Bøger om Kortprosa

OBS: Udsolgt, men kan købes i ny 2. udgave! ★★★★★ "Overlegen debut" Fyens Stiftstidende ★★★★ "Charmerende, begavet og poetisk" Berlingske "Vidunderlig og forfriskende" Thomas Ry Andersen, Dansk Biblioteks Center Frøydis Sollid Simonsen er ung, norsk forfatter, der i flere år har været bosat i København og har gået på tegneserieskole i Malmö. Den underfundige, humoristiske og smukke bog, ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ er hendes debut om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Bogen blev modtaget med fantastiske anmeldelser. Læs dem alle her: http://www.vildmaskine.dk/froeydis-sollid-simonsen/ Frøydis Sollid Simonsen fulgte i oktober 2018 op med den smukke og rørende bog Dyr [sorteret efter alder].

Kan man fortælle en god historie med hundrede ord? Den udfordring har talrige danske forfattere i årevis forsøgt sig med gennem projektet February Fiction. Hver februar måned skrives der hundredevis af små fortællinger, der deles på de sociale medier under hashtagget: #FebruaryFiction I denne bog giver Torben M. Husum sine bud på, hvordan en god fortælling kan skrues sammen til trods for det minimalistiske benspænd. Vi kommer vidt omkring: Science fiction, gys og horror, filosofiske spekulationer, hurtige dialoger, små sketches og meget mere. Hvis øjet er sjælens spejl, er disse mikroskopiske historier muligvis de øjendråber, der kan nå helt derind …

Røveren er måske den schweiziske forfatter Robert Walsers (1878-1956) dristigste og vildeste roman. På en og samme tid en undersøgelse af romanformen og af hovedpersonen, den forfulgte og udstødte "røver", som i stadig stigende grad smelter sammen med romanens fortæller. Hvis man kunne lide de kortere mikrogrammer i En verden for sig (Basilisk 2004) vil man elske denne hvirvlende, vanvittige og vanvittigt skarpe roman.Omtale:Den østrigske forfatter, WG Sebald, skriver i sit essay om Robert Walser, Le promeneur solitaire, blandt andet: "Hvis der nogensinde er en bog, der er skrevet på den yderste rand, så er det Røver-romanen." Walser "...registrerer med seismografisk præcision selv de mindste vibrationer i udkanten af sin bevidsthed..." "...røver-romanen er Walsers mest intelligente og vovede værk, et selvportræt og en selvundersøgelse af yderste ubestikkelighed, i hvilken såvel forfatteren til sygehistorien som dennes subjekt tager autorens sted."Uddrag fra bogen:"Selv hvis denne beskedne bog eventuelt skulle få et heldigt udfald for mig, hvad ville det så skade digterfyrsten Dübi i Dübendorf, som trækker fulde huse og har kæmpe succes med sine teaterstykker? Hvad er vi andet end kollegaer på vores fælles stræbens vinbjerg, og vi stræber jo heldigvis efter noget."

Robert Walser (1878-1956), schweizisk forfatter. I dette udvalg af Walsers såkaldte mikrogrammer – tekster skrevet med mikroskopisk skrift på bagsiden af kuverter, teaterbilletter, breve, telegrammer o.a. – kan man stifte bekendtskab med en usædvanlig blanding af naivitet og raffinement, underdanighed og provokation. Mikrogrammerne er stærkt flossede og hvirvlende tekster. Erik Granly Jensen skriver bl.a. i sit efterord: ”Der er her tale om en prosa, hvis perspektiv og strategi veksler fra sætning til sætning, en på en gang stærkt associativ og fragmenteret prosa, hvor blot placeringen af et biord kan afstedkomme, at alt hvad teksten indtil dette tidspunkt har talt om, fortrænges, og sender fortællingen i en ny og fuldstændig uforudsigelig retning.”Pressen skrev:Et geni er ankommet. Der er god, ja tvingende grund til at støde så hårdt i trompeten, for det er uhyre sjældent, at et næsten ukendt fuldblods geni kommer til Danmark (den bedagede og suspekte ´geni’-term er her på sin plads), og så oven i købet i det, der efter alt at dømme er en fremragende oversættelse.- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken

“Det, som mangler” af Eva Botofte-Fortællinger.Det, som mangler er en samling af noveller og kortprosa. Fortællingernes overskrift kunne være ’livet som systemfejl’. De handler om komplekse konflikter bag facaden; livet, der mislykkes, drømme og hensigter, der ikke leves ud, kærlighedens kaos. Mennesker på jagt efter lykken ledsaget af død og eros – i en ’scenografi’ af bl.a. danske soldater på krigsmission, en højresvingsulykke midt i København, en mand, der har været utro med sin svigermor, en lektor, der (måske) hører ’syner’ i Paris, en grotesk historie om livet i en omsorgsforsømt ’udkantsfamilie’ og en gensynsfest med gymnasiekammeraterne, der ender helt galt.Fortællinger fra livets yderkant.

Forfriskende tekster og ikoniske billeder til voksne litteraturnydere”Hun ved, at de kommer” – teksterne – ”men ikke med hvad. Nogle dage er det bladlus og violiner, andre dage nekrologer over karmens døde dyr. Nelson og Vanja, for eksempel, to alt for tidlige birkemålere.”Louise Juhl Dalsgaard er forfatter og digter med rødderne solidt plantet i det aarhusianske litteraturmiljø, hvor hun har mødt maler, grafiker og scenograf Thomas Kruse, der muligvis vil være læseren bekendt bl.a. som medlem af Røde Mor. Deres fælles værk er en række stramme kortprosatekster, korte noveller, der alle begynder med ordene ’Det ligner’, illustreret med ikoniske, på én gang monumentale og poetiske sorte linoleumssnit sammensat af værker fra flere årtier. Et sanseligt bogværk, der kan få en til at se på verden med lidt mere klare øjne."Blikket på omverdenen bliver større ... Dalsgaards små forunderlige og helt uimodståeligt charmerende prosatekster i 'Det ligner tø' falder uden for kategori og er helt sig selv"* * * * * Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

Barbera og Sertralin huser forskellige former for kortprosa med lyriske indslag. Emnebehandlingen kan opfattes som et langtidshævet trekornsbrød, lavet på eksistentialisme, selverkendelse og personlighedstyper, så der bliver tanket op på kulhydrater. Den sproglige ekskursion er fabulerende, der bliver ikke leflet for læseren, og det er ikke altid nemt at blive klog på indholdets mening. Lidt ligesom at pakke en leverpostej ind i rockwool. Adskilt er materialerne alment udbredt, men sammensat bliver man lokket ud at gå på et eksotisk mosaikgulv med en varierende farvesymfoni. Bogens titel, Barbera og Sertralin, står altid tilbage som bærende bjælker og synonymer for teksternes bølgegang mellem det eksternt stimulerende, opløftende, søvndyssende, triste og maniske, der har indvirkning på den individuelle opfattelse af det indre og ydre.De direkte dybe og intense sindsstemninger, der lejlighedsvist bliver fremstillet, omfavnes af sprogets gennemsyrede humoristiske tilgang og ironiske distance såvel som omvendt.

I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De møde en forfatter, som får tatoveret sin debutroman på kroppen; De vil ikke kunne gøre dem fri af mistanken om, at alle andre mennesker er zombier; omvendt vil De næsten kunne tale flydende norsk … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation, og har modtaget både Den Islandske Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2024 er Elíasson endvidere tildelt Tranströmerpriset, bl.a. med begrundelsen at han ”med humor og forundring bevarer tusindvis af øjeblikke, hvor tilværelsen står og svajer.”På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende forfatterskab, senest novellesamlingen Skyggeskibe (2023), og i 2023 og ’24 er udkommet intet mindre end to dobbelt-digtsamlinger: Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer og Sidste rejsebrev | Drømmetab.

