Bøger om Kultur

I den autofiktive fortælling JEG ER HENDE kaster Tina Frank blikket tilbage på barndommen og en opvækst fuld af kulturelle referencer, der har været med til at forme hovedpersonens kønnede ageren i verden.Modigt blotlægger Frank en snigende og ubevidst internalisering af de narrativer, jeget møder i filmene og musikken, der udgør tapetet op igennem teenageårene og ind i voksenlivet, hvor jeget langsomt trækkes ind i et liv og en lyst, hun ikke længere kan genkende sig selv i.“Jeg er hende, der elsker Pretty Woman og skråler wild women do and they don’t regret it hele vejen ned gennem hovedgaden i Vojens, mit største juleønske er Vivians gule walkman, jeg drømmer om den kjole, hun har på til hestevæddeløbet, den brune med de hvide polkaprikker, jeg drømmer om at grine i et hotelbadekar, at dykke ned i boblerne, kærligheden i kysset, kroppen, som noget der kan afkobles.”

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Ghita Nørby og Ulla Terkelsen er institutioner i dansk kulturliv. De har på hver deres felt i mere end en menneskealder været blandt de ypperste i deres fag.I denne bog er de for første gang sat i stævne for at tale sammen om deres liv, deres erfaringer, deres afsavn og deres drivkraft.Det er Ghita Nørby, som undervejs konstaterer, at hun som kunstner har lært, at der ikke er en gyldig grund til ikke at møde op - udover døden. Kompromisløsheden og temperamentet har de to kvinder tilfælles.Verden er en scene, og de har aldrig været i tvivl om, hvilke roller de skulle prioritere højest, heller ikke selvom det har haft store omkostninger for dem begge.Det taler de også om, og de taler om kærlighed, kunst, døden, kald, mænd, børn og det at blive ældre.

Goethe, født i 1749, var en stor begavelse med mange interesser og talenter og et voldsomt sind. Han interesserede sig for natur, dyr, planter, klassisk kultur, sprog, mennesker og digtning. Hele sit liv udviklede han sig og forskede i felter inden for disse interesseområder. Faust, hovedpersonen fra det sidste store værk, er en person, der vædder med djævelen om, at han aldrig vil stille sig tilfreds med nuets behagelighed, men altid vil være opfyldt af en ædel stræben. Denne karakteristik passer på Goethe selv.Som barn og ung var Goethe præget af sit voldsomme sind. Han kunne blive så rasende, at man blev bange for ham, beretter moderen om. Han kunne blive så lykkelig, at han var ved at besvime, og når han forelskede sig, hvilket han ofte gjorde, blev han syg af det. Hans nervesystem var til yderligheder!De gådefulde forelskelser var så meget mere forunderlige, idet de ofte endte med, at Goethe flygtede fra den elskede.Om forfatterenAase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter, den grafiske roman Da Atina vandt krigen, H.C. Andersen – Liv og levned. Fortalt med billeder og hans egne ord samt Grevindens erindringer om kejsertidens Wien.

Store idéer, begreber og betydningstunge ord i en visuel opslagsbog, som forklarer begreber inden for filosofi, kultur, aktivisme, tro og samfund før og nu.STORE TANKER – SMÅ FORKLARINGER giver enkle forklaringer på nogle af de svære ord, der findes i verden.Har du tænkt over, hvad KAPITALISME egentlig betyder? Eller hvad med FEMINISME, ØKOLOGI, EPIDEMIOLOGI og KOSMOLOGI?

