Bøger om Kulturhistorie

Carl Peter Govertz Jensen (1845-1921) nærede en stor kærlighed til jagten og naturen. Det kom til udtryk i hans tre bøger: På jagt (1883), Jagtstemninger (1893) og Jægere (1903). Han var en af de første til at udgive selvoplevede jagtberetninger i litterær form.Bogen her er et udvalg af de bedste jagthistorier fra de tre bøger. Læseren kommer med på stemningsfulde jagter rundt om i landet: Andejagt på Lolland. Sneppejagt i Søhøjlandet. Urfuglejagt på den jyske hede og store godsjagter.Govertz Jensen var godsejersøn og jurist af uddannelse. I nogle år drev han en proprietærgård ved Skanderborg. Senere flyttede han til Lolland og blev avisredaktør, inden han i 1891 satte sig i redaktørstolen ved Dansk Jagtidende – en post, som han bestred i 30 år.

Heinrich Emil Ferdinand Justesen (1845-1916) er en pioner i den danske jagtlitteratur. I 1881 udgav han bogen Jægerliv, som er den første danske bogudgivelse, der udelukkende består af selvoplevede jagthistorier. Genren blev folkeeje nogle år senere med Boganis’ jagtbreve.Denne bog indeholder et udvalg af jagtberetninger fra Justesens fem jagtbøger. Her kommer læseren blandt andet med Justesen og hans jagtkammerater på andejagt i de vestjyske fjorde, bekkasinjagt på Sjælland, fællesjagt på Sejerø og på klapjagt i de store skove. Her er masser af farverige beskrivelser af jagt og jægere fra en svunden tid.H.E.F Justesen var uddannet jurist og var blandt andet by- og herredsfuldmægtig i Holstebro og branddirektør på Falster. I 1884 var han med til at stifte Dansk Jagtforening og blev samtidig redaktør ved foreningens blad Dansk Jagttidende frem til 1891.

Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.

Dansk Jagtordbog er en samlet fortegnelse over det danske jagtsprog i ordbogsform.Jagten i Danmark har en rig kultur med masser af traditioner og skikke. Og ikke mindst har jægerne deres helt eget sprog. Et sprog, der er formet i en smeltedigel af ord og udtryk fra især tysk, engelsk og fransk, der er blevet blandet med ærkedanske udtryk. Der er masser af slang, lydbeskrivende ord, farverig jargon og dialektord i jagtsproget. Bogen vil være nyttig for læsere af gammel dansk jagtlitteratur, men også for jægere og sproginteresserede, der ønsker at dygtiggøre sig i den sproglige jagtkultur.

Da apoteker Christian Leonhard Rübner i Aalborg døde i 1808, efterlod han sig en bogsamling på cirka 2.600 bind, omfattende næsten alle videnskabsgrene. I den auktionskatalog, der blev udarbejdet over bøgerne, er de opført efter format, men ikke efter emne. Titlerne er altid forkortet og ofte mangler en eller flere af de bibliografiske informationer (forfatter, tryksted og trykkeår). Ved at benytte online-katalogerne fra Det kgl. Bibliotek i København og fra fem andre udenlandske biblioteker er det lykkedes at identificere næsten alle bøgerne i det biblioteket, der dengang var på Jens Bangs Stenhus i Aalborg.

I "Maskinerne kommer indefra" forklarer Anders Søgaard, hvordan kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke – men han spørger også, hvorvidt kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke på samme måde som os? Er der noget, mennesker kan, som kunstig intelligens aldrig vil blive i stand til? Og i hvilket omfang vil kunstig intelligens ændre, hvem vi er? Kunstig intelligens er blevet mere og mere intelligent, men er vi også langsomt ved at blive mere og mere kunstige?Om forfatteren:Anders Søgaard (f. 1981) er forfatter og professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har udgivet seks skønlitterære bøger. Senest er udkommet "Iliaden" (2023).

