Bøger om Kortroman

Det er nu femogtyve år, siden jeg sidst har myrdet nogen. Eller er det seksogtyve år? Det er i hvert fald længe siden. En morders dagbog er både fængslende, foruroligende og provokerende i sin udforskning af hvad det vil sige at bevæge sig på kanten – mellem liv og død, mellem det gode og det onde, mellem hukommelse og glemsel. Hovedpersonen er en pensioneret, alzheimersramt seriemorder der læser buddhistiske sutraer, skriver digte og citerer Nietzsches filosofi, samtidig med at han, bevæbnet med post-it sedler, diktafon og dagbog, desperat forsøger at holde fast i resterne af den hverdag og den hukommelse, der nådesløst smuldrer mellem fingrene på ham. Da han mistænker sin datters kæreste for at være en artsfælle, påtager han sig en sidste opgave: at slå kæresten ihjel.Mordet har været hans profession. Han kender alt til den praktiske og tekniske research, og til vigtigheden af nøje planlægning, men hvad stiller man op med sin research, når man hele tiden glemmer, hvorfor man udfører den? Når tidsfornemmelsen udviskes og virkelighedsopfattelsen forsvinder? Når man bliver i tvivl om, hvem det er der skal slås ihjel?Kim Young-ha [1968] er født og opvokset i Sydkorea. Han debuterede i 1996 med romanen I Have the Right to Destroy Myself, der er oversat til mere end ti sprog og har siden da skrevet en række prisvindende romaner, heriblandt En morders dagbog, der ligesom debutromanen også er filmatiseret.

Membraner er en spekulativ fiktion, der med lige dele ømhed og skarpsindighed skildrer den unge kvinde Momos forsøg på at forstå sig selv og grænserne for sin krop og bevidsthed i en verden, der er gennemsyret af teknokapitalismens fremskridt. Chi Ta-wei fremskriver på en gang et sci-fi dystopisk samfund med dataindsamling, overvågningsteknologi og ødelæggende klimaforandringer, og en queerfuturisme, der undergraver heteronormen og drømmer transkroppe og fersken-fødsler frem med en særlig økokritisk sensibilitet.Langs en dunkel horisont svævede to skyhvide silhuetter. Det var hende og hende – Momo og Andy. De vandrede rundt i en by med et netværk af klare kanaler. Hvilken by var det? Momo mindedes vagt noget hun havde læst i en discbog af Shakespeare om Købmanden fra Venedig … Sammen brød de igennem den dystre tåge, iklædt masker af guld og sølv med påmalede tårer, som jokere i et spil kort. De dansede hånd i hånd og ville have kysset hinanden hvis ikke maskerne havde dækket deres læber. Andy løftede Momo op, så højt, så højt, indtil Momo sad på toppen af Andys hoved. Andy pressede Momo ind i sit kranie som man presser en kanyle ind i en blodåre. Inde i Andys kranie hørte Momo Andys lydløse stemme sige ”Du - er - en - kanariefugl - i - bur.”Chi Ta-wei [1972] er en prisbelønnet forfatter og lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan, hvor han forsker i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur. Chi Ta-wei har udgivet flere bøger og essays og Membraner anses for at være et hovedværk inden for den kinesisksprogede queerlitteratur.

Hvor Europa begynder er en samling af tekster der bevæger sig gennem skiftende landskaber af eventyr, familiehistorie, drømme, hverdagslivet, mærkværdige ord og løsrevne bogstaver. Tawada udvisker skellet mellem fakta og fiktion, mellem prosa og poesi, og fortællingerne beskriver fragmenterede verdener, hvor selv en by, eller en krop, kan blive en form for tekst, og hvor læseren pludselig bliver lige så meget en fremmed som forfatteren, eller som de karakterer der befolker fortællingerne: et spøgelse af en brændt kvinde, en kvinde der rejser med den trans-sibiriske jernbane, en mekanisk dukke, en tunge, en munk der dykker ned i sin egen reflektion. På subtil vis gør Tawada tilstande af fremmedgjorthed, og det at være i-mellem, til en både eksotiske og forvirrende oplevelse, og i processen opfinder hun nærmest en ny måde at opfatte ting på mens hun udfolder sine fine fortællinger.Yoko Tawada [1960] har været bosat i Tyskland siden de tidlige 8o´ere – først i Hamburg og siden i Berlin – og hun skriver sine værker på både tysk og japansk. Flere af værkerne har vundet stor international anerkendelse og modtaget nationale priser i både Tyskland og Japan. Hun optrådte på Louisiana Literature i 2018. Korridor har tidligere udgivet novellaen Brudgommen var en hund (i Mette Holms oversættelse).