Nationalmuseets samling af 415 tegnede og malede portrætter og dragtbilleder tager dig med på en tids­rejse i det danske samfund igennem 300 år. Kendte og ukendte ansigter toner frem, kjoler bruser og hårkunst sitrer i enkle stregtegninger, lette akvareller, minutiøse miniaturer og detaljerige oliemalerier.Her møder du drengen Ingwer, oldingen Drachenberg, den titulære biskop Aspach, godsejeren og kommerceråden Hammond samt bryggeren og lyse­støberen Møller – de sidste tre med hustru. Du hilser på beværtersken Henriette Pätges, skibsføreren og ostindiefareren Lange, ringeren Niels Rytter, guvernøren Rigelsen Bjørn, gøgleren professor Tribini, porcelænsmaleren Else Petersen, christianitten Skovtrolden, skuespillerinden Bodil Kjer og mange flere. Her er mænd i farverige dragter og hvidpudrede parykker med bukler, kortklippede herrer i sort med hvide, stive fadermordere samt mænd i habit og slips med vandkæmmet hår og sideskilning. Her er små drenge i kjole og faldhat. Her er kvinder i snøreliv og korsetter – i bløde empirekjoler, i folderige kjoler med skinkeærmer eller i glatte kjoler i lange, slanke linjer. Her er en overflod af bånd og sløjfer, kyser, kapper, pandekrøller, bævrenåle og brystbuketter. Til daglig er billederne spredt i udstillinger og aflukkede magasiner. Her er de for første gang samlet, så du kan udforske mangfoldigheden eller fordybe dig i det enkelte møde. Alle billederne er gengivet i bogen, og registrene gør det let at finde bestemte personer og steder. DANSKERNES BILLEDSKAT. Befolkning og Påklædning er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Med bidrag af Mikkel Venborg Pedersen.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.

Artificial intelligence, or simply AI, will completely revolutionize the world as we know it. With the advent of AI, there is one area that is more important than any other to turn to if we truly want to understand the consequences, pitfalls, and potentials that artificial intelligence holds: Arts and culture.This area is the purest embodiment of human creativity – and thus our unique ability to produce creative solutions, thoughts, and artworks.Ever since humans began to create cave paintings tens of thousands of years ago, arts and culture have constituted an active, explicit, and collective form of reflection on life and its fundamental conditions, dilemmas, and purposes. Artistic and creative practices have been uniquely human throughout these tens of thousands of years. No other living beings possess the human creative power or the ability to produce art.However, with AI, this is no longer the case. It may sound quite grim, but it is certain that AI will have a breakthrough and transform the world of arts and culture.So how should we understand the challenges that AI represents? And how can we turn them into opportunities that can strengthen the human qualities of arts and culture?These are the questions that Christian Have aims to provide the best possible answers to with this book. A book that, incidentally, was created in collaboration with AI.About the authorChristian Have is a communications expert, author, TV host, and owner of Scandinavia’s largest communications and PR agency within arts and culture, HAVE Communications & PR.Have is a culture and media advisor, a regular opinion contributor to the newspaper Avisen Danmark, and a sought-after moderator and speaker, both nationally and internationally.Throughout his career, Christian has published ten books on media development and the societal position and significance of arts and culture, and he has defined communicating culture as a unique discipline.In recent years, he has had a strong focus on the digital world and the impact of new technologies on societal and organizational structures – and on individual consciousness.

Mon nogen dansk skribent formår at formulere sine tanker mere underfundigt og vittigt end Hans Scherfig?I "Den fattige mands bil" har han samlet en snes skarptandede betragtninger, skrevet gennem en årrække som aktuelle indslag i dagens debat.Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen.

"Mit Odense – 12 personligheder fortæller" er en samling portrætter af tolv kendte odenseanere, som har sat deres præg på byen, dens kultur og udvikling igennem deres engagement og virke indenfor politik, erhverv, underholdning, kirke, kunst, historie, turisme, historieformidling, sport og meget mere.De medvirkende i bogen er:Anders W. Bertelsen, redaktør og tidl. byrådsmedlem – Jan og Dorte Milling, hotelejere – Jeanette Varberg, museumsinspektør – Jens Galschiøt, billedhugger – Lise-Lotte Lohmann, skuespiller og sanger – Roland Møller, skuespiller – Sarah Smed, historiker og museumsleder – Thomas Helveg, tidl. fodboldspiller – Thomas Pasfall, kok – Tine Lindhardt, fhv. biskop – Torben Iversen, skuespiller og instruktør.

