Bøger om Kulturhistorie

"Der er mere historie i en tallerken med pasta end i Colosseum eller noget andet historisk mindesmærke".Gennem et måltid i Rom tager Andreas Viestad os med på enkulinarisk rejse i historien. Det handler om, hvordan en lille by inde i landet blev verdens største imperium, om smagen af grillet kød, der gjorde os til mennesker, om den milde rus fra en halv flaske vin, den sød-sure smag af mafia og slaveri og jagten på den oprindelige pasta carbonara. Tankevækkende og underholdende om smagene, der formede historien."De bedste fagbogsforfattere er i stand til at overbevise læseren om, at netop det tema, de skriver om, er det vigtigste i hele verden. Andreas Viestad er sådan en forfatter. I denne bog tager han læseren ikke kun med til Rom, men til en tilstand hvor alt, absolut alt, er interessant, forbløffende, vigtigere og ofte meget mere morsomt, end du havde troet". Bjørn Gabrielsen, forfatter og skribent i Dagens NæringslivAndreas Viestad er madskribent, restauratør og kulturhistoriker. Han har i flere år været vært på tv-programmet New Scandinavian Cooking, der sendes i USA og i mere end 50 andre lande verden over. Han er grundlægger af Geitmyra Madkulturcenter for børn i Norge. Han har udgivet 14 kogebøger i Norge og to i USA. Når han ikke rejser, deler han sin tid mellem familiens gård ved Oslo og farmen, der ligger lidt uden for Cape Town i Sydafrika.

Vor folkeæt i oldtiden er et af Vilhelm Grønbechs hovedværker, oprindeligt udgivet i fire bind. Denne genudgivelse følger den udvidede to-bindsudgave fra 1955 og indeholder de første to bøger »Lykkemand og niding« og »Midgård og mennesket«. I forsøget på at trænge ind i nordboernes tænkning og kultur dykker Grønbech ned i grundbegreber som fred, ære, lykke, frænde. På sin egen fængslende facon trevler han begreberne op, indtil han når ind til kernen af ordene for til sidst at stå tilbage med essensen i nordboernes kultur og religion.

”Danske pionerer i Sibirien” er H.P. Hjerl Hansens store beretning om det danske handelsfremstød i Sibirien, som begyndte omkring år 1900 og varede frem til den russiske revolution. Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for rejsebeskrivelser og kulturhistorie og fortæller blandt andet om den sibiriske landsby, om bøndernes levemåde og familieliv, om de fester, der er forbundet med de religiøse højtider, og om overtro. Der er også viet et par interessante kapitler til Sibiriens oprindelige befolkning – kirgiserne, tatarerne og kalmukkerne – og til de forviste politiske og kriminelle fanger.Hans Peter Hjerl Hansen (1870-1946) var en dansk forretningsmand og kortvarigt finansminister i Otto Liebes regering i kølvandet på Påskekrisen i 1920. Hjerl Hansen var en af pionererne i det danske erhvervsfremstød i Sibirien i begyndelsen af 1900-tallet, hvor den transsibiriske jernbane havde åbnet op for nye handelsmuligheder. Han grundlagde i øvrigt frilandsmuseet Hjerl Hede, som blev opkaldt efter ham selv.

I starten af 1850’erne var fotografiet slået igennem i kolonitidens Indien. Med sin storslåede arkitektur, de eksotiske landskaber og de mange forskellige folkeslag og kulturer bød landet på fantastiske fotomotiver. I denne prægtige fotobog, som samtidig er katalog til en udstilling på Davids Samling, har forfatteren samlet fotos af primært engelske, men også enkelte indiske fotografer. Den indiske arkitektur med dDen indiske arkitektur med de prægtige mogulske og islamiske pa-ladser og gravmæler er rigt repræsenteret – Taj Mahal er også med – og der er portrætter af prinser, maharajaer, ministre og krigere i al deres pragt. Men der er også fotos af de typisk indiske håndværkere – sten- og træskærere, tømrere og farvere, og det daglige liv er skildret med elefanter, der bader i Ganges, høhøst og havearbejde, optræ-dende akrobater, slangetæmmere, dansere og musikere og religiøse optog.Bogen indledes med et kort essay om fotografiets udvikling fra daguerreotypien, der kun gav et enkelt billede, over kalotypiet og papirnegativet, der gav mulighed for at lave mange kopier, og til den våde kollodiumproces med glasnegativ og et ubegrænset antal kopier i langt bedre kvalitet.

