Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende."I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.I "Det sker kun for naboen" fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlBente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.
Lillerødprædikener er en samling tekster, der fortolker søndagens tekst. Udgivelsen er gennemarbejdet til personlig læsning og eksistentiel refleksion, hvor der næsten er læsestykker til et helt års uger. Udvalg og indeks har samtidigt taget hensyn til, at bogen skal kunne bruges som inspiration i andre forkynderes forberedelse. Da teksterne er rubriceret under forskellige temaer vil bogen endelig være anvendelig til studiekredsbrug.
Denne samleboks indeholder fem bind i lommebogsstørrelse; én for hver af de fem dage, som historien strækker sig over.Alias Forlag udgiver Émile Zolas roman, Lourdes, illustreret og i ny, tekstnær oversættelse. Romanen omhandler pastoren Pierre, der som en pilgrimsrejse med sin syge veninde tager togturen til byen Lourdes, i håb om at veninden dér kan blive helbredt for sin sygdom, ligesom resten af togets syge passagerer, hvis liv, personligheder og sygdomme, man får indblik i. Lourdes er nemlig blevet kendt som mirakelbyen, efter at hyrdepigen Bernadette havde oplevet Jomfru Maria åbenbare sig for hende dér. Det var dermed en historie, der på sin tid stillede store og aktuelle spørgsmål om komplekset mellem tro og videnskab. Samtidigt er det en fortælling om liv og død, helbredelse og sygdom, kærlighed og ængstelse, håb og frygt. Den er en fremragende skildring af livet, som det var i slutningen af 1800-tallet, og er et godt eksempel på en klassisk fransk roman. Endnu er den relevant at læse, fordi netop de emner, den fordyber sig i, stadig er relevante, idét de lægger sig tæt op ad livet som moderne menneske også.
"Kristenånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie" er en samlet udgave af foredrag afholdt af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg.Den røde tråd gennem bogen er det kristne åndsliv, som P.A. Rosenberg mente burde have en central plads i dansk kultur. Som han i efterskriftet til bogen gør opmærksom på, har kristendommens kendsgerning en psykologisk og en historisk side. Rosenbergs foredrag er i denne bog alle en undersøgelse af den historiske side af kristendommen og det kristne åndsliv, som blandt andet fokuserer på hebræernes historie, Abraham, Moses, gnostikerne, trosbekendelsen og de første tre evangelier.Bogen udkom første gang i 1909. P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.
Dåben er Guds gode og gratis gave - men ikke et quickfix, der kan stå alene og hjælpe os til at leve lykkeligt til vore dages ende. Efter dåben følger en opgave, som forældre og faddere skal løse. De skal fortælle dåbsbarnet om kristendommen.Sognepræst Kristine Krarup Ravn giver her sit bud på, hvordan dåbsforældre kan løse opgaven. Undervejs inddrages centrale passager fra Bibelen såvel som eksempelvis tegnefilmen Gurli Gris, Disneys Tigerdyr og Laura og Mary-bøgerne.Dåbsopgave indeholder konkrete råd til, hvordan man i børnehøjde kan gøre kristendommen til en del af dagligdagenKristine Krarup Ravn er sognepræst ved Blovstrød kirke i Nordsjælland og cand.theol. fra Københavns Universitet. Desuden har hun en tillægsuddannelse i journalistik og formidling.
Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk præst og missionær, og blev kendt som manden, der koloniserede Grønland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Grønland, men han fandt dem aldrig. I stedet mødte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godthåb, der i dag er den grønlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udnævnt til biskop over Grønland. Mads Lidegaard fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet ønskede at omvende til sin egen tro.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMads Lidegaard (1925-2006) var dansk teolog, forfatter og højskolemand. Han skrev en lang række bøger om dansk folklore, Grønland og Hærvejen i Jylland. Under anden verdenskrig var han aktiv i modstandsbevægelsen. Mads Lidegaard var i en årrække præst på Grønland, hvor han lærte sig sproget og fik indsigt i den grønlandske kultur og befolkningens vilkår. Han var en af de første til at præsentere danskerne for grønlændernes forhold.
