Bøger om Kulturhistorie

Hvem var de, alle de kvinder, der stod lige bag ved og nogle gange endda et lille skridt foran de danske konger? De kvinder, kongen giftede sig med eller havde affærer med uden for ægteskab. Hvad tænkte de, hvilke interesser havde de, hvorfor handlede de, som de gjorde, og hvordan reagerede de på de begivenheder, der blev skelsættende for deres tid? Vi ved meget om kongerækken og de enkelte konger, men de kvinder, de delte deres liv med, har deres helt egne historier og skæbner. Denne bog er en fortælling om kvindernes liv, som det udspillede sig i den tid, de levede i – med de begivenheder, der blev afgørende og med de forudsætninger, de havde. Men den giver også et bud på, hvem de var, og hvad de egentlig tænkte. Mød blandt andre Dyveke, Caroline Mathilde, dronning Ingrid og grevinde Danner og kom tættere på fx Juliane, der var hovedkvinde bag et statskup, Sophie, der blev den rigeste kvinde i Europa, Christine, der sad indespærret på Stockholm slot i syv måneder og Anna Sophie, der i nattens mulm og mørke blev bortført fra sit barndomshjem som kun 19-årig – og mange, mange flere. Denne bog henvender sig til alle, der interesserer sig for historie, kvinde- og dronningeskæbner, og den giver kongerækkens kvinder deres helt egen stemme. Bogen består af en række biografier og historier om dem alle, men gennem et fiktivt dagbogsopslag digter forfatteren kvinderne endnu mere til live, når vi får et bud på, hvem de egentlig var, og hvad de tænkte. Om forfatteren Louise Langhoff Koch er cand.mag. i litteraturvidenskab og født med en stor interesse for gamle dage, historiske skæbner og kongehuset. Ud over at skrive bøger, oversætte, holde foredrag og undervise har hun i en lang årrække arbejdet professionelt med bøger og formidling på forlag, mens hun i smug har studeret dronninger og elskerinder i den danske kongerække.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

I starten af 1850’erne var fotografiet slået igennem i kolonitidens Indien. Med sin storslåede arkitektur, de eksotiske landskaber og de mange forskellige folkeslag og kulturer bød landet på fantastiske fotomotiver. I denne prægtige fotobog, som samtidig er katalog til en udstilling på Davids Samling, har forfatteren samlet fotos af primært engelske, men også enkelte indiske fotografer. Den indiske arkitektur med dDen indiske arkitektur med de prægtige mogulske og islamiske pa-ladser og gravmæler er rigt repræsenteret – Taj Mahal er også med – og der er portrætter af prinser, maharajaer, ministre og krigere i al deres pragt. Men der er også fotos af de typisk indiske håndværkere – sten- og træskærere, tømrere og farvere, og det daglige liv er skildret med elefanter, der bader i Ganges, høhøst og havearbejde, optræ-dende akrobater, slangetæmmere, dansere og musikere og religiøse optog.Bogen indledes med et kort essay om fotografiets udvikling fra daguerreotypien, der kun gav et enkelt billede, over kalotypiet og papirnegativet, der gav mulighed for at lave mange kopier, og til den våde kollodiumproces med glasnegativ og et ubegrænset antal kopier i langt bedre kvalitet.

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman "Isbjørnen", der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk. Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og ... Det er en fantastisk historie, der fremrulles i "Isbjørnen", og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grønlandske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74. Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson, og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Den på Omø bosiddende filosof Jørgen Rasmussen har skrevet den første danske bog, der introducerer begrebet ø-filosofi, et forskningsfelt, som er dukket op internationalt i de senere år. Med mange kulturhistoriske nedslag handler bogen om situationen for de danske øer, som nærmest naturgivet er en del af det såkaldte udkants-Danmark. Men også med perspektiver for en fremtidig udvikling. Illustrationer i s/hv og farve.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie. Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men der er også en anden historie at fortælle. Overalt i denne afsondrede og smukke region står glemte klaverer fra 1800-tallets russiske klaverfeber, opildnet af blandt andre den ungarske ”klaverknuser” Franz Liszt, der turnerede land og rige rundt midt i en intens kulturudveksling mellem Rusland og resten af Europa. En tid, hvor alverdens klaverer blev sendt på de mest mærkværdige rejser gennem tundraen, over Bajkalsøens frosne overflade og ud blandt Kamtjatkas vulkaner. Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

At samle på STEL – Hvilke historier gemmer det på? af Elsemarie Døssing er den anden bog i en bogserie med fortællinger om hverdagens brugsgenstande. Er du passioneret samler eller har dine forældre og bedsteforældre samlet på stel er denne bog et must!Stel fortæller historier – særligt socialhistorie. Holder du af kulturarv, historiefortælling og hverdagslivet flettes det i denne bog sammen med forfatterens stel-samlinger. Historierne fortælles igennem 4 generationer, startende med nutidens teenagers syn på stel, og slutter af med hvad der gemte sig i skufferne hos oldemor.Bogen er rigt illustreret med de beskrevne stel, og indeholder et unikt stelkatalog med stel fra Humlemagasinet. Du finder tips og tricks til at holde stel pænt de næste 100 år.Denne bog fortæller historien om hvilke tanker man har gjort sig om valg af mønsteret på stellet? Hvad har givet stellet værdi for samleren og har det betydning at stellet går i arv til den næste generation?Et væld af fagpersoner har bidraget til bogen, At samle på stel, bl.a. fra: Royal Copenhagen, Clay Museum, Kulturhuset på Sejerø, Humlemagasinet, Porselensmuseet i Norge, Bindeballe Købmandsgård, Svane Keramik, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia og Skovs Antik.Bæredygtig borddækning, bevar stellet!

Klassikeren om besættelsens hverdag, en begivenhedsrig epoke i Danmarks historie, set fra den vinkel, hvorfra de fleste danskere oplevede den. Stoffet er fortalt med Erik Kjersgaards velkendte evne til at gøre det fortidige levende med mange detaljer og en forsonende humor, samt gennem et stort og enestående billedmateriale.I den nye udgave er billedsiden opdateret, sidetallet øget og formatet i større skala: 21 x 29,7 cm.Anmelderne var begejstrede, da bind 1 udkom i 1980:"Her finder vi besættelsens kulturhistorie"- Victor Andreasen, Ekstra Bladet"Man skal ikke have denne bog i hånden ret længe, før man har en sikker fornemmelse af salgssucces"- Finn Løkkegaard, Weekendavisen"Forfatteren har fulgt to mål: Generationen fra krigsårene skulle genopleve dem, og de yngre årgange få et indtryk af dem. Det er lykkedes at forene de to hensyn. Forenet er også fortællelyst og faglig professionalisme"- Vagn Dybdahl, Politiken"Ved læsningen får man gang på gang bekræftet, at illustrationerne ikke blot er valgt for at gøre bogen mere salgbar, men at tekst og billeder står i et sådant forhold til hinanden, at de i fællesskab skaber fremstillingen"- Knud Larsen, Berlingske Tidende"Erik Kjersgaard har skrevet en glimrende bog om besættelsestidens hverdag med restriktioner, rationeringer, mørklægning, forbud og talrige besværligheder... Man kan kun glæde sig til fortsættelsen"- Arthur Jensen, Jyllands-Posten"Det er... en bemærkelsesværdig bog, Kjersgaard præsenterer og en velkommen bog, fordi den koncentrerer sig om de nære ting, der prægede Denmark i besattelsesårene"- Børge Mors, Aalborg Stiftstidende"Kjersgaards bog... er lige til at sætte på ønskesedlen til jul. Den fortjener samme succes som Hammerichs Danmarkskrønike om tiden efter 1945"- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Der er mere historie i en tallerken med pasta end i Colosseum eller noget andet historisk mindesmærke".Gennem et måltid i Rom tager Andreas Viestad os med på enkulinarisk rejse i historien. Det handler om, hvordan en lille by inde i landet blev verdens største imperium, om smagen af grillet kød, der gjorde os til mennesker, om den milde rus fra en halv flaske vin, den sød-sure smag af mafia og slaveri og jagten på den oprindelige pasta carbonara. Tankevækkende og underholdende om smagene, der formede historien."De bedste fagbogsforfattere er i stand til at overbevise læseren om, at netop det tema, de skriver om, er det vigtigste i hele verden. Andreas Viestad er sådan en forfatter. I denne bog tager han læseren ikke kun med til Rom, men til en tilstand hvor alt, absolut alt, er interessant, forbløffende, vigtigere og ofte meget mere morsomt, end du havde troet". Bjørn Gabrielsen, forfatter og skribent i Dagens NæringslivAndreas Viestad er madskribent, restauratør og kulturhistoriker. Han har i flere år været vært på tv-programmet New Scandinavian Cooking, der sendes i USA og i mere end 50 andre lande verden over. Han er grundlægger af Geitmyra Madkulturcenter for børn i Norge. Han har udgivet 14 kogebøger i Norge og to i USA. Når han ikke rejser, deler han sin tid mellem familiens gård ved Oslo og farmen, der ligger lidt uden for Cape Town i Sydafrika.

‘Join the Vikings – The Raid’ contains 16 fascinating accounts of Viking exploits during the early Viking Age. Here you can read about the Viking chieftain Ragnar’s raid on Paris, Björn Ironside’s expedition to the Mediterranean and the Great Heathen Army’s ravaging of England. You can also read about Viking sailmaking and shipbuilding, the construction of Viking fortresses, the impact of migration and how pre-Christian beliefs mixed with the Christian religion. Scientific DNA analysis and research into the development of the written language give us close insight into the Vikings’ everyday life and travels in a world of trade and royal families, weapons and slave-trading, silver coins and gold hoards.The book is written by some of the leading scientists in their respective fields, who share some of the latest research into the Viking Age. It is edited by museum curator and writer Jeanette Varberg and museum curator Peter Pentz, with a preface by Rane Willerslev, museum director.‘Join the Vikings – The Raid’ is published in connection with the exhibition The Raid at the National Museum of Denmark.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Mit vintereksperiment" sætter Julie Sten-Knudsen sig for at ændre sit forhold til mørket. Under corona-nedlukningen forsøger hun at finde mørkets positive sider i kunsten, fortiden og sammen med datteren derhjemme. Med sin associerende skrift bruger Sten-Knudsen vintermørket som anledning til at reflektere over klimaforandringer, udmattelse og tilbagetrækningen som en form for selvomsorg. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen (f. 1984) debuterede i 2011 med digtsamlingen "Hjem er en retning". Hendes fjerde digtsamling, "Syv lag", udkommer på Gutkind i 2021.

"Hvornår og hvor opstår øllet? Historikerne er ikke helt sikre. Men med nogenlunde sikkerhed kan det fastslås, at så længe mennesket har dyrket korn, har de også kendt til ølbrygning. Historisk set opereres der med to årstal. Det ene går på, hvornår vi regner med at den første ølbrygning fandt sted. Det andet er det fysiske bevis på, at nu var den i gang. Hvordan opstår så øllet? Sandsynligvis ved et tilfælde."Øl har i hundredvis af år været en stor del af den danske kultur. I vikingetiden var det gudinden Freja, der vågede over øllet, og i den danske kirkes første officielle salmebog fra 1569 takkede man for øllet før det daglige brød. Ølentusiast og forfatter Allan Mylius Thomsen tager os med gennem det danske øls historie og viser os, hvor stor en rolle øllet har spillet for danskerne igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

På sporet af det moderne Paris er ikke en traditionel rejsebog med omfattende oversigter over turistmål, spisesteder og overnatningsmuligheder. I stedet giver bogen et portræt af den franske hovedstad igennem et udvalg af attraktioner og lokaliteter, der har det til fælles, at de emmer af kunst og kulturhistorie. En del af stederne er slet ikke med på de gængse lister over Paris-seværdigheder, men tilbyder sig som alternative muligheder for at opleve byen. Ligeledes er der tale om en kulturbog, der tager udgangspunkt i berømte kulturpersonligheder og deres forhold til Paris. Bogen fremstår således som en invitation til at stifte nærmere bekendtskab med byernes by på et kulturhistorisk grundlag. Læseren får igennem de forskellige kapitler lejlighed til at orientere sig i en bred palet af de ting, vedkommende kan opleve i Paris – eller måske har oplevet i Paris – og bogen kan derfor læses som en stemnings- og kulturbog. Uddrag af bogenDe brede boulevarder med asfalten og platantræerne, de flotte køretøjer, de glimrende butikker, den forekommende og behagelige måde, man overalt modtages på, den masse mennesker, altid høflige og glade, man møder, og pariserinderne! Måske er de ikke skønheder, men nette, nydelige, elegante, graciøse, klædte med en smag, der er kunstnerisk, strålende af liv og lystighed – man må være galdestensramt englænder for ikke at være glad midt i glædens hjem. Der er kun en by, og det er Paris – Paris og den øvrige verden. Paris er alles og byder, hvad enhver især søger. Man kan søge, hvad man vil, man træffer det i Paris – undtagen ensomhed. (Buk-Swienty, Tom: Kaptajn Dinesen – Ild og blod, Gyldendal 2013) Om forfatterneFLEMMING ANDRÉ PHILIP RAVN Lektor i engelsk, fransk og psykologi. Tredobbelt cand.mag., sprogforsker og anmelder. Har tidligere boet i Paris. Sammen med Jørgen Refshauge medforfatter til Irland under huden – og sammen med Troels Wolf medforfatter til Psykologi – fra celle til selfie. Endvidere forfatter til Dansk-moderne hebraisk ordbog. Stifter og redaktør af tidsskriftet Epsilon. JØRGEN REFSHAUGE er født i Sønderjylland 1950. Kontoruddannet; cand.mag. i engelsk og dansk. Gymnasielærer 1980-2012. Oversat diverse faglitteratur fra engelsk til dansk og omvendt: merkantilt, psykologisk og sundhedsfagligt. Oversat to romaner, dansk til engelsk og omvendt. Anmelder bøger og kulturbegivenheder til tidsskriftet Epsilon. Medforfatter til Irland under huden (2017).

Alexander Rasmussen der var præst i Sønder Kongerslev, Nørre Kongerslev og Komdrup 1894-1929, var i sin fritid både en særdeles flittig og en særdeles omhyggelig lokalhistoriker. Bl.a. skrev han adskillige artikler til årbogen "Fra Himmerland" og "Kjær Herred". Hvad han ikke vidste om Østhimmerland var ikke værd at vide, og når han skrev noget, så var det i orden. Derfor er "Forvalteren på Lindenborg" heller ikke kun en roman. Det er historie serveret på en indbydende måde. Det fremgår vist også af følgende anmeldelse fra 1931: Emnet er hentet fra Lindenborgs righoldige arkiv og holder sig nær til de historiske fakta. Bogens hovedperson er Johan Anton Grabhorn, som var godsforvalter på Lindenborg 1769-71 under den berømte skatmester baron Heinrich Carl von Schimmelmann. Man får et levende billede af den tids tanker og levesæt i Østhimmerland. (Henrik Møller i Fra Himmerland og Kjær Herred 1931).

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.  Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

Veje og stier er trådt af de første mennesker på kloden. Veje forbinder os over kulturer og grænser. De er civilisa- tionens byggesten, for veje forbinder mennesker, byer og lande, og udveksler information og kultur i videste for- stand. Magasinet her indeholder artikler fra vores civilisations historie med udgangspunkt i arkæologi, historie, religion, teologi, kunsthistorie og kulturhistorie.

Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

"Hvad er en jøde? Hvis man kun tænker på folk som tilhører den jødiske religion (judaismen), er svaret lige så enkelt som spørgsmålet: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er jøder, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags jødedom der er den ’rigtige’. Ifølge den jødisk-religiøse lov, halakha, er en jøde en som har en jødisk mor. Det betyder jo, at ikke-troende børn af jødiske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk også er jøder. Selv teologien accepterer altså at begrebet ’jøde’ har en større social udstrækning end begrebet ’troende jøde’."Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at være jøde, af hvordan jøden er blevet opfattet igennem historien, jøden i litteraturen og myten om Den evige jøde, der bliver dømt til at leve til Dommedag, da han nægter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at være jøde.Bogen er oprindeligt udgivet i 2001.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMorten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

KULTURHISTORIE MED LANGE ØRER Tag med på en spændende rejse i kaninens historie. Her i Danmark starter den for 800 år siden og ender i vore dages mangfoldige forhold mellem mennesker og kaniner som både præmiedyr, kæledyr, sportsdyr, forsøgskanin og som fødevare. I den tidlige middelalder er kaniner en anerkendt del af det sydeuropæiske klosterliv. Herfra springer kaninen over til middelalderens kongelige og adelige kredse, hvor kaniner bliver udsat som eftertragtet jagtbytte på linje med hjortevildt og harer. I renæssancens billedsprog møder vi kaninerne, snart som symboler på positiv frugtbarhed eller liderlig løssluppenhed, snart som symboler på uskyld og paradisisk fred. I 1600-tallet er kaninerne fortsat en del af den europæiske hofkultur, og der oprettes kongelige kaninhaver eller kanin-øer. Med romantikkens naturdyrkelse i slutningen af 1700-tallet bliver kaniner centrale i dyrkelsen af dyrene som dekorative fornøjelser. Nu er det især de hvide angorakaniner, som får tildelt øer i slots- og herregårdsparkerne. I 1800-tallet bredte kaninavlen sig til store dele af verden. I Nordeuropa blev "kaninsagen" en social bevægelse. Herefter går det stærkt. Under de to verdenskrige bliver kaninavlen helt central som en billig og hurtig vej til kød og pels. Især slagtekaninerne holder skansen indtil 1970'erne og -80'erne. I de sidste 25 år er kaninfolket blevet en mere sammensat skare. Kaninhop er opstået som kaninverdenens svar på agility med hunde. Samtidig er der stigende fokus på indendørs kaniner til kæl. OM FORFATTEREN:Peter Dragsbo: mag. art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og formand for Langeland Museum. Tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum og Middelfart Museum samt overinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Sideløbende har han skrevet en lang række bøger om kulturhistorie, især byhistorie, arkitektur og byggeskik. Privat har han været fascineret af kaniner, lige siden han var ung.

”Denne bog er Informations hyldest til det suveræne Sverige. Det er en fejring af det radikale politiske eksperiment, som er det moderne Sverige. For nogle er Sverige et alarmerende rædselsscenario, for andre er det et humanistisk ideal. Sverige er under alle omstændigheder en stat, som valgte sin egen vej i verden, og som har skabt sin egen civilisation.” - fra Rune Lykkebergs indledning.30 Suveræne Svenskere indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige. Bidragsydere: Niels Chr. Alstrup, Kristen Bjørnkjær, Anne Middelboe Christensen, Ralf Christensen, Otto Lerche Kristiansen, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Valdemar Lønsted, Georg Metz, Christian Monggaard, Anita Brask Rasmussen, David Rehling, Erik Skyum, Anna von Sperling, Rasmus Bo Sørensen og Katrine Hornstrup Yde.30 suveræne svenskere er tredje bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Tidligere er Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie og Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkommet i serien.ANMELDELSER: "Let tilgængelig og inspirerende introduktion til en flok fyrtårne inden for kunst, videnskab og erhverv. En øjenåbner til det svenske samfund." - Danske Torpare

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Kan man være ryger og pilgrim på samme tid, eller kræver pilgrimsvandringen, at man afstår fra diverse nydelsesmidler? Er det snyd at lade sin bagage transportere med bil? Det er nogle af de spørgsmål, moderne pilgrimme diskuterer indbyrdes, når de vandrer ad fx camino´en til Santiago de Compostela. Det gør flere og flere, for pilgrimsvandringen har fået en renæssance. Forfatterne til antologien Pilgrimsspor undersøger, hvad de vil sige at være pilgrim i en nutidig kontekst, og hvordan nutidens pilgrimme adskiller sig fra middelalderens. De spørger også, hvorfor en religiøs tradition fra middelalderen pludselig er blevet så populær. Er pilgrimsinteressen opstået som et modsvar til tendenser i den postmoderne verden? Svarene indkredser de ved at se på nogle af de forskellige udtryk, pilgrimsspiritualiteten kan have i dag, primært i en protestantisk sammenhæng.

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.