Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog kombinerer low arousal-principperne og den personcentrerede tilgang til en pædagogisk helhed. Værktøjerne er inddelt i tre forskellige værktøjskasser: håndtere, evaluere og forandre. Som personale eller forælder har du brug for at kunne mestre alle tre: I perioder med stress og kaos skal du være i stand til at håndtere, og derefter skal du kunne vurdere årsagerne til stress og kaos og kunne finde ud af, hvilken form for støtte personen har brug for. Endelig er du nødt til at kunne forandre rammerne, så du undgår lignende situationer fremover. Det kræver nogle gange efteruddannelse, andre gange ændringer af det fysiske miljø, men det handler altid om at tilpasse den pædagogiske ramme, så den passer til det enkelte menneske. Nøglebegreberne er autonomi, selvkontrol, pædagogisk kapital og ikke mindst etik. Formålet med bogens værktøjer og metoder er, at personen lykkes så meget som muligt. Os, der er tæt på personen, skal derfor være i stand til at tilpasse vores pædagogik til personens behov. Her handler det især om at kunne skelne mellem sine egne værdier og personens ønsker og behov.Bogen er skrevet til alle, der er sammen med børn og voksne med særlige behov: på bosteder, dagcentre, skoler, specialskoler, daginstitutioner eller hjemme. Det kan være, de har en intellektuel funktionsnedsættelse eller har autisme, ADHD eller en anden diagnose. Fælles for dem alle er et meget enkelt faktum: De almindelige metoder slår ikke til. Så læs bogen, prøv værktøjerne af, og find ud af, hvilke værktøjer du har brug for og i hvilke situationer – og boost din udvikling som forælder eller personale. BO HEJLSKOV ELVÉN er autoriseret psykolog, konsulent, underviser og efterspurgt foredragsholder både i Danmark og i Sverige, hvor han bor. Bo arbejder med praktisk pædagogik på videnskabelig grund, både med hvordan man forebygger, og hvordan man håndterer konfliktadfærd og modstand mod personalet. Bo er forfatter til en række bøger, særligt om low arousal-pædagogik i skoler og børneinstitutioner, i børnefamilien, i psykiatrien og på specialområdet mv. ANNA SJÖLUND er uddannet psykoterapeut og har særligt fokus på low arousal, empowerment og neuropsykiatri. Anna har mange års erfaring inden for autismeområdet, hvor hun nu underviser og rådgiver.
Læs hvordan du kan håndtere både din egen og andres vrede konstruktivt, ved at skifte fokus fra skyld til behov.Hvad fortæller din vrede dig?Du kan mærke, når den rammer dig. Dit ansigt blusser op, og dit synsfelt indsnævres. Din puls øges i takt med at dømmende tanker skyller gennem dit sind. Din vrede er blevet udløst, og du er på vej til at sige eller gøre noget, som sandsynligvis vil gøre det værre.• Vreden er en alarmklokke, der fortæller, at behov ikke er opfyldt.• Du kan bruge vreden til at nå dine mål og få opfyldt dine behov uden at råbe og skrige og fægte med armene.• Ved at blive klar over dine og andres behov, kan du finde løsninger, der er tilfredsstillende for alle parter.• Strategier, der har til formål at opfylde dine behov, kan transformere vrede til positive handlinger.Processerne, der beskrives i denne bog, kan bruges i forbindelse med:• uddannelse• erhvervslivet• socialt arbejde• politik• familie• personlige forhold"Tal i vrede, og du holder den bedste tale, du nogensinde har fortrudt." Winston Churchill»Vrede er et tragisk udtryk for uopfyldte behov.«- Marshall B. Rosenberg.