Søren Kierkegaard er en af Danmarks største tænkere, og hans værker bliver læst af filosoffer og filosofistuderende verden over. Carl Koch giver i denne bog en kort og præcis introduktion til Søren Kierkegaards filosofi gennem redegørelse og analyse af begreberne æstetik, etik og religion.Carl Koch (1860-1925) var dansk præst og forfatter. Han blev uddannet cand.theol. i 1884 og arbejdede som lærer ved Birkerød Latinskole, før han blev kapellan og senere valgmenighedspræst. Carl Koch har skrevet en lang række bøger om blandt andet Goethe, Brorson, Kierkegaard og Jesu lignelser.
I det nittende århundrede foregik der en stor religiøs vækkelse overalt i Danmark. Mange prædikanter var ikke teologisk uddannet og havde ikke nødvendigvis tilknytning til folkekirken, men alligevel formåede de at skabe stor religiøs begejstring hos den brede befolkning. Gårdejer Ole Peter Holm Larsen (1802-1873) var en af de vækkelsesprædikanter, der i 1800-tallet rejste rundt i Danmark for at prædike for lægmandsforsamlinger. Skønt det ofte førte til anholdelse og bøder, gav Ole Peter Holm Larsen ikke op, og i 1840'erne blev han en del af den grundtvigske bevægelse.Ludvig Schrøder fortæller den spændende historie om Ole Peter Holm Larsen og om hans store betydning for den religiøse vækkelse hos det menige danske folk i det nittende århundrede.Ludvig Schrøder (1836-1908) var dansk højskoleforstander og forfatter. Han var forstander for Rødding Højskole i perioden 1862-1864 og blev derefter forstander for Askov Højskole, efter Danmark i 1864 havde mistet Sønderjylland. Ludvig Schrøder skrev en lang række bøger om store danske og europæiske personer og blev for sit store arbejde for dansk kulturliv hædret som Ridder af Dannebrog og titulær professor.
Et mundheld siger, at alle veje fører til Rom. Ikke alle, men mange veje fører til Gud. Vor tids nok vigtigste spirituelle værk ET KURSUS I MIRAKLER, anviser én af disse veje. Kurset giver også indirekte forklaringen på, hvorfor kristendommens gud er så svær at blive klog på, siden der altid har eksisteret strid og ufred omkring udlægningen af det kristne budskab.I denne bog får læseren forfatterens eget, og mere direkte bud på, hvordan det hænger sammen. Gennem sin personlige udviklingshistorie, belyses hvordan læren i ET KURSUS I MIRAKLER formår at vende de største menneskelige udfordringer til afklaret fred og lykke. I et let sprog, med hverdagseksempler og henvisninger, guides læseren ind i Kursets univers. Her venter Jesus, med budskabet om tilgivelse, lykke og fred i sindet. Et tilbud man ikke kan takke nej til.
ASTROLOGI OG EVANGELIUM er et historisk vigtigt dokument i dansk astrologi. Det må ses i sammenhæng med forfatterens første værk, ASTROLOGI OG SYMBOLIK, der udkom samme år (1926) blot en måned tidligere. Tilsammen udgør de to værker begyndelsen på dansk astrologi siden 300-årsnatten, dvs. siden 1633, hvor Chr. IV forbød al astrologi herhjemme. De to bøger er her udgivet samlet for første gang.Rosmon skriver i sit forord: Astrologien er efter min mening ikke så meget et middel til at stille horoskoper og finde ud af enkelte menneskers skæbner, som den er en symbolsk mysterie-nøgle, der kan åbne for de religiøse mysterier i alle religioner. Det er ved hjælp af denne nøgle, der her er gjort forsøg på at åbne døren til mysterierne i den kristne religion sammenlignet med de ægyptiske mysterier.