I denne samling af Gyrðir Elíassons berømmede kortprosa – eller som det hedder på islandsk: smáprósar – vil De blive vidne til ikke så få biluheld og brande; De vil forvilde dem ud i forræderiske moser, som ganske vist blot handler efter deres natur; De vil drukne i drømme … og så vil De naturligvis komme på en tur rundt i de betagende islandske landskaber. Teksterne rummer enorme naturkræfter såvel som bittesmå iagttagelser, foruden det evige spørgsmål: kan vi stole på, hvad øjnene ser?Gyrðir Elíasson (f. 1961 i Reykjavík) er en af de mest roste og anerkendte forfattere i sin generation, og har modtaget både Den Islandske Litteraturpris og Nordisk Råds Litteraturpris. I 2024 er Elíasson endvidere tildelt Tranströmerpriset, bl.a. med begrundelsen at han ”med humor og forundring bevarer tusindvis af øjeblikke, hvor tilværelsen står og svajer.”På dansk findes en række udgivelser af det ganske omfattende forfatterskab, senest novellesamlingen Skyggeskibe (2023), og i 2023 og ’24 er udkommet intet mindre end to dobbelt-digtsamlinger: Nogle almindelige ord om solens afkøling | Her vokser ingen citrontræer og Sidste rejsebrev | Drømmetab.

Institut for Venterettigheder blev grundlagt, da René Magritte en eftermiddag ventede på en sporvogn, der aldrig kom. Romanens fortæller, ETC, er arkivar på instituttet og beretter ved hjælp af indkomne, anonyme dokumenter om menneskets forsøg på at finde ro i verden og hvile for øjet.Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965) debuterede som forfatter med den litterært eksperimenterende roman Henrik, Omkuld (2016) og senest er udkommet romanen En suite (2021); Magritteruten er hans til dato mest tilgængelige – men stadig eksperimenterende – tekst, udsprunget af bl.a. forfatterens fascination af og kærlighed til fotografiet som medie og René Magritte som poet.Måske er Margritteruten en erkendelsesfilosofisk kortprosa-essay-arkivroman om skønhed.

Knuselskelig, generøs og med et glimt i øjetDet vi har er et alfabetiseret, illustreret ”leksikon”, som lærer os, at der er et minimum af mening at hente hos høns, at det er sundt at “tankeslentre”, at menneskets udviklingshistorie er proportional med mængden af chokolade og at det kan være sjovt at lyve. En helt igennem generøs og ærlig opslagsbog om at være menneske, om at vi allerede er ankommet og at vi allerede har størstedelen af de ting, vi har brug for.Birgit Bjerre (f. 1970) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi og er bl.a. del af det kunstnerdrevne værkstedsfællesskab og udstillingssted KH7 Aarhus Havn. Arbejder med tekst, maleri, tegning og installationer. Det vi har er hendes kortprosa-debut.

Hestehuller fortæller gennem tolv poetiske prosatekster bittert-humoristisk om en hverdag, der indimellem slår hårdt. Om en alenemors kaotiske liv. Om skilsmisse, forældreskab og netdating. Om psykologsamtaler, ensomhed, misundelse og tabte drømme. Og ikke mindst: om de altopslugende hestehuller og andre naturfænomener, som dagligt rammer og efterlader en følelse af afmagt.