Henrik Pontoppidan er en af de få danskere, der har fået Nobelprisen, og hans lille roman "Isbjørnen", der er fuld af humor, er noget af det mest finurlige, der nogensinde er skrevet på dansk. Hovedpersonen er Thorkild Müller, i sin barndom og ungdom den fødte taber, som mod sin egen vilje bestod den teologiske uddannelse uden at have læst overhovedet. Så blev han præst på Grønland og en sand vinder. Han rejste senere til Danmark, blev landsbypræst og ... Det er en fantastisk historie, der fremrulles i "Isbjørnen", og så viser det sig, at den rent faktisk har en historisk kerne. Pontoppidan har nemlig selv fortalt, at modellen til Thorkild Müller var en af faderens gamle studenterkammerater, som under et besøg havde fortalt om sine grønlandske oplevelser. Senere forskning har godtgjort, at det var Morten Fabricius Dan Hammer, som var præst i Kongerslev 1857-74. Det skal understreges, at Henrik Pontoppidan ikke selv har mødt sin hovedperson, og at hans formål var at skrive en god fortælling og ikke en historisk korrekt beretning.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Den på Omø bosiddende filosof Jørgen Rasmussen har skrevet den første danske bog, der introducerer begrebet ø-filosofi, et forskningsfelt, som er dukket op internationalt i de senere år. Med mange kulturhistoriske nedslag handler bogen om situationen for de danske øer, som nærmest naturgivet er en del af det såkaldte udkants-Danmark. Men også med perspektiver for en fremtidig udvikling. Illustrationer i s/hv og farve.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

”Der er blod i Ginos årer. I Faustos er der benzin.”Rivaliseringen mellem de to cykelhelte Fausto Coppi og Gino Bartali antager episke dimensioner i essayet fra 1949 af den italienske forfatter og krigskorrespondent Curzio Malaparte (1898-1957). Hans skarpe prosa tager læseren med ind i hjertet af cykelsporten, og den berømte duel bliver et billede på kløften mellem tro og rationale, tradition og udvikling i Europa i tiden omkring Anden Verdenskrig.Forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) bidrager med et nyt efterord, der tilføjer moderne perspektiver og dybere forståelse af Malapartes essay.

Susanne Mertz er fotograf og livsvidne til tiden og stjernerne fra 1970’erne frem til i dag. Bogen er den første samlede præsentation af Susanne Mertz’ fotografiske værker – og første gang hun selv sætter ord på sit liv og arbejde i bogform. I bogen skildres et fascinerende stykke danmarkshistorie side om side med portrætfotos af store danske skuespillere, forfattere og musikere som Kim Larsen, Gitte Hænning, Tove Ditlevsen og Jytte Abildstrøm.Susanne Mertz er bl.a. kendt som Gasolin’s "hoffotograf" og dannede i 1970'erne par med bandets trommeslager. Selv Bob Dylan har for nylig brugt et af hendes billeder, som selvfølgelig er med i bogen.Susanne Mertz var en integreret del af det kreative miljø på Christianshavn i 1970’erne og 1980’erne, hvor bl.a. Gasolin’ huserede, og hun har især været en flittigt benyttet fotograf i den danske musik- og teaterbranche. Denne bog er ikke kun er en vigtig samling af Susanne Mertz’ værker, men et unikt billede af Danmark i forvandling gennem flere årtier.

Sibirien forbindes ofte med eksil, ekstrem kulde og lidelse. Men der er også en anden historie at fortælle. Overalt i denne afsondrede og smukke region står glemte klaverer fra 1800-tallets russiske klaverfeber, opildnet af blandt andre den ungarske ”klaverknuser” Franz Liszt, der turnerede land og rige rundt midt i en intens kulturudveksling mellem Rusland og resten af Europa. En tid, hvor alverdens klaverer blev sendt på de mest mærkværdige rejser gennem tundraen, over Bajkalsøens frosne overflade og ud blandt Kamtjatkas vulkaner. Sibiriens glemte klaverer er en original og fængende rejseberetning gennem to århundreders russisk kulturhistorie – fra Katarina den Stores tid og frem til i dag – om en jagt på et klaver til en talentfuld mongolsk pianist med rødder i det sydlige Sibirien. En jagt, der åbner for et hav af personlige skæbner og fortællinger om landflygtighed, isolation og tragedier, men også om musik, magiske landskaber og håb.