Teknologisk udvikling, klimaforandringer og globalisering udfordrer både vores verdensbillede, vores nationale institutioner og de styreformer, som vi skabte i industrialderen. Gammel viden og måder at forstå verden på er ikke længere tilstrækkelige. For at kunne opretholde meningsfulde liv og samfundsmæssig stabilitet er vi nødt til at opgradere vores meningsskabelse, så den matcher kompleksiteten i den verden, vi skaber.Polymodernitet er et alternativ til både moderniteten og postmodernismen; en kulturel kode, som er en mulighed, hvis vi arbejder bevidst hen imod den. Polymoderniteten giver os en ramme, hvori vi kan forstå os selv og vores samfund på en mere kompleks måde. Metamoderniteten indeholder både oprindelige, præmoderne, moderne og postmoderne kulturelle elementer, og dermed åbner den for normer og en moralstruktur, der giver mulighed for både intimitet, åndelighed, religion, videnskab og selvrefleksion.Det er en måde at styrke både lokal, national, kontinental og global kulturel arv for alle. Dermed er det også en mulighed for at skabe mening og tryghed, når den globale økonomi, internettet og de eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsmodel.Polymodernitet giver mulighed for, at vi kan finde og skabe dybere følelsesmæssig mening og rumme mening på et højere intellektuelt plan end tilfældet er i dag. Det vil åbne for en mere kompleks forståelse af os selv og verden, som matcher kompleksiteten i de problemer, vi er nødt til at tage hånd om. Duelig meningsskabelse er den bedste forebyggelse mod den frustration og vrede, som ofte fører til autoritære ideologier og samfundsmæssigt opbrud. Ved at have metamoderniteten som en linse, vi ser verden igennem, og som en skabelon for fremtiden, kan vi bl.a. skabe ny og duelig undervisning, politik og institutioner til vores samfund i det 21. århundrede. Måske kan en polymoderne vision endda give håb i en ellers vanskelig tid.

21 år i kunstens vold – refleksioner over det at være kunstner er skrevet af Embla Kristine Asmussen. Hun beskriver gennem bogen sit liv som ung kunstner, omgivet af branchens glæder og sorger, og reflekterer over Kunstens tag i mennesket. Denne bog er ikke en klassisk selvbiografi. Det er nærmere en samling af hendes refleksioner og erfaringer med livet som kunstner."Jeg har nu levet 21 år af mit liv, og gennem alle disse år har kunsten aldrig sluppet mig. Dens tag er nærmest blevet fastere og voldsommere. Som en syl, der ikke er dræbende ved stikket, men først når den fjernes fra såret, og blodet kan pumpe ud. Ja, sådan vil jeg falde døende sammen, hvis man fjernede sylen fra mit sår. Om det er en gave eller en byrde, at jeg nu skal leve som kunstner resten af mine dage, har jeg endnu ikke fundet ud af. Men i dette nu betyder kunsten livet.”Det gamle kunstnerideal er ved at være uddateret, og måske er ideen om den ultimativt lidende kunstner ikke længere aktuel i denne evigt forandrende verden. I denne bog fremsætter Embla en teori kaldet Menneskemetoden, hvor nutidens kunstner først skal prioritere sig selv som menneske, dernæst som kunstner, og hun spørger; ”Er det ikke muligt at leve som lykkelig kunstner?”Bogen behandler livet som kunstner i et samfund, der fokuserer på intellektuel dannelse. Den omhandler balancen mellem det at være kunstner og det at være menneske. Og den belyser mistrivsel hos unge i det kunstneriske vækstlag.

På sin togrejse ned gennem Europa inviterer Jørn Ørnstrup læseren med til steder, som han kender godt. På sin lystvandring gennem byer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Frankrig og Spanien fortæller han om kulturlivet, caféer og restauranter og de forfattere og kunstnere, som har præget stederne. Samt om vigtige politiske begivenheder, som har fundet sted der.

Wolfgang Fritz Haug (1936) er professor em. i filosofi ved Freie Universität Berlin. Hans udgangspunk er Karl Marx sekunderet af den italienske moralfilosof Labriola og den ligeledes italienske socialistiske teoretiker Antonio Gramsci. For Haug er teori sammenhængsviden. Som hos Gramsci går han ud fra, at alle mennesker i samfundet er filosoffer. I modsætning til den dogmatiske kommunisme hævder han, at socialistiske fællesskaber har fundamental brug for tænkende individder mættet af indsigt. Teorier bør studeres i brug -og være anvendelige både akademisk og i politisk praksis.Inspireret af Berlinerskolens kritiske psykologi forstår Haug læreprocesser som evnen at handle sammen med andre. Mens det isolerede individ ses som en dårlig abstraktion.Blandt bogens artikler finder man f.eks. titlerne: Antonio Labriolas grundlæggelse af praksisfilosofien og Økologiens kopernikanske vending samt Hvad er det kulturelle ved kulturen.