”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

”For de fleste er det i hverdagen blevet nemmere at være bøsse og lesbisk. Alligevel er der fortsat ’små øer’ i samfundet, hvor intolerancen og fordommene over for homoseksuelle desværre stadig trives i bedste velgående. Det er lige fra, hvordan stemningen i omklædningsrummet i det mandlige heteroseksuelle fodboldmiljø kan være, til grupper og sekter af kristne, som ikke kan acceptere, at deres naboer er bøsser og lesbiske.”Der er gjort meget for at forbedre rettighederne for LGBT-personer de sidste år, men mange steder halter udviklingen stadig. En lang række danskere står frem med deres egne oplevelser af at være LGBT-person i Danmark. Nogle kendte danskere fortæller åbent om, hvordan det er blevet taget imod, at de er sprunget ud offentligt. Det er dog ikke alle de interviewede, der står frem med navn. Nogle kommer nemlig fra miljøer, hvor det selv i det 21. århundrede kan være direkte farligt at stå ved sin seksualitet.”Må jeg være fri” bringer interviews med blandt andre skuespiller Hans Pilgaard, journalist og forfatter Lise Nørgaard, håndboldspiller Camilla Andersen og LGBT-personer med anden etnisk baggrund end dansk. Bogen udkom første gang i 2015.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

TIPS TIL JEG DØR er den opsigtsvækkende historie om dengang, danskerne for alvor ­opdagede spændingen ved at spille på sport. Det skabte en årtier lang tipsfest, hvor halvdelen af befolkningen jagtede milliondrømmen uge efter uge, og hvor tipskonger, millionærer, svindlere og magtfulde samfunds­aktører lukrerede på de hidtil usete pengesummer, spillet genererede.Bogen er skildringen af et forunderligt fænomen, der startede i efterkrigstiden, toppede i 80’erne og smuldrede i 90’erne. Den skildrer debatten om moral versus økonomi, i hvor høj grad et mål bør hellige et middel, og hvordan det første spil trækker tråde helt frem til det samfund, vi kender i dag.

Georg Brandes (1842-1927) er mest kendt for sit storværk "Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur" (udg. i seks bind 1872-1890), hvori han talte den politiske friheds sag og gav en opsang til dansk litteratur, som dyrkede gamle romantiske idealer og ikke lukkede op for nye europæiske strømninger.Georg Brandes havde også stærke æstetiske sider. De er på forskellig måde hovedemnet i de artikler, Pil Dahlerup i årenes løb har skrevet om ham, og som udgives samlet i denne antologi. Georg Brandes' sprog var noget særligt. Sol-metaforik indgik i det, og hans livslange interesse for billedkunst fik ham til at give sit sprog farve og form, så det kunne ses, ligesom maleri og skulptur. Se artiklerne "Georg Brandes' sol", "Georg Brandes' billeder" og "En visuel poetik". Antologien indeholder desuden artikler om Georg Brandes' syn på naturalisme, impressionisme, fædrelandskærlighed og på den katolske kirke. Nogle kapitler fra "Det moderne gennembruds kvinder" (1983) er genoptrykt under overskriften "Fader, Don Juan og Tristan". Blandt de nyere bidrag er "Festtale for Georg Brandes" i anledning af 150-året for Indledningsforelæsningen til "Hovedstrømninger" (3. nov. 1871) og "Georg Brandes' aske", som handler om en oplevelse i Brandes-Arkivet på Det Kongelige Bibliotek.Pil Dahlerup (f. 1939), dr.phil., litteraturhistoriker; 1969-2009 ansat ved Nordisk Filologi, Københavns Universitet, fra 1989 som docent. Leder af Georg Brandes Skolen samme sted 2002-2009, en international Ph.D. Skole for skandinavisk litteratur. Gæstelærer ved University of California, Berkeley 1987-1988. Anmelder ved Information 1970-1995. Modtager af Georg Brandes Prisen 1983, af ALT for Damernes Kvindepris 1984. Medlem af Statens Humanistiske Forskningsråd 1988-1993. Tildelt livsvarig kunstnerydelse af Statens Kunstfond (2010). Har bl.a. skrevet "Det moderne gennembruds kvinder" (1983, disputats), "Liv og lyst" (1987), "Dekonstruktion - 90'ernes litteraturteori" (1990), "Dansk litteratur. Middelalder" (1998), "Sanselig senmiddelalder" (2010), "Litterær reformation" (2016). Søster til Ulla Dahlerup og Drude Dahlerup.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan den mad vi spiser, og hvordan vi spiser den, påvirker vores hverdag? Både bevidst og ubevidst spiller mad og det at spise en stor rolle i vores liv. Denne bog giver dig en dybere forståelse for madens og ikke mindst spisningens betydning nu og tilbage til de første cirkler om de første bål.Når vi spiser, er det en oplevelse. Uanset om det gælder et storslået arrangement, eller om det er en hurtig snack på farten. Vi kan kalde det en spiseoplevelse. For mange er det synonymt med madens smag. Men smagen er langt fra det eneste forhold, som har indflydelse på oplevelsen. Det handler i høj grad også om tid, sted, stemning, timing, sult, relationer og meget mere.Dette er ikke en kogebog. Det er en spisebog med gode råd, teori, kulturhistorie og madsociologi til alle, der gerne vil vide mere om, hvordan og hvad man kan bruge mad og måltider til. Både privat og professionelt. Bogen indeholder viden og rejser spørgsmål til læseren, fortæller historier fra virkeligheden og hverdagen og giver konkrete eksempler på, hvordan vores forhold til mad og det at spise kan ændre sig gennem relationer, rum, erfaringer, viden og fortællinger.Om forfatterneMikkel Jacobsen er Ph.d. i madsociologi og lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor han bl.a. forsker og underviser i mad og måltider. Mikkel Jacobsen har tidligere arbejdet i Københavns Madhus, i Madkulturen og været gæsteforsker ved UC Berkeley.Simon Milwertz Philipsen er kok, eddikebrygger og underviser i mad. Efter at have lært madhåndværk og fået kærlighed til råvarerne på nogle af de bedste restauranter i Danmark og Sydfrankrig, begyndte han at dele sin passion med andre. Via sin virksomhed, Simons Kogeskole, har han arbejdet sammen med mange inspirerende mennesker, der beskæftiger sig med mad. Han har været dommer for kantineprisen, optrådt i tv, deltaget i forskningsprojekter og trænet køkkenpersonale i mere smag. Målet med denne bog er at nå ud til endnu flere.E-bogen er lavet i fixed format