Prøver en person tæt på dig at ødelægge det for dig, når du er glad? Taler personen hele tiden grimt til dig og kritiserer dig? Er det som om, du ikke kan gøre noget godt nok, uanset hvor meget du gør dig umage? Er personen en af dine nærmeste fx din far, mor, søskende, kæreste eller ægtefælle? Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, er denne bog skrevet til dig. Du får med bogen en grundig basisviden i at spotte og aflæse disse særligt konfliktskabende personer.Med udgangspunkt i en historie om en helt almindelig dag lærer du at se, hvad der sker under overfladen i relationer, der er præget af mange små og store konflikter.Køb bogen til dig selv, eller til en du holder af, der har brug for at lære at se, hvad der gemmer sig under overfladen.
Utroskab er for langt de fleste mennesker det største kærlighedssvigt overhovedet. Denne bog handler om, hvordan du kan komme igennem utroskab. Uanset om du lige har opdaget din partners utroskab, om du har fået den lidt på afstand, eller om du måske selv har været utro, så vil denne bog hjælpe dig med at forstå, hvordan utroskaben kunne ske. For langt de fleste medfører utroskab i parforholdet en alvorlig krise, men en affære kan være netop det, som får jer til at se på jer selv og jeres forhold udefra. Dermed kan I finde ud af, hvad utroskaben handler om, og om I er villige til at gøre det, der skal til for at redde kærligheden – eller om det er tid til at gå hver til sit. I kan ikke utroskabssikre jeres parforhold, for utroskab sker også i gode forhold. Kærligheden mellem voksne er sjældent ubetinget, og der er ikke altid kun en skurk og et offer, når det gælder utroskab. Men hvis I er villige til at være nysgerrige i stedet for at fordømme, er det muligt at genskabe tilliden og måske endda udvikle jeres forhold til en endnu stærkere kærlighedsforbindelse med mere intimitet og mere nærhed. Bogen beskriver grundene til utroskab, og hvordan I kan reparere skaderne fra den. Derudover er der også ti fortællinger om utroskab fra alle tre sider: den utro, den forsmåede og elskeren eller elskerinden.
Konfliktløsning gennem mediation bliver mere og mere udbredt i Danmark. Mediation - ret og rammer beskriver etiske rammer og eksisterende regelsæt for mediation og kommer med bud på, hvad der bør gælde på de områder, hvor de eksisterende regler ikke slår til. Bogen behandler spørgsmål om, hvilke krav der bør stilles til mediators uddannelse, om en kontraktbestemmelse om mediation tvinger parterne til at mediere, om oplysninger givet under mediation altid skal hemmeligholdes og hvornår en mediators interesser medfører inhabilitet.Bogen introducerer god mediationsskik, giver bud på, hvordan forligsaftalen skal udfærdiges og rådgiver om, hvordan mediator skal aflønnes.
8 piger = 8 forskellige personligheder og oplevelser af hverdagen i 5.y og alt det uden om: veninder, drenge, intriger, misforståelser, skolearbejde, mode og (heldigvis) løsninger. I hver bog følger man en af de 8 piger særlig tæt.
Hvad er pædagogisk etik? Hvad gør man,når man havner i et etisk dilemma? Hvordan håndterer man de udfordringer og uventede situationer, man møder i det pædagogiske arbejde?Denne bog er til dig, der arbejder med mennesker. Den handler om, hvilke tanker og følelser der styrer de valg, vi hver især træffer i hverdagen, og den hjælper dig med at håndtere de etiske dilemmaer, du nemt kan havne i, når de mennesker, du arbejder med, ikke gør som forventet.KORT & GODT OM PÆDAGOGISK ETIK udspringer af et forskningsprojekt om selvbestemmelse og lydighed og overfører disse begreber til genkendelige situationer i det pædagogiske arbejde. Den tager udgangspunkt i specialområdet, men handler om understøttende pædagogik i bred forstand, og henvender sig dermed til alle,der arbejder med børn eller med personer med funktionsnedsættelser.Vi er alle mennesker, og vi kan havne i både gode og dårlige cirkler. Med denne bog i hånden bliver det lettere at havne i de gode.