Engang troede jeg, at livet var som en bog, hvor man slår op på første side, og så følger den næste side og den næste side helt af sig selv, indtil man når til den sidste. Men livet er ikke som fortællingen i en bog. Selvom ordene står på rad og række, og selvom siderne er nummererede, er der ingen logisk rækkefølge. Og selvom der er en slutning, er det ikke slut.Noget bliver tilbage …Som de efterladte træer på en grund, hvor det forfaldne hus er revet ned ...Som vandet i en vase, hvor de visne blomster er fjernet …Noget blev tilbage.Yu Miri (1968) er forfatter, essayist og dramatiker. Hun er født og opvokset i Japan som barn af koreanske forældre, skriver på japansk men er sydkoreansk statsborger. Ved siden af sit virke som forfatter driver hun boghandlen Full House og Rain Theatre i sit hjem tær på Fukushima. Hun vandt den prestigefyldte Akutagawapris for romanen Family Cinema, og Ueno Station, Parkudgangen blev tildelt National Book Award for Translated Fiction I 2020.

En mand styrter ned med et fly på en skæbnesvanger dag i Europa.En anden mand går omkring i Paris med sin hustru og inviterer hende, en flygtning, en amerikaner og en hest på café.En tredje mand tilbyder modstræbende en forkommen kvinde husly for natten i sit spartanske køkken.En fjerde mand ifører sig et farvestrålende, stjålent slips, og pludselig opfører hans omverden sig ganske ejendommeligt.Fire kortromaner om mænd og deres til tider besynd­er­­­lige adfærd i en verden, de har svært ved at finde sig til rette i. Finlands mest populære forfatter i det 20. århundrede, Mika Waltari (1908-1979), er især kendt for sit storværk Sinhue, ægypteren (da. 1948), en historisk roman der udspiller sig i Egypten 1300 f.v.t.; international bestseller og stadig til dato den mest oversatte roman i Finlands historie. I løbet af fem årtier udkom Waltari med over 100 værker indenfor historisk fiktion, krimier, lyrik, noveller, essays, eventyr, rejseberetninger og skuespil. I Finland er han særligt elsket for sine kortromaner, hvoraf fire her præsenteres på dansk. Hans bøger er oversat til over 40 sprog. Internationalt sammenlignes Waltari oftest med Paul Morand, Ernst Hemingway og F. Scott Fitzgerald.

Hun så rundt, værelset virkede provinsielt, men provinsielt på en raffineret måde. Madame Liang sad henslængt i en lænestol med det ene ben op over armlænet, en højhælet guldtøffel dinglede yderst på tåen og kunne falde på gulvet med et smæld når som helst. Fasterens hat var lagt bort og erstattet af et papegøjegrønt hovedtørklæde til dagligbrug, og Weilong kunne ikke lade være med at spekulere over, hvordan håret så ud indenunder, og om det mon var farvet. Weilong blev stående foran fasteren, men det var, som om fasteren slet ikke bemærkede hende, hun var dybt koncentreret om palmebladsviften, som hun holdt foran ansigtet, det så ud, som om hun sov.Eileen Chang (1920-1995) var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, da byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (1944). Romancer, kalder vi dem, og det er vel også den mest korrekte oversættelse af samlingens titel chuanqi. Men for en moderne læser knytter ordet romance sig måske mere til kærlighed, flirt og romance – selvom den brug af ordet først kom frem i midten af 1950’erne. Den egentlige litterære betydning af romancer på dansk er ”et (længere) fortællende digt med lyriske indslag og med replikker – stilistisk inspireret af folkevisen”, og en mere direkte oversættelse af det kinesiske begreb chuanqi ville være ’overleveringer af det forunderlige’. Det er vigtigt at have in mente, når man oversætter titlen på Eileen Changs debutsamling, for Eileen Chang var bestemt ikke bleg for at lege med denne klassiske kinesiske genre, og der er mere dybde på spil i romancerne end det blotte og bare kærlighedsforhold.Dette andet bind af Shanghairomancerne indeholder de to novellaer Det første røgelseskar og Det andet røgelseskar samt novellen Jasminte