"Tro og viden i Danmark i det 20. århundrede" er en bog, som gennem en præsentation af de forskellige perioders deltagere og deres synspunkter giver et spændende indblik i diskussionen mellem tro og viden i Danmark i det 20. århundrede.I dette århundrede gennemgik videnskaben en stor udvikling hvilket kom til at påvirke religionens selvforståelse indenfor såvel universitetsteologien, de folkelige kirkelige bevægelser, samfundsdebatten og den kulturelle debat. Her i bogen gives en lettilgængelig gennemgang af denne diskussion og århundredets centrale holdninger.
"De Satans kvinder" handler om heksemyter, heksedebatten og hekseforfølgelser samt synet på kvinder i et mandsdomineret samfund. I bogen rejser forfatteren spørgsmål som "Hvorfor blev kvinden heks?, "Eksisterede der virkelig hekse?", "Fløj heksene til gilde hos Satan?", "Hvilke behov opfylder heksen? - og heksejægerne?" og "Har vi stadig brug for hekse?". Med eksempler fra hekseprocesser i Danmark belyser forfatteren lovgivning, retspraksis og domfældelser og beskriver, hvordan store omvæltninger i måden at anskue samfund og religion på under renæssancen skabte utryghed og et behov for syndebukke. Bogen henvender sig til børn og unge i udskolingen og på gymnasieniveau, men kan læses af alle med interesse for emnet.Johnny Thiedecke (f. 1946) er dansk forfatter og lektor i historie. Han har udgivet en lang række undervisningsbøger til fagene historie, religion, samfundsfag og oldtidskundskab i gymnasiet. Thiedeckes viden spænder bredt, og hans mange bøger omhandler alt fra hekseforfølgelser og historiske sygdomme til hellig krig og oplysningstiden.
Frans Buchs erindringerEt personligt og kulturhistorisk vidnesbyrd om en tid og et livsforløb ved Frans Buch, 1881-1959.Et stykke fortid gjort levende for eftertiden.Skrevet af Frans Buch og illustreret med hans tegninger samt med malerier og fotografier fra perioden.Om den tids dagligliv, om opdragelse, undervisning, arbejde, forelskelse, frieri, bryllup, familieliv, forældreskab, sorg over tabet af to af de fire børn og omvendelse fra ateisme til kristendom, om en stor udlængsel og talrige rejser i Europa og endelig om at nedskrive sine erindringer for at videregive sine livserfaringer til eftertid og efterkommere.Hvordan de store begivenheder, verdenskrigene, den spanske syge, dampskibenes afløsning af sejlskibene på Fanø, det tidlige DSB, Danmarks overgang fra landbrugsland til industriland blev oplevet og har formet almindelige familiers livsvilkår. Forandringerne ses gennem en enkelt familie, og bestræbelsen på at gøre fortiden nærværende for eftertiden er den røde tråd i Frans Buchs erindringer.
Finn Rasmussen ser på forskellige bibelske personer, og hvordan de levede i deres daglige fællesskab med Gud. Bogen viser et klart billede af hvordan du og jeg er udvalgt til at være redskaber i Guds hånd, samt at vi ikke på noget tidspunkt står alene i de situationer vi møder i vores hverdag. Det er en bog der vil udvide din horisont, og give dig et bedre perspektiv i forhold til din vandring med Gud.
Missionæren Hans Egede var et sammensat menneske, som især var drevet af det mål at gøre grønlænderne kristne. Niels Fenger fortæller om Hans Egedes tid i Grønland, hans mission og hans møde med den på det tidspunkt helt ukendte og anderledes kultur og hedenske befolkning, som han brændende ønskede at omvende til sin egen tro. Grønlænderne var dog ikke umiddelbart specielt interesserede i at blive kristne, og Hans Egede havde nok at se til med de uregerlige straffefanger og frisindede kvinder, som Frederik IV havde tvunget ham til at tage med sig på missionen. Men Hans Egedes næstekærlighed viste sig også, når det allermest gjaldt, som under den store koppeepidemi i Grønland.Niels Fenger (1916-1992) var en dansk pelsdyrsavler og forfatter, der skrev en lang række spændende bøger. Mange af bøgerne beretter om livet med jagt, fiskeri og sejlads, sådan som han selv kendte det, og om Grønland, som han var stærkt knyttet til. Niels Fengers bøger opnåede stor popularitet hos den danske befolkning, og han modtog blandt andet to legater til sit arbejde fra Statens Kunstfond.