Hvad er kunstnerisk frihed? Noget, man kan tage for givet i de nordiske lande? Ja, vil de fleste sikkert svare. Men måske er det slet ikke sådan. For føles friheden egentlig helt fri, når man som udøvende kunstner gerne vil tækkes store fonde eller veletablerede museer? Hvordan ytrer man sig kunstnerisk, når tiden er hyperfølsom? Og hvor bevæger kunsten sig hen i en digital tidsalder?Det og meget mere udforsker denne antologi gennem en lang række forskellige tekster. Alle bidragydere har berøring med den kunstneriske frihed – men på hver deres måde, der spænder fra det lovmæssige og praktiske til det personlige og erfaringsbaserede. Som et kalejdoskop viser antologien forskellige muligheder at anskue emnet på.Bag antologien står a/nordi/c – en tænketank, der i 2021-2023 arbejdede på at bringe kunstverdenens praksis og den politiske virkelighed tættere på hinanden.Følgende personer har skrevet bidrag i bogen:CARSTEN STAURANNI SYRJÄLÄINENSARA WHYATTFREDERIK TYGSTRUPADELHEID ESHITOK SEYFARTH GULBRANDSENKHALED BARAKEHJENNI LAITISANDRA WEILOLE REITOVHEIKI RIIPINENANNA JUULCHRISTIAN VILLUMKRISTOFFER ØRUMSTINA GUSTAFSSONELINE SIGFUSSONSIGNE WULFF

Lix: 12”Hvor kommer du fra?” spørger damen i bussen. Og Sara ved det ikke. Eller jo. Hun kommer fra Aarhus. Og hun er født i Korea. Men hvem er hun? Indeni? Sara går rundt med et hul. Et stort hul i kroppen. Det svier og gør ondt. Men det kan gå væk. Det tror Sara. Hun skal bare finde ud af, hvor hun kommer fra. Sådan rigtigt.

I denne smukke bog får du et indblik i Jim Lyngvilds mest poetiske side, når han præsenterer sine nye fotografier af roser.Han har selv lagt navn til rosen 'Jim the Viking' og været med til at døbe flere andre roser, og hans have ved Ravnsborg på Fyn er naturligvis prydet af skønne roser, nøje udvalgt efter farve, duft og udseende.Bogen er en kalejdoskopisk rejse gennem forskellige aspekter af rosen rolle i kunst, kultur og gastronomi. Rejs med, og bliv inspireret.

What is artistic freedom? Something you take for granted in the Nordic countries? Yes, most people would probably say. But perhaps this is not the case at all? After all, does freedom really feel completely free when you as an artist need to please large foundations or well-established museums? How do you express yourself artistically in hyper-sensitive times? And in which direction is art moving towards in a digital age?This anthology explores artistic freedom through a wide variety of texts. All contributors are concerned with the topic – each in their own way – ranging from the legal and practical aspects to the personal and experiential. Like a kaleidoscope, the anthology illuminates different ways of looking at the subject.The anthology is published by a/nordi/c – a think tank that from 2021-2023 worked to bring the practice of the art world and the political reality closer together.The following people have written contributions in the book:CARSTEN STAURANNI SYRJÄLÄINENSARA WHYATTFREDERIK TYGSTRUPADELHEID ESHITOK SEYFARTH GULBRANDSENKHALED BARAKEHJENNI LAITISANDRA WEILOLE REITOVHEIKI RIIPINENANNA JUULCHRISTIAN VILLUMKRISTOFFER ØRUMSTINA GUSTAFSSONELINE SIGFUSSONSIGNE WULFF