Hun spærrede øjnene op og stirrede frem for sig, de solide, små guldvedhæng i hendes ører var som kobbersøm, der naglede hende til døren – en sommerfugl i en glasæske, farvestrålende og fortvivlet.Eileen Chang (1920-1995), der i dag betegnes som en af Shanghaimodernismens helt centrale figurer, var blot 24 år, da hun steg som en komet på den litterære stjernehimmel. I 1941 måtte hun afbryde sine studier i Hongkong, fordi byen blev bombet af japanerne. Herefter vendte hun tilbage til sin fødeby, Shanghai, og skrev i 1943/44 en lang række noveller og novellaer, der blev udgivet i tidsskrifter og siden samlet i debuten Romancer (传奇 Chuanqi (1944)). Romancer blev en øjeblikkelig succes og var udsolgt i løbet af få dage. De novellaer, der her præsenteres, stammer fra denne første udgivelse – en tid, hvor Eileen Chang syntes ekstraordinært produktiv.Dette første bind (bind 2 er under forberedelse) af Shanghairomancerne indeholder to af Changs mest ikoniske værker, novellaerne Kærlighed i en faldende by og Den gyldne lås, samt novellen Afspærring.Fra efterordet:Opium, undtagelsestilstand, bombardementer, flugt, opløsningen af de klassiske kinesiske idealer. Alt dette eksisterer som et bagtæppe for Eileen Changs novellaer og giver dem et præg af hastværk, af nuets forgængelighed. Meget ofte placeres fortællingen i en slags standset tid, hvor nostalgien for det forgangne nu er til stede endnu, før nuet forgår. Overalt i teksten ses denne rammesætning om fortællingen, der river øjeblikket ud af tiden, gør det til en historie, en romance, og samtidig placerer den, hvor den hører hjemme; som et unikt historisk øjeblik, der aldrig siden kunne genskabes. Det er denne modernitet, som den purunge Eileen Chang formår at skrive frem i et sprog, der er så smukt, at det kan gøre helt ondt at oversætte. Hun skriver på et tidspunkt, hvor moderniteten er akut til stede som en midlertidig (s)tilstand, hvor det klassiske kinesiske og det moderne eksisterer samtidig og lige levende og nærværende. Hun skriver på én gang tindrende moderne og altmodisch romantisk og kobler tingene og menneskene, stilstand og bevægelse, beskriver det indestængte og opbruddet, alt det, der lurer i tingenes – og sædernes – forfald/opløsning. Fanget i tiden, som et møl i skæret af en lampe.

Idol, brænder handler om Akari, en high school elev med indlæringsproblemer hvis eneste passion i livet er hendes “oshi” (hendes idol) Masaki Ueno, der er medlem af det populære J-pop band Maza Maza. Idolet er rygraden i hendes tilværelse, det alt aktivitet centreres omkring, og da idolet anklages for at have forulempet en kvindelig fan og trækkes gennem en shit storm falder hendes verden fra hinanden. Rin Usamis kortroman giver os et unikt, passioneret men også foruroligende indblik i et aspekt af den japanske otaku kultur, og mere universelt i idoldyrkelse og ungdomsliv - som fænomener og som vilkår.Værket blev tildelt den mest prestigefyldte japanske litteraturpris, Akutagawaprisen, i 2021Rin Usami [1999] er en af Japans nye, helt unge litterære stjerner. Idol, brænder er hendes anden udgivelse. For sin første roman, Kaka, modtog hun bl.a. Yukio Mishima-prisen.