At samle på STEL – Hvilke historier gemmer det på? af Elsemarie Døssing er den anden bog i en bogserie med fortællinger om hverdagens brugsgenstande. Er du passioneret samler eller har dine forældre og bedsteforældre samlet på stel er denne bog et must!Stel fortæller historier – særligt socialhistorie. Holder du af kulturarv, historiefortælling og hverdagslivet flettes det i denne bog sammen med forfatterens stel-samlinger. Historierne fortælles igennem 4 generationer, startende med nutidens teenagers syn på stel, og slutter af med hvad der gemte sig i skufferne hos oldemor.Bogen er rigt illustreret med de beskrevne stel, og indeholder et unikt stelkatalog med stel fra Humlemagasinet. Du finder tips og tricks til at holde stel pænt de næste 100 år.Denne bog fortæller historien om hvilke tanker man har gjort sig om valg af mønsteret på stellet? Hvad har givet stellet værdi for samleren og har det betydning at stellet går i arv til den næste generation?Et væld af fagpersoner har bidraget til bogen, At samle på stel, bl.a. fra: Royal Copenhagen, Clay Museum, Kulturhuset på Sejerø, Humlemagasinet, Porselensmuseet i Norge, Bindeballe Købmandsgård, Svane Keramik, Middelfart Museum, Museerne i Fredericia og Skovs Antik.Bæredygtig borddækning, bevar stellet!

Klassikeren om besættelsens hverdag, en begivenhedsrig epoke i Danmarks historie, set fra den vinkel, hvorfra de fleste danskere oplevede den. Stoffet er fortalt med Erik Kjersgaards velkendte evne til at gøre det fortidige levende med mange detaljer og en forsonende humor, samt gennem et stort og enestående billedmateriale.I den nye udgave er billedsiden opdateret, sidetallet øget og formatet i større skala: 21 x 29,7 cm.Anmelderne var begejstrede, da bind 1 udkom i 1980:"Her finder vi besættelsens kulturhistorie"- Victor Andreasen, Ekstra Bladet"Man skal ikke have denne bog i hånden ret længe, før man har en sikker fornemmelse af salgssucces"- Finn Løkkegaard, Weekendavisen"Forfatteren har fulgt to mål: Generationen fra krigsårene skulle genopleve dem, og de yngre årgange få et indtryk af dem. Det er lykkedes at forene de to hensyn. Forenet er også fortællelyst og faglig professionalisme"- Vagn Dybdahl, Politiken"Ved læsningen får man gang på gang bekræftet, at illustrationerne ikke blot er valgt for at gøre bogen mere salgbar, men at tekst og billeder står i et sådant forhold til hinanden, at de i fællesskab skaber fremstillingen"- Knud Larsen, Berlingske Tidende"Erik Kjersgaard har skrevet en glimrende bog om besættelsestidens hverdag med restriktioner, rationeringer, mørklægning, forbud og talrige besværligheder... Man kan kun glæde sig til fortsættelsen"- Arthur Jensen, Jyllands-Posten"Det er... en bemærkelsesværdig bog, Kjersgaard præsenterer og en velkommen bog, fordi den koncentrerer sig om de nære ting, der prægede Denmark i besattelsesårene"- Børge Mors, Aalborg Stiftstidende"Kjersgaards bog... er lige til at sætte på ønskesedlen til jul. Den fortjener samme succes som Hammerichs Danmarkskrønike om tiden efter 1945"- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

‘Join the Vikings – The Raid’ contains 16 fascinating accounts of Viking exploits during the early Viking Age. Here you can read about the Viking chieftain Ragnar’s raid on Paris, Björn Ironside’s expedition to the Mediterranean and the Great Heathen Army’s ravaging of England. You can also read about Viking sailmaking and shipbuilding, the construction of Viking fortresses, the impact of migration and how pre-Christian beliefs mixed with the Christian religion.Scientific DNA analysis and research into the development of the written language give us close insight into the Vikings’ everyday life and travels in a world of trade and royal families, weapons and slave-trading, silver coins and gold hoards.The book is written by some of the leading scientists in their respective fields, who share some of the latest research into the Viking Age. It is edited by museum curator and writer Jeanette Varberg and museum curator Peter Pentz, with a preface by Rane Willerslev, museum director.‘Join the Vikings – The Raid’ is published in connection with the exhibition The Raid at the National Museum of Denmark.

