Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Alex Towne forsvandt for seks år siden. Fem år senere dukkede han op igen, men som et udbrændt lig i et bil vrag. Men er Alex virkelig død? Alex’ mor, Mary, er sikker på, at hun har set sin forsvundne og ’døde’ søn gå ind på et lokalt bibliotek. Den tidligere journalist, David Raker, har efter sin kones død lagt sit skrivearbejde på hylden. Han lever nu af at finde forsvundne personer. Han er sikker på, at Mary er et håbløst tilfælde, der ikke vil give slip på sin afdøde søn. Raker er dog selv hjemsøgt af tabet af sin kone og modvilligt, siger han ja til at undersøge sagen nærmere.Raker bliver hurtigt hvirvlet ind i sagen om Alex, hvis liv slet ikke var så uskyldigt, som hans mor troede. Begravet i hans fortid findes hemmeligheder, som nogen slår ihjel for at bevare. David Raker må konfrontere både sine egne og Alex’ spøgelser for at finde ud af, om Alex endte sine dage i en udbrændt bil, eller han er vendt tilbage fra de døde.
Da kriminalinspektør Emma Sköld vågner i en hospitalsseng efter fem måneder i koma, har hun ingen anelse om, hvad der er sket. Hun husker kun, at hun efterlod sin fire uger gamle datter hos kæresten, Kristoffer, for at ride en tur.I Emmas fravær har Kristoffer bedt sin tidligere kæreste om hjælp til at passe datteren, og det er en opgave, hun trives alt for godt med. For dels er hun aldrig kommet over bruddet med Kristoffer, dels har hun altid ønsket at blive mor.Nu ligger Emma i sin hospitalsseng og undrer sig over, hvad det er Kristoffer skjuler for hende. Og hvad med rideuheldet – var det overhovedet en ulykke? Eller er der i virkeligheden nogen, der vil hende til livs?Da hun beslutter at indvie en kollega i sine bekymringer, får det katastrofale konsekvenser.
Andet bind i Birgitte Wulffs hitkrimiserie om Anne Velin. Denne gang foregår historien hos eliten i dansk ridesport.For Josefine er lykken gjort, da den tidligere landsholdsrytter og ejendomsinvestor Alexander Lunn tager hendes ridekarriere under sine vinger, for hans undervisning er kendt for at lede direkte til en plads på U25-landsholdet.Det går efterhånden op for Josefine, at han tager sig umanerligt godt betalt for tjenesten, men det er ikke derfor, at Josefines mor, Charlotte Villum, opsøger Anne Velin i Radio 4’s nye lokaler i Aarhus. Nej, Charlotte Villum har fået stjålet en hesteransport, og nu vil hun have Anne til at undersøge sagen. Som freelancer må Anne tage de opgaver, hun kan få, så hun takker modstræbende ja til den velklædte kvinde med den skarpe page og solbrillerne.Jagten på den stjålne lastbil fører Anne ind i en forretningsverden, hvor parterne er meget tæt forbundne og også plejer fællesinteresser i privat regi, der omfatter meget mere end handel med heste og ejendomme. Annes kæreste, Lars, plejer sin karriere i Amsterdam, mens Anne står over for hestesportselitens glitrende glansbillede, og en uventet fristelse viser sig og truer hendes eget moralske kompas.Rigmanden er anden bog i serien om den egenrådige og stædige journalist Anne Velin, der hverken viger tilbage for at skyde genvej til målet eller sætte livet på spil for at løse mysteriet og få den gode historie.Pressen skrev om Tårnspringeren:”Fyringsrunder, statustab og kvindehad i provinsen. Ny krimiserie starter lovende.”♥♥♥♥ Politiken
Når alt er tabt, hvad er der så tilbage?Colm Healy plejede at være en af Mets bedste kriminalbetjente. Indtil hans liv blev lagt i ruiner af de uopklarede mord på en mor og hendes tvillingedøtre. Hans manglende evne til at finde morderen - eller bare et motiv for forbrydelsen - tærede på både hans karriere og familieliv. David Raker er den eneste ven, Healy har tilbage. Den eneste, der forstår, at han bare MÅ opklare disse mord. Da de genåbner sagen sammen, bliver Raker besat af sagen. Han lærer på den hårde måde, hvordan et uløseligt puslespil kan knække selv den bedste detektiv. Deres fælles søgen tvinger dem til at ofre alt, hvad de har tilbage.