En god feedback-kultur er ikke noget, man som arbejdsplads kan tage for givet. Tværtimod er der mange, der har svært ved at give deres kolleger ærlig, værdig og respektfulde input til det arbejde, de udfører – eller måden, de udfører det på. For det kan være både sårbart og besværligt. Og så er det jo nemmere at tie. Desværre. For uden god feedback går vi glip af bedre resultater og øget trivsel. Derfor skal vi tale mere og bedre sammen. Denne bog er fuld af konkrete eksempler på og praktiske redskaber til, hvordan du kan give dine kolleger eller medarbejdere værdifuld feedback – og hvordan du kan blive bedre til at lytte til de input, du selv får fra andre. Den gør dig klogere på, hvorfor det kan være så svært at have gode samtaler, og den giver dig indsigt i dine egne mønstre.LYDHØR henvender sig til alle, der vil bidrage til en sund og opbyggelig kultur på deres arbejdsplads.Louise Kjær er coach og konsulent med særligt fokus på kulturforbedringer. Hun har 15 års erfaring som journalist og redaktør på TV 2. LYDHØR er baseret på forfatterens egne erfaringer med feedback samt den viden, hun har tilegnet sig i arbejdet med at forbedre kulturen i flere virksomheder.

Siden offentliggørelsen af planerne for Københavns nye bydel Lynetteholm i 2018 har projektet mødt stor modstand både fra borgere og fagpersoner. Det er tydeligt, at tidens store kriser kræver handling, men er dette projekt virkelig det bedste bud? Risikerer vi at skabe en økonomisk, demokratisk eller miljømæssig katastrofe? Og har de relevante personer haft mulighed for at få indflydelse?I denne vidensbog præsenterer en række af Danmarks fremmeste forskere og praktikere deres løsningsforslag på de udfordringer, som Lynetteholm skal imødegå – stormflod, boligmangel og infrastruktur. For det kræver en informeret samtale, når der er tale om danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Inden vi træffer uoprettelige beslutninger for fremtiden, er vi nødt til at tænke os om!

The history of humanity, told in your local pub by a sufficiently drunk history geek, highly opinionated and zero f*cks given.

Livet leves forlæns, men forstås baglæns.Det er den 12. februar 2054 og Yasmin er snart 92 år gammel og går en tur igennem København, hvor hun tænker tilbage. Barndommen i Alslev ved Varde i 60’erne og 70’erne, ungdommen i København i 80’erne og 90’erne, tiden med familien i første halvdel af 2000-tallet.Hun tænker på hvordan hun levede et let liv, hvor hun og hendes generations behov var i centrum, og man kæmpede om at finde sin identiteten. Hun reflekterer over opløsningen af samfundets faste normer og værdier, og om hvordan pressen, politikerne, erhvervslivet, kirken alle bar en del af ansvaret for opløsningen. Men at det jo ikke altid er en andens skyld, når tingene ikke går som men havde håbet. Hun reflekterer over, hvad det har betydet for hende, for Danmark og for vesten, at vi har sat vores tro på pause, og mere tilbedt penge og personligheden.En samfunds kritisk fortælling der belyser det lange perspektiv, mere end den lille detalje, og forsøger at flytte tidens jagt på detaljen anskuet gennem et mikroskop til at løfte blikket og kigge med den lange kikkert mod stjerne.Bogen er et forsøg på at skabe refleksion hos læseren.

Beskrivelse af to ældre menneskers oplevelser på en rejse til El Hierro.

Samy er på vej igennem Indre By. Hans kæreste er blevet forfremmet, og hendes chef har inviteret på parmiddag. For hver klub de passerer, genlever Samy alle de afvisninger, han mødte på en bytur for 10 år siden, en aften, der endte så fatalt, at han ikke har været på klub siden. Men nu vil de andre videre i byen, og om et øjeblik vil Samy igen stå ansigt til ansigt med en dørmand.’’Første gang jeg bliver afvist’’ skildrer en ung mands oplevelser med diskrimination i nattelivet, og den afmagt, ydmygelse og skyld, den vækker.”Første gang” er en serie af korte tekster, hvor tidens stemmer fortæller om en første gang, der forandrer alt for altid.Om forfatteren:Babak Vakili er uddannet cand. scient. pol og har rappet i mange år under aliasserne Vakili og bobby shams. Han har mange års erfaring fra ungdomsteatret C:NTACT og arbejder i dag som manuskriptforfatter og podcastdokumentarist. Senest har han stået bag de prisbelønnede DR-produktioner ’’Fredløs’’ og ’’Generationen’’.

