan og skal lægge mærke til. Og hvad gør stykket centralt i musikhistorien? Guldstykker-guiden byder på oplagte citater og en lille klassisk musikquiz af varierende sværhedsgrad. Ligger der et hemmeligt budskab gemt i Beethovens Für Elise? Hvorfor er Edward Elgars Gåde-variationer så hemmelige? Og hvad har komponisterne egentlig selv sagt om det hele?

Gorm Busk:Klassisk Musik gennem tiderne.Klassisk musik gennem tiderne er en musikhistorie, men også en indføring i musikkens begrebsverden.Den er for alle, der er interesseret i musik, ønsker at vide mere og få etoverblik, som kan fremme forståelsen af gammelog ny musik og dermed give en større musikoplevelse.Bogen er velegnet både til holdundervisningpå skoler og højere læreranstalter, men ogsåtil selvstudium.Lektor, dr. phil. Gorm Busk (født 1937) har i mangeår undervist i gymnasiet og på Folkeuniversiteteti København. Som pianist har han medvirketved koncerter som solist og i kammermusik. Indenfor sit store musikvidenskabelige arbejde harhan især beskæftiget sig med og udgivet musikfra den danske Guldalder og er den førende specialist i komponisten Friedrich Kuhlau.

Baseret på blandt andet artikler og interviews giver Torben Bille her et nært billede af den folkekære musiker og komponist Kim Larsen (f. 1945).Torben Bille (1949-2013) var især kendt for sin rolle i kulturlivet som musikanmelder og havde en varieret karriere for mange danske blade, aviser og magasiner og i flere forskellige roller, blandt andet som redaktionssekretær, redaktør, redaktionschef, men primært som musikanmelder - blandt andet for avisen Politiken. Ud over dette udgav Torben Bille både faglitteratur og, op igennem 1970‘erne, tre digtsamlinger.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Samklang er en duografi over komponisten Axel Borup-Jørgensen og hans datter musikeren Elisabet Selin. Axel Borup-Jørgensen var en af Danmarks største komponister i sidste halvdel af 1900-tallet.Bogen beretter om deres forhold og fælles rejse i musikken, med strømninger i tiden, på kunstscenen, og om de musikere og komponister der befolkede denne scene.Samklang er en musisk fortælling om hårdt arbejde, succes, tvivl, kærlige relationer og om skabelsesprocessens op- og nedture. Den rigt illustrerede bog blander prosa, poesi, brevudvekslinger, facts og erindringer i et personligt sprog.Bogen er skabt af Elisabet Selin og er et værk for musik- og kunstelskere samt læsere, der interesserer sig for menneskelige relationer i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Fra 1880'erne frem til 1934 var H.C. Kapel Slagelses uofficielle Stadskomponist. Han nåede at komponere minimum 99 værker i denne periode.Læs om hans opvækst, uddannelse og livet som komponist i Slagelse.

"Carls Fynske Barndom" er inspireret af Carl Nielsens erindringsroman "Min Fynske Barndom" fra 1927. Den handler om hans barndomsår på Fyn. Om hvordan han lærer at spille, og hvordan han udvikler sig musikalsk og som kunstner, før han som 18-årig tager det store spring til Musikkonservatoriet i København. Det er en fortælling i ord og billeder om en lille musikalsk dreng, der undrer sig over livet og om hvordan man kan give andre noget, uden man selv forstår, hvor værdifuldt det er.

Forfatter Henrik Møller Jensen skriver:”Livet leves jo forlæns og forstås baglæns, og set i bakspejlet kunne det godt se ud, som om mit liv var tilrettelagt til, at jeg skulle skrive denne bog i en alder af 60. Jeg begyndte tidligt at spille musik, og i mit barndomshjem var klassisk musik hovedingrediensen i lydbilledet. Udenfor var det Beatles og lidt senere Slade, Sweet og ABBA, men det interesserede mig ikke synderligt, og hård rock med forvrænget elguitar fandt jeg decideret uskønt. Min interesse for klassisk musik blev skærpet, da jeg i en alder af tolv begyndte at spille violin (fordi jeg havde læst i en musikbog, at ”violinen er instrumenternes dronning”, og nok også fordi min far spillede violin). Snart fandt jeg i mine forældres pladesamling symfonier af Haydn, som umiddelbart tiltalte mig. Ydermere fordi det fremgik af musikhistoriske bøger, at han nok ikke var så stor en komponist som Mozart og Beethoven: Det, syntes jeg, var uretfærdigt! I de kommende år kom en betragtelig del af min pladesamling til at bestå af Haydn, og allerede mine gymnasie-venner måtte høre meget om og af Haydn. Det har været skæbnen også for alle mine senere bekendtskaber.Det gik op for mig i niende klasse, at jeg ikke havde temperament til at blive musiker. I stedet læste jeg musik og historie på universitetet og afsluttede som speciale med en biografi om – Haydn. Min kone havde vænnet sig til, at der altid på en eller anden måde var en tredje til stede.På et tidspunkt begyndte en musiker at vokse frem i mig, og derfor jeg tog en uddannelse som organist. Det førte med sig, at jeg for 10-15 år siden begyndte at komponere enormt meget, især strygekvartetter. Det aftog. Og så begyndte Haydn at trænge sig på igen. Jeg havde forestillet mig en hurtig genskrivning af hans liv, men stoffet tog overhånd, og tiden gik. I tilbageblik forekom min komponistmani blot at være et forstadie til den nye biografi: Jeg havde været nødt til at vide, hvordan det er at være komponist for at kunne skrive om en. Nye erkendelser dukkede op. Coronaen hjalp, fordi mine sangkor var nødt til at lukke ned, og så gik der for alvor Haydn i det, og bogen blev skrevet færdig med meget højere ambitioner: Jeg har lavet en sammenskrivning af Haydns liv og musik på en måde, ingen andre har beskrevet ham og hans musik.”