Havnen i gamle dage af Søren Nyegaard er femte bind i serien Glemte Danskere. Bogen indeholder 7 interviews om livet som havnearbejder. Erindringerne strækker sig fra Christians, der startede i havnen før 2. verdenskrig og til Eriks, der først sluttede sit arbejdsliv i 2010.Jobbet som havnearbejder har i løbet af årene forandret sig radikalt. Der er stor forskel på gårsdagens løsarbejdere, der med deres “rødspætter” sjakvis gik løs på sækkene og vore dages fastansatte maskin- og kranførere, der i ”ensom majestæt” kører rundt med 30 tons container. Gårsdagens havnearbejde skabte et enestående miljø, sin helt egen verden. I havnen endte folk fra mange andre erhverv og her var plads til særlinge, som ikke kunne finde sig til rette andre steder.De største forandringer inkluderer Af-industrialiseringen af København, overgangen fra at løfte og bæretungt til container og kran, oprustning af maskiner og nedrustning af arbejdere fra en havn på flere tusinder arbejdere til under 100 i dag, og overenskomst fra løsarbejder til fastansat.Bogen er støttet af Vellux Fonden.

Hvordan forhindres krig? Spørgsmålet stilles til Virginia Woolf på kanten til 2. verdenskrig. Hendes svar er denne bog. For at forhindre krig kræver det ifølge Woolf et opgør med den patriarkalske kultur, som leder til militarisme. Derfor skal kvinder gøres økonomisk uafhængige og have lige adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og den offentlige debat. Sprogligt virtuost og intellektuelt overbevisende giver Virginia Woolf i dette klassiske essay fra 1938 svar på et spørgsmål, som i dag fortsat er smerteligt aktuelt.Virginia Woolf (1882-1941) er en af de største skønlitterære forfattere nogensinde og har skrevet romanklassikere som "Til fyret", "Mrs. Dalloway" og "Bølgerne".Bogen er en del af serien Feministisk bibliotek, der samler fire af de mest markante feministiske stemmer fra de sidste 100 år og introducerer de vigtigste diskussioner om forholdet mellem køn, magt og historie

