Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Digte, billeddigte, kortprosa og bønner i denne bog har alle deres udgangspunkt i en uhøjtideligt og praktisk dagligdags kristen livsopfattelse.På mange måder er bogen letforståelig; men tillige også meget tankevækkende, brug af det kristne budskab i den moderne virkelighed.
"En samling moderne digte og kortprosa, hvis ord er en passioneret hyldes til Rom, til Italien og til Kvinden. Som læser nærmest suges man ind i disse digte, og den verden, de åbner. Digtene flyder umærkeligt ud i et og danner en fin sammenhæng. Man kan live helt i tvivl, om det er kærligheden til Italien, kærligheden selv eller kærligheden til Kvinden, der så smukt og tankefuldt beskrives og leves ud; men mellem de blå bjerge og pinjetræernes duft opstår følelsen, at det ene ikke udelukker det andet. Det er lyrik, der lever sig ind i drømme, tro, håb og kærlighed med en mands inderste tvivl og længsel. Hvor går grænsen mellem det mulige og det umulige, det virkelige og det uvirkelige? Kan man? Skal man? Må man? Kan kærligheden overvinde alt? Og svaret må svæve i de susende pinjer ... men vi har hver især et valg.Billederne lægger en stille stemning af vemodets blå, ja, synliggør både vemod og melankoli på en måde, så man accepterer det som noget ganske naturligt. Maria Yedgarian Andersens forsidebilled og slutopslaget med samme motiv samler i sjælden grad selve ånden i denne usædvanlig smukke og velskrevne bog.Ingen tvivl om, at denne digtsamling at forfatterens hidtil bedste!"Yvonne Skyttegaard HansenOktober 2014Se mere om forfatteren her:http://www.forfatterportalen.dk/forfatter/97/stig-colbjoern-nielsen
Fortælleren, en pige i en færøsk nabobygd til Tórshavn i 1950'erne, beretter i noveller om sit liv i nøjsomhed og i pagt med naturen - befolket med en enkelt "veninde" fra en socialt belastet familie, andre børn, særlinge og ensomme. “Bogens enkeltstående noveller bindes flot sammen af de gennemgående hovedpersoner, hvis liv vi følger glimtvis igennem deres opvækst og frem, til de er voksne. De beskriver levende de forskellige skæbner i det lille samfund, og især de to hovedpersoners liv og indbyrdes forhold er gribende” – Dansk BiblioteksCenter
Efter Anden Verdenskrigs afslutning befandt hele Centraleuropa, og særligt Tyskland, sig i nulvte time, Stunde Null, som tilstanden også betegnes. Intet sted viser dette tomrum sig tydeligere end i litteraturen, for hvad kan man skrive om, når alt ligger i ruiner? Kortprosaforfatterne valgte at beskrive det, som var. De fikserede på denne måde virkeligheden i et røntgenblik og fremviste situationen i hele sin fortvivlende håbløshed; kun sådan kunne et håb få lov til at spire igen.Min blege bror. Tysk kortprosa efter krigen tæller – udover store, anerkendte forfattere som nobelpristageren Heinrich Böll, Ingeborg Bachmann og Arno Schmidt – også mindre kendte forfattere som Elisabeth Langgässer, Hans F. Bender og Luise Rinser. Flere af teksterne indeholder skildringer af hverdagsliv, eller mangel på samme, i en turbulent efterkrigstid, som er farvet af hungersnød, inflation og enorme traumer, psykiske som fysiske. Andre tekster peger mere frem mod kortprosaens videre udvikling og på udviklingen inden for nyere litteratur generelt.
Indbyggerne i Planetbyen er på en måde helt almindelige. De gør ting og sager, der giver mening for dem selv, men ikke nødvendigvis for andre. Gitte Broengs prosastykker handler om de mærkelige logikker, der styrer mennesker – så det ind i mellem kan føles som om, vi alle lever på hver vores planet. Planetbyen fortæller om Gudrun Rask, familien Jensen, Helle Enochsen m.fl. Teksterne skaber et kort, koncentreret møde med dem i deres miljø. Planetbyen kredser om kommunikation mellem mennesker eller manglen på samme. Meget bliver holdt tilbage: bag hækken, i mellem linjerne, men af og til tages saks og haglgevær i brug. Hos Broeng er alt beskrevet i en lavmælt, sorthumoristisk tone, der favner alvoren og det banale ved planetbyboernes på én gang almindelige og ualmindelige liv i nærheden af hinanden og noget større. Den Store Danske Encyklopædi definerer i øvrigt en planetby som “en selvstændig forstad med eget erhvervsliv, der ligger frit i en kreds omkring moderbyen uden at være vokset sammen med den.”Bogens lommeformat er bl.a. inspireret af de små, gule klassiker-billigbøger fra det tyske forlag Reclam. Forfatteren har selv illustreret og tilrettelagt bogen. Hver tekst i samlingen har sin egen titelside, der samtidig fungerer som en dør ind til personerne, der bor bagved. Planetbyen udgør på den måde en formmæssig helhed, hvor den enkelte tekst får sit eget rum i universet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.