Kvækerne er både på verdensplan og i Danmark et meget lille trossamfund, der dog i mange sammenhænge har spillet en stor rolle. Allerede få år efter, at englænderen George Fox i 1652 har grundlagt kvækerbevægelsen, møder vi i Danmark på svenskekrigenes tid Jesper Baltzarsen Könecken, der agiterer mod deltagelse i krigen. Kvækerne bliver i Danmark nogle af de første militærnægtere, ligesom de arbejder for samfundsreformer på en række områder. Efter at der i 1875 er blevet stiftet et egentligt kvækersamfund i Danmark, organiserer dette længe før folkekirken og staten et hjælpe- og flygtningearbejde. Kvækerne bliver i 1944 medstiftere af Mellemfolkeligt Samvirke og er ligeledes initiativtagere til flere skoler. Denne bog skildrer hele historien op til coronakrisen, der også rammer det lille trossamfund hårdt.
Talmæssigt har Vennernes Samfund (Kvækerne) aldrig været noget stort trossamfund. Alligevel har de i snart 400 år sat sig spor både i den store verden og i Danmark. Fx blev de engelske og amerikanske kvækeres hjælpearbejde under og efter Anden Verdenskrig i 1947 belønnet med Nobels Fredspris. Ligeledes har kvækere været stiftere eller medstiftere af både Amnesty International, Greenpeace og (i Danmark) Mellemfolkeligt Samvirke. Her fortælles den fascinerende historie om kvækerne i fortid, nutid og fremtid.
Kristen helbredende bøn i menighedskontekst. Helbredende bøn forstås i denne sammenhæng som en integreret del af menighedens arbejde. Udgangspunktet er forbedere som arbejder i et team og en tjeneste som arbejder under samme ledelse som de øvrige tjenester i kirken. Bogen præsenterer den bibelske baggrund for helbredende bøn. Den stiller skarpt på forskellen mellem bøn ud fra traditionel kristendom og nyåndelige bevægelser, med fokus på Jesu værk på korset og den treenige kristen forståelse af Gud. Forfatteren beskriver praktiske modeller for forbøn indenfor fysisk helbredelse, dybere indre helbredelse samt udfrielse fra det onde. Forfatteren drager fra forskellige teologiske udgangspunkter og præsenterer en afbalanceret og gennemtænkt undgangspunkt for opbygning af menighedens forbønsteam.
Kristen helbredende bøn i menighedskontekst. Helbredende bøn forstås i denne sammenhæng som en integreret del af menighedens arbejde. Udgangspunktet er forbedere som arbejder i et team og en tjeneste som arbejder under samme ledelse som de øvrige tjenester i kirken. Bogen præsenterer den bibelske baggrund for helbredende bøn. Den stiller skarpt på forskellen mellem bøn ud fra traditionel kristendom og nyåndelige bevægelser, med fokus på Jesu værk på korset og den treenige kristen forståelse af Gud. Forfatteren beskriver praktiske modeller for forbøn indenfor fysisk helbredelse, dybere indre helbredelse samt udfrielse fra det onde. Forfatteren drager fra forskellige teologiske udgangspunkter og præsenterer en afbalanceret og gennemtænkt undgangspunkt for opbygning af menighedens forbønsteam.
Vi har religionsfrihed i Danmark, og hvert år er der mennesker, der vælger at skifte tro. Nogle af dem tilslutter sig den katolske Kirke, der på verdensplan omfatter mere end en milliard mennesker, men i Danmark er et mindretal, som de fleste ikke ved så meget om ud over den dårlige omtale! For mange konvertitter er det et stort skridt og en omvæltning, for andre en naturlig vækst, og alle vil møde spørgsmålet: Hvorfor blev du egentlig katolik? Denne bog samler tyve beretninger, skrevet af meget forskellige mennesker, om den eksistentielle rejse, der endte med at føre dem hjem til den katolske Kirke.Marguerita Olga Hvid Spangsberg er født i 1984 og cand.mag. i nordisk sprog & litteratur ved Aarhus Universitet. Hun har arbejdet som skribent samt med kommunikation og undervisning i forskellige organisationer. Hun er selv konvertit, gift og bor i Randers.