Efter årtiers tjeneste som højtstående detektiv flytter Leonard Franks med sin kone til en afsondret bondegård, langt fra byens larm. Mindre end et år senere bliver deres drømmepension revet fra hinanden. Leonard går ud for at hente brænde, men vender aldrig tilbage. Da politiets efterforskning går i stå, henvender Leonards familie sig til David Raker. Intet kan dog forberede Raker på den altødelæggende hemmelighed, der står som centrum for Franks forsvinden. Da Raker indser, hvor dybt løgnene stikker, er det ikke kun ham selv, der er i fare – det er alle, han holder af.
En seriemorder er løs. Mere skræmmende end nogen anden seriemorder, du har hørt om. Den sytten år gamle Megan Carver er forsvundet. En pige med gode karakterer fra den perfekte familie. Hun passede sin skole og kom aldrig i problemer, men alligevel er hun væk. Seks måneder efter Megans forsvinden opsøger hendes forældre David Raker. Han ved, at de mørkeste hemmeligheder altid er dybt begravet. Raker opdager, at Megans forsvinden er en brik i et spil, der inkluderer flere døde, en russisk mafiaboss samt løgne og bedrag helt ind i politiets inderste kredse. Alle sporene leder til et helt særligt sted, der engang var hjemsted for en brutal seriemorder. Stedet er kendt som Dødens spor. Endnu engang beviser Tim Weaver, at han kan skrive en tempofyldt thriller, der formår at holde læseren fanget til allersidste side. Dødens spor er bind to i serien om David Raker.
Den 17. december var som enhver anden morgen for millioner af mennesker i London. Men ikke for Sam Wren.En time efter han forlod sit hjem, steg han på metroen og steg aldrig af igen. Ingen så noget. Der var heller ingenovervågningsbilleder af ham.Seks måneder senere er han stadig forsvundet. Sams kone, Julia, har ikke flere steder at lede efter Sam, så hun hyrerDavid Raker til at finde ham.Raker har gjort en karriere ud af at finde forsvundne personer. Han ved, hvordan de tænker. Med forsvundne personer er derkun en ting, der er sikker. Alle har noget at skjule.I denne sag er hemmelighederne dog dybere, end Raker havde forestillet sig.
Lynda er sidst set ved et smukt udsigtspunkt på Somersets kyst. På overvågningskameraet kan man se hende ankomme, men der er ingen optagelser af, at hun forladerområdet. Og nu er hun forsvundet.Hendes søster sætter David Raker på sagen. Den forsvundne Lynda viser sig kun at være begyndelsen på en langt større sag. Det store spørgsmål er, hvorfor en kvinde, der ingen grund har til at forsvinde, vælger at lægge alting bag sig? Lynda, der er forsvundet og formodet død, er den eneste, der kender sandheden. Var det hendes egen beslutning? Eller har hun været udsat for en forbrydelse?Tim Weaver skriver intense og dramatiske thrillers, der formår at fange læseren fra første side. Weaver hører til blandt de mest populære thrillerforfattere i Storbritannien, og hans bøger rammer altid de britiske bestsellerlister.
Da Emily Kane ankommer til sin søster Carries hus er døren ulåst, og der er ikke nogen hjemme. Aftensmaden er i ovnen, fjernsynet er tændt, men både Carrie, hendes mand, Paul, og deres to døtre er sporløst forsvundet. Da politiet giver op og stopper efterforskningen, rækker Emily ud til David Raker. Det er helt tydeligt, at nogen vil gå langt for, at familien ikke bliver fundet. Der går ikke lang tid, før Raker begynder at lægge brikkerne til et puslespil, der trækker tråde flere årtier tilbage og har kostet utallige menneskeliv. Og måske står David Raker tilbage som det næste offer? Tim Weaver skriver intense og dramatiske thrillers, der formår at fange læseren fra første side. Weaver hører til blandt de mest populære thrillerforfattere i Storbritannien, og hans bøger rammer altid de britiske bestsellerlister. I Danmark sammenlignes Tim Weaver ofte med Michael Katz Krefeld.