Kristian og Katja er flyttet til København for at Kristian, der har ondt i sit bifag, kan studere musik. Men da det ikke lykkes ham at skaffe sig beskæftigelse, må han afbryde studiet og melde sig arbejdsløs. Da han erfarer, at langtidsledige kan få uddannelsesstøtte i to år, satser han på det og begynder at lytte til og optage klassisk musik fra radioen på kassettebånd. Seksuelle adspredelser bliver der også tid til. Udover regelmæssige besøg af børnene og Julle, dukker Gertrud op og giver Kristian nyt håb, men lader ikke høre fra sig igen. Som en sidste hurdle må Kristian forrette syv måneders jobtræning som bibliotekar og portvagt på det nystartede rytmiske konservatorium. Den 27. juli modtager han brev fra den koordinerede tilmelding om at han ikke er blevet optaget på KU på grund af pladsmangel. Kristian er i chok. Skal alle hans planer gå i vasken lige før målstregen?

Følg Mozart, fra han som lille dreng lærer musik af sin far, rejser med ham og medvirker ved hans mange koncerter. I denne dagbog møder du komponistgeniet, der elskede at rejse, og du lærer en masse om hans vigtigste værker. Om forfatteren Marianne Vourch er specialist i klassisk musik og arbejder med at formidle den til unge mennesker.

Den verdensberømte filosof Friedrich Nietzsches angreb på komponisten Richard Wagner, der ifølge Nietzsche havde involveret sig selv for meget i den populistiske bevægelse Völkisch og antisemitismen. Nietzsche mener, at Wagner er udtryk for en større samfundsmæssig "sygdom", nemlig den nihilisme som filosoffen selv har beskrevet udpræget i sine egne værker. Kritikken står i skarp kontrast til Nietzsches tidligere skrifter om Wagner, der hyldede komponisten for at udfylde et betydeligt behov i musikken for at bevæge sig ud over det analytiske og lidenskabløse. Friedrich Nietzsche (1844-1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse "Gud er død" er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.

Hvordan lyder en fåreflok i et symfoniorkester? Og hvordan lyder det, når Don Juan forfører tre kvinder og hjemsøges af deres spøgelser? Dette og mere til får læseren svar på i denne bog, hvor musikhistoriker Leif V.S. Balthzersen øser af sin viden om den senromantiske komponist Richard Strauss (1864-1949). Og der er nok at dykke ned i, når man vil lære Strauss’ storslåede og ofte banebrydende orkestermusik at kende. Richard Strauss satte alt i musik – romaner og skuespil, filosofi og selvportrætter, bjergvandringer, vandfald og uvejr. Blandt hans orkesterværker er berømte tonedigte som Don Juan, Till Eulenspiegel, Tod und Verklärung, Also sprach Zarathustra og Alpesymfonien. Richard Strauss’ orkesterværker. En brugsanvisning er en lytteguide til musikelskere, der gerne vil blive fortrolige med Strauss’ musikalske univers. Bogen ruster lytteren til at få endnu mere ud musikken – uanset om man lytter hjemme i stuen eller i koncertsalen.

Biografi om den russiske komponist Aleksandr Skrjabin.Skrevet af Gorm Busk.Første bog om komponisten på dansk.Kan fås som e-bog.ISBN 978-87-87722-02-5

KOMPONISTEN Sven Erik Werner (f. 1937) har gennem næsten et halvt århundrede taget aktivt del i den aktuelle (musik)politiske debat og ytret sig med markante synspunkter og holdninger i aviser, tidsskrifter og pamfletter - med udgangspunkt i sin egen kompositoriske virksomhed, sine mange poster i dansk musiklivs institutioner og råd samt sin egen livserfaring. Nærværende udvalg af artikler fra perioden 1967-2006, foretaget og redigeret af Niels Krabbe, tegner et portræt af debattøren og polemikeren Sven Erik Werner.

"Eensom er jeg, dog ei ene!". "fölte mig som “eensom Fugl" "Gik min eensomme Söndagsgang" hvor jeg paa min eensomme Gang - i mit Aftenhjem paa Piazza Poli skrev komponisten Niels Ravnkilde med reference til den tyske forfatter Pius Alexander Wolffs lyriske sigøjnerdrama Preciosa fra 1822. Trods æreshvervet som formand for Skandinavisk Forening i Rom med kontakt til både tilrejsende og fastboende, følte Niels Ravnkilde sig mere og mere ensom. Nordmændene Henrik Ibsen og Edvard Grieg støtter på hver deres måde Niels Ravnkilde, men problemerne i Skandinavisk Forening tærer meget på kræfterne. En mærkedag i hans liv er d. 11. februar 1881 hvor opførelsen af den nykomponerede orkestersuite no. 1. finder sted.

KOMPONISTEN Sven Erik Werner (f. 1937) har gennem næsten et halvt århundrede taget aktivt del i den aktuelle (musik)politiske debat og ytret sig med markante synspunkter og holdninger i aviser, tidsskrifter og pamfletter - med udgangspunkt i sin egen kompositoriske virksomhed, sine mange poster i dansk musiklivs institutioner og råd samt sin egen livserfaring. Nærværende udvalg af artikler fra perioden 1967-2006, foretaget og redigeret af Niels Krabbe, tegner et portræt af debattøren og polemikeren Sven Erik Werner.