Kristusbevidsthed er et bidrag til fornyelse og berigelse af Folkekirken. Bogen belyser aspekter af kristendommen, som er gået tabt i kirkens historie. Der er tale om den spirituelle dimension, Jesus kalder Gudsriget, som er en bevidsthed i mennesket selv. Den bevidsthed, hvor mennesket er ét med det guddommelige. Bogen tydeliggør dette aspekt af Jesu undervisning og dermed det universelle i kristendommen, som den har tilfælles med andre religiøst spirituelle traditioner, herunder også en del af nutidens spiritualitet. Vejen til oplysning er vejen til erkendelse af ens egen sande essentielle væren og identitet, nemlig Kristusbevidstheden.’’… du finder dig selv, den du virkelig er, og ikke den, som samfundet og dine forældre har formet dig som. Du bliver født på ny. Ser med friske øjne og får øjnene op for livets forunderlighed og skønhed.’’
Hvad er forskellen på at være mand eller kvinde? Er forskellene ene og alene produkter af det samfundog den tid, vi lever i? Eller er der en dybere mening med det, som møder øjet? Disse og mange andre spørgsmål svarer Christopher West på idenne bog, som bygger på pave Johannes Paul 2.’s tanker om mennesketsseksualitet. Til grund for begrebet ”kroppens teologi” ligger overbevisningenom, at mennesket ikke er blevet til ved en tilfældighed, men at der eren mening med, at vi er født som enten mand eller kvinde. Kun hvis vi findertilbage til denne mening, får vi muligheden for at forstå den dybe sammenhængmellem kærlighed, ægteskab og seksualitet – og i sidste instans for at forstå,hvem vi selv er, og hvad meningen er med vores liv.Forfatteren Christopher West har skrevet flerebøger om kroppens teologi og er grundlægger af The Cor Project ogThe Theology of the Body Institute i USA, hvor man på internationaltplan arbejder med at udbrede kendskabet til kroppens teologi.
Hvordan overdrager en gammel leder sin magt, så hans livsværk bevares? Og hvordan oplever en ung pige at blive tvangsgiftet ind i ambitiøse mænds kamp på liv og død i et kaotisk middelaldersamfund?Kong Niels og dronning Margrethe der har holdt Danmark fredeligt i femogtyve år, prøver at sikre fremtiden for deres efterkommere. Deres søn, Magnus, skal giftes og køres i stilling som ny konge. En polsk prinsesse, en pige på bare elleve år, bliver hentet til landet som kommende brud, alt tegner lovende, men under brylluppet i Ribe fører hertug Knud Lavard sig frem som moderne europæer og kandidat til tronen. En blodig strid virker uundgåelig, selv om kvinderne forsøger at lægge sig imellem. På Djævelens tilskyndelse foregår omkring et kendt politisk mord i Danmark i 1131.Udgivelsen er en storskrift-udgave i to bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Mor har en gang sagt, at vi holder påske, fordi Jesus døde på korset. Men Far siger, at påsken handler om, at døden ikke skal have lov at bestemme over os.Tvillingerne Tobias og Trine vil gerne vide, hvad påsken handler om – og have chokoladeæg!Bogen indgår i serien Tobias & Trine, som er små bøger, der formidler kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde.Serien er velegnet til børn fra 2-7 år.
