Bøger om Kulturelite

En pige forlod værelset er en uafrystelig roman om samtykke, overgreb og svigt i kernen af 1980’ernes kulturmiljø. Og en fortælling om en kvinde, der prøver at forbinde sig med den pige, hun var engang. Tanja vokser op i et kunstnerhjem langt ude i en skov, hvor hun er alene med sine længsler og drømme, mens forældrene er optaget af farens kunst og deres ægteskabelige udfordringer. Til en fernisering i København møder hun som 14-årig forfatteren Eg, der er 46 år, ven af familien og en feteret skikkelse i den kulturelle elite. Eg begynder at skrive lange breve til Tanja, nogle gange ét om dagen. Han kalder hende Alrune, tryllebinder hende med eventyr og skriver, at deres møde er forudbestemt, og at de sammen skal bryde med de borgerlige normer. Tanja oplever sin første forelskelse, men mødet med seksualiteten og voksenlivet bliver en forvirrende og smertefuld opvågnen. En pige forlod værelset er en roman om uskyldstab og om omgivelsernes svigt. Den er fortalt med en stor indlevelse i den unge pige og i et medrivende sprog, der også bliver bærer af den voksne Tanjas frigørelseshistorie.

Peter Rindal var en fredsommelig og jævn hr. hvem som helst. Han var indehaver af Danmarks ældste amagerhylde og havde porcelænsjuleplatter fra Bing & Grøndahl på den afsyrede egetræsreol. Men i 1965 trådte han ud af anonymiteten og ind i debatten om velfærdsstaten og dens fremtid, da han stillede nogle få, kætterske spørgsmål: Hvad var meningen med moderne kunst? Hvorfor skulle dens udøvere leve på statens regning? Og skulle han betale over skattebilletten, når han personligt betragtede Tuborgmanden som det absolutte højdepunkt i dansk malerkunst?Gennem mere end et halvt århundrede har Peter Rindal lagt navn til en af efterkrigstidens mest forkætrede ”ismer”, den såkaldte rindalisme. Men hvem var manden bag ismen? Hvordan kunne en lagerforvalter fra Kolding forårsage en blæst, som varer ved et halvt århundrede senere? Hvad var det i hans liv, der kastede ham ind i kampen mod kultureliten og velfærdsstaten? Var han en kunsthadende samfundsomstyrter? Eller var han symbol på noget langt vigtigere, som vi først kan forstå i dag, nu hvor velfærdsstaten er blevet så altomsluttende, at kun de værste profetier fra 1965 slår til?Med adgang til unikke arkivalier har forfatter og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen sat sig for at besvare mysteriet om Peter Rindal. Resultatet er en mangefacetteret og overraskende biografi om et komplekst menneske, der var rundet af en uddøende dansk almuekultur, og som med lige dele stridslyst og nysgerrighed gik op imod tidsånden.

Genremæssigt læner de foreliggende digte sig op ad de digte, Ezra Pound skrev under fællesbetegnelsen Cantos, og som blandede en række mytologiske og historiske figurer ind i aktuelle, satiriske beretninger om mere eller mindre opdigtede begivenheder. De har derfor fået undertitlen Delvist i en forgængers fodspor. Men de aktuelle begivenheder, der berøres i de foreliggende Cantos, er i naturligvis i høj grad ført up to date, og Ezra Pounds mange referencer til en stort set ukendt græsk, romersk og middelalderlig litteratur er erstattet af referencer til mere velkendte forfattere såsom Kingo, Grundtvig, Oehlenschlæger, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær og såmænd også Nietzsche og Shakespeare. Men der er da også blevet plads til en enkelt reference til 1. Mosebog og den græske digterinde Sapfo. De satiriske indslag er, langt mere end hos Ezra Pound, knyttet til beskrivelser af en mere eller mindre selvbestaltet kulturelites gøren og laden. Honi soit qui mal y pense. Uddrag af bogen Hvor saligt at sidde her i mimrelund og opfriske gamle minder og føle, hvor godt vi stadig hører til i den øverste elite af de snakkende klasser øverst i velfærdspyramiden. Således talede to gamle gutter vekselvist med to gamle tanter, velanbragte med udsigt ud over Øresund og i læ for vestenvinden. En kanariefugl i bur sørgede for et af de idylliske indslag i seancen, og en kat gik omkring og tænkte på lidt af hvert, men i hvert fald også på kanariefuglen. Om forfatteren Severin Olesen Larsen er biostatistiker af profession, primært knyttet til medicinsk forskning på Seruminstituttet, hvor han har været med til at publicere 200 videnskabelige artikler. En livslang interesse for historie og antropologi har sideløbende hermed ført til bestræbelser for at formulere lyriske udtryk for samspillet mellem menneske, historie og natur.