Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Krønike

Her finder du spændende bøger om Krønike. Nedenfor er et flot udvalg af over 17 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 17%
    af John Stephens
    140,95 - 188,95 kr.

    Kate, Michael og Emma har indledt en hæsblæsende jagt på Dødens bog. De skal finde den, før Magus får fingre i den. For gør han det, vil alle tre bøger fra Begyndelsen være samlet på ét sted, og deres forenede energi vi udløse en ustoppelig kraft. Emma er sidste brik i det store skæbnepuslespil, og hun bliver tvunget til at konfrontere de mørkeste sider af sig selv, såvel som de rædselsvækkende uhyrer og ånder, der bor i de verdner, hun må rejse igennem. Kun hvis hun formår at mestre den sidste og farligste bogs kræfter, vil hun, Kate og Michael kunne redde verden fra en altødelæggende krig. Selve det stof, tiden er gjort af, falder fra hinanden, da Emma tager ud på sin søgen efter en afslutning – god eller dårlig – på det episke eventyr, hun, hendes forældre og hendes søskende er blevet hvirvlet ind i. Tredje og sidste del af trilogien "Bøger fra Begyndelsen".

  • af Lars Hedegaard
    198,95 kr.

    Historikeren Harald Rosenkrantz, hvis optegnelser danner grundlaget for denne bog, var naget af et spørgsmål: Hvordan kunne skiftende danske regeringer og folketingsflertal hade deres egen befolkning så meget, at de ville udlevere den til den frygteligste fjende, der har sat foden på dansk grund? Men i forlængelse af det første spørgsmål lå der andre: Hvordan var det muligt at skabe en folkelig modstand, der efter mange genvordigheder genrejste Danmark? Hvorfor blev Jylland det faste punkt, hvorfra de fædrelandskærlige kunne gøre op med politikernes, mediernes og kirkens forræderi? Hvorfor søgte udlændinge fra nær og fjern til Jylland, hvor de gjorde den danske frihedskamp til deres egen?Harald Rosenkrantz nåede ikke at fuldføre sit bogværk. Vi må nøjes med de fragmenter, han efterlod sig.

  • Spar 17%
    af John Stephens
    140,95 kr.

    Tre søskende. To verdener. En profeti. Kate vil aldrig glemme den aften for ti år siden, da tre mørke skikkelser med ligblege hænder dukkede op uden for hendes barndomshjem. Det var sidste gang, Kate og hendes søskende, Michael og Emma, så deres forældre. Da de flytter ind på den mystiske dr. Pyms børnehjem, begynder en rejse, der fører dem langt ind i en fremmedartet, faretruende verden. For at overleve er de tvunget til at finde ud af, hvorfor de bliver jagtet af de udræbelige morum cadi-krigere. Og hvad er det for en profeti, den magtbegærlige grevinde taler om? Skarpt forfulgt af skrækindjagende fjender, der alle efterstræber et magisk atlas med uanede kræfter, må de tre søskende kaste sig ud i kampen mellem det gode og det onde. Første del af trilogien ”Bøger fra Begyndelsen”.

  • - 4. bind i Gråstenertrilogien
    af Pernille Juhl
    144,95 - 228,95 kr.

    Året er 1953. Ingrid har fået en ny start på sin opvækst hos sin mor og hendes nye mand væk fra sin alkoholiske og nervesvækkede far. Alligevel er livet ikke kun godt. Familien har adskillige ubehagelige, historiske begivenheder i bagagen, som den gør det bedste for at glemme. Men kan man det? ’Det usagte’ er en stærk og bevægende fortælling om mennesker, som formår at udvikle og kæmpe sig ud af hverdagens fastlåste mønstre. Romanen er en handlingsmættet familiekrønike, som beskriver et stykke spændende Danmarkshistorie i ’50’erne og 60’erne. Vi oplever familiens menneskelige samt sårbare sider, og datteren, Ingrid, som gradvist optrævler familiehistorien. Hvem ville have troet, at den indesluttede datter kunne ændre en hel familie? Det usagte er en uafhængig fortsættelse til Gråstener-trilogien om familien Andersen. Om Gråstenertrilogien skrev anmelderne: Dansk Biblioteks Center, Jette Landberg: ”Jeg blev mindet om tv-serien Matador”. Jyske Medier, Arne Mariager: Alle gode gange tre. Pernille Juhl tegner nænsomme portrætter af mennesker, hvis liv ændres af krigen og sætter flot punktum for familietrilogi. Bognørden: ”Levende, vedkommende og virkelig indsigtsfuld”

  • af Soraya Lane
    168,95 - 202,95 kr.

    Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier.En storslået og medrivende krønike af bestsellerforfatter Soraya Lane om syv døtre, hvis historier på fængende vis bindes sammen over otte planlagte bøger.DEN ITALIENSKE DATTER er første bog i serien.Lily har netop opdaget en familiehemmelighed. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem for ugifte kvinder, og hun aner intet om omstændighederne. De eneste spor, hun har, er en gammel italiensk opskrift og et teaterprogram fra La Scala i Milano.Da Lily får tilbudt et job på en italiensk vingård, siger hun straks ja, og snart er hun på sporet af en tragisk kærlighedshistorie – hvor familier knuses, og hvor to elskende er villige til at ofre alt. Lily opdager også sandheden om sig selv og møder uventet kærligheden …Anden bog i serien, DEN CUBANSKE DATTER, udkommer i 2024.

  • af Soraya Lane
    150,95 - 199,50 kr.

    Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. En tragisk familiehemmelighed, en malerisk græsk ø – og stor kærlighed. Ella har længe følt, at der mangler noget i hendes liv. Så da hun modtager en mystisk æske fra et tidligere mødrehjem i London med sin afdøde bedstemors navn på, ser hun det som et tegn. Æsken indeholder kun et falmet foto fra en ø i Grækenland og et gammelt nodeark. Ella går omgående i gang med at komme til bunds i mysteriet. Mens hun undersøger nodearket, møder hun den charmerende musiker Gabriel, som lover at hjælpe hende med at finde svar. Billedet fører Ella til en smuk græsk ø. I et malerisk lille hus ved det turkisblå hav opdager hun mere end bare sin længe forsømte kreativitet. Ledetrådene fører hende på sporet af en tragisk familiehistorie, der vil ændre hendes liv. DEN GRÆSKE DATTER er tredje bog i serien om de forsvundne døtre. Bøgerne er selvstændige fortællinger og kan læses både enkeltvis og i sammenhæng.

  • af Soraya Lane
    168,95 - 199,50 kr.

    Syv døtre. Syv hemmeligheder. Syv kærlighedshistorier. En storslået og medrivende krønike af bestsellerforfatter Soraya Lane om syv døtre, hvis historier på fængende vis bindes sammen over otte bøger. Claudia kan ikke tro det. Hendes bedstemor blev født på et mødrehjem og siden i al hemmelighed bortadopteret. Intet af det, hun hele livet har troet, hun vidste om sin familie, er sandt. Ingen synes at vide noget om bedstemorens biologiske familie, og de eneste spor, som blev efterladt på mødrehjemmet, er en skitse af et våbenskjold og et visitkort. Begge dele peger på mystisk vis mod Cuba, og Claudia beslutter sig impulsivt for at efterforske sagen for at afdække sine rødder. Kort efter befinder Claudia sig på magiske Cuba, hvor våbenskjoldet peger hende i retning af den sagnomspundne, styrtende rige Diaz-familie. Mateo, en lokal kok, hjælper hende med at finde flere spor, og Claudia får snart færten af en ufattelig historie om den såkaldte Sukkerkonges yndlingsdatter Esmeralda Diaz. En kvinde så smuk, at alle stirrede, når hun trådte ind i lokalet. Men er den glamourøse Diaz-familie virkelig forbundet til Claudias bedstemor? I mellemtiden blomstrer følelserne mellem Claudia og Mateo, men det skal snart vise sig, at det ikke kun er i fortiden, at der er hemmeligheder begravet. DEN CUBANSKE DATTER er anden bog i serien om de forsvundne døtre. Bøgerne er selvstændige fortællinger og kan læses både enkeltvis og i sammenhæng.

  • - et industridynastis krønike 1875 - 2006
    af Allan Kløve Nyborg
    383,95 kr.

  • af Jeffrey Archer
    139,95 - 198,95 kr.

    Nervepirrende spændingsroman og standalone af plotmesteren og bestsellerforfatteren Jeffrey Archer - forfatter til Clifton-krøniken. Leningrad, Rusland, 1968. Alexander Karpenko er ikke noget helt almindeligt barn, og fra en meget tidlig alder står det klart, at han skal lede sine landsmænd. Men da hans far bliver snigmyrdet af KGB, må han sammen med sin mor flygte fra Rusland, hvis ikke de skal lide samme skæbne. Ved havnekajen bliver de konfronteret med et uafvendeligt valg: Skal de borde et containerskip med kurs mod Amerika eller Storbritannien? Alexander afgør det med et terningekast ... På et øjeblik er Alexanders fremtid afgjort af tilfældigheder. I en episk fortælling om skæbne og held, der spænder over to kontinenter og tre årtier, følger vi hans triumfer og nederlag, mens han kæmper som immigrant for at erobre den nye verden. I takt med at historien udfolder sig, finder Alexander ud af, hvad hans skæbne er og indser, at han må konfrontere fortiden og hans arv i Rusland. "Det er en klassisk pageturner fra Archers hånd med et uforglemmeligt sidste twist." - Daily Mail

  • - En fortælling om den argentiske kirkegård på Falklandsøerne.
    af Leila Guerriero
    228,95 kr.