Med "Gutkind Essays" lancerer Gutkind en serie essays, hvor forlagets forfattere skriver om emner, der optager dem litterært, politisk og menneskeligt. I "Mit vintereksperiment" sætter Julie Sten-Knudsen sig for at ændre sit forhold til mørket. Under corona-nedlukningen forsøger hun at finde mørkets positive sider i kunsten, fortiden og sammen med datteren derhjemme. Med sin associerende skrift bruger Sten-Knudsen vintermørket som anledning til at reflektere over klimaforandringer, udmattelse og tilbagetrækningen som en form for selvomsorg. Om forfatteren: Julie Sten-Knudsen (f. 1984) debuterede i 2011 med digtsamlingen "Hjem er en retning". Hendes fjerde digtsamling, "Syv lag", udkommer på Gutkind i 2021.

”Hvornår og hvor opstår øllet? Historikerne er ikke helt sikre. Men med nogenlunde sikkerhed kan det fastslås, at så længe mennesket har dyrket korn, har de også kendt til ølbrygning. Historisk set opereres der med to årstal. Det ene går på, hvornår vi regner med at den første ølbrygning fandt sted. Det andet er det fysiske bevis på, at nu var den i gang. Hvordan opstår så øllet? Sandsynligvis ved et tilfælde.”Øl har i hundredvis af år været en stor del af den danske kultur. I vikingetiden var det gudinden Freja, der vågede over øllet, og i den danske kirkes første officielle salmebog fra 1569 takkede man for øllet før det daglige brød. Ølentusiast og forfatter Allan Mylius Thomsen tager os med gennem det danske øls historie og viser os, hvor stor en rolle øllet har spillet for danskerne igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Veje og stier er trådt af de første mennesker på kloden. Veje forbinder os over kulturer og grænser. De er civilisa- tionens byggesten, for veje forbinder mennesker, byer og lande, og udveksler information og kultur i videste for- stand. Magasinet her indeholder artikler fra vores civilisations historie med udgangspunkt i arkæologi, historie, religion, teologi, kunsthistorie og kulturhistorie.

Lena Krogh Bertrams mor og mormor efterlod sig fire små bøger med håndskrevne opskrifter – mange af dem over hundrede år gamle – som fortæller et stykke glemt kulturhistorie. Begge kom fra Fanø, hvis madkultur også afspejles i opskrifterne, men generationsforskellen og deres forskellige livsomstændigheder ses også i deres tilgang til kogekunsten. Mormoren virkede som kogekone i det 20. århundredes første halvdel og excellerede i den gode gamle solide mad, mens moren kom på husholdningsskole på Sjælland og lærte moderne madlavning. Både mor og datters opskrifter fortæller om tidligere tiders madkultur, der var væsensforskellig fra den, vi kender i dag. Det betyder dog ikke, at de blot har historisk interesse. Tværtimod er det udgiverens håb og ønske, at vi i dag genopdager de mange gode retter og selv prøver at sætte dem på middagsbordet derhjemme. Om forfatteren LENA KROGH BERTRAM (f. 1943) er uddannet socialrådgiver og var i 1982-88 forkvinde for forlaget og foreningen Kvindetryk. Hun har udgivet 20 digtsamlinger, 4 bøger om hendes slægt på Fanø og i Himmerland og to romaner og blander sig desuden gerne i den offentlige debat med kronikker, læserbreve og på Facebook. Hun har desuden oversat en lang række titler til dansk.

"Hvad er en jøde? Hvis man kun tænker på folk som tilhører den jødiske religion (judaismen), er svaret lige så enkelt som spørgsmålet: Hvad er en kristen? Men det er ikke kun de troende som er jøder, helt bortset fra at de troende ikke er enige om, hvilken slags jødedom der er den ’rigtige’. Ifølge den jødisk-religiøse lov, halakha, er en jøde en som har en jødisk mor. Det betyder jo, at ikke-troende børn af jødiske kvinder ud fra en teologisk synsvinkel faktisk også er jøder. Selv teologien accepterer altså at begrebet ’jøde’ har en større social udstrækning end begrebet ’troende jøde’."Morten Things essays handler om de mange aspekter af det at være jøde, af hvordan jøden er blevet opfattet igennem historien, jøden i litteraturen og myten om Den evige jøde, der bliver dømt til at leve til Dommedag, da han nægter Jesus et hvil ved sit hus. Bogen slutter af med en ordbog, hvori Morten Thing forholder sig til sit eget forhold til det at være jøde.Bogen er oprindeligt udgivet i 2001.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlMorten Thing (f. 1945) er en dansk kulturhistoriker og forfatter, der arbejder som forskningsbibliotekar ved Roskilde Universitet. Han voksede op på Nørrebro som barn af russiske jøder. Morten Thing har udgivet flere bøger blandt andet om sin fars oplevelser som modstandsmand under besættelsen, jødisk identitet og kulturhistorie.