I debutromanen Most (1972) træder Cecilie Løveids eksperimenterende prosa frem som en mosaik over menneskelige længsler og tilknytningsforhold: ømt, hårdtslående, legende, idet livet på øen Most, i ”paraplybyen” på fastlandet og rundt i Hardangerlandskabet skildres i skiftende synsvinkler. Sætningernes cool, henslængte ordknaphed og dramatiske skift udforsker prosaens grænseland og skaber en ofte stakåndet rytme, med stærke, koncentrerede billeder, hændelser og sansninger. Prosa som springer, skaber kæder af associationer, samler brudstykker op og serverer lyriske maggiterninger og hæsblæsende dramatik! Most er et landkort med regnvejrsglatte fortov, fjeld, der skal sprænges, fattige fiskelejer og gule marker på en ø. Fortællingerne om Wesley og Veslemøy, Marit, Inger og Vigdis, Havmanden Frikk og alle de andre, er æblerne der triller på vejen, bådene der glider forbi, de saftige strenge, der forbinder kortets knudepunkter og sætter landskaberne i bevægelse. De kigger såret efter hinanden, spytter, elsker, strejfer hinanden i et kort øjeblik. Det er et værk, der kalder på overgivelse, lokker på vildveje, prikker på tungen, provokerer.Cecilie Løveid (f. 1951) er en prisbelønnet norsk forfatter og dramatiker. Most er hendes viltre og genrebrydende debut fra 1972. Hun har udgivet en lang række prosaværker, digtsamlinger og skuespil, senest Jeg er SYLv i 2023, der blev opsat på Nationaltheatret i Oslo.

Cui bor i Beijing, hvor alle gør hvad de kan for at hustle sig til succes i takt med, at deres forbrug af ligegyldige varer stiger. I omverdenens øjne er han en taber. Midt i 40’erne, skilt, barnløs og indlogeret hos sin søster – hvis mand er besat af at få ham smidt ud – i en lejlighed i udkanten af byen med en stor revne i væggen, som nordenvinden blæser igennem. Det eneste han virkelig bryder sig om er Beethoven og vintage højtalere, og han tjener til dagen og vejen ved at bygge tilpassede, gammeldags forstærkere til rige audio-fanatikere.En dag får han et tip fra en gammel ven om en speciel opgave: en mystisk mand der bor i en stor villa, og udstråler en slet skjult brutalitet, ønsker at få installeret “verdens bedste stereoanlæg”. Det er ikke en opgave uden ricisi, men hvis bare han ikke stiller for mange spørgsmål…Som du ved, lever jeg af at bygge rørforstærkere. Hvis man tæller sammen, er der højst tyve mennesker i Beijing der kalder det her deres levevej. Det er formentlig den mest uanselige branche i nutidens Kina. Det underlige er at selvom vi alle sammen kender hinanden, undgår vi for alt i verden at have noget med hinanden at gøre. Vi hverken undergraver eller promoverer hinanden og kommer aldrig med upassende kommentarer om hinandens evner. I stedet forsøger vi hver især at værne om den begrænsede kundekreds der opretholder vores eksistens. Langt de fleste i det her samfund er stort set uvidende om os. Men det er faktisk helt fint. Vi har også selv mere end god grund til at ignorere samfundet, skjule os i de mørke sprækker og finde tilfredsstillelse i vores usynlige liv.Ge Fei (Liu Yong) (1964), regnes for en af 80’erne og 90’ernes prominente forfattere inden for den eksperimenterende, kinesiske avantgarde fiktion. Flock of Brown Birds, Usynlighedskappen og den store Jiangnan-trilogi har alle fået en stor læserskare i Kina, og Ge Fei har bl.a. modtaget Lu Xun Litteraturpris i 2014 og Mao Dun-prisen for fiktion i 2015.