"Ofelia sad med sin taske i skødet og fulgte hækkene og husene. Alle vegne var det tåget. Hun følte sig søvnig og lukkede øjnene mod vindueskarmen. Da hun åbnede dem senere, sad de begge to over for hende, sovende og grå.Lyset flimrede under broen, de drejede langsomt hovederne i søvne og kyssede hinanden vådt og blidt, Ofelia så på dem, de vendte ansigterne imod hende samtidig og var helt sovende igen, ved næste station gentog det sig.Ofelia forestillede sig rotter og slanger på bunden af kloakker, hun så dem dreje hovederne igen og igen, til sidst klemte hun øjnene i og blev siddende sådan længe."Igennem 44 korte prosastykker følger vi en række mennesker, der lever i en kold og upersonlig storbyverden. De længes alle efter nærhed, men ingen af dem formår for alvor at række langt nok ud til at nå hinanden."Uden egentlig at sove" er Christina Englunds debut som forfatter, og den er sidenhen blevet fulgt af et væld af anmelderroste bøger.(...) Selvom Christina Englunds "fortællinger" rammer ind i vidt forskellige livssituationer, så er de, som et godt musikstykke, improvisationer over det samme grundtema, og derfor mere sammenhængende end det umiddelbart synes. (Henrik Wivel, Berlingskel Tidende)Christina Englund har en sikker fornemmelse for kortformens muligheder, og hendes ordknappe, mættede stil er konsekvent og bevidst, i en grad man sjældent ser hos en debutant. (Signe Højholt, Det fri Aktuelt)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html Christina Englund (f. 1974) debuterede som 17-årig med kortprosasamlingen "Uden egentlig at sove" (1992) og har siden udgivet både romaner, noveller og digte. Hun har modtaget en række priser og legater for sit forfatterskab, heriblandt Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Hvid dromedar indeholder blandt andet en minicrosser og en palleløfter, betragtninger fra det lollandske Schweiz og en danseskole …Hvid dromedars fortællinger og korte tekster beskriver en ikke-lineær bevægelse fra barndommens land til det, nogen måske vil kalde et arbejdsliv. Samtidig sker der en forskydning fra det realistiske til det urealistiske. Anders Vægter Nielsen kredser i denne bog navnlig om vores had-kærlighedsforhold til især det fysiske arbejde. Prosa er det, men prosaisk bliver det aldrig, for her er en forfatter, der formår at kaste et næsten kærligt lys over det smukke i det grimme.Anders Vægter Nielsen skriver i diverse genrer og former og er bl.a. forfatter til en håndfuld kortprosa og 3½ roman. Han har været optaget af såvel det arbejdende jeg i nutiden – jf. romanen Trappevask – som mennesket set i historisk belysning – udfoldet i romanen 1533, et drab og en rejse – og bevæger sig også gerne over i en mere fabulerende prosa. Hvid dromedar er hans første egentlige samling af fortællinger

En aktuel digtsamling om de første 21 dage af krigen i Ukraine. Rasputitsa er betegnelsen for to perioder af året, hvor både vejene og de store flade sletter i Hviderusland, Rusland og Ukraine forvandles til ufremkommeligt mudder. Dette værk handler ikke om krigens udfald, om historiens udfoldelse i sejre og nederlag, men er i stedet en bevægelse ned i krigens væsen. På den måde er det en reaktualisering af alt det, vi sagde vi ikke ville glemme. Samtidig sætter den fingeren på nerven i 2022, hvor alle har et kamera og vi følger krigen direkte fra individer i krydsild, og disse stemmer medtages uredigerede via deres tweets, så værket bliver polyfont.

"Boks" er John Bang Jensens første prosabog. Teksterne tager afsæt i små hverdagssituationer, der forvrænges i takt med, at fortællingerne skrider frem. Vi møder personer, der i deres rutiner finder små sprækker i virkeligheden, og på den anden side lurer konspirationer overalt. I en af fortællingerne bliver en kedelig oprydning på et pulterkammer til en mordopklaring, i en anden bliver 12 tilfældige personers sidste to sekunder fastholdt i en evighed. "Boks" er en dristig bog, der med en god portion humor drager læseren ind i en søgen efter at finde mening i det uoverskuelige.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJohn Bang Jensen er Cand. Phil. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet, og han har desuden gået på forfatterskolen fra 1988-90. Han debuterede i tidsskriftet Hvedekorn i 1986, mens hans første bog var digtsamlingen "Det meste er sandt" fra 1991.

Søges af Karin von Schantz. Længselsfulde søges-annoncer. Digtudgivelsen Søges består af 58 efterlysningsdigte. Digtene er en abstraktion over søges-annoncer og bringer poesi ind i en genre, der ellers kendes fra aviser, opslagstavler i supermarke- der og på biblioteker med mere.Digtene er en art verbale amuletter og besværgelser, et arkiv af samtidslængsler efter både fortiden, fremtiden, mellemtilstande og naturen. En insisteren på at lede efter og fremmane svar. Og spørgsmål.Forfatteren havde fra juni til oktober 2020 en visual poetry udstilling - med titlen Søges - på Rudolph Tegners Museum.