Konflikthåndtering - Håndbogen til bestyrelsesformænd, ejere, ledere og projektledereHåndbogen om konflikthåndtering kan:*give dig redskaber til at forebygge konflikter*give dig redskaber til at håndtere konflikter*give dig inspiration til at skabe gode løsninger*give dig viden om konflikter*udfordre dine antagelser*hjælpe dig til at se din egen rolle i konflikter. Brug bogen som opslagsbog eller læs den på kryds og tværs.Kapitel 1 definerer og forklarer konflikterKapitel 2 behandler de forskellige lederrollerKapitel 3 indeholder ni let anvendelige redskaberKapitel 4 anviser, hvordan holdbare løsninger opnåsKapitel 5 handler om modstand imod konflikterKapitel 6 gennemgår mulighederne for ekstern hjælp.Andre udgaver: Konflikthåndtering - Håndbogen til bestyrelsesformænd, ejere, ledere og projektledere, kan købes på tenakel.dk
8 piger = 8 forskellige personligheder og oplevelser af hverdagen i 5.y og alt det uden om: veninder, drenge, intriger, misforståelser, skolearbejde, mode og (heldigvis) løsninger. I hver bog følger man en af de 8 piger særlig tæt.
Nikki trives med livet hjemme på hestegården Gyllentofta og vil ikke bytte det for noget i hele verden. Her har hun sit store hus, skoven, søerne, de åbne marker og sine elskede heste. I nabobyen bor hendes bedste veninde, præsten Annie, der med jævne mellemrum forlader sin menighed og kommer ud på gården sammen med hunden Winston. Mere end det behøver Nikki ikke for at være tilfreds.Hun festede og morede sig, da hun var ung, og fik prøvet alt det, unge kvinder skal. Nu vil hun bare gerne forvalte familiens ejendom. Hun sætter pris på det hårde arbejde i stalden og de langsomme ture på hesteryg langs bækken. At hun oftest spiser sine måltider alene, er ikke noget problem. Hun er alligevel så træt ovenpå al arbejdet, at hun bare har lyst til at falde om på sengen.Men så dør hendes gamle far, som har forladt gården til fordel for solen på Mallorca, og der bliver vendt op og ned på alting. Det, der skulle have været en ukompliceret arv fra en far til hans eneste barn, bliver i stedet til en bitter tvist mellem Nikki og familiemedlemmer, som hun ikke engang vidste, hun havde. Pludselig er det normalt så stille Gyllentofta fyldt med mennesker, som vil have en del af kagen. Hestegården, huset på Mallorca og sommerhuset på vestkysten.Midt i alt dette bliver Nikki voldsomt forelsket. Det er et umuligt og kompliceret forhold, og til sidst må hun vælge. Kærligheden eller gården. Hun kan ikke få begge dele.Åsa Hellberg (f. 1962) er en anerkendt svensk forfatter. Hun har tidligere udgivet romanerne Sonjas sidste vilje, Verden er lille, Toscana tur og retur og Sonja får en chance til, som alle har haft stor succes. Hellbergs bøger beskrives som charmerende, varme og humoristiske med en seriøs undertone.
Kvinden som centrum for tre fantastiske fortællinger fra bronzealderens primitive og barske levevis til den moderne tids diffuse og overfladiske materialisme, gennem antikkens sanselige og æstetiske livsudfoldelse til det moderne gennembruds debatfyldte eksistensunivers med frisættelse og kønskamp til den nutidige ligestilling mellem kønnene.
Lix: 25Danmark har været i konflikt og krig masser af gange siden stenalderen. Men hvilke krige har Danmark deltaget i – og hvorfor? Hvad skete der i krigene – og hvem vandt? Det får du svar på her, hvor du også kan læse om professionelle soldater i jernalderen og nogle af de mest berømte slag gennem tiden.Du får også svar på, hvordan Danmark blev besat i 1940, og hvad det danske forsvars rolle er i dag.