Et særbind i serien Årgang 2024 under temaet FORVANDLINGÅrgang 2024 - Forvandling: NovellerNi nyudsprungne forfattere fra Manuskriptskolen for børnelitteratur giver deres helt korte bud på årets tema FORVANDLING i denne samling af noveller.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Lloret de MarDen pakkerejse, vi har købt, er for unge mellem 15 og 30, men de fleste er på vores alder, og de tre mænd stikker ud mellem alle teenagerne i bussen. De har skægstubbe og tunge voksne kroppe.Da Melissa fik øje på dem, lænede hun sig ind mod mig og hviskede: ”Shit, jeg håber ikke, der er fyldt med gamle mænd i tyverne dernede. ”Jeg fortalte hende ikke om den følelse, jeg fik i kroppen, da jeg hørte ordene mænd i tyverne.Melissa får det, hun vil have. Hun tager det bare. Det gør det ikke nemt at være hendes veninde. For det er svært at tage, hvad man vil have, når man ikke ved, hvad det er. Så havner man de forkerte steder. Med de forkerte mennesker.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: SMASKTheodors fingre slipper min hud, han trækker ud i bh’en, holder den et sekund hårdt udspændt, mens han ser på mig med et blik, der på en måde er drillende, på en måde temmelig nedladende. Så slipper han, og bh’en svirper ind på min ryg. Smask.Det plejer at være Rosa, som drengene er vilde med. Men hotte Theodor vil kun have Maja, og han vil have hende med hud og hår. Hun skal være hans. Hans alene. Og det vil Maja gerne. Selvfølgelig. Koste, hvad det må.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Robotic RapsodyMin far og jeg havde en særlig tosomhed. Vi levede så langt ude på landet, at han var den eneste virkelighed, jeg kendte. Og jeg vidste ikke, om det vi gjorde, var normalt.Jeg kunne gå rundt på vejene og se på de andre huse. Jeg kunne fantasere om et andet hjem. Men det var svært at forestille sig noget, man ikke kendte. Kan man slippe for virkeligheden, hvis man bliver omprogrammeret, forvandlet? Eller står man op næste dag og er nøjagtig den samme, ligesom sin far? Eller venter der et helt nyt liv i byen?

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: BÆST:Jeg gik et par skridt længere ind i krattet, bøjede mig ned for bedre at kunne se. Længere inde forvandlede skoven sig til et kroget net af grene og lange planter, der slyngende og buede sigrundt om og ind i hinanden i forvirrede mønstre. Jorden var sumpet og mindede mere om mose end om en skovbund. Alt derinde i mørket var glinsende og vådt og ligesom slimet. Som en helt anden verden. Var det der, varmen kom fra?Hvad skete der egentlig nede ved åen den sommer? Noget er forandret, selvom drengene ikke taler om det. Men det går især op for dem, da Uma begynder i klassen og åbner døren til noget helt nyt.

Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Frisk luftStemmerne kommer tættere på. Døren til vores værelse bliver sparket op. To af lærerne står med koste, som de slår mod gulvet, og råber: ”Uno, Uno, Uno!”Ansigterne er gemt bag elefanthuer. Ronja og jeg ved, hvad vi skal. Vi har hele tiden vidst, det ville ske. Bare ikke hvornår. Vores tasker ligger klar i skabene. På under 10 minutter skal vi stå klar på gårdspladsen, ellers er vi allerede dumpet.Der er natløb på efterskolen. Uno. Det afholdes hver eneste år, og det er berygtet blandt eleverne. For ingenting er, som det plejer til Uno. Man skal spille med helt nye regler. Og ingen er den sammen efter at have deltaget i UNO.Hvem når i mål først? Og til hvilken pris?