At begrebet ”værdikriger” ikke er et postmoderne fænomen, står klart for én, når man stifter bekendtskab med Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser. Til gengæld har nutidens kulturelle værdikrigere svært ved at hamle op med Jørgensens enorme viden og belæsthed, endsige hans elegante og kirurgisk præcise pen. Johannes Jørgensens europæiske udsyn, kombineret med hans forankring i det danske, gør denne samling anmeldelser til en tour de force i europæisk og dansk kulturhistorie fra 1890’erne og frem til tiden efter anden verdenskrig. Når man læser Johannes Jørgensens anmeldelser, forstår man, hvorfor han – efter H.C. Andersen – er den mest oversatte danske forfatter. Uddrag af bogen Thi for Symbolismen er det Subjektive væsentligt og Virkelighedsgengivelsen uden Værd. For Symbolismen er Virkeligheden kun udtryk for Stemningen, og den symbolistiske Maler omdanner derfor paa sine Billeder Naturens Former og Farver efter sin Stemnings Behov. Det indses heraf, hvor urimeligt man handler i at forarge sig over et symbolistisk Billedes usandsynlige Farver eller urimelige Konturer. Meningen med et saadant Maleri er jo ikke at efterligne Naturen, at afbilde et Stykke Virkelighed – men i Beskuerens Sjæl at fremkalde en Stemning svarende til den, hvoraf Kunstneren i Frembringelsens Øjeblik har været opfyldt. Da Vincent van Gogh vilde fremstille Kristi Passionshistorie gjorde han det i en Række Landskaber, gennem hvis Melankoli og Majestæt han søgte at udtrykke Guddommens Lidelser. Om forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) var som lyriker, prosaist, journalist og tidsskriftsudgiver en central skikkelse i firsernes og halvfemsernes danske litteratur. Efter sin konvertering til katolicismen i 1896 skrev han fortrinsvis helgenbiografier, men fra denne periode stammer også selvbiografien Mit Livs Legende (1916-28). Han boede med kortere afbrydelser i Assisi i Italien fra 1915 til 1953 og blev et stort navn i den katolske verden. Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Han har tidligere udgivet En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab (2019) samt bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab.

L. Ove Kjærs bog stiller skarpt på kvindens rolle i forskellige oldtidskulturer samt blandt kimmerierne og amazonerne. I bogen udforskes den athenske kvindes stilling i det ellers mandsdominerede Athen, amazonkrigerindens særlige rolle samt frugtbarhedsgudindens betydning i oldtidens lilleasiatiske kultus.Bogen udkom første gang i 1864.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLudolph Ove Kjær (1830-1908) var en dansk forfatter og filolog. Han stod blandt andet bag en af de første dansk-latinske ordbøger samt flere udgivelser om klassisk kulturhistorie.