I Når livet rammer følger vi de fem veninder, Anne, Helle, Malene, Julie og Pernille. Alle i 40’erne og med hver deres stærke historie og udfordringer i livet. I takt med at kvindernes problemer folder sig ud, får vi indblik i de stærke bånd og konflikter, der opstår i en venindegruppe, som har kendt hinanden igennem mange år.På en medrivende og nærværende måde får læseren indblik i, hvordan de hver især og sammen håndterer de problemer, de står over for, fra Malenes kamp for at komme ud af et psykisk voldeligt ægteskab over Julies utroskab, Helles kamp mod alkoholisme, Pernilles fremmedgørelse fra sin mand og tab af sin far til Annes accept af sin fortid og den mulighed, det giver for at hjælpe de andre.
Når børn er helt små leger de parallelt. De kan sidde i samme sandkasse og lege den samme leg, hvor de ofte spejler sig i hinanden, men de leger ikke sammen, de leger parallelt.Når de skal lære at lege sammen i social leg, opstår der ofte konflikter, fordi de skal finde ud af, at skabe legen sammen. Hvem bestemmer, hvem former legen, hvem lader sig lede, hvilken rolle påtager det enkelte barn sig? Der er utrolig megen læring i social leg, men det er noget man skal øve sig i. "Skal vi lege" serien, er en serie til de helt små. Historierne tager udgangspunkt i børns leg, både parallel og social leg.Bøgerne viser, hvor let konflikter opstår, og hvordan de hurtigt kan blive til venskaber, når den sociale leg mestres.Bogen giver rig mulighed for samtale med barnet, om det sjove og det svære i at lege med andre.
Zala elsker fodbold. Den nye træner har udtaget hende til talentholdet, der får ekstra træning i sommerferien. Det glæder hun sig helt vildt til. Men først er der en lejrskole, der skal overstås. Hvad nu, hvis hun får hjemve? Det vil bare være virkelig pinligt. Conrad siger, det kun er pattebørn, der får hjemve. Zala prøver ikke at tænke på det. Det er ikke svært om dagen, for der har de travlt med alt det, som lærerne har planlagt. Men om natten er det ikke så let.
Simone har nok at se til. I skolen skal de både lære tysk, lave ligninger og læse eventyr. Hun kommer hele tiden i gruppe sammen med Fie, der er så irriterende. Sammen med sine veninder prøver Simone at slippe af med hende. Hun gad også godt slippe af med farens kæreste, der er flyttet ind med alle sine grimme ting. Og så er der hendes mor, der konstant er på Instagram.Er alle voksne bare blevet skøre?
1993. To unge forelsker sig. Jack er flygtet fra de snævre rammer ude på landet i Kansas og går på kunstakademiet. Elizabeth har vristet sig fri af sin velhavende Østkystfamilie og studerer kognitiv psykologi, adfærdsøkonomi og evolutionsbiologi. Og så lige neurovidenskab oveni …Jack og Elizabeth bliver gift, får en søn. Men slumrende konflikter dukker op til overfladen, da Jack må opgive sine kunstneriske ambitioner til fordel for et lærerjob, og Elizabeth involveres i et tvivlsomt forskningsprojekt på centeret Wellness. Skjulte familietraumer afdækkes lag for lag med chokerende afsløringer til følge …Wellness er en skarp, satirisk og morsom, men også kærlig fortælling om familie, kunst, moral, fupdiæter, forstadsliv, forældres perfekthedssyndrom, åbne ægteskaber samt det moderne menneske, der snurrer rundtosset rundt i nettets afkroge og fanges ind af algoritmer og digitale plattenslagere.Ny stor roman af amerikanske Nathan Hill, forfatteren til Niksen.
Molly er træt af altid at skulle være den store. Hendes små brødre må det hele. I skolen er Albert begyndt at drille, og drengene larmer mere, end de plejer. Lærerne giver mange lektier for. Hvor ville det være rart med en fridag. Alle de andre må holde fri en gang imellem. Ikke Molly. Men så får hun en idé.