Næsvisheder frabedes er en humoristisk kortroman, der handler om forholdet mellem en søn og hans demente far, som bor på plejehjem. Samtalerne mellem far og søn tager nogle finurlige krumspring.“NÆSVISHEDER FRABEDES” er en lille perle af en fortælling om en søn og hans demente far, som bor på plejehjem – lige nu et meget aktuelt emne – Forfatteren, Michael Pedersen, skriver med en humoristisk indfaldsvinkel til handlingen og den empatiske forbindelse – far og søn imellem!Læseren får nogle herlige gode grin undervejs … Man har virkelig lyst til at læse videre … Anne Regitze Petersen (pensioneret skolelærer)“Romanen har en finurlig og skæv humor, især i beskrivelserne af Peter selv og hans forhold til sin far. Den har også en underliggende tone af alvor og tristesse over, at livet ikke blev som ventet.” Lektørudtalelse, DBC“God bog. Meget fin og ganske usentimental. Nogen ville sige sort komik. Og denne pragtfulde umulige far-figur. Og sønnen, der fører fanen videre. Det er jo på den ene side tragisk, men også enormt befriende festligt, ja, livsbekræftende. Der bliver sagt meget på de 70 sider – også på de 10.000 sider, som er imellem sætningerne. Jeg kan rigtig godt lide den måde, musikken og fortiden blandes ind i historien – ligesom satsstykker. Det er en lille perle, sgu.” Jens Blendstrup (forfatter)Uddrag af bogenMin gamle far griner og slår sig på lårene, mens tårerne triller ned ad kinderne.Pludselig ser han over på mig. Han ser overrasket ud.”Hvem er du?”…”Hold dig nu på måtten, Madsen.” Han slår sig på låret og fløjter videre.Der går noget tid, uden der er en lyd på båndet, så hører jeg min egen stemme.Min far sidder og smiler bredt. De gamle, gule tænder vrinsker et hestegrin.”Hvad tænker du på?” spørger jeg.”Se ind i mine øjne, og læs deri svaret, min dreng,” griner han og kan næsten ikke stoppe. Det er først, da et hosteanfald er ved at tage livet af ham, at en vis form for alvor atter melder sin ankomst i hans hjerne.Om forfatteren Michael Pedersen (f. 1974) er gymnasielærer og har tidligere udgivet Den afmægtige Adam, 2007, Evighedsstudenter, 2008 og Kierkegaards kabale, 2013, Potemkins paraply, 2021, En stor misforståelse, 2022, På egen regning, 2022.

Hvad er det værste der kan ske. Forestil dig det, som værende en mor eller far. Det værste måtte være hvis Jeres børn blev taget.I bogen er det netop det, der sker. En eller anden, eller et eller andet tager børnene, og de vender ikke tilbage.Politiet er på bar bund, for her hjælper almindeligt politiarbejde ikke noget. Hvad gør man så?Så spørger man den politimand man helst ikke vil arbejde sammen med, for han tror på det overnaturlige, indtil det modsatte er bevist.Så henter han hjælp udefra, og pludselig har de måske en chance.

En bil er eksploderet i Stockholm. Amor bevæger sig igennem en paranoid, politifyldt by på jagt efter en reservedel til en boremaskine. I forlommen har han en mobil. I baglommen en kniv. Han skal svare når Shavi ringer og han skal stoppe med at stalke Valeria. Men frem for alt skal han opføre sig maksimalt normalt.Igennem 24 intense timer befinder vi os i Amors hoved, hvor grænserne mellem gerningsmand og offer, kærlighed og kemi, paranoia og virkelighed langsomt udviskes.Det er en fantastisk bog. Teksten stødes frem som en lyd: ringetoner, trafikstøj, sirener, fodtrin. Man vil læse den højt. Det er i vores kroppe at samfundet begynder, det er der rædslen vokser, det er der striden står. Det er samfundskroppens puls der strømmer ud af denne her lille bog [Kulturnyheterna SVT] Jonas Hassen Khemiri, født i Sverige i 1978, er den internationalt anerkendte forfatter bag fem romaner og seks teaterstykker. Hans værker er oversat til mere end 20 sprog, og hans drama er opført af mere end 100 forskellige teatergrupper verden over. Hans første to romaner Et øje rødt og Montecore: en unik tiger modtog flere priser i Sverige, inklusiv bedste skønlitterære debut og Sveriges Radios romanpris, mens hans forrige roman Alt det jeg ikke husker blev tildelt Augustprisen, Sveriges mest prestigefyldte litteraturpris, i 2015.

