Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Kultforfatter

Her finder du spændende bøger om Kultforfatter. Nedenfor er et flot udvalg af over 2 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Mario Levrero
    107,95 - 165,95 kr.

    Mario Levrero - den uruguayanske Kafka I et forladt hus, hvor fugten driver ned ad væggene, forsøger en mand at få indrettet sig for natten. Da han går ud for at købe proviant og brændsel, forvilder han sig i mørket og ender ad omveje i Byen - en lille landsbyflække, hvor der hersker et særligt reglement, udstukket af det mystiske og allestedsnærværende Firmaet. Det er praktisk talt umuligt at slippe ud af Byen igen; ingen ved, hvornår den næste lastvogn lægger vejen forbi den altid nymalede tankstation, der rejser sig som et mægtigt centrum i det lille samfund ... Mario Levrero har i bedste Kafka-stil skabt et absurd og mareridtsagtigt univers - i det dunkle grænseområde mellem drøm og virkelighed - hvor hovedpersonen i sin evige søgen efter en udvej, en opklaring, der konstant er lige uden for rækkevidde, udsættes for en endeløs række af tvivlsomme ledetråde, besynderlige hændelser og gådefulde karakterer. Byen er bind I i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel. I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme. Anmelderne skrev: "... sydamerikansk litteratur, når den er bedst (og det siger ikke så lidt) … en fornøjeligt foruroligende oplevelse." ***** Søren Kassebeer, Berlingske "Byen kan næsten betragtes som en pastiche over Slottet. Men tag ikke fejl, Levrero har sin egen stemme, og Byen er et originalt værk i enhver betydning af ordet." **** K's Bognoter "... en rigtig god og frem for alt meget anderledes læseoplevelse, som varmt anbefales." Thomas Ry Andersen, Litteratursiden.dk

  • af Mario Levrero
    165,95 kr.

    Mario Levrero - den uruguayanske KafkaEn mand vender tilbage til Paris - hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne.Mario Levrero introducerer på ny - som en slags spejling af Kafka - et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene - en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen.Paris er bind II i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970/da. 2016), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.