Julie har en mission. Hun vil få Simone i julestemning. Det er bare ikke helt så let. Simone vil nemlig springe julen over i år. I skolen skal de begynde at øve Lucia. Julie drømmer om at blive Lucia-brud. Det er der mange andre, der også gør. Hanne vil vælge den, der skriver den bedste ansøgning. I klubben sker der også ting og sager. Sammen med sine veninder bygger Julie en hule på loftet. Den bliver ret god, selvom Julie ikke synes, den er helt perfekt. Hun glæder sig til, at alle skal overnatte i hulebyen. Men aftenen er lige ved at blive ødelagt.
En far tager sine to børn med på en gribende rejse ud i rummet og inviterer dem til at kigge tilbage på Jorden og de konflikter, der har foregået overalt på planeten siden tidernes begyndelse. Dette ender ud i en forunderlig historie om menneskets plads i tid og rum …Fra ca. 4 år.
Matilde er bedste veninde med Simone og Julie. De hænger sammen som en trekløver, siger deres lærer. Matilde elsker at være en del af trekløveren. De deler alt. Også hemmeligheder. Men da Julie og Simone bliver uvenner, ved hun ikke, hvad hun skal gøre. Det er som om, det hele er ødelagt. Der er også søde Sebastian fra 6.klasse og en skolefest, der skal gøres klar til. Men uden veninderne er det slet ikke så sjovt. Hun får brug for hjælp, hvis de nogensinde skal blive gode venner igen.
Fie er så træt af, at hendes forældre aldrig har penge til at købe det, alle de andre har. Hvordan skal hun nogensinde få den ring, som hun ønsker sig? Flere af pigerne har den allerede. Det er snyd. En dag prøver hun Sandra fra parallelklassens ring. Det skulle hun aldrig have gjort, for da den bliver væk, beskylder hun Fie for at have stjålet den. Heldigvis tror veninderne på Fie. Gør de ikke?
Mediation – ret og rammer, 3. udgaveMediation er – i modsætning til retssagsbehandling – en frivillig proces, hvor en neutral tredjeperson, en mediator, hjælper personer eller virksomheder i konflikt til selv at nå frem til tilfredsstillende løsninger gennem en særlig procesledelse. Mediation har i de sidste 20 år haft en positiv udvikling som konfliktløsningsmodel i Danmark.Mediation er i dag et reelt alternativ til den mere traditionelle behandling af konflikter. Derfor bør særligt mediator, men også mediationens andre aktører, kende til mediationens retlige og etiske grænser. Der er ikke lovgivet om mediation, men der er en vifte af lovregler og andre regelsæt, der er relevante ved mediation.Bogen beskriver de mange forskellige regler, der kan have berøring med mediation, heraf både vedrørende mediationens tilrettelæggelse og gennemførelse, men også de omkringliggende begrænsninger i form af krav til god mediationsskik, uafhængighed, fortrolighed og efterfølgende fuldbyrdelse af den aftale, som ofte er resultatet af mediationen.Nyt i 3. udgaveDenne udgave af bogen udkommer 10 år efter anden udgaven. Der er derfor foretaget en ajourføring af stoffet, indarbejdet ny relevant praksis og tilføjet henvisning til ny litteratur. Bogen indeholder endvidere et kapital med status på mediation anno 2022.MålgruppeBogen henvender sig til jurister og andre, der beskæftiger sig med mediation, men den kan læses af alle med interesse for mediation. Det anvendte sprog gør bogen læsevenlig – også de steder hvor juridiske emner behandles.Om forfatterneLars Økjær Jørgensen og Martin Lavesen er begge advokater og mediatorer.