1958: Et geni fødes. Et geni, der som tiårig tryllebinder med sit flygel. Et geni, der bliver forrådt, kommer i dårligt selskab og i fængsel. 1977: Han forsvinder sporløst. 1997: Første del af et litterært mesterværk, der ændrer verden, udkommer. To bind følger. 2015: Journalisten Henrik Wagner opsporer det forsvundne og sky geni, der er i færd med at skrive sit Magnum Opus. Afslutningen til det banebrydende værk ’Verden tilhører os, der er tilbage’. Men mødet med manden bag mere end antyder spørgsmålet: om genialitet og vanvid er det samme. Geniet har nemlig en hårrejsende historie at fortælle.

Verden er i forandring, menneskene i Norden skifter deres tro ud med kristendommen. Men det er ikke kun Thor og Odin, der bliver byttet ud med Gud og Jesus. Et dødsrige går mod sin undergang. En dødsgudinde tager kampen op.

Glasset splintrede i Samaels hånd og sendte en kaskade af glasskår og rødvin ud over bordet.“Samael …”“Jeg vidste det!” Samael rejste sig og gav sig til at trave frem og tilbage langs bordet. “Åååh, hvor jeg dog vidste, at det var det, der ville ske. Som altid vender du ikke bare kinden til, men også øjnene den anden vej. Ser du da ikke, hvad der foregår? Er du da den eneste, der er så blind?”Efter års adskillelse mødes Gud og Satan endelig igen. Tiden er kommet til en gang for alle at afgøre, hvem af dem der skal herske over verden.

“Prøv lige at tænke på det!” siger han igen, mere insisterende. Jeg tænker på det. Tænker på at han vil have mig til at låne ham 100.000 kroner. Låne en narkoman 100.000 kroner, så han kan “komme ud af misbrugsmiljøet.” Jeg kunne også give ham nøglerne til min lejlighed og pinkoden til mit dankort, nu jeg er i gang.Simon og Thor har kendt hinanden hele livet, men nu står de ved en skillevej. Kærligheden kan have mange ansigter. Det lærer de to gamle venner i løbet af en enkelt, skæbnesvanger forårsdag.

Hvad hvis Satan af og til fører dagbog?Hvad hvis Satan holder af at påtage sig en krop og færdes blandt mennesker?Året er 1513. Vi er i renæssancens Firenze. Snart vil livet ændre sig for den skønne Isabella og for hendes to bejlere, Adalberto og Fortunato. En sand kunstner er kommet til byen.

Livet i landsbyen er rytmisk og nemt. Størstedelen af indbyggerne ser ikke, hvad der bor iblandt dem. Men en lille dreng får gradvist åbnet sine øjne. I udkantsmørket er han pludselig den eneste med ægte nattesyn. Det han ser, er mageløst. Det vækker noget i ham, og han træffer et valg.Deroute handler om valg og fravalg. Disse valg er ikke usædvanlige. Vi har alle stået overfor dem og mødt en djævel, der har tilbudt os alverdens gaver. Deroute er inspireret af virkelige hændelser, og handler om de valg, den lille dreng ikke tog.Blev shortlisted til Årets Danske Horrorudgivelse i 2015.

Satan. Guds modstander. Den Onde Selv, kaldes han, og han er både frygtet og forhadt blandt mennesker. Intet kunne være mere forkert. Satan er den eneste sande humanist blandt de udødelige skabninger, som befolker vores verden og verden efter det kødelige livs ophør. Han forbrød sig mod Gud, men menneskene har han altid elsket. Han har levet iblandt os, levet som én af os i flere generationer, end de fleste ville kunne fatte. Han har været her siden begyndelsen – siden før begyndelsen – og dette er hans historie.I denne bog fortæller den faldne engel selv om skabelsen, livet og menneskehedens historie – både før og efter døden.

En lille pige dør efter flere års vanrøgt og indgår i en nedslående statistik over børn ladt i stikken af både forældre og det system, der skulle tage over.Journalisten Regitze, der skal skrive om sagen, får rippet op i smertefulde minder fra sin egen opvækst – og en gammel plageånd dybt inde i hende vågner af sin dvale. Hun forsøger at rette op på fortiden ved at stille de ansvarlige for pigens død til regnskab. Men er det resultatet, eller er det intentionen bag, der afgør, om en handling er ond?Historien er inspireret af virkelige hændelser.