    Den anden krig – En fortælling om den argentiske kirkegård på Falklandsøerne. I 1982, efter afslutningen på Falklandskrigen mellem Argentina og Stor­britannien, sendte den britiske hær en officer ved navn Geoffrey Cardozo til øerne for at assistere tropperne. Der blev han mødt af et uventet syn: Ligene af de argentinske soldater lå stadig spredt ud over slagmarken. Efter megen parlamenteren mellem de to regeringer fik Cardozo ordre om at anlægge en kirkegård til de faldne argentinere. Rapporten om hans grundige arbejde blev efterfølgende sendt gennem Internationale Røde Kors til den argentinske regering, som dog hverken offentliggjorde den eller gav de faldnes familier besked. Der gik således flere årtier, før de pårørende fik vished om deres sønners, fædres og brødres skæbne og sidste hvilested. I Den anden krig fortæller Leila Guerriero om anstrengelserne for at overkomme modstanden imod identificering af de faldne ved hjælp af dna­test og genvinde erindringen om en krig, som i mange år var blevet fortrængt på grund af myndighedernes passivitet, den nationale stolthed og diktaturets skygge, der endnu lå over landet.

  • af Juan David Correa
    288,95 kr.

    Mudder og stilhed er en krønike om en bebudet tragedie, da den colombianske vulkan Nevado del Ruiz gik i udbrud i 1985.Forfatteren mindes her sine bedsteforældre, der boede i byen Armero i det indre Colombia, 84 kilometer fra vulkanen, indtil en mudderstrøm begravede byen og størstedelen af dens indbyggere. Juan David Correa genskaber historien om en familie og et område, der bukkede under for naturens kræfter og dermed kom til at betale prisen for forsømmelserne i en regering, der kunne have forhindret tusindvis af dødsfald.Mudder og stilhed udgør et enestående vidnesbyrd i bestræbelserne på at genvinde den kollektive hukommelse og ære de mere end 25.000 mennesker, der omkom i mudderstrømmen. Men især er den et væsentligt bidrag i forhold til at videregive erfaringer og skabe øget bevidsthed i en tid, hvor klimaforandringer er skyld i et hastigt voksende antal humanitære katastrofer.“Mudder og stilhed er en bog, der besejler den kollektive katastrofes farlige vande uden at falde i nogen af de to modsatrettede, men lige ødelæggende, fælder: ufølsomhed og sentimentalisme.”Juan Gabriel Vásquez

  • - Fra Østrup til Amager - en familiekrønike fra 1888 til i dag
    af Henning Østrup Rasmussen
    195,95 kr.

    En familiekrønike, som beskriver generationers liv i lyst og nød fra 1800-tallet og op til vore dage. Som det fremgår af titlen, startede det hele i Glud Sogn, nærmere betegnet i en lille flække Østrup. Marius var søn af Søren og Bodil Johanne Rasmussen og forfatterens farfar. Marius kom ud at tjene som vogterdreng, 7 år gammel. Han kom aldrig siden til at bo fast hos sine forældre. Han valgte som 14-årig et liv på søen, stiftede senere familie på Amager, hvor familien boede hele livet. Bogen er blevet til på baggrund af Marius’ søn, Egon, som har samlet og nedskrevet sin fars historier, tilføjet egne erindringer, blandt andet om sin ungdom under besættelsen. Henning har samlet disse sider, tilføjet egne erindringer og hændelser fra sit liv. Det bemærkes, at det skrevne er nedfældet, som det er dukket op i erindringen på skribenterne, og absolut ikke i kronologisk orden. Uddrag af bogen Min far og farfar var med i modstandsarbejdet mod tyskerne. De havde ikke kendskab til hinandens virke. Man var forsigtig med ikke at fortælle for meget ”Væggene har ører”, sagde man. De deltog én gang i sammen aktion. Egon var vagt i et pakhus i havnen. Havnearbejderne baksede med kranen. De skulle løfte en stor trækasse ombord på et skib. Egon sad med et skydevåben oppe under loftet og passede på folkene på gulvet, hvis tyskerne skulle dukke op. Din tipoldefar Marius var den der styrede arbejdet, han vidste ikke, at sønnen sad og passede på. I trækassen sad en hel familie, som skulle til England. Det var en kendt person, politiker eller diplomat. Missionen lykkedes. Om forfatteren Henning Østrup Rasmussen er født 1943 på Amager. Realeksamen fra Højdevangens Skole 1961. Handelsuddannet i bilbranchen, arbejdede et par år som privatchauffør og butler i New York City. De sidste 21 år af sit arbejdsliv i landbrugsmaskinbranchen. Herefter er tiden gået med at samle fakta om familien og færdiggøre denne krønike.