Poetisk prologhvor kommer de mon fra de sære ordhvor får vi det fra de mange strømmemåske er det en digter der i os bormåske fødes det hele i vores drømmede billeder vi ser for det indre øjede følelser der trænger sig påkommer de fra hjertet uden møjekommer de fra en pumpe der blot vil slådigte kan mere end bringe en stemmedigte kan blotte og sløre på samme tidher kan man møde det smukke og det slemmeher berøres man af tanker med bidviden er den lygte der lyser på vejenpoesien er de levende lys og legenGod fornøjelse!Niels JægerumDigte på arbejde er en rejse ind i arbejdslivets mange facetter. Et kig ind i lederens dybder og i medarbejdernes stille sind varieret med forskellige nedslag i livet, som det udfolder sig fra vugge til krukke. De temaer som behandles er: fødsel, død, konflikter, fortid, fremtid, det personlige lederskab, værdier, visioner, anerkendelse, tro, håb, mørke, fantasier, drømme, dæmoner, organiske metaforer, mekaniske metaforer, eksemplariske handlinger, strategier, paradokser, dilemmaer, meningskonstruktioner, systemiske forståelser, subjektivitet, tomhed, naturbilleder, troværdighed, konstruktioner og livsvisdom
Dette er det tredje og sidste bind af historien om det amerikansk-israelske forhold siden Anden Verdenskrig, og det afslutter mere end seks års arbejde med en fortælling om det, som John F. Kennedy i 1962 karakteriserede som et særligt forhold.Det nuværende bind dækker perioden fra 2009-2020, og denne periode har måske været en af de mest turbulente og omskiftelige i det amerikansk-israelske forhold med to vidt forskellige amerikanske præsidenter med to væsensforskellige dagsordener: demokraten Barack Obama og republikaneren Donald Trump. Til gengæld har der i samme periode kun været én israelsk premierminister: den højreorienterede amerikanskuddannede likudnik Benjamin ('Bibi') Netanyahu, der først i marts 2021 modvilligt måtte afgive magten til den religiøse nationalist Naftali Bennett.Hvis der ikke blev etableret en tostatsløsning, ville det i det lange løb blive den jødiske stats endeligt. Obama fastholdt, at USA stadig havde et særligt forhold til den jødiske stat, og han betragtede sig som en liberal 'jøde'. Det betød også, at han var modstander af det israelske bosættelsesprojekt og fortaler for oprettelsen af en palæstinensisk stat, fordi kun en sådan løsning ville kunne sikre Israel som en demokratisk og jødisk stat. I den forstand kan man beskrive Obama som proisraelsk, ikke mindst fordi USA under hans ledelse også gav Israel den største militære hjælpepakke nogensinde, på grund af et endnu tættere amerikansk-israelsk militært samarbejde end tidligere, og fordi Obama-administrationen skærmede Israel politisk og diplomatisk i FN.Trump var antitesen til Obama, hvis politik han fuldstændigt ønskede at annullere. Bosættelserne blev kendt lovlige. Hele Jerusalem tilhørte Israel, og byens status skulle ikke længere forhandles. Trump-administrationen anerkendte desuden israelsk suverænitet over Golanhøjderne, nedlagde PLO's mission i Washington, stoppede hjælpen til Det Palæstinensiske Selvstyre og til UNRWA og præsenterede en fredsplan i sync med Likud, som ville have resulteret i et apartheidstyre på Vestbredden, hvis den var blevet implementeret. På afstand så det således langt fra ud til, at den førte politik var til Israels bedste og kunne bidrage til en forsoning med palæstinenserne.Som i de to første bind bygger bogen på en lang række kilder, herunder både arkivmateriale, dagbøger, biografier, videnskabelige artikler, tidskrifts- og avisartikler, interviews, rapporter, videomateriale og større akademiske værker.
I Oppefra og ned følger vi otte personer, der intet har med hinanden at gøre. De har udelukkende det til fælles, at de hver især pludselig står i en situation, der vil ændre dem for altid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.