Bortset fra H C Andersen er det dusin danskere, Peter Dürrfeld portrætterer i denne lille hjertevarme og vittige bog, alle nogle forfatteren har haft relationer til enten på det personlige eller på det faglige plan. De små portrætter er ofte nærgående og ind i mellem ganske alvorlige, men med humoristisk fortælleglæde er de nok så meget en stribe fint sansede Danmarksbilleder. For læseren bliver de ukendte danskere mindst lige så interessante som de kendte. Peter Dürrfelds frimodige ærlighed og smittende fortælleglæde gør denne bog til god og klog underholdning for store og små.

Hvad skal man bruge sin formue og sit privilegium på? Johannes Hage (1842-1923) var en socialt engageret filantrop, der i en menneskealder var med til at forme Nordsjælland med velgørenhed. Som barn af en af Københavns mest prominente familier havde Johannes Hage rigeligt af både formue og privilegier. Familien Hage var ikke bare stenrig og politisk engageret, men også dybt involveret i samtidskunsten i midten af 1800-tallet, og hele kultureliten kom i deres hjem. Johannes Hage blev formet af sin families dannelsesidealer og den fælles tro på, at verden kan forandres, i et miljø som meget direkte stod bag Grundloven og enden på enevælden. Men modsatforældrene holdt han sig ude af det pulserende liv i eliten og trak sig tilbage til Nivaagaard og et liv med landbrug og lokal filantropi. Og med tiden: en udsøgt malerisamling. Ud fra private breve, erindringer og rejsedagbøger tegner bogen et billede af en enigmatisk mand, som formede en hel lille verden i Nivå og donerede sin kunstsamling til offentligheden.

Digtene handler om mit møde med den danske natur, kultur, historie og åndsliv. Dette møde er inspirerende, berigende og afgørende for den måde, jeg kommer til at opfatte verden på. Mødet danner mig som menneske og person. Det er en kultur og et åndsliv, jeg føler mig hjemme i og nyder frugterne af, hvilket udtrykkes gennem digtene. Digtene er øjeblikkene, inspirationen og følelserne, der gennem et levet liv er udtrykt. Det er også fordybelsen i nordisk mytologi, historien, shamanen og vølvens verden, en måske glemt dannerhistorie. Gennem digtene prøver jeg at beskrive kristen mytologi, åndslivet og det at være. Det er en rejse igennem livet, digtene er holdepunkterne. De handler om at eksistere og være en plet i universet. Gennem digtene føler jeg, at jeg er til, og får sat ord på det at være. De fortæller om livets gåder og mystik, som er den røde tråd i samlingen. De handler om livet, der starter, leves, slutter og starter forfra igen. Og det leves af store og små, mennesker, dyr og planter. Uddrag af bogen Ved vejen af Herman Bang, ved vejen et sted i staden, stå og kigge på det som passerer Busser, biler og mange cykler, de kører alle forbi vejen. Vejen er brolagt, vejarbejde og lyskryds, cykelstier til begge sider En rist der samler vand, lyden af noget der hældes. Biler kører i vandpytter, plasker på de forbigående, og ved vejen er der et stoppested. Tiden flyver i form af en cyklist, der råber til en mor med et barn i hånden En hjemløs sælger avis og leder efter en morgenbajer. Livet leves på vejen, starter på vejen og slutter på vejen. Hvordan vil det være hvis der ikke var en vej og alt stod stille. Om forfatteren Abbas Rafaqat er født i Pakistan og vokset op i den danske provins i Nordsjælland, Frederiksværk. Blev student fra Frederiksværk Gymnasium i 1992 og har derefter læst økonomi, pædagogik og mellemøststudier på universitetet. Har de sidste 18 år arbejdet som lærer i matematik, historie og samfundsfag. Har været oplægsholder i religion, historie og filosofi. Med en evig interesse for nordisk mytologi og dansk litteratur.