Forfatteren søger gennem omfattende kilde- og materialestudier og personlige besøg ved de bornholmske rundkirker og disses nære og mere fjerne omgivelser at dokumentere, at rundkirkerne ikke som stort set angivet i alt, hvad der hidtil er skrevet om øens rundkirker, oprindeligt blev bygget som lokale fæstninger, i bogen kaldet borgkirker, befæstede kirker mv. Efter omfattende studier i militær middelalderlig befæstningsteknik, studier i kirkerne og ved disses omgivelser, vurderer han, at de på en lang række punkter ikke levede op til at være militære støttepunkter.Han peger i stedet på religiøst baserede motiver til, at nogle af øens kirker blev bygget runde i stedet for aflange. Denne teori understøttes af samtidshistorien, herunder det tredje korstog, flere træk ved kirkernes oprindelige konstruktion samt træk fra den datidige liturgi - herunder ikke mindst Påskepassionen - i Gravkirken i Jerusalem. Datidens danske kirkeledere har udover at have tilegnet sig kirkefædrenes skrifter og bibelfortolkninger helt sikkert haft kendskab til, hvordan Gravkirken så ud, og hvilken liturgi, der her blev gennemført. Denne viden kan de have fået gennem universitets- og klosterskoleophold i bl.a. Frankrig eller gennem hjemvendte korsriddere eller pilgrimme.Denne viden kan forklare bygningen og brugen af rundkirker her i Danmark og ikke mindst på Bornholm, hvor der i kirkerne er bevaret flere ældre træk end i det øvrige lands rundkirker.Gennem studier i alle samtidige skriftlige danske kilder og i litteraturen om datidens kirkearkitektur når forfatteren frem til, at i al fald rundkirkerne på Bornholm ikke kan være bygget allerede omkring 1150, som det hidtil er anført stort set alle steder i bøger, brochurer, hjemmesider mv. De er mere sandsynligt opført op mod år 1200. Derfor kan han også ud fra de kendte samtidige kilder punktere myten om, at de blev bygget ca. 1150 for at beskytte lokalbefolkningen mod vendernes landgange og plyndringer.I bogen gøres også op med forestillingen om, at sognebefolkningen i tilfælde af angreb kunne søge beskyttelse i rundkirkerne. Denne havde her op mod 1200-tallet formentlig slet ikke adgang til kirkerne, som var forbeholdt øens absolutte stormandsklasse og dennes slægt og måske tyende. Dette ses også i kirkernes størrelse. Kirkerne var desuden slet ikke indrettet til at huse større folkegrupper.Forfatterens befæstningsmæssige studier viser endelig tydeligt, at såfremt man havde haft behov for et borgmæssigt værn mod fjendtlige landgange, så havde man valgt andre løsninger og også andre placeringer. De fire rundkirkers placering er langt mere pragmatisk og tager et vidtgående hensyn til ældre religiøse helligsteder, til lokal færdsel og ikke mindst øens særlige topografi. Placeringen lever i den grad op til ordet sogn, det man søger fælles, og som er nemt at komme frem til. Hvilket også ville have tilfældet for byttetørstige fjender.

Sovjetistan er en anderledes rejseskildring fra Asiens ukendte hjerte om uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber og ikke mindst dramatisk verdenshistorie. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen gik i opløsning i 1991. Disse historiske lande, der engang lå langs Silkevejen, blev i det 20. århundrede omdannet efter kommunistiske idealer. I 2016 har landene været selvstændige i 25 år, men hvordan har de udviklet sig siden da? Og hvor tungt vejer arven fra Sovjet? Det er Erika Fatland rejst ud for at udforske. Med stor viden og fortælleglæde giver hun indsigt i de forskellige landes historie, samfund og mangfoldige kultur. Her i Centralasien eksisterer nomadeliv og gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig side om side med hypermoderne byer, lukrative olie- og gasindustrier og ekstravagant nyrigdom. Nogle steder hersker demokrati og andre steder diktatur med farverige og storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN tager Erika Fatland læseren med på en rejse ind i en verden, der er ukendt for selv de mest garvede globetrotter. De fem tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og Usbekistan blev alle selvstændige, da Sovjetunionen faldt fra hinanden i 1991. I 2016 har de været selvstændige i 25 år. Hvordan har disse lande udviklet sig siden da? Det har Erika Fatland sat sig for at udforske. Med empati og stor fortællerglæde giver hun indsigt i landenes historie, kultur og samfund. En gang lå disse lande langs Silkevejen. I det 20. århundrede blev de omdannet efter kommunistiske idealer. Her i Asiens hjerte lever gamle traditioner som bruderov og ørnejagt stadig. På ruiner af det sovjetiske samfund er i dag fremvokset hypermoderne byer og olie- og gasindustri, sine steder hersker demokrati og andre steder diktatur med storhedsvanvittige tyranner i spidsen. I SOVJETISTAN møder læseren uforglemmelige menneskelige skæbner, storslåede landskaber, dramatisk verdenshistorie, fortvivlelse og håb.