  • - Biografi: nogle led i slægtens kæde
    af Kim Gert Møgeltoft Nielsen & Kim Møgeltoft Nielsen
    89,95 - 193,95 kr.

    Familiekrønike - Slægt følger Slægt, er en selvbiografisk skildring om en lille dreng, der vokser op og bliver voksen. Det er historien om hvad, der var hans ophav og skildrer socialkulturelle forhold under hans opvækst. Igennem livet foretages en række valg. Der er enkelte valgt der ligesom et skiftespor på en større jernbanestation, fører sporene et helt nyt sted hen. Det er en nærværende fremstilling af livets glæder og sorger, som uundgåeligt optræder i vores alles skæbner. Det er en beretning om hvordan livet gives videre til næste generation. Hvordan Kims 4 børn fremover former deres fremtid, henstår i sagens natur ufortalt i denne beretning.

  • af Ebbe Kløvedal Reich
    268,95 kr.

    "De tågede konturer i mit billede af Danmark bliver i denne sammenhæng en akt i sagen, et selvstændigt udsagn om, hvordan Danmark var i slutningen af tresserne. Det var sløret, fordi der var så mange, der rykkede på sig i alle mulige retninger, og jeg var en af dem. Mit ryk ser man mest til, fordi jeg holdt kameraet."Slutningen af 1960’erne var på mange måder en brydningstid i Danmarks historie. Ebbe Kløvedal Reichs krønike fortæller om NATO-magi i 1965, diskussion om LSD, kommunistiske idealer, der stod i skarp kontrast til den generelle frygt for Sovjetunionen, og ungdomsoprørets storhed og langsomme fald. Bogen fortsættes af "Svampen og korset" om 1970-1972 og "Du danske svamp" om 1973 og 1974.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske forfatter og debattør Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) var aktiv inden for Vietnambevægelsen i 1960’erne og var stor fortaler for frigivelsen af hash. Han boede en årrække i kollektivet Maos Lyst. I 1967-68 var han redaktør for tidsskriftet Politisk Revy. Kløvedal deltog aktivt i den offentlige debat og stillede blandt andet op til folketingsvalget i 1990. Ebbe Kløvedal modtog i 1978 De Gyldne Laurbær og i 2004 Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

  • af Birgit Sparre
    348,95 kr.

    Glimringe er navnet på et glasværk, der er knyttet til en gammel herregård ved den svenske sø Åsunden. Her holder slægten Rutenswärd til, og det har de gjort igennem hundrede år. Fortællingen om folk og fæ ved Glimringe er en både humoristisk og dramatisk fortælling om alle slags folk i alle slags situationer - bølgerne går tit højt, blodet både bruser og flyder, kvinder bliver fanget i romantikkens net og mændene lader sjældent en dyst gå forbi."Glimringe" er første bind i krøniken "Glimringe", der består af fire værker.Glimringe er navnet på en svensk slægtskrønike skrevet af Birgit Sparre. Krøniken består af fire bind ("Glimringe", "Herren på Glimringe", "De unge baroner" og "Møde med kærligheden"), der fortæller om livet på herregårdene omkring glasværket Glimringe. Birgit Sparre (1903-1984) var en svensk forfatter fra Flen. Hun blev født under hemmelige omstændigheder og voksede op hos et grevepar på herregården Sjöred indtil 1920. Efter farens død i 1919 flyttede hun sammen med sin mor til Åsundsholm, hvor hun indledte sin digteriske karriere. Den første bog udgav hun, da hun var 22 år, og igennem mere end 50 år blev hun ved sin pen og udgav sin sidste bog, da hun var 73 år.

  • af Jacob Hedegaard Pedersen
    158,95 kr.

    Fundet af Sabaoths Gjaldrebog har fået katastrofale følger. Ikke alene forfølger den ene troldmand efter den anden Nilrem for at få fingre i bogen, men gjaldrebogens blotte tilstedeværelse i Verdenen får alle til at hviske om en nært forestående krig. Måske endda en krig, hvor guderne vender tilbage til Verdenen for at kæmpe deres kampe.Dværgenes Krønike 2 er tidligere blevet udgivet som 'Bjergenes Rødder' og 'Den Store Jordskælvskløft'.

  • af Jacob Hedegaard Pedersen
    158,95 kr.

    De tre dværge Hitch Skiffer, Willfang Koks og Flint Fedt ønsker sig brændende at blive optaget i Dværgeridderordenen. Da de endnu en gang forbigås, påtager de sig en farefuld mission for at finde den forsvundne opdagelsesrejsende Caspian Koks. De tre dværge må drage ud i Verdenen og møde både venner og fjender på deres vej.Dværgenes Krønike 1 er tidligere udgivet i tre separate bind som 'Dværgene', 'Gudesletten' og 'Heksen fra Morg'.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.