Ejler Holt tager i bogen læseren med rundt i verden og fortæller levende og med lune om sine mange – ofte meget personlige – oplevelser med og uden familie under sine udstationeringer: sjove, dramatiske, vovede, farlige, groteske, rørende.Hans erindringer understreger, at selv om man er en helt anonym og i offentligheden ukendt dansker, kan man godt have levet et oplevelsesrigt og spændende liv.Gennem bogens fem dele beskriver han, hvordan han har oplevet mennesker, leveforhold, arbejdsopgaver, kulturer og klima i meget forskellige dele af verden: Fjernøstens og Afrikas tropiske forhold, Mellemøstens muslimske kultur og det centralasiatiske højlands barske livsvilkår.

(Danmarks eneste rejsebogguide til bæredygtige destinationer verden rundt. Nævnt i b.la. Berlingske, Jyllands-Posten, Femina og Magasinet Liv.) Når du rejser, kan du gøre Jorden til et lidt bedre sted. Faktisk kan en gennemtænkt rejse både skaffe dig unikke livsoplevelser og gøre godt for lokale samfund, økonomi og natur. Bare husk at drysse bæredygtige elementer oven på dine eventyr. Hvordan lyder en rejse til New Zealands Te Urewera-regnskov, som er den første skov i verden, der har samme rettigheder som en juridisk person? Her kan du besøge tuhoe-folket, der er skovens lovlige værger. Eller hvad med en tur til italienske Valsugana? På disse kanter kan du adoptere en ko, der producerer økologiske produkter til dig, hvis du kører ned og besøger den personligt. Eller frister det mere med et tropisk og lærerigt naturbevaringsophold på Filippinerne? Måske er du mere til yoga-retreat ved en vulkansø i Guatemala, hvor du også vandrer for at besøge og støtte oprindelige befolkningsgrupper? Eller hvad med en omgang magisk off-piste skiferie i Kosovo?Bæredygtige rejser handler i følge FN's World Tourism Organization nemlig ikke kun om CO2-udslip. Det handler også om de sociale aspekter, om lokaløkonomien, om kulturen, om naturen, og om at styre uden om turistmængderne. Når du inddrager de aspekter, får du meningsfulde eventyr med bæredygtig effekt, der stadig vibrerer, efter du er tilbage i hverdagens gråvejr. I denne bog guider den prisvindende rejsejournalist Parastou Booyash dig til bæredygtige oplevelser på alle klodens kontinenter. Så rejs meningsfuldt, og plant bæredygtige spor på vores dejlige jord. Det er en flot og stor 'coffee table-bog,' der er lækkert illustreret med indbydende billeder, som vil vække rejselysten i enhver, ligesom dens stærke signalværdi vil ligge godt på sofaborde hos alle, der har udsyn og blik for bæredygtighed. Bogen er i lækkert hardback coffee table format. Produceret med Svanemærket og trykt på FSC-certificeret papir.

I tre dybdegående artikler gennemgår den anerkendte litteraturforsker Hans Hertel nogle vigtige og nye aspekter af det moderne gennembrud. Herigennem belyses både de politiske og kulturelle aspekter af den betydningsfulde periode.Bogen indeholder artiklerne"Georg Brandes mellem socialdemokrater, marxister og kulturradikale" fra bogen "Den politiske Georg Brandes" (1973)"Nødigt, men dog gerne – da Danmark blev moderne" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Georg Brandes’ kulturrevolution – og kulturkampen omkring Georg Brandes 1871-2004" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)"Henrik Pontoppidan og det forlængede gennembrud" fra bogen "Det stadig moderne gennembrud" (2004)idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Hertel (f. 1939) er uddannet mag.art. i komparativ litteraturhistorie og var i mange år professor i nordisk historie ved Københavns Universitet. Han har skrevet litteraturklummer for Dagbladet Information og været medarbejder på Politiken. Hans Hertel har blandt andet skrevet bøger om Georg Brandes, romanproblemer og forlag.

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv - på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en ukendt mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker.'Mod sædvane' fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt.'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.