Bestik fortæller historier – særligt socialhistorie. Holder du af kulturarv, historiefortælling og hverdagslivet flettes det i denne bog sammen med forfatterens bestiksamlinger. Historierne fortælles igennem 4 generationer, startende mednutidens teenagers syn på bestik, og slutter af med hvad der gemte sig i skufferne hos oldemor.Bogen er rigt illustreret med de beskrevne bestik, og indeholder bestikkataloget fra den tidligere sølvvarefabrik Horsens Sølv. Du finder tips og tricks til at holde sølv, pletsølv og rustfrit stål pænt de næste 100 år. Bogen dækker perioden fra da bestik bliver allemandseje for 100 år siden, til sølv bliver håbløst umoderne og frem til nutidens nostalgiske og bæredygtige tanker

Sagnet om Holger Danske er et af Danmarks mest kendte. Det fortæller om den store kriger, der en dag vil vågne af sin søvn, når landet igen får brug for ham. Louis Pio fortæller om Holger Danske, fra han første gang dukker op under navnet Ogier le Danois i en fransk myte, til de gamle kæmpeviser, der blev sunget i forskellige versioner overalt i Danmark og over hundredvis af år, til B.S. Ingemanns digt "Holger Danskes Mærke".Bogen blev oprindeligt udgivet i 1869Louis Pio (1841-1894) var en dansk socialistisk pioner og forfatter. Han grundlagde den organiserede arbejderbevægelse i Danmark og var medstifter af Den Internationale Arbejderforening for Danmark, som senere blev til Socialdemokratiet. Han udgav en lang række bøger, herunder erindringer og politiske skrifter.

I en tid, hvor det at gå ture ikke blot er for at få motion, men også for at søge indsigt, tilbyder denne bog en helt særlig form for vandring. Dels får man en digterisk oplevelse, der formidler en direkte indsigt i 24 kulturpersonligheder, dels bliver man ført rundt på en vandring i en smuk kombination af storby, landskab og kulturhistorie. Assistens Kirkegård er ikke blot et historisk sted, men også et historiernes sted.Bogen indeholder digte, der frit fortolker liv og værk, og fotografier af 24 udvalgte personers gravsteder på Assistens Kirkegård. Fælles for de 24 er, at de alle på en eller anden måde er kunstnere, det kan være malere, forfattere, musikere eller billedhuggere.Desuden rummer bogen en række fotografier, som indfanger det særlige miljø, der kendetegner Assistens Kirkegård. Forrest i bogen findes et kort over kirkegården, hvor de udvalgte gravsteder er indtegnet, så bogen kan bruges som guide. Assistens Kirkegård har stor betydning som kulturelt samlingspunkt for Københavns borgere og har et meget stort antal besøgende hele året.Om forfatterAsger Schnack er forfatter og har siden sin debut i 1967 udgivet en række digtsamlinger, romaner, essaysamlinger, biografier og børnebøger, alene og i samarbejde med andre. Sammen med Lars Gundersen har han udgivet en række bøger, der på forskellige måder kombinerer tekster og fotografier.Lars Gundersen er fotograf og har udgivet en lang række fotografiske værker, flere af dem i samarbejde med skønlitterære forfattere. Desuden har han virket som bogtilrettelægger, såvel af egne som af andres bøger. For Muusmann Forlag har han bidraget med fotografier til to udgivelser om henholdsvis østers og kartofler.E-bogen er lavet i fixed format

Kvindehistoriker Nanna Damsholt undersøger i sin disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985 kvindesynet i Danmark omkring år 1200 på baggrund af, hvorledes kvinder fremstilles i litterære tekster på latin udgivet i Danmark på den tid. Hun fokuserer blandt andet på, hvilke rammer det patriarkalske samfund satte for kvinders liv, ideologisk, socialt og kulturelt, men hun kaster desuden lys over kvinders hverdag i perioden. Damsholt arbejder ud fra teorien om, at kvinders undertrykkelse i høj grad er historisk betinget og dermed foranderlig. I indledningen til disputatsen udtrykker Damsholt sit ønske om, at bogen måtte få betydning for kvindebevægelsen ved at bidrage til en forståelse af sammenhængen mellem kvinders nutidige vilkår og forhold i fortiden, hvilket vakte stor opsigt og fik de mandlige opponenter op af stolene. Bogen er et interessant stykke kvindelitteratur og et kulturhistorisk værk.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlNanna Damsholt (f. 1935), dansk historiker, har været en central person i opbygningen af et dansk kvindehistorisk forskningsmiljø. I perioden 1985-2004 var hun ansat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet. Hendes disputats "Kvindebilledet i dansk højmiddelalder" fra 1985, der må betegnes som et pionerarbejde, er det første større bidrag til udforskningen af periodens danske kvindehistorie. Den er endnu i dag et vigtigt bidrag til kvinde- og kønsforskningen i Danmark. Nanna Damsholt var den første danske præsident i International Federation for Women’s History, og hun er internationalt anerkendt og biograferet i leksikonet over kreative kvinder, Le Dictionaire des femmes creatrices en Europe.