To elleveårige drenge bliver fundet dræbt på en mark uden for Oslo. Mellem dem ligger en død ræv. Sagen minder i foruroligende grad om en otte år gammel drabssag fra Sverige, hvor drabsmanden trods ihærdig efterforskning stadig går fri. Holger Munch, der er nyudnævnt leder af sin egen drabsenhed i Oslo, har brug for hjælp til at opklare sagen. Han får et tip om en ung talentfuld politielev, Mia Krüger, og tilbyder hende en plads på holdet. Med sit skarpe blik er Mia i stand til at få øje på nye sammenhænge, der kan hjælpe dem i jagten på en særdeles kynisk morder, der ellers i den grad forstår at skjule sine spor.Sammen graver Munch og Krüger i de mørke og rædselsvækkende sager, der viser sig at være langt mere indviklede, end de havde forestillet sig. Og presset bliver kun større, da de får besked om, at der er forsvundet to drenge mere.'Ulven blotter sine tænder' er en forløber til Samuel Bjørks første krimi, 'Der hænger en engel alene i skoven', og historien om stjerneefterforskeren Mia Krügers første sag.
For øjnene af cafeens måbende gæster trækker den succesfulde forretningsmand Erling Knudsen pludselig en pistol. Han ændrer med ét deres liv! Dette sker ved højlys dag i hjertet af Odense.Men hvorfor? Han er på toppen af sin karriere, og hans elektronikvirksomhed, med højtalere som varemærke, er blandt de største på kloden.Pressen går amok! Og politiet sender straks deres nystartede gruppe til Fyn. Politiets Mobile Eliteenhed dykker omgående ned i sagen. Under overfladen gemmer familien på løgne, fortielser og hæslige hemmeligheder. PME skal arbejde hurtigt, for flere personers liv kan pludselig være i fare.Dem han efterlod er en krimi og første bind i serien om Politiets Mobile Eliteenhed. Nanna Vestergaard, Andreas Dahm og Henrik Hertz Davidsen er den nye gruppe, foran dem venter en stor og uhyggelig opgave.
En gennemillustreret sjov krimiserie for børn!Hvis du elskede serien 'Hundemand' eller 'Kaptajn Underhyler', så skal du læse den skøre og gakkede serie 'Underhundene'!En stor og vigtig tennisturnering bliver stoppet, da nogen bliver ved med at stjæle alle boldene. Underhundene må endnu en gang træde til og løse mysteriet.En gennemillustreret, handlingsmættet og virkelig sjov serie for alle læsere (både de øvede, og de mindre øvede). Fra ca. 8 år.
Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen føler, at hendes liv er ved at falde på plads, da et mareridt rammer hendes kollega, Thor. Hans lillebror, Samuel, er forsvundet fra en lukket psykiatrisk afdeling. På Samuels værelse ligger hans kontaktperson dræbt. Hun er blevet udsat for adskillige knivstik. Samuel antages at være gerningsmanden, eftersom han afsoner en behandlingsdom for knivdrab, men Thor kæmper for at finde Samuel og rense ham for mistanke. Da Sophie og Thor går i gang med at efterforske sagen, opdager de, at intet er, som det ser ud. Der er ikke tale om nogle enkelte mord, men en serie af uhyggelige forbrydelser. Noget tyder på, at den forstyrrede morder er tæt på Sophie og Thor, og at flere ofre er under lup. Staven udgør fjerde bind i krimiserien om Sophie, der med sin evne til at opklare forbrydelser søger et ståsted i livet efter en turbulent barndom.
På en regnvåd mark i Nordjylland opdages resterne af et menneske. Under opgravningen af skelettet finder politiets teknikere flere lig. Få dage senere ligger en psykiater død i en grøft. Drabsefterforsker Sophie Liv Kristophersen og hendes kolleger søger at opklare forbindelsen mellem ofrene og føres til et opholdssted for anbragte unge, hvor fatale hemmeligheder sætter dagsordenen.To år tidligere blev en ung mand, Tyler, bortført fra Disneyland i USA. Han blev holdt fanget af mænd, der gjorde ham klar til et nyt liv. Et liv, hvor han ville blive tvunget til at udholde skrækkelige pinsler. Tylers kidnapning og Sophies efterforskning af drabene fletter sig sammen i et kapløb med tiden, da det viser sig, at antallet af ofre i denne sag er langt større end først antaget.Fange til døden udgør tredje bind i krimiserien om Sophie Liv Kristophersen og handler om utænkelige overgreb begået mod unge mennesker.
Som ung dreng mister Fredrik Fröding sin familie under Estonias forlis, men han nægter at erkende, at hans bror er død. Femogtyve år senere fører traumet ham til den skønne ferieø Ulvön, hvor han møder en gammel bekendt, Sofia Hjortén, der efterforsker et mord på øen. Det bliver ikke det sidste mord på den lille ø, for regnskabets time er kommet, og morderen har Gud ved sin side.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.