Aprosalypse er en gråzonefortælling om at miste fodfæste i en verden, der roterer om vanviddets akse. En kalejdoskopisk rejse fra det indre rum til det ydre gennem sprængte sætninger, desillusion, sygdom, ødelagte landskaber og kosmologisk varmedød. Midt i al mørket opstår der små sprækker af håb og accept, og bogen kan således både læses som kaotisk kortprosa, en epilog over al eksistens og som stoisk selvhjælpsmanual."Mikroværk med kolossal effekt" - Modspor

Fire kortprosabøger &, Eller, Hvis og Så i ny udgave, samlet i boks.Bøgerne er udgivet fra 1990 og til 2013 og består hver især af fem små historier eller korte prosaforløb.(billedet viser æskens for-og bagside)

Ny udgave af kortprosabogen &, som udkom i 1990.Kan også fås i en samlet udgave med 4 kortprosabøger i boks: &-Eller-Hvis-Så.Sæt i boks har ISBN 978-87-995848-6-4

Her er lidt af mit hjerteblod givet videre til dig som læser.Teksterne er overordnet inddelt i fire følgende kategorier: 1. del, fabulerende digte og rim2. del, overvejelser og fjollerier3. del, udpluk af ungdomsdigte4. del, kortprosaPoesien i digtene/kortprosaen er små hændelser/stemninger, der er faldet ind i mit liv over flere år. Jeg tror, der er både stjerner og fusere imellem.Måske kan enkelte af dem give noget videre til dig som læser.

"Semikolon" er en antologi af lyrik, noveller og kortprosa som er skrevet af Bjerget Efterskoles Forfatterlinje.

"I dag er okay" er 20 små historier om følelsen af at være usikker.Historierne skildrer livet på godt og ondt gennem øjebliksbilleder fra hverdagen.

Hvor ofte kigger man ikke op i luften, når man hører et fly passere, og tænker, hvad der mon sker deroppe? Som regel kan man kun se nogle hvide streger på himlen og måske en lille prik foran. Men deroppe sidder helt almindelige og unikke mennesker. For nogle sker der absolut intet, mens andres liv ændrer sig markant, mens vi står ti kilometer under dem og ser op. I tretten noveller følger vi lige så mange personer på en del af deres rejse. For hver af dem er der meget på spil, og vi får del i deres tanker og følelser, mens deres personlige drama udspiller sig.

"Kaffegrums" er er en ungdomsantologi. Det er en samling af digte, noveller og kortprosa på dansk og engelsk forfattet af eleverne på Bjerget Efterskoles Forfatterlinje.

En udvidet og tilrettet version af Lyde under vand. Den handler om en tilbagestrækning af livet som psykisk syg, både som ung og voksen. Emner som rodfæstede problematikker i dagens danmark er i højsædet, og kærlighed, smerte og meget andet bliver taget op. Kan også bruges i undervisningssammenhænge.

ALTING I ET ANDET LYS består af elleve overraskende, foruroligende, humoristiske, groteske og skævt fabulerende historier om ensomhed, tosomhed, skyld, skam og moralske dilemmaer. Her møder vi den ubeslutsomme kæreste, der hav­ner i et trekantsdrama med sit eget spejl­billede. Og drengen, der mærker livets alvor, da han påtager sig at passe sin vens undulat. Og den kedelige og uopmærksomme ægte­mand, der under mystiske omstændighed­er gribes af en stærk trang til at charmere og opvarte sin kone. Og kvinden, der kæmper med følelserne, da det er blevet tid til at slagte, og hun må slibe kniven for sin mand … Rammen er primært realistisk, men flere af historierne har også groteske og absurde elementer og læner sig op ad den fantastiske fortælling. Desuden holder forfatteren af at lege med de alternative virkeligheder, som opstår, når vi drømmer, lyver, forestiller os det værste eller fortrænger det ubehagelige og kun ser det, vi gerne vil se. Fortælleren er ofte usikker på, om han husker rigtigt, læseren bliver i tvivl om, hvad der er op og ned – og de personer, der optræder i historierne, ved ikke, om de drømmer eller er vågne. Niels Knudsen (f. 1964) debuterede i 2014 med romanen Blink, så var jeg væk igen.