Fransk kultur er en kolossal kultur af skønhed, filosofi og kritisk modstand. Med revolutionære ideer, humanistiske traditioner og berømte sætninger tegner den franske åndshistorie en fælles, europæisk horisont. Frankrigs store forfattere er portrætter af digtere, tænkere, romanforfattere og kulturkritikere, som har formet vores måde at se, tænke og fortælle verden på.”Europas fremtid står på spil, og midt i det står stadig en stolt gammel nation med sin rige kulturarv af fordækt tankegods, revolutionære ideer om samfundets indretning, en enestående kulturkritik og effektiv intellektuel modstandskamp samt ikke mindst skønheden ved en prosa og poesi, der bliver ved med at ville os noget i dag. Ikke mindst derfor er det nu tid til at genopdage fransk kultur og tænkning.” – fra forordetAnmeldelser:"Velskrevne portrætter" - Lektørudtalelse

Kvindelige håndværkere har aldrig fyldt nær så meget som mænd på det danske arbejdsmarked. Alligevel har de altid været der, selv dengang i 1700-tallet, hvor det kunne være nødvendigt at forklæde sig som mand for at få lov at arbejde som håndværker og blive anerkendt for sit arbejde. Gennem skriftlige beretninger og selvbiografier om kvindelige håndværkere fortæller Inger Wiene historien om kvindelige håndværkeres vilkår fra slutningen af 1700-tallet til 1991, hvor bogen udkom første gang. Bogen indeholder også interviews med kvindelige håndværkere, der har været vidne til den forandring, der skete i løbet af 1900-tallet, hvor kvinder i stigende grad kom ud på arbejdsmarkedet og blev mere normale i håndværksfaget.Inger Wiene er dansk etnolog og museumsinspektør på Københavns Museum. Hun er uddannet magister i europæisk etnologi og står bag en lang række forskningsartikler og bøger om blandt andet kvinders vilkår i det danske samfund igennem det 19. og 20. århundrede.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Jystrups storke er en lokalhistorisk beretning om de storke, som i tidens løb har bygget og boet i Jystrup.De tidligste omtaler af storke i Jystrup stammer fra slutningen af 1800-tallet. Herfra følges historien om storkene i Jystrup frem til 1941, hvor det sidste storkepar ynglede i landsbyen. I sommeren 1942, opholdt en enlig stork sig ved Jystrups storkerede, og den blev Jystrups allersidste stork.Sideløbende med beretningen om Jystrups storke, fortælles der gennem lokalhistoriske fakta-ark om personer og lokaliteter, der er nævnt i teksten.

Klassikeren om besættelsens hverdag, en begivenhedsrig epoke i Danmarks historie, set fra den vinkel, hvorfra de fleste danskere oplevede den. Stoffet er fortalt med Erik Kjersgaards velkendte evne til at gøre det fortidige levende med mange detaljer og en forsonende humor, samt gennem et stort og enestående billedmateriale.I den nye udgave er billedsiden opdateret, sidetallet øget og formatet i større skala: 21 x 29,7 cm.Anmelderne var begejstrede, da bind 1 udkom i 1980:"Her finder vi besættelsens kulturhistorie"- Victor Andreasen, Ekstra Bladet"Man skal ikke have denne bog i hånden ret længe, før man har en sikker fornemmelse af salgssucces"- Finn Løkkegaard, Weekendavisen"Forfatteren har fulgt to mål: Generationen fra krigsårene skulle genopleve dem, og de yngre årgange få et indtryk af dem. Det er lykkedes at forene de to hensyn. Forenet er også fortællelyst og faglig professionalisme"- Vagn Dybdahl, Politiken"Ved læsningen får man gang på gang bekræftet, at illustrationerne ikke blot er valgt for at gøre bogen mere salgbar, men at tekst og billeder står i et sådant forhold til hinanden, at de i fællesskab skaber fremstillingen"- Knud Larsen, Berlingske Tidende"Erik Kjersgaard har skrevet en glimrende bog om besættelsestidens hverdag med restriktioner, rationeringer, mørklægning, forbud og talrige besværligheder... Man kan kun glæde sig til fortsættelsen"- Arthur Jensen, Jyllands-Posten"Det er... en bemærkelsesværdig bog, Kjersgaard præsenterer og en velkommen bog, fordi den koncentrerer sig om de nære ting, der prægede Denmark i besattelsesårene"- Børge Mors, Aalborg Stiftstidende"Kjersgaards bog... er lige til at sætte på ønskesedlen til jul. Den fortjener samme succes som Hammerichs Danmarkskrønike om tiden efter 1945"- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Ølkogebogen. Hane i guld & lidt historie" giver en indføring i øllets historie, helt fra de gamle egyptere begyndte at eksperimentere med gæring og frem til den forfinede bryggekunst, vi ser på bryggerierne i dag. Det er en spændende kulturhistorisk beretning om en af de mest afholdte alkoholiske drikke. Bogens anden del rummer en lang række opskrifter med øl som ingrediens udviklet af kokken Rasmus Bo Bojesen. Prøv eksempelvis lam med citron og lagerpilsner, klassikeren øllebrød eller vegetariske, grønne retter med øl. Monica Ritterband (f. 1955) er en dansk billedkunstner og journalist. Hun har arbejdet som skribent på en række aviser, herunder Weekendavisen og Ekstra Bladet, og var i en årrække studievært på TV-avisen. Siden 1997 har hun helliget sig kunsten på fuld tid og beskæftiger sig bl.a. med skulpturer, design og installationer. Ved siden af sit kunstneriske virke skriver hun kunstanmeldelser og klummer for bl.a. Kristelig Dagblad. Ritterband er datter af kunstneren og holocaust-overleveren Olly Ritterband og har fungeret som medskribent og redaktør på sin mors erindringsbøger "Auschwitz, jeg var 20 år" og "Et ord er et skrig".

Med denne bog åbner vi døren til en næsten ukendt del af Nationalmuseets magasiner, en kulturhistorisk billedsamling med hundredvis af indrammede tegninger og malerier, som har prydet danske hjem gennem 300 år.Bogens godt 450 malerier og tegninger er øjebliksbilleder fra en svunden tid. De vidner bl.a. om nu forsvundne bygninger og om de forandringer, der er sket i byerne og på landet gennem århundreder.Værkerne er skabt af anerkendte kunstnere og entusiastiske amatører, men fælles for dem er, at hovedparten er indsamlet til museet med fokus på deres kulturhistoriske fortælling.Datering, stedsangivelse og en ofte stor detaljerigdom gør værkerne til en vigtig kilde til topografisk og arkitekturhistorisk forskning. Her er især Rachs og Eegbergs malerier fascinerende – i dem kan man næsten gå på byvandring i 1740’ernes København!I nogle få tilfælde er samme motiv skildret med års mellemrum og af forskellige kunstnere. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen.Alle typer hjem har bidraget med værker til samlingen, og personalhistoriske oplysninger og proveniens er angivet, hvor det har været muligt. Derfor tilbyder bogen ikke kun et kik ud i datidens byer og landskaber, men også et kik ind i danskernes hjem.DANSKERNES BILLEDSKAT. Landskab og Bebyggelse er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.

Fuhrmann 1000 års europæisk dannelseshistorie, fra Karl den Stores organisering af dannelsessystemet i sit rige og frem til det, som Fuhrmann betragter som den tyske dannelsesidés undergang i begyndelsen af det 20. århundredes sidste halvdel. Centralt i fremstillingen står balancen mellem den kristne og den humanistiske kanon og forskydningen fra førstnævntes til sidstnævntes absolutte dominans.I bogens anden del redegør Fuhrmann for, hvorledes og i hvilket omfang dannelseskanonen fortsat har virkning i oplevelsessamfundet. Endvidere skildrer forfatteren den krise, som åndsvidenskaberne ifølge ham aktuelt befinder sig i.I et sidste afsnit fremhæver Furhmann Bibelen som en nøgle til vor kulturforståelse og påpeger, at det manglende bibelkendskab gør Bibelen til et truet kulturelement.