Skrevet sammen med Malene Fenger-Grøndahl.I løbet af de seneste 50 år er en kristen retrætebevægelse vokset frem i Skandinavien. Grethe Livbjerg har været med næsten fra begyndelsen og var en af pionererne i dansk sammenhæng. I denne personlige beretning fortæller hun historien fra dengang "retræte" var et fremmedord, til i dag, hvor retræter er blevet noget almindeligt, men også noget meget forskelligt.Fokus ligger på fremvæksten af den nye retrætebevægelse, de vigtige personer og steder i Danmark, Norge og Sverige. I bogens anden del skriver Grethe Livbjerg om retrætens fundament og pejler sig ind på det, der kendetegner den kristne retræte.”For at kunne leve for Gud er det nødvendigt at leve med Gud. Med denne bog giver Grethe Livbjerg god vejledning om de stilhedens steder, der er en forudsætning for, at vi som mennesker kan leve sammen i solidaritet i stedet for rivalisering.” Peter Halldorf i bogens forord.
Mange mennesker føler sig fanget i et fortravlet liv.Der er konstant meget at gøre og leve op til,og i december bliver det sat på spidsen.Julen lægger et stort forventningspres oveni det, der allerede er. Det som skulle være et helle af fred og familietid, bliver et ræs af penge, pynt og pakker.Denne bog tilbyder dig pusterum og pauser i december. En daglig påmindelse om hvad der er vigtigst i tilværelsen.Ord til refleksion og eftertanke, og en konkret vejledning til nærvær, så du kan nå frem til den jul, som er hjerternes fest.Om forfatterenHelle Viuf er teolog og præst, blogger og master i sjælesorg. Hun arbejder vedholdende med formidling af eksistentielle og åndelige emner også på utraditionelle og kreative måder, bl.a. gennem strikning og maleri.
Karmeliternonnen Thérèse af Lisieux bliver af klosterets abedisse bedt om at skrive sine erindringer, da hun som ganske unge rammes af turberkulose.Thérèse dør i en alder af kun 25 år. Året efter - i 1898 - bliver hendes selvbiografiske skrifter udgivet. De spreder sig forbløffende hurtigt og har stadig læsere over hele verden. Thérèse bliver helgenkåret allerede i 1925, og pilgrimme valfarter endnu til hendes grav. I sine erindringer fortæller Thérèse ærligt og ligefremt om sin udvikling. Fra at være et næsten overfølsomt barn med let til tårer, følger perioder med anfægtelser og ensomhedsfølelse, før hun når frem til at være en afklaret ung kvinde, der hviler i enhed med Gud – som regndråben, der falder i havet; kun Jesus bliver tilbage. En Sjæls Historie beskriver et liv, der ligger langt fra vor tid, men Thérèses spirituelle indsigter og erfaringer er til gengæld tidløse.
I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt.Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 2 af 2.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer. "Et mesterværk, vist det bedste i dansk litteratur" - Søren Espersen i Information"Thit Jensen [var] også spiritistisk interesseret og hun hævdede selv, at hendes historiske romaner til dels byggede på spiritistiske kontakter med de personer som hun portrætterede. Det tog hendes samtid med oprejst pande ... Danskerne kunne lide Thit" - Dorthe J. Thorsen, Danmarksbloggen.dk
I Stygge Krumpen, én af Thit Jensens mest læste og elskede romaner, føres læseren igennem et malerisk billede af Danmark i 1500-tallets reformationstid. Tidens konflikt mellem protestantisme og katolicisme indebærer store indre kampe for biskoppen Stygge Krumpen. Han plages nemlig af modstridende følelser af fordærvets lyst og begær over for moralens ansvar og pligt. Stygge Krumpen er en poetisk roman fyldt med smukke formuleringer, som giver den historiske fortælling om et Danmark i bevægelse en dybde, som kun få andre end netop Thit Jensen ville kunne gøre det.Dette er Stygge Krumpens del 1 af 2 og er en storskrift-udgave til svagsynede i 2 bind i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.Thit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig over både historiske og samtids-romaner, men også over novelle-samlinger og en enkelt børnebog. Udover de mange populære værker huskes Thit Jensen idag nok bedst for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper. En rolle som også skinner klart igennem i forfatterskabet, bl.a ved dets mange stærke kvindelige karakterer.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.