KULTURHISTORIE MED LANGE ØRER Tag med på en spændende rejse i kaninens historie. Her i Danmark starter den for 800 år siden og ender i vore dages mangfoldige forhold mellem mennesker og kaniner som både præmiedyr, kæledyr, sportsdyr, forsøgskanin og som fødevare.I den tidlige middelalder er kaniner en anerkendt del af det sydeuropæiske klosterliv. Herfra springer kaninen over til middelalderens kongelige og adelige kredse, hvor kaniner bliver udsat som eftertragtet jagtbytte på linje med hjortevildt og harer. I renæssancens billedsprog møder vi kaninerne, snart som symboler på positiv frugtbarhed eller liderlig løssluppenhed, snart som symboler på uskyld og paradisisk fred. I 1600-tallet er kaninerne fortsat en del af den europæiske hofkultur, og der oprettes kongelige kaninhaver eller kanin-øer. Med romantikkens naturdyrkelse i slutningen af 1700-tallet bliver kaniner centrale i dyrkelsen af dyrene som dekorative fornøjelser. Nu er det især de hvide angorakaniner, som får tildelt øer i slots- og herregårdsparkerne. I 1800-tallet bredte kaninavlen sig til store dele af verden. I Nordeuropa blev "kaninsagen" en social bevægelse. Herefter går det stærkt. Under de to verdenskrige bliver kaninavlen helt central som en billig og hurtig vej til kød og pels. Især slagtekaninerne holder skansen indtil 1970'erne og -80'erne. I de sidste 25 år er kaninfolket blevet en mere sammensat skare. Kaninhop er opstået som kaninverdenens svar på agility med hunde. Samtidig er der stigende fokus på indendørs kaniner til kæl. OM FORFATTEREN:Peter Dragsbo: mag. art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og formand for Langeland Museum. Tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum og Middelfart Museum samt overinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.Sideløbende har han skrevet en lang række bøger om kulturhistorie, især byhistorie, arkitektur og byggeskik. Privat har han været fascineret af kaniner, lige siden han var ung.

”Denne bog er Informations hyldest til det suveræne Sverige. Det er en fejring af det radikale politiske eksperiment, som er det moderne Sverige. For nogle er Sverige et alarmerende rædselsscenario, for andre er det et humanistisk ideal. Sverige er under alle omstændigheder en stat, som valgte sin egen vej i verden, og som har skabt sin egen civilisation.” - fra Rune Lykkebergs indledning.30 Suveræne Svenskere indeholder 30 portrætter af de svenskere, som Information mener er de mest interessante, inspirerende og væsentlige. Bidragsydere: Niels Chr. Alstrup, Kristen Bjørnkjær, Anne Middelboe Christensen, Ralf Christensen, Otto Lerche Kristiansen, Peter Laugesen, Rune Lykkeberg, Valdemar Lønsted, Georg Metz, Christian Monggaard, Anita Brask Rasmussen, David Rehling, Erik Skyum, Anna von Sperling, Rasmus Bo Sørensen og Katrine Hornstrup Yde.30 suveræne svenskere er tredje bog i Informations serie af introduktioner til kulturhistorier fra andre lande. Tidligere er Russerne – 37 introduktioner til russisk kulturhistorie og Deutschstunde – 34 introduktioner til tysk kulturhistorie udkommet i serien.ANMELDELSER:"Let tilgængelig og inspirerende introduktion til en flok fyrtårne inden for kunst, videnskab og erhverv. En øjenåbner til det svenske samfund." - Danske Torpare

"Per Holt" var en af hovedpersonerne i romanen "Gyldholm", hvor han endte med at blive jaget bort af godsejeren, da han aktivt kæmpede for bedre arbejdsvilkår. I denne roman følger vi hans fortsatte liv, hvor han bliver ved med at kæmpe for at forbedre arbejdernes livsforhold. Processen er dog både lang og hård, og vi skal da også helt frem til næste generation, før de kastede frø begynder at blomstre. I romanen "Per Holt" følger vi den jordløse daglejers bestandige kamp for at skaffe føden. I romanen "Gyldholm" var det de herregårdsansatte husmænd, og i "En stridsmand" de små selvstændige, som næsten kunne leve af deres egen jordlod. I forening giver Skjoldborg med disse tre romaner et samlet overblik over den danske husmandsklasses livsforhold omkring år 1900.

Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Æstetikken har også noget at give historieskrivningen og overvejelserne over, hvad idéhistorie er. Idéhistorikere afviser ofte spørgsmålet om, hvad det vil sige at behandle noget på en idéhistorisk måde. For der findes angiveligt intet svar. Men måske skulle den idéhistoriske tænkning tage ved lære af den filosofiske. Dorthe Jørgensen viser i Historien som værk, at historieskrivningen, herunder den idéhistoriske, med fordel kan hente inspiration i den filosofiske æstetik, f.eks. i værkbegrebet og værkforståelsens historie.  Æstetikken rummer tilmed stof til kritik af den karrierelivsform, der breder sig i disse år med stress og uro til følge. Den filosofiske æstetik kan hjælpe os i vor søgen efter det gode liv. Men kun hvis vi lader æstetikken være, hvad den er, i stedet for at gøre den til noget andet. Kun hvis vi lærer at opfatte den som filosofien om den æstetiske erfaring forstået som en form for sand erkendelse.

Kan man være ryger og pilgrim på samme tid, eller kræver pilgrimsvandringen, at man afstår fra diverse nydelsesmidler? Er det snyd at lade sin bagage transportere med bil? Det er nogle af de spørgsmål, moderne pilgrimme diskuterer indbyrdes, når de vandrer ad fx camino´en til Santiago de Compostela. Det gør flere og flere, for pilgrimsvandringen har fået en renæssance. Forfatterne til antologien Pilgrimsspor undersøger, hvad de vil sige at være pilgrim i en nutidig kontekst, og hvordan nutidens pilgrimme adskiller sig fra middelalderens. De spørger også, hvorfor en religiøs tradition fra middelalderen pludselig er blevet så populær. Er pilgrimsinteressen opstået som et modsvar til tendenser i den postmoderne verden? Svarene indkredser de ved at se på nogle af de forskellige udtryk, pilgrimsspiritualiteten kan have i dag, primært i en protestantisk sammenhæng.

Bogen ”At samle på duge” fortæller om de seneste 100 års samlinger af duge. I bogen beskrives 10 forskellige duge. Der er beskrivelser af forskellige duge, trends og tidens tendenser i det årti hvorpå dugen blev fremstillet eller anskaffet. Bogen har fokus på hverdagens dugesamlinger, og indeholder duge, som du helt sikkert kan genkende.Duge er noget vi alle sammen bruger hver dag. Det er noget vi kan associere os med, og derfor er bogen et vigtigt supplement i vores kultur- og designhistorie.

Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling. Med forord af Gry Jexen.Om forfatteren:Annabelle Hirsch, født i 1986, er forfatter og kulturjournalist med tyske og franske rødder. Hun har læst kunsthistorie, dramatik og filosofi i München og Paris. Hirsch arbejder som freelancer for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og for adskillige magasiner. Derudover skriver hun noveller og oversætter fransk litteratur. Hun bor mellem Rom og Berlin.

Jagtens Eventyr i Danmark, der oprindeligt udkom i 1936, er en af jagtlitteraturens klassikere.I bogen beskriver forfatteren med lune og refleksion jagtens væsen med udgangspunkt i selvoplevede jagthistorier. Sammen med gode jagtkammerater, som blandt andet digterpræsten Kaj Munk, blev der drevet jagt rundt om i hele landet. Her er alt fra tøndejagt i Vestjylland over sneppejagt ved Randers Fjord til klapjagter på øerne.Valdemar Rørdam (1872-1946) var i sin samtid en bredt anerkendt forfatter, der blandt andet modtog Holbergmedaljen og var indstillet til Nobelprisen i litteratur.Valdemar Rørdam blev af mange anset som Holger Drachmanns efterfølger i den nationalromantiske genre.Men i 1941 skrev Rørdam et digt, der hyldede Nazitysklands invasion af Sovjetunionen. Dette betød, at Rørdam mistede sin popularitet og